Bekendtgørelse om visse udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark(*
BEK nr 1054 af 17/12/1997
§ 1
Bekendtgørelsen finder anvendelse på de i medfør af ovennævnte direktiv godkendte udenlandske investeringsinstitutter, der ønsker at markedsføre deres andele i Danmark.
§ 2
Såfremt et investeringsinstitut, jf. § 1 ønsker at markedsføre sine andele i Danmark, skal det forinden til Finanstilsynet indsende følgende:
- En erklæring fra investeringsinstitutters tilsynsmyndigheder om at instituttet opfylder kravene i direktiv om investeringsinstitutter.
- Fondsbestemmelser eller vedtægter.
- Prospekt.
- Det seneste årsregnskab, hvis et sådant forefindes og en eventuel efterfølgende halvårlig formueopførelse.
- En redegørelse for den planlagte markedsføring.
- Oplysning om, hvilke foranstaltninger der påtænkes gennemført her i landet for at sikre deltagernes ret til udbetaling af udbytte, indløsning af andele og de oplysninger, det påhviler investeringsinstituttet at formidle også i det tilfælde, at investeringsinstituttet ophører med at markedsføre sig her i landet.
Prospektet skal indeholde de i stk. 1, nr. 6, nævnte oplysninger.
De i stk. 1 nævnte dokumenter skal være affattet på dansk.
§ 3
Investeringsinstituttet kan påbegynde markedsføringen 2 måneder efter indgivelse af alle de i § 2 krævede oplysninger, medmindre Finanstilsynet forinden har meddelt, at investeringsinstituttets påtænkte foranstaltninger, jf. § 2, stk. 1, nr. 6, ikke på tilstrækkelig vis sikrer deltagenes rettigheder, eller at den planlagte markedsføring vil stride mod lovgivningen på områder, der ikke omfattes af dette direktiv.
§ 4
De dokumenter og oplysninger, som investeringsinstituttet er forpligtet til at offentliggøre i hjemlandet, skal offentliggøres her i landet på dansk.
§ 5
Investeringsinstituttet er berettiget til at benytte samme betegnelse for sin virksomhed, som benyttes i hjemlandet.
Såfremt betegnelsen indebærer risiko for forveksling, kan Finanstilsynet kræve, at der tilføjes en forklarende bemærkning.
§ 6
Finanstilsynet kan kræve, at et investeringsinstitut ophører med markedsføring af andele i Danmark,
- hvis investeringsinstituttets foranstaltninger, jf. § 2, stk. 1, nr. 6, ikke på tilstrækkelig vis sikrer deltagerne rettigheder, eller
- hvis investeringsinstituttet gør sig skyldig i grov eller gentagende overtrædelse af bestemmelser i denne bekendtgørelse.
§ 7
Overtrædelse af §§ 3, 4, 5, stk. 2, og § 6 straffes med bøde.
§ 8
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1998. Samtidig ophæves Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 619 af 21. september 1989 om visse udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark.
pre_paragraph I medfør af § 71 og § 86, stk. 6 i lov nr. 476 af 10. juni 1997 om investeringsforeninger og specialforeninger, fastsættes:
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1997
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1997