Lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond (Mulighed for en delvis uddeling af fondens kapital og ændring af fondens uddelingspraksis)
Uddannelses- og Forskningsministeriet
LOV nr 1091 af 29/12/1997 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. I lov nr. 409 af 6. juni 1991 om Danmarks Grundforskningsfond foretages følgende ændringer: 1. I § 2, stk. 1, nr. 2, ændres »de 6 statslige forskningsråds formandskollegium uden for rådenes midte« til: »Forskningsforum uden for forums midte«. 2. § 2, stk. 2, affattes således: 3. Efter § 2 indsættes som ny paragraf: » § 2 a. Grundforskningsfondens daglige ledelse varetages af en direktør. Stk. 2. Direktøren ansættes og afskediges af bestyrelsen efter indstilling fra bestyrelsesformanden. Direktøren kan dog ikke afskediges uden forudgående orientering af forskningsministeren.« 4. I § 3 indsættes efter »medlemmer«: »og for opgavefordelingen mellem bestyrelse og direktør«. 5. I § 4, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »institutionerne,»: »hvorefter fondens økonomiske engagement afvikles,». 6. I § 4 indsættes som stk. 2-6: »Stk. 2. Bestyrelsen skal ved tilsagn om støtte fra fonden tage højde for, at de tilsagte forpligtelser i de enkelte år ikke overstiger det disponible beløb til uddelinger, og at der heller ikke i øvrigt opstår udækkede finansieringsbehov i forbindelse med fondens tilskudsaktiviteter. Bestyrelsen skal i den forbindelse på baggrund af det forventede disponible beløb til uddelinger fastsætte en ramme for den samlede mængde af aftaler efter stk. 1, nr. 1, sådan at det økonomiske grundlag for en gennemførelse af de pågældende tilskudsaktiviteter hele tiden er til stede. Stk. 3 . Bestyrelsen skal normalt uddele fondens midler i åben konkurrence på grundlag af ansøgninger fra forskningsinstitutioner og forskere. Stk. 4. Bestyrelsen kan i forbindelse med finansieringen af oprettelsen eller udvidelsen af institutter og centre, jf. stk. 1, nr. 1, gøre finansieringen betinget af, at stillingen som centerleder opslås i international konkurrence. Bestyrelsen kan ligeledes beslutte, at et center etableres, efter at stillingen som centerleder har været opslået i international konkurrence. Stk. 5. Bestyrelsen fører tilsyn med de forskningsaktiviteter, der modtager tilskud fra fonden. Stk. 6. Bestyrelsen kan efter aftale påtage sig at gennemføre tilskudsaktiviteter med hel eller delvis finansiering fra anden side.« 7. I § 5 ændres »statens forskningsråd, jf. lov om Forskningspolitisk Råd og forskningsråd« til: »Forskningsforum og de statslige forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning m.v.« 8. § 7, stk. 1, 2. pkt., affattes således: »Ved fondsformuens placering skal der tilstræbes en betryggende sikkerhed og højest mulig forrentning.« 9. § 7, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter efter forhandling med Rigsrevisionen, hvorledes midlerne skal anbringes.« 10. § 12 ophæves. 11. I § 13, stk. 1, udgår »som formand eller medlem af bestyrelsen:».
(Stk. 2)
§ 2. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998. Stk. 2. Forskningsministeren fremsætter i folketingsåret 2002-03 forslag til revision af lovens bestemmelser om fondens organisation og muligheder for at anvende fondens midler inden for lovens formål.
(Stk. 4)
§ 3. Stk. 1. Uanset bestemmelsen i § 1, stk. 2, i lov nr. 409 af 6. juni 1991 om Danmarks Grundforskningsfond kan bestyrelsen i det omfang, det er nødvendigt for at opnå samlede årlige uddelinger på op til 200 mio. kr. i faste priser, frem til den 1. juli 2006 anvende op til halvdelen af fondens oprindelige grundkapital i faste priser til uddelinger efter § 4 i den nævnte lov som ændret ved denne lovs § 1, nr. 6. Stk. 2. Bestyrelsen må ikke forpligte fonden ud over den 30. juni 2006. Tidligere udbetalte tilskud fra fonden kan dog indeholde støtte til aktiviteter, der først afvikles efter den 30. juni 2006. Stk. 3. Bestyrelsen for grundforskningsfonden afgiver senest den 1. april 1998 indstilling til regeringen om ny fundats for fonden, jf. § 3 i lov nr. 409 af 6. juni 1991 om Danmarks Grundforskningsfond, herunder regler for funktionsperioden for bestyrelsens medlemmer, der sikrer en trinvis udskiftning for til stadighed at bevare kontinuiteten i bestyrelsens arbejde. Stk. 4. Indtil en ny fundats er fastsat for fonden, kan forskningsministeren i forbindelse med lovens ikrafttræden fastsætte den nødvendige overgangsordning for fonden, herunder adskille bestyrelsesformands- og direktørposten for fonden. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet på Amalienborg, den 29. december 1997, den 29. december 1997 MARGRETHE R. Givet på Amalienborg, den 29. december 1997 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Jytte Hilden
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 1997
- Ikrafttrædelsesdato
- 21. februar 2007