Bekendtgørelse om godkendelse af ændringer i vedtægt for Det danske Advokatsamfund

I vedtægt for Det danske Advokatsamfund, jf.

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1115 af 15. september 1992 som ændret

ved bekendtgørelse nr. 806 af 4. oktober 1993, bekendtgørelse nr. 881 af 20.

november 1995 og bekendtgørelse nr. 16 af 18. januar 1996, foretages følgende

ændringer: 1.

, stk. 1 og 2, ophæves. Stk. 3-6 bliver herefter stk. 1-4. 2. I

, stk. 2, ændres »§ 19, stk. 3 og 4«

til: »§ 19, stk. 1 og 2«. 3. I

, stk. 1, ændres »§ 19, stk. 3, 4 og 6«

til: »§ 19, stk. 1, 2 og 4«. 4.

, stk. 3, affattes således: »

For det regnskabsår, hvori beskikkelsen

er udleveret, nedsættes bidragene forholdsmæssigt, således at der alene

betales bidrag for det antal hele måneder, der resterer af det pågældende

regnskabsår. For det regnskabsår, hvori medlemsskabet ophører, refunderes

medlemmet den andel af bidragene, som forholdsmæssigt svarer til det

resterende antal hele måneder af regnskabsåret.« 5.

I bilag 1 til bekendtgørelse nr. 806 af 4.

oktober 1993 foretages følgende ændring: 1. I

, nr. 2 ændres »

« til: »

Stk.

1. «

Ændringerne træder i kraft den 1. januar 1998. Godkendes Justitsministeriet, den 19. december

1997 Frank Jensen / Mogens Kjærgaard Møller Bilag 2 Vedtægt for Det danske Advokatsamfund A. Formål og hjemsted

Det danske Advokatsamfunds formål er at varetage advokatstandens

interesser, at påse og håndhæve opfyldelsen af de almindelige og særlige

advokatpligter samt at virke til gavn for det danske retssamfund.

Samfundets hjemsted er København. B. Medlemmerne

Medlem af Advokatsamfundet og som sådan

underkastet dets vedtægter er enhver, der har modtaget beskikkelse som

advokat i henhold til retsplejelovens regler herom.

Såfremt beskikkelsen deponeres eller retten til

at udøve advokatvirksomhed bortfalder eller frakendes et medlem, ophører

medlemsforholdet, indtil retten til at udøve advokatvirksomhed atter

erhverves.

Uanset bestemmelsen i stk. 2 er et tidligere

medlem fortsat omfattet af retsplejelovens bestemmelser om salærklager og

disciplinærsager med hensyn til klager, som angår den pågældendes virksomhed

som advokat inden medlemsforholdets ophør.

Advokatselskaber indføres i en fortegnelse i

Advokatsamfundets sekretariat. Ethvert advokatselskab skal straks, efter at

selskabet er registreret, til Advokatrådet indsende den fortegnelse, der er

nævnt i § 5 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 824 af 10. december 1990

om advokatselskaber. Det samme gælder ved enhver senere ændring i

fortegnelsen. C. Advokatsamfundets organer

Advokatsamfundets organer er: Advokatmødet, Advokatrådet, Advokatnævnet, kredsbestyrelserne og

kredsmøderne. a) Advokatmødet

Adgang til advokatmødet har alle samfundets

medlemmer samt Advokatnævnets formandskab.

Ordinært advokatmøde afholdes hvert andet år i

perioden 15. april til 15. juni.

Ekstraordinært advokatmøde afholdes, når

Advokatrådet bestemmer det, eller når dette skriftligt begæres enten af

kredsbestyrelserne for mindst 2 kredse eller af mindst 200 af samfundets

medlemmer. Begæringen skal indeholde begrundelse for begæringen og en

nøjagtig angivelse af forhandlingsemne og forslag. Sådanne ekstraordinære

advokatmøder skal indkaldes inden 6 uger, efter at rådet har modtaget

begæringen derom. Indkaldelse sker på samme måde som til et ordinært

advokatmøde, dog kan indkaldelsesvarslet højst andrage 4 uger.

Tiden og stedet for mødernes afholdelse bestemmes af rådet, dog skal de

ordinære møder som regel afholdes skiftevis i København og uden for

København.

Indkaldelse til møderne sker ved bekendtgørelse

i Statstidende med mindst 14 dages varsel samt ved skriftlig underretning til

hvert enkelt medlem med mindst 14 dages varsel fra afsendelsen at regne.

Underretningen skal tillige indeholde dagsordenen for mødet. Indeholder

dagsordenen forslag til vedtægtsændringer, skal det væsentlige indhold af

disse angives i dagsordenen.

En erklæring fra samfundets generalsekretær om,

at de direkte indkaldelser til medlemmerne er afsendt, udgør tilstrækkeligt

bevis herfor.

I stedet for de direkte indkaldelser til

medlemmerne vil dog kunne træde bekendtgørelse med mindst 14 dages varsel i

samfundets medlemsblad.

Møderne ledes af en af mødet uden for rådet

valgt dirigent.

Af forhandlingerne på mødet optages referat,

hvoraf hovedindholdet gengives i samfundets medlemsblad.

På mødet kan der alene træffes beslutning

vedrørende sager og anliggender, som er angivet med fornøden tydelighed i

dagsordenen.

Til udøvelse af stemmeret kræves personligt

møde; dog kan ved valg i henhold til § 11, stk. 2, ethvert mødende medlem

foruden sin egen stemme afgive stemme for to andre medlemmer fra samme kreds,

hvis skriftlig fuldmagt lydende på medlemmets navn senest 3 dage forinden

mødet er sekretariatet i hænde. Afstemning sker ved håndsoprækning, medmindre

skriftlig afstemning anordnes af dirigenten eller forlanges af mindst 25

medlemmer.

Beslutninger på mødet træffes, hvor andet ikke

er bestemt, ved simpel stemmeflerhed.

Dagsordenen for det ordinære advokatmøde skal omfatte: 1. Valg af dirigent. 2. Beretning om a. Advokatsrådets b. Advokatnævnets c. Erstatningsfondens d. Understøttelsesfondens virksomhed siden sidste ordinære advokatmøde. 3. Forelæggelse og godkendelse af: a. Advokatsamfundets b. Erstatningsfondens c. Understøttelsesfondens regnskaber for de to, forud for mødet liggende,

regnskabsår. 4. Forelæggelse og godkendelse af budget for de to

næstfølgende regnskabsår samt forslag til medlemsbidrag for disse år. 5. Valg af formand for Advokatrådet og to

stedfortrædere for denne i dennes egenskab af rådsmedlem. 6. Valg af to revisorer og to revisorsuppleanter. 7. Eventuelle forslag og forhandlingsemner, der ønskes

optaget på dagsordenen af Advokatrådet eller eventuelle forslag og

forhandlingsemner, der inden den 1. marts det pågældende år skriftligt

begæres optaget på dagsordenen enten af en kredsbestyrelse eller af mindst 50

medlemmer. b) Advokatrådet

Advokatrådet består af en formand og 14 andre

medlemmer.

Formanden vælges på et ordinært, almindeligt

advokatmøde. Til valget kræves absolut stemmeflerhed. Opnås dette ikke ved

første afstemning, foretages omvalg mellem de to kandidater, der har opnået

de største stemmetal. På samme måde vælges to stedfortrædere for formanden

som rådsmedlem.

Forslag til valg af formand og stedfortrædere

for denne skal være indleveret skriftligt til sekretariatet senest 14 dage

før mødet. Forslaget skal være underskrevet af mindst 50 medlemmer.

I tilfælde af formandens død eller vedvarende

forfald på et tidspunkt, der ligger før 15. oktober i året forud for udløbet

af formandens valgperiode, indkaldes et advokatmøde til valg af formand for

resten af perioden.

De øvrige 14 medlemmer samt to stedfortrædere

for hver af disse vælges på kredsmøder af og blandt kredsens (kredsenes)

medlemmer efter følgende regler: 1. kreds vælger 6 medlemmer. 2., 5., 8., 9., 10. og

1. kreds vælger hver 1 medlem. 3. og 4. kreds vælger i forening 1 medlem. 6.

og 7. kreds vælger i forening 1 medlem.

Valgene sker ved flertalsvalg på kredsmøder og

fælles kredsmøder, og har virkning fra det påfølgende ordinære advokatmøde.

Forslag til valg af et eller flere medlemmer,

hver med to stedfortrædere, skal indleveres skriftligt til kredsbestyrelsens

formand senest 14 dage før det kredsmøde, hvor valget skal finde sted.

Forslaget skal være underskrevet af mindst 10, for 1. kredsbestyrelses

vedkommende af mindst 30 medlemmer.

Skulle der ikke rettidigt være anmeldt det

fornødne antal medlemmer og stedfortrædere, vælges de manglende ved

flertalsvalg efter forslag, der fremsættes på mødet.

Valgene i henhold til §§ 11 og 12 sker for en fireårig periode. Genvalg

kan finde sted en gang for en toårs periode.

Rådet vælger af sin midte en næstformand, der træder i stedet for

formanden, når denne er midlertidigt forhindret.

Stedfortræderne tiltræder i den orden, hvori de er valgt, når et

rådsmedlem dør, mister sin valgbarhed, nedlægger sit mandat eller på anden

måde får vedvarende forfald. Findes ingen stedfortræder, udpeges et

rådsmedlem for resten af valgperioden af kredsbestyrelserne for den eller de

kredse, som kan vælge det pågældende medlem.

Hvis et rådsmedlem for kortere eller længere

tid bliver forhindret i at deltage i rådets møder, skal han straks meddele

formanden dette. Stedfortræderen tilkaldes, hvis rådet bestemmer det.

Intet medlem af rådet må deltage i behandlingen

af en sag, i hvis udfald vedkommende har en individuel interesse, eller hvor

der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om

vedkommendes upartiskhed.

Advokatrådet er Advokatsamfundets

hovedbestyrelse. Det repræsenterer Advokatsamfundet udadtil og indadtil.

Advokatrådet udfører i henhold til

retsplejeloven og inden for rammerne af § 1 i denne vedtægt de opgaver, der

er nævnt i §§ 18-22 og 26.

Advokatrådet fører tilsyn med advokater og

deres autoriserede advokatfuldmægtige. Finder Advokatrådet, at en advokat

ikke har handlet i overensstemmelse med de pligter, stillingen medfører, kan

det indklage den pågældende for Advokatnævnet. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt.

finder tilsvarende anvendelse på advokatselskaber.

Advokatrådet forestår efter- og

videreuddannelse af advokatfuldmægtige og advokater.

Advokatrådet arbejder for en udvikling af

vilkårene for udøvelse af advokatvirksomhed, som til enhver tid kan sætte

advokaterne i stand til bedst muligt at imødekomme det retssøgende publikums

behov for rådgivning og juridisk bistand. Advokatrådet skal herved tillige

arbejde for en styrkelse af advokatstandens selvstændighed og uafhængighed

samt virke til fremme af retssikkerheden såvel inden for retsplejen som den

offentlige forvaltning.

Advokatrådet drager omsorg for, at

Advokatsamfundets medlemmer i samfundets medlemsblad, jf. § 26, og på anden

måde modtager information og orientering om forhold, der har betydning for

udøvelsen af advokatvirksomhed. Advokatrådet drager herunder også omsorg for

en passende orientering om retsafgørelser og Advokatnævnets afgørelser om god

advokatskik, ligesom Advokatrådet udarbejder retningslinier for god

advokatskik.

Advokatrådet kan til varetagelse af

Advokatsamfundets og standens interesser føre retssager i eget navn.

Advokatrådet kan endvidere, såfremt en retssag skønnes at have mere

almindelig interesse for advokatstanden, indtræde som mandatar for et medlem

eller beslutte, at omkostningerne ved anlæg eller anke af en sag, udredes af

samfundet.

Advokatrådet kan ved udførelsen af opgaver

efter denne vedtægt, udover de i stk. 5 nævnte skridt, bl.a. rette

henvendelse - på egne eller et medlems vegne - til de lovgivende og

administrative myndigheder.

Advokatrådet kan nedsætte udvalg til løsning af

opgaverne efter denne vedtægt. Opgaver efter stk. 2 og 4 kan udskilles til

varetagelse i selvstændige juridiske enheder, herunder i selskabsform.

På begæring af et medlem er rådet pligtigt at

afgive responsum om en blandt advokater herskende kutyme såvel som om andre

spørgsmål, der er af almindelig interesse for advokater i deres virksomhed.

For så vidt spørgsmålet angår en lokal kutyme eller lokale forhold, er rådet

pligtig at indhente vedkommende kredsbestyrelses udtalelse.

Det samme gælder tilfælde, hvor et medlem

ønsker rådets responsum angående et af medlemmet beregnet salær, om hvis

berettigelse der er tvist.

Rådet afgiver dog ikke responsum i en sag,

hvorom der på tidspunktet for rådets behandling af responsumbegæringen

verserer klagesag for en kredsbestyrelse eller for Advokatnævnet.

Rådet kan under en verserende retssag efter

parternes eller rettens anmodning til vejledning for retten afgive responsum

om et omtvistet salær eller om god advokatskik, i en sag, der ikke har været

påkendt af en kredsbestyrelse eller af Advokatnævnet.

Rådet påser, at advokater fra et andet

EF-medlemsland, der udøver advokatvirksomhed her i landet i medfør af

bekendtgørelse nr. 94 af 15. marts 1979 om EF-advokaters virksomhed her i

landet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 557 af 12. december 1980 og ved

bekendtgørelse nr. 499 af 24. juni 1986, jf. retsplejelovens § 130,

overholder de dem påhvilende pligter i henhold til bekendtgørelsens § 2, og

kan indbringe sag om overtrædelse for Advokatnævnet.

Rådet er på begæring af en advokat fra et andet

EF-land, der udøver advokatvirksomhed her i landet som anført i stk. 1, eller

på begæring af den kompetente advokatmyndighed i et andet EF-land, hvorunder

advokaten hører, pligtigt at afgive responsum om de i § 19, stk. 1 og 2,

nævnte forhold.

Rådet udsteder på begæring af et medlem i en af

Justitsministeriet godkendt form dokumentation for, at medlemmet er advokat,

jf. det som bilag til bekendtgørelse nr. 94 af 15. marts 1979 optagne

direktivs artikel 7, stk. 1.

Såfremt spørgsmål om et medlems overholdelse af

pligter og faglige regler under udøvelsen af advokatvirksomhed i et andet

EF-land indbringes for den kompetente myndighed i dette land, er rådet

pligtigt på begæring af denne myndighed at meddele de for sagens afgørelse

fornødne faglige oplysninger om medlemmet.

Rådet kan inden for EF-direktivets rammer indgå aftaler med kompetente

advokatmyndigheder i andre lande om faglige regler for medlemmernes udøvelse

af advokatvirksomhed i det pågældende land eller den pågældende region.

Rådet afholder møde, når rådet eller formanden

bestemmer det, eller det skriftligt forlanges af mindst 2 rådsmedlemmer med

angivelse af hensigten med mødet. I sidste tilfælde skal mødet indkaldes til

afholdelse snarest muligt.

Mindst en uge forud for hvert rådsmøde

tilstilles der rådsmedlemmerne meddelelse om mødets dagsorden. Beslutning kan

kun træffes om de i dagsordenen nævnte anliggender, medmindre samtlige

tilstedeværende medlemmer samtykker i, at også andre sager afgøres.

Rådets møder er beslutningsdygtige, når mindst

10 medlemmer er til stede. I de i § 19, stk. 1, 2 og 4 omhandlede sager kan

afgørelse dog træffes af en afdeling af rådet, når mindst 5 medlemmer er til

stede.

Til rådets møder, der afholdes i København,

medmindre andet i det enkelte tilfælde vedtages af rådet, indkaldes

medlemmerne med mindst 1 uges varsel. I særlig påtrængende tilfælde kan

indkaldelse dog ske med kortere varsel mod rådets godkendelse heraf på det

efterfølgende møde. I sådant tilfælde meddeles dagsordenen samtidig med

indkaldelsen.

Samtlige sager afgøres i rådet ved simpel

stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed gør formandens (næstformandens)

stemme udslaget. Rådets medlemmer er berettigede til at kræve særvotum

refereret.

Afstemningen sker mundtligt, medmindre andet i

det enkelte tilfælde vedtages. Formanden stemmer sidst.

I øvrigt bestemmer rådet selv sin

forretningsorden.

Rådet udgiver et medlemsblad for Det danske Advokatsamfund. c) Kredsbestyrelserne

Landet deles i følgende 11 advokatkredse: 1. kreds: København og Frederiksberg samt Københavns

amt, Færøerne og Grønland. 2. kreds: Roskilde, Frederiksborg og Bornholms amter. 3. kreds: Vestsjællands amt. 4. kreds: Storstrøms amt. 5. kreds: Fyns amt. 6. kreds: Sønderjyllands amt. 7. kreds: Vejle amt. 8. kreds: Ribe og Ringkøbing amter. 9. kreds: Århus, Skanderborg og Silkeborg retskredse. 10. kreds: Den øvrige del af Århus amt samt Viborg

amt. 11. kreds: Nordjyllands amt.

Til hver kreds hører de advokater, der har

kontor i det til kredsen hørende distrikt. Advokater, der udøver virksomhed i

flere kredse, hører til den kreds, hvori hovedkontoret er beliggende. For

advokater, der ikke udøver advokatvirksomhed, er i stedet for kontor bopælen

i så henseende afgørende. En advokat, der ikke har kontor eller bopæl i

Danmark, hører til 1. kreds. Til hver kreds hører endvidere de

advokatselskaber, der har hjemsted (hovedkontor) i det til kredsen hørende

distrikt.

Hvis en retskreds ligger i flere amter, hører

den dog i sin helhed til den advokatkreds, hvori dens hovedtingsted er

beliggende.

Når et medlem flytter sit kontor, eller et

medlem, der ikke udøver advokatvirksomhed, skifter bopæl, er det pligtig

inden 14 dage efter flytningen skriftligt at meddele dette til sekretariatet.

Såfremt et advokatselskab skifter hjemsted (hovedkontor), påhviler det

selskabet inden 14 dage at give sekretariatet meddelelse om ændringen.

Hver advokatkreds skal have en kredsbestyrelse,

der varetager kredsens særlige anliggender, og bistår Advokatrådet og

Advokatnævnet samt træffer afgørelse vedrørende klager over vederlag, som en

advokat eller et advokatselskab har forlangt for sit arbejde. Bestemmelsen

finder tilsvarende anvendelse på advokater fra andre EF-lande, der udøver

advokatvirksomhed her i landet, jf. § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 94 af

1. marts 1979 om EF-advokaters virksomhed her i landet, som ændret ved

bekendtgørelse nr. 557 af 12. december 1980 og ved bekendtgørelse nr. 499 af

1. juli 1986.

Beslutninger eller afgørelser, der træffes af

kredsbestyrelsen i kredsens særlige anliggender, skal straks indberettes til

sekretariatet ved indsendelse af en udskrift af forhandlingsprotokollen.

Sådanne beslutninger udkræver ikke til deres gyldighed rådets godkendelse,

men rådet kan, når det i det enkelte tilfælde skønnes, at sagens vigtighed

eller andre særlige forhold, f.eks. dens almene betydning for standen, gør

sådant ønskeligt, optage sagen til fornyet undersøgelse og afgørelse eller

ophæve den trufne beslutning eller afgørelse.

Tvivl om, hvorvidt en sag henhører under rådets

eller kredsbestyrelsens myndighed, afgøres af rådet.

Der optages referat af kredsbestyrelsens møder.

Referat af hvert møde skal straks tilstilles sekretariatet.

Kredsbestyrelsen for 1. kreds består af 10

advokater, for de øvrige kredse af 5 eller 6 advokater. Om antallet træffer

den enkelte kredsbestyrelse selv beslutning. Ved behandlingen af sager, hvor

kredsbestyrelserne skal bistå Advokatnævnet, og sager om klager over

vederlag, tiltrædes kredsbestyrelserne hver af et af justitsministeren

udpeget medlem, der ikke er advokat. Virker en kredsbestyrelse i flere

afdelinger, tiltrædes kredsbestyrelsen dog af et medlem for hver afdeling.

Justitsministeren fastsætter nærmere regler om

kredsbestyrelsernes behandling af de i stk. 5 nævnte sager.

Kredsbestyrelsens advokatmedlemmer og

stedfortrædere for disse vælges på kredsmøderne af og blandt kredsens

medlemmer for 2 år ad gangen, efter reglerne for flertalsvalg på samme måde

som i § 12 bestemt.

Forslag til valg af et eller flere medlemmer,

hver med to stedfortrædere, skal være indleveret til kredsbestyrelsens

formand senest 14 dage før valgets afholdelse. Forslaget skal være

underskrevet af mindst 10 - for 1. kredsbestyrelses vedkommende dog mindst 30

• medlemmer.

Reglerne i §§ 15 og 16 finder tilsvarende

anvendelse på kredsbestyrelsesmedlemmer.

Flytter et kredsbestyrelsesmedlem sit kontor

uden for den kreds, for hvilken det er valgt, mister det sin valgbarhed i den

kreds, som det er fraflyttet.

Efter sket nyvalg vælger hver kredsbestyrelse blandt sine medlemmer en

formand og en næstformand med funktionstid til udløbet af valgperioden. Om

stedfundne valg skal bestyrelsen straks give rådet underretning.

I sager angående kredsens særlige anliggender gælder følgende:

Kredsbestyrelsens møder er beslutningsdygtige,

når i 1. kreds 7, og i de øvrige kredse 4 medlemmer er til stede.

Bestemmelserne i denne vedtægts §§ 23, stk. 2,

1. pkt., og 25 finder tilsvarende anvendelse på de af kredsbestyrelserne

behandlede sager.

Kredsbestyrelsens møder indkaldes ved brev til

hvert af bestyrelsens medlemmer med angivelse af dagsorden og med mindst 7

dages varsel. I særlig påtrængende tilfælde kan indkaldelse ske med kortere

varsel mod bestyrelsens godkendelse heraf på det efterfølgende møde.

Møde afholdes, når formanden bestemmer det,

eller når mindst 2 andre bestyrelsesmedlemmer skriftlig forlanger det med

angivelse af hensigten med mødet, i hvilket sidste tilfælde indkaldelse

snarest skal ske. d) Kredsmøderne

Til kredsmøderne har samtlig kredsens og rådets medlemmer samt

repræsentanter for samfundets sekretariatet adgang. Hverken rådets medlemmer

eller sekretariatets repræsentanter har dog stemmeret på møderne, medmindre

de er medlemmer i vedkommende kreds, men de har ret til at deltage i

forhandlingerne.

Kredsmøder afholdes mindst en gang om året og i

øvrigt så ofte kredsbestyrelsen bestemmer det, eller det forlanges af rådet

eller mindst 20, i 1. kreds mindst 50 af kredsens medlemmer. I sidstnævnte

tilfælde skal den skriftlige begæring indeholde nøjagtig angivelse af

øjemedet med mødet.

Møderne indkaldes med 3 ugers varsel ved brev

til hvert af kredsens medlemmer og til sekretariatet på rådets vegne med

angivelse af dagsordenen for mødet. Beslutning kan på mødet kun tages i de på

dagsordenen med behørig tydelighed angivne sager.

Møderne ledes af en dirigent, og

forhandlingerne refereres af en sekretær, begge valgt af mødet uden for

bestyrelsens kreds. Referatet underskrives af dirigent og sekretær.

Stemmeret kan kun udøves ved personligt møde.

Afstemning foregår ved håndsoprækning,

medmindre skriftlig afstemning anordnes af dirigenten eller forlanges af

mindst 10 medlemmer.

Stedet for mødets afholdelse bestemmes i hvert

enkelt tilfælde af kredsbestyrelsen, men skal, hvor ikke særlige forhold gør

sig gældende, vælges så bekvemt for kredsens medlemmer som muligt.

Formanden for vedkommende kredsbestyrelse

indsender snarest muligt til sekretariatet en afskrift af referatet af mødet.

Kredsmødernes beslutninger - undtagen

stedfundne valg - kan under samme betingelser som kredsbestyrelsens

beslutninger ophæves af rådet.

Efter beslutning af vedkommende

kredsbestyrelser kan der afholdes fælles kredsmøder for 2 eller flere kredse.

For disse møder gælder samme regler, som i § 34

er fastsat for almindelige kredsmøder. e) Advokatnævnet

Advokatnævnet består af en formand og 2

næstformænd, der alle skal være dommere samt af 15 andre medlemmer. Formanden

og næstformanden udpeges af Højesterets præsident. Af de øvrige medlemmer

udpeges 6, der ikke må være advokater, af justitsministeren, medens 9 vælges

af Advokatsamfundet.

De medlemmer af nævnet, der er advokater, samt

to stedfortrædere for hvert af disse vælges på kredsmøder af og blandt

kredsens (kredsenes) medlemmer for 4 år ad gangen i henhold til nedenstående

regler.

1. kreds vælger 4 medlemmer. 2., 3. og 4. kreds

vælger i forening 1 medlem. 5. kreds vælger 1 medlem. 6., 7. og 8. kreds

vælger i forening 1 medlem. 9. kreds vælger 1 medlem. 10. og 11. kreds vælger

i forening 1 medlem.

Valget sker forud for hvert andet ordinære

advokatmøde, således at der skiftevis vælges 4 og 5 medlemmer.

Valget sker ved flertalsvalg. Reglen i § 12

finder tilsvarende anvendelse.

En af en kredsbestyrelse truffet afgørelse

vedrørende klage over vederlag, som en advokat eller et advokatselskab har

forlangt for sit arbejde, kan af hver af parterne samt af Advokatrådet

indbringes for Advokatnævnet inden 4 uger, efter at kredsbestyrelsens

afgørelse er meddelt parterne.

Advokatnævnet påkender desuden klager over, at

en advokat eller et advokatselskab har tilsidesat pligter, der følger af

retsplejeloven eller af forskrifter fastsat i medfør af denne lov.

Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på advokater fra andre EF-lande,

der udøver advokatvirksomhed her i landet, jf. § 5, stk. 3, i bekendtgørelse

nr. 94 af 15. marts 1979 om EF-advokaters virksomhed her i landet, som ændret

ved bekendtgørelse nr. 557 af 12. december 1980 og ved bekendtgørelse nr. 499

af 24. juli 1986.

Justitsministeren fastsætter nærmere regler om Advokatnævnets virksomhed.

(Ophævet). Fællesbestemmelser for udførelse af tillidshverv inden for Advokatsamfundet.

Samtlige hverv inden for Advokatsamfundet er

frivillige, dog således, at den, der har påtaget sig et hverv, ikke uden

samtykke af det pågældende organ kan frasige sig det før valgperiodens udløb.

Intet medlem, der ved valgets afholdelse er

fyldt 67 år, kan vælges til medlem af råd, kredsbestyrelse eller nævn.

Hvervene som medlem af råd, kredsbestyrelse

eller nævn kan ikke forenes.

Det er tilladt samtidig at være stedfortræder

til flere af disse hverv, men tiltrædelse kan kun ske et af stederne ad

gangen.

Når et medlem af rådet eller af en

kredsbestyrelse har fungeret som sådant uafbrudt i 6 år, kan medlemmet ikke

vælges på ny, før der er forløbet et år efter dets fratræden. Det samme

gælder for et af advokatsamfundet valgt medlem af nævnet, der har fungeret

som sådant uafbrudt i 8 år. Bestemmelsen i 1. pkt. er dog ikke til hinder

for, at et medlem af rådet kan vælges til formand for rådet og fungere som

sådan i indtil 6 år.

Advokatsamfundets medlemmer modtager ikke vederlag for hverv inden for

Advokatsamfundet, hvorimod de til hvervets udførelse nødvendige

rejseomkostninger, derunder passende udgifter til ophold, godtgøres. D. Medlemsbidrag

Ethvert medlem er pligtig at betale årlige

bidrag dels til afholdelse af udgifterne ved Advokatsamfundets virksomhed,

derunder tilskud til understøttelsesfonden, dels til samfundets

erstatningsfond. Medlemmer, der ikke udøver advokatvirksomhed, betaler dog

ikke bidrag til erstatningsfonden.

Medlemsbidragenes størrelse fastsættes af

advokatmødet.

For det regnskabsår, hvori beskikkelsen er

udleveret, nedsættes bidragene forholdsmæssigt, således at der alene betales

bidrag for det antal hele måneder, der resterer af det pågældende

regnskabsår. For det regnskabsår, hvori medlemsskabet ophører, refunderes

medlemmet den andel af bidragene, som forholdsmæssigt svarer til det

resterende antal hele måneder af regnskabsåret.

Et medlem, der er fyldt 70 år, betaler

halvdelen af de fastsatte bidrag. Er den pågældende ophørt med at udøve

advokatvirksomhed efter mere end 10 års medlemskab af samfundet, betales 1/6

af det fastsatte bidrag til advokatsamfundets virksomhed, nedrundet til

nærmeste hele hundrede kr.

Medlemsbidragene forfalder til betaling ved

regnskabsårets begyndelse og kan opkræves årsvis, halvårsvis eller

kvartalsvis. De inkasseres af samfundets sekretariat.

Når omstændighederne taler derfor, kan rådet

efter anmodning indrømme et medlem hel eller delvis fritagelse for

medlemsbidragene. E. Ansvarsforsikring

Ethvert medlem, der udøver advokatvirksomhed

som selvstændig eller som ansat advokat, er pligtig at tegne

ansvarsforsikring i henhold til en af Advokatrådet godkendt police til

dækning af det erstatningsansvar, det som advokat måtte ifalde for

formueskade påført trediemand ved simpel uagtsom handling eller undladelse,

der skyldes advokaten eller advokatens personale. Forsikringssummen andrager

med virkning fra den 1. januar 1996 et grundbeløb på 1,1 million kroner, med

et tillæg, der beregnes hvert år pr. 1. januar - første gang 1. januar 1997 -

på grundlag af det af Danmarks Statistik for 4. kvartal i det foregående år

offentliggjorte timelønsindeks. Såfremt Danmarks Statistik ophører med at

beregne det anførte indekstal, træder det nærmest sammenlignelige indeks

eller erstatningsindeks i stedet for det anførte indekstal.

Det påhviler advokaten enten selv eller gennem

sit forsikringsselskab at dokumentere over for Advokatrådet, at behørig

forsikring er tegnet.

Det i stk. 1 fastsatte grundbeløb kan ændres

ved beslutning af advokatmødet.

Under ganske særlige omstændigheder kan rådet

lempe eller ophæve et medlems pligt til at tegne ansvarsforsikring.

Tegner eller opretholder et medlem, der udøver

advokatvirksomhed, ikke den i stk. 1 nævnte ansvarsforsikring, betaler det et

særligt bidrag til erstatningsfonden. Det særlige bidrag fastsættes af

Advokatrådet sædvanligvis til et beløb svarende til præmien for en i henhold

til stk. 1 tegnet forsikring.

Undlader et medlem, der udøver

advokatvirksomhed, at betale præmien for en tegnet ansvarsforsikring, kan

Advokatrådet - efter sit frie skøn - i op til et år fra det tidspunkt, hvor

forsikringsdækningen ville ophøre på grund af den manglende præmiebetaling,

holde forsikringen i kraft gennem indbetaling af den skyldige præmie, med

fuld regresret over for medlemmet og/eller det advokatselskab, hvori

medlemmet udøver virksomhed.

Pligten til at tegne ansvarsforsikring efter

stk. 1 påhviler for så vidt angår advokatselskaber selskabet. Forsikringen

skal i disse tilfælde tegnes af selskabet, men således at forsikringen

tillige omfatter de selskabsdeltagende advokaters ansvar med en

forsikringssum for hver advokat på ikke under det efter stk. 1 fastsatte

grundbeløb. Stk. 2, 3, 5 og 6 finder tilsvarende anvendelse. F. Erstatningsfonden Almindelige bestemmelser

Fondens navn er Det danske Advokatsamfunds

Erstatningsfond.

Fonden består af en A-afdeling og en

B-afdeling, der har fælles regnskab.

Fondens midler tilvejebringes ved 1) de bidrag som ydes af

Advokatsamfundets medlemmer, jf. § 43, 2) andre tilskud af Advokatsamfundets

midler, 3) afkast af fondens kapital, 4) de beløb, som fonden indkasserer i

medfør af sin indtrædelsesret, 5) særlige bidrag i henhold til § 44, stk. 5,

og 6) andre midler, der gennem legater eller frivillige bidrag tilgår fonden.

Fondens midler administreres af Advokatrådet og skal anbringes på

betryggende vis på samme måde som de midler, som tilhører Det danske

Advokatsamfund. Midlerne kan anbringes i fast ejendom.

Der nedsættes et udvalg - erstatningsudvalget -

bestående af 5 advokater udpeget af Advokatrådet til at afgøre om og i hvilke

tilfælde og med hvilke beløb erstatning skal ydes. Udpegelsen sker efter

hvert ordinært advokatmøde. Genudpegelse kan finde sted. Af udvalgets

medlemmer skal 1 udpeges blandt rådets og 1 blandt nævnets medlemmer.

Udvalget vælger selv sin formand og fastsætter sin forretningsorden.

Sekretariatet yder udvalget fornøden assistance med udførelse af dets arbejde

og kan af udvalget bemyndiges til at træffe afgørelse i mindre sager.

Anmodning om erstatning af Advokatsamfundets

erstatningsfond fremsættes skriftligt over for Advokatsamfundets sekretariat,

bilagt fornøden dokumentation. Anmodningen må indgives senest 6 måneder efter

det tidspunkt, da skadelidte blev eller ved sædvanlig agtpågivenhed burde

være blevet bekendt med det tab, der påstås at være lidt.

Efter modtagelse af anmodningen søger

sekretariatet de efter dets skøn fornødne oplysninger tilvejebragt, hvorefter

sagen behandles af erstatningsudvalget. Dette er berettiget til at forlange

yderligere oplysninger tilvejebragt, ligesom det kan kræve mundtlig afhøring

af skadelidte og andre, der kan bidrage til sagens oplysning.

Den advokat eller det advokatselskab, der

påstås at have forvoldt tabet, er pligtig på sekretariatets begæring at

stille bøger og bilag til udvalgets rådighed og til i enhver henseende at

bistå ved sagens oplysning.

Erstatningsudvalget afgør endeligt, om der skal

ydes erstatning af fonden, og spørgsmål herom kan ikke indbringes for

domstolene.

Ved udbetaling af erstatning indtræder erstatningsfonden i enhver

henseende i skadelidtes rettigheder i anledning af tabet. Disse rettigheder

kan dog kun udøves, indtil fonden har fået fuld dækning for det til

skadelidte udbetalte erstatningsbeløb med tillæg af renter.

Erstatningsudvalget er berettiget til at kræve, at skadelidte fraskriver sig

enhver ret til at modtage noget beløb fra skadevolderen eller dennes bo, før

erstatningsfondens krav på fuld dækning af den udbetalte erstatning er

opfyldt.

Omkostningerne ved fondens virksomhed afholdes

af fondens midler.

Fondens regnskab revideres af en af rådet

antaget statsautoriseret revisor. Beretning om fondens virksomhed og regnskab

aflægges på de ordinære, almindelige advokatmøder.

A-afdelingen

A-afdelingens formål er at sætte

Advokatsamfundet i stand til efter frit skøn at yde erstatning til hel eller

delvis dækning af tab, som en advokats klient har lidt ved, at advokaten

eller dennes personale uretmæssigt har forbrugt midler, der var advokaten

betroet i dennes egenskab af advokat.

Erstatning ydes ikke, hvis tabet omfattes af

specielle sikringsordninger.

Som vejledende for afgørelse af spørgsmålet om,

hvorvidt tabet bør erstattes og i bekræftende fald i hvilket omfang,

fremhæves følgende momenter: Arten af de betroede midler og omstændighederne

ved midlernes overgivelse til advokaten, det af klienten derefter udviste

forhold, beskaffenheden af klientens mellemværende i øvrigt med advokaten,

herunder eventuelt slægtskabs-, svogerskabs- eller venskabsforhold, samt

skadelidtes alder, stilling og økonomiske forhold.

Ydelse af erstatning kan gøres betinget af, at

skadelidte ved civilt søgsmål mod skadevolderen, dennes dødsbo eller

konkursbo, eller på anden måde søger at opnå erstatning hos den pågældende

selv. Såfremt skadelidte ikke opnår erstatning ved en på denne måde rejst

sag, vil omkostningerne ved sagen kunne erstattes af fonden.

Bestemmelserne i stk. 1 - 4 finder tilsvarende

anvendelse med hensyn til dækning af tab forvoldt af et advokatselskab eller

dettes personale.

B-afdelingen

B-afdelingens formål er at sætte

Advokatsamfundet i stand til efter frit skøn at yde erstatning til hel eller

delvis dækning for tab, som er lidt ved en advokats eller dennes personales

fejl, forsømmelse eller andet ansvarspådragende forhold i forbindelse med

advokatvirksomhed bortset fra tab, som henhører under A-afdelingen.

Erstatning ydes ikke, hvis tabet dækkes af

advokatens ansvarsforsikring eller af specielle sikringsordninger.

Den i § 44, stk. 1, jf. stk. 3, omhandlede

forsikringssum er den højeste erstatning, som B-afdelingen kan yde for en

enkelt skade, hvad-enten en eller flere advokater kan gøres ansvarlig derfor

og er samtidig den højeste erstatning, som B-afdelingen i almindelighed kan

yde for samtlige skader inden for det enkelte kalenderår for samme advokat.

Som vejledende for afgørelsen af spørgsmålet

om, hvorvidt tabet bør erstattes, og i bekræftende fald i hvilket omfang,

fremhæves følgende momenter: Arten af og omstændighederne ved det

foreliggende ansvarspådragende forhold, det af skadelidte udviste forhold,

beskaffenheden af klientforholdet, eventuelt slægtskab, svogerskab eller

venskab mellem advokat og skadelidte, samt skadelidtes alder, stilling og

økonomiske forhold.

Erstatning kan kun ydes, såfremt det godtgøres,

at advokaten er ansvarlig, og at hverken advokaten eller nogen for tabet

medansvarlig kan dække erstatningskravet. Såfremt ydelse af erstatning er

gjort betinget af, at skadelidte ved civilt søgsmål eller på anden måde har

søgt at opnå erstatning, vil omkostningerne ved sagen kunne erstattes af

fonden.

Bestemmelserne i stk. 1 - 5 finder tilsvarende

anvendelse med hensyn til dækning af tab forvoldt af et advokatselskab eller

dettes personale. G. Understøttelsesfonden

Advokatsamfundets understøttelsesvirksomhed

udøves gennem en fond ved navn Det danske Advokatsamfunds

Understøttelsesfond. Fonden er tilvejebragt ved overtagelse i 1919 af den

fondsbeholdning, som tilhørte Den danske Sagførerforening, nominelt ca.

275.000 kr., samt ved senere tilkommende legater, gaver, frivillige bidrag og

gennem opsparing.

Fondens ordinære indtægter består af afkastet

af formuen og tilskud fra Advokatsamfundet. Advokatrådet kan hvert år bevilge

et beløb som tilskud til understøttelsesfonden.

Fonden ledes af en bestyrelse bestående af 5

medlemmer, der vælges af Advokatrådet blandt de medlemmer af

Advokatsamfundet, der udøver advokatvirksomhed. Indtil 2 kan være medlemmer

af rådet. Valgene gælder for 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Når et

medlem har fungeret i 6 år, kan det ikke vælges på ny, før der er forløbet 1

år efter dets fratræden. Bestyrelsen vælger inden for sin midte en formand,

der i forening med to bestyrelsesmedlemmer er bemyndiget til at underskrive

med forpligtende virkning for fonden. Dette gælder også ved salg og

pantsætning af fast ejendom. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 3

medlemmer er til stede.

Af fondens årlige indtægter ydes understøttelse

efter bestyrelsens skøn til nuværende eller forhenværende advokater, disses

efterlevende ægtefæller og børn og undtagelsesvis til andre, som advokaten

faktisk forsørgede.

Understøttelse udbetales - medmindre

legatfundatserne eller bestyrelsen i det enkelte tilfælde bestemmer

anderledes - halvårligt i juni og december måned, således at hver udbetaling

er betinget af, at vedkommende endnu lever. Ydelserne betragtes som

personlige, og de kan ikke være genstand for overdragelse, pantsætning eller

retsforfølgning, ligesom fuldmagt til hævning kun er gyldig for en enkelt

termin.

Fondens formue anbringes i overensstemmelse med

reglerne om anbringelse af midler, der tilhører legater m.v. under offentlig

bestyrelse eller offentligt tilsyn. Fondens aktiver skal forsynes med

påtegning om, at de tilhører fonden.

Fonden kan erhverve fast ejendom, og fonden kan

yde Det danske Advokatsamfund lån til erhvervelse af fast ejendom. Til disse

formål kan dog tilsammen ikke anvendes større beløb, end hvad der svarer til

en trediedel af fondens formue.

Bestyrelsen aflægger hvert år regnskab for

fondens drift og formue. Revisionen foretages af den af Advokatsamfundet

antagne statsautoriserede revisor. Fondens udgifter udredes af

Advokatsamfundet. Sekretariatet yder vederlagsfrit bestyrelsen fornøden

assistance ved administrationen m.v.

Beretning om fondens virksomhed og regnskab

aflægges på de ordinære, almindelige advokatmøder. H. Sekretariatet

Samfundets daglige administration varetages af

et sekretariat, der skal have kontor i København. Sekretariatet ledes af en

fast ansat generalsekretær, der skal anvende hele sin arbejdskraft i

samfundets tjeneste.

Generalsekretæren ansættes og afskediges af

rådet, der opretter kontrakt med ham og bestemmer hans gagevilkår.

Rådet antager og afskediger det øvrige fornødne

personale efter generalsekretærens indstilling.

Alle henvendelser til rådet og nævnet rettes

til sekretariatet, der i det hele fungerer som ekspeditionskontor for disse

organer.

Alle klager indsendes til og registreres af

sekretariatet, der videresender klagen til vedkommende organ.

Sekretariatet bistår kredsbestyrelserne og

nævnet i overensstemmelse med de af rådet givne instrukser. I. Tegningsret

Samfundet tegnes af formanden eller næstformanden for Advokatrådet i

forbindelse med generalsekretæren eller med 2 medlemmer af rådet. Ved køb,

salg og pantsætning af fast ejendom kræves dog underskrift af 2/3 af rådets

medlemmer. K. Årsregnskab og revision

Samfundets regnskabsår er kalenderåret.

For hvert regnskabsår udarbejdes årsregnskab,

bestående af resultatopgørelse og balance.

Årsregnskabet skal opgøres således, som god

regnskabsskik tilsiger.

Samfundets regnskab revideres af en af rådet

antaget statsautoriseret revisor samt af 2 revisorer, der vælges på det

ordinære almindelige advokatmøde for 2 år ad gangen, jf. § 10, nr. 6.

Revisorerne skal revidere årsregnskabet i

overensstemmelse med god revisionsskik og herunder foretage en kritisk

gennemgang af samfundets regnskabsmateriale.

Efter revisionen er afsluttet, skal revisorerne

ved påtegning på regnskabet bekræfte at have foretaget revision af dette samt

anføre de bemærkninger, som revisionen måtte have givet anledning til. 1. Ændringer i vedtægten

Ændring af samfundets vedtægt kan kun vedtages

af et almindeligt advokatmøde.

Forslagets ordlyd skal mindst 14 dage før mødet

tilsendes hvert af samfundets medlemmer ved almindeligt brev eller være

optaget i et medlemsblad, der er afleveret til postbesørgelse 14 dage inden

mødet. Generalsekretærens erklæring om afsendelsen eller overgivelse til

postbesørgelse skal være tilstrækkeligt bevis herfor. M. Ikrafttrædelse (Udelades). N. Overgangsregler (Udelades). Officielle noter Ingen