Lov om ændring af lov om seniorydelse (Fleksjob m.v.)
Beskæftigelsesministeriet
LOV nr 1080 af 29/12/1997 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. I lov nr. 376 af 10. juni 1997 om seniorydelse foretages følgende ændringer: 1. I § 1 ændres »en individuelt beskyttet enkeltplads (50/50-stilling), jf. §§ 91-95« til: »et fleksjob, jf. §§ 49 a-49 c«. 2. § 2, stk. 1, nr. 4, affattes således: »4) som ved overgangen er ansat i et fleksjob, eller som modtager ledighedsydelse efter § 49 d i lov om social bistand, og«. 3. § 2, stk. 2, affattes således: 4. § 4 affattes således: »§ 4. Medlemmer, der er udtrådt af seniorydelsesordningen, kan ikke på ny overgå til ordningen. Dog kan et medlem, der udtræder af seniorydelsesordningen på grund af tilbagevenden til et fleksjob, een gang genindtræde i ordningen. Medlemmet skal ved genindtrædelsen være ansat i et fleksjob eller modtage ledighedsydelse samt have bopæl her i riget, bortset fra Færøerne eller Grønland.« 5. I § 14, stk. 2, indsættes efter »(deltidsforsikrede),»: »§ 75 h (feriedagpenge),». 6. § 17 affattes således: »§ 17. Personer i en 50/50-stilling eller et fleksjob, der i forbindelse med overgangen til en 50/50-stilling efter det fyldte 50. år er udtrådt af arbejdsløshedskassen før 1. oktober 1997, kan genindtræde i den arbejdsløshedskasse, under hvis faglige område personen hører i kraft af beskæftigelsen i 50/50-stillingen eller fleksjobbet. Stk. 2. Personer, der genindtræder efter stk. 1, kan medregne perioder med beskæftigelse i en 50/50-stilling eller et fleksjob til opfyldelse af kravene i § 2, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, hvis de efterbetaler medlemsbidrag, jf. § 76 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., for den periode, der ønskes medregnet. Stk. 3. Personer, der vil gøre brug af bestemmelserne i stk. 1 og 2, skal genindtræde i arbejdsløshedskassen senest den 30. september 1998. Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.«
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1998. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet på Amalienborg, den 29. december 1997, den 29. december 1997 MARGRETHE R. Givet på Amalienborg, den 29. december 1997 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Jytte Andersen
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 1997
- Ikrafttrædelsesdato
- 30. november 2001