Bekendtgørelse om optagelse i gymnasiet, på studenterkursus, på kursus til højere forberedelseseksamen og til studieforberedende enkeltfagsundervisning (Gymnasie- og hf-optagelsesbekendtgørelsen)

Amtsrådet drager omsorg for, at ansøgere og forældre i skriftligt materiale og ved orienteringsmøder på gymnasieskolerne og på de kurser, der tilbyder 2-årige forløb til højere forberedelseseksamen (hf), orienteres om undervisningstilbud på gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser i amtskommunen, og om betingelserne for optagelse. Vejledningen, der udsendes til skolerne og hf-kurserne til brug ved orienteringen om ungdomsuddannelserne, skal indeholde oplysninger om sprogfag, valgfag og tilvalgsfag på institutionerne samt om reglerne for befordringsgodtgørelse og amtskommunens ordning vedrørende elevbetaling for visse undervisningsmidler. Vejledningen skal indeholde tilsvarende oplysninger om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser med 2-årige hf-forløb i amtskommunen, og det skal fremgå, at undervisningen på private gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser normalt ikke er gratis for eleverne/kursisterne.

Amtsrådet skal koordinere orienteringsmøderne dels inden for amtskommunen dels med orienteringsmøder på gymnasieskoler og hf-kurser i tilgrænsende amtskommuner, således at ansøgerne får mulighed for at deltage i flere orienteringsmøder inden for en rimelig afstand fra bopælen.

Amtsrådet drager omsorg for, at offentligheden gennem skriftligt materiale, der udsendes senest den 15. januar, orienteres om, hvilke amtskommunale institutioner der i det kommende undervisningsår tilbyder studieforberedende enkeltfagsundervisning i amtskommunen, og om betingelserne for optagelse til undervisningen. Vejledningen udsendes til biblioteker, arbejdsformidling m.v. samt til skoler og kurser. Den skal indeholde oplysninger om regler for befordringsgodtgørelse, gebyr samt amtskommunens ordning vedrørende elevbetaling for visse undervisningsmidler. Vejledningen skal indeholde tilsvarende oplysninger om enkeltfagstilbud på private kurser i amtskommunen, og det skal fremgå, at undervisningen på private kurser ikke er gratis for kursisterne.

For så vidt angår det storkøbenhavnske område påhviler det Københavns Amt samt Københavns og Frederiksberg kommuner i fællesskab at give denne orientering.

Optagelsesbetingelser

Optagelsesbetingelser

Optagelse i 1. gymnasieklasse er betinget af, at ansøgeren b. har aflagt folkeskolens afgangsprøve i fysik/kemi - for ansøgere, der søger optagelse på matematisk linje.

1. har afsluttet 9. klassetrin i grundskolen,

1. har modtaget undervisning i fransk eller tysk på 7.-9. klassetrin (tilbudsfag) eller undervisning i fransk eller tysk på 8.-9. klassetrin (prøveforberedende valgfag) i grundskolen eller på anden måde modtaget undervisning, der står mål med folkeskolens i disse fag,

1. efter den hidtidige skoles opfattelse forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre den på normal tid,

1. har aflagt folkeskolens afgangsprøve (skriftlig og mundtlig del) i dansk og i matematik og

1. a. har aflagt folkeskolens afgangsprøve i engelsk og i tysk eller fransk - for ansøgere, der søger optagelse på sproglig linje eller

En ansøger, der har afsluttet 10. klasse i folkeskolen, vil kunne optages i 1. gymnasieklasse, når ansøgeren opfylder de betingelser, der er fastsat i stk. 1, nr. 2 - 5. Folkeskolens udvidede afgangsprøve kan dog ved anvendelse af nr. 4 og 5 træde i stedet for folkeskolens afgangsprøve.

Med hensyn til optagelse af ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i § 2, samt om optagelse senere end i 1. gymnasieklasse henvises til bilag 1. 2-årigt hf-forløb, studenterkursus og studieforberedende enkeltfagsundervisning

Optagelse på et 2-årigt hf-forløb er betinget af, at ansøgeren enten eller

1. a) har afsluttet 10. klasse,

b) har aflagt folkeskolens udvidede afgangsprøve i dansk og i to af fagene matematik, engelsk og tysk eller fransk og

c) efter den hidtidige skoles opfattelse forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre den på normal tid,

1. har afsluttet skolegangen (9. eller 10. klasse) mindst et år forinden og på baggrund af personlige og faglige kvalifikationer forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre den på normal tid.

Rektor/forstander kan bestemme, at en ansøger med en anden skolebaggrund end den i stk. 1, nr. 1, nævnte optages direkte i forlængelse af en tilsvarende 10-årig skoleuddannelse. Desuden kan rektor/forstander bestemme, at en ansøger med ganske særlige kvalifikationer, svarende til kravene i stk. 1, nr. 1, pkt. b og c, kan optages direkte i forlængelse af 9. klasse eller tilsvarende niveau. Optagelsen sker på baggrund af rektors/forstanders konkrete vurdering af ansøgerens kvalifikationer.

Optagelse til undervisning, der fører til højeste gymnasiale niveau i et fag, sker efter rektors/forstanders konkrete vurdering af ansøgerens kvalifikationer.

Optagelse som kursist på et studenterkursus kan tidligst finde sted et år efter undervisningspligtens ophør.

Rektor afgør, eventuelt efter en optagelsessamtale, jf. § 22, ud fra en vurdering af ansøgerens kvalifikationer, om en ansøger til et 2-årigt forløb til studentereksamen kan optages. Nedenstående betingelser skal normalt være opfyldt:

1. Ansøgere, der kommer direkte fra grundskolen, skal have afsluttet grundskolens 10. klasse og aflagt folkeskolens udvidede afgangsprøve i dansk og efter den hidtidige skoles opfattelse forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre den på normal tid. Ansøgere til sproglig linje skal have aflagt folkeskolens udvidede afgangsprøve i engelsk og i tysk eller fransk. Ansøgere til matematisk linje skal have aflagt folkeskolens udvidede afgangsprøve i matematik og folkeskolens afgangsprøve i fysik/kemi.

1. Øvrige ansøgere skal have afsluttet skolegangen (9. eller 10. klasse) mindst et år forud for optagelsen og på baggrund af personlige og faglige kvalifikationer forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre den på normal tid.

En ansøger kan optages til studieforberedende enkeltfagsundervisning efter reglerne i § 4, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, eller efter at have afsluttet 10. klasse og være blevet optaget på grunduddannelse til social- og sundhedshjælper.

Optagelse i gymnasiet, til 2-årigt hf-forløb, på studenterkursus og til studieforberedende enkeltfagsundervisning kan normalt kun ske ved undervisningens begyndelse, men rektor/forstander kan i særlige tilfælde optage elever/kursister senere, jf. bilag 1.

Ansøgning om optagelse

Ansøgning om optagelse

Ved ansøgning om optagelse i 1. gymnasieklasse anvendes et skema, der udarbejdes af Undervisningsministeriet, jf. § 9. Ansøgere, der går i grundskolens 9. eller 10. klasse, afleverer ansøgningsskemaet til deres hidtidige skole, som sender det til den primært søgte gymnasieskole. Ansøgere, der ikke går i skole, sender ansøgningsskemaet til den søgte gymnasieskole. Ansøgningsfristen fastsættes af Undervisningsministeriet.

Ansøgningen underskrives af ansøgeren, og for ansøgere, der er undergivet forældremyndighed, underskrives ansøgningen tillige af forældremyndighedens indehaver.

Ansøgningsskemaet forsynes med oplysninger fra den afleverende skole og fra ansøgeren.

Den afleverende skole oplyser om

1. optagelse søges efter 9. eller 10. klasse,

1. ansøgeren har fulgt undervisningen i fransk eller tysk på 7.-9. klassetrin (tilbudsfag) og/eller undervisning i fransk eller tysk på 8.-9. klassetrin (prøveforberedende valgfag) i grundskolen eller på anden måde modtaget undervisning, der står mål med folkeskolens,

1. ansøgerens seneste standpunktskarakterer i fagene dansk, matematik, engelsk, tysk og/eller fransk og fysik/kemi. Hvis en elev i 10. klasse ikke har fulgt undervisningen i et eller flere af fagene, oplyses dette, og de standpunkts- og prøvekarakterer, som ansøgeren har opnået ved slutningen af 9. klassetrin, anføres og

1. ansøgeren efter skolens opfattelse må anses for »egnet«, »måske egnet« eller »ikke egnet« til optagelse på den linje, hvortil optagelse søges.

Ansøgeren oplyser 2-årigt hf-forløb

1. om der søges optagelse på sproglig eller matematisk linje,

1. hvilken gymnasieskole der primært søges optagelse på, samt et eller to subsidiære ønsker,

1. for ansøgere til sproglig linje, om fransk og/eller tysk er fortsættersprog, og om der ønskes fransk, italiensk, japansk, russisk, spansk eller tysk som begyndersprog og

1. for ansøgere til matematisk linje, om der ønskes fransk eller tysk som fortsættersprog eller fransk, italiensk, japansk, russisk, spansk eller tysk som begyndersprog.

Ved ansøgning om optagelse til 2-årigt hf-forløb anvendes et skema, der udarbejdes af Undervisningsministeriet, jf. § 11. Ansøgningsskemaet afleveres til det primært ønskede kursus inden en frist, der fastsættes af ministeriet. Ansøgere, der går i 10. klasse, afleverer dog ansøgningsskemaet til den hidtidige skole, der sender ansøgningen til det primært ønskede kursus.

Ansøgningen underskrives af ansøgeren, og for ansøgere, der er undergivet forældremyndighed, underskrives ansøgningen tillige af forældremyndighedens indehaver.

Ansøgningen skal indeholde oplysninger om tidligere skolegang og uddannelse, herunder kopi af prøvebeviser og eksamenspapirer.

For ansøgere, der går i 10. klasse, påfører den hidtidige skole ansøgningsskemaet følgende oplysninger:

1. Om ansøgeren har fulgt undervisningen i tysk eller fransk på 7.-9. klassetrin (tilbudsfag) og/eller undervisning i tysk eller fransk på 8.-9. klassetrin (prøveforberedende valgfag) i grundskolen eller på anden måde modtaget undervisning, der står mål med folkeskolens.

1. Ansøgerens resultater ved de senest afgivne standpunktskarakterer i fagene dansk, matematik, engelsk, tysk og/eller fransk og fysik/kemi. Hvis en elev i 10. klasse ikke har fulgt undervisningen i et eller flere af fagene, oplyses dette, og de standpunkts- og prøvekarakterer, som ansøgeren har opnået ved slutningen af 9. klassetrin, anføres.

1. Om ansøgeren efter skolens opfattelse må anses for »egnet«, »måske egnet« eller »ikke egnet« til optagelse.

Ansøgeren oplyser: Studenterkursus og studieforberedende enkeltfagsundervisning

1. Hvilket kursus der primært søges optagelse på, samt et eller to subsidiære ønsker.

1. Om tysk eller fransk er fortsættersprog eller eventuelt skal erstattes af et af begyndersprogene tysk eller fransk, hvis ansøgeren ikke har forudsætninger til fortsættersprog, jf. hf-bekendtgørelsen, § 5, stk. 4.

1. Om der ønskes billedkunst eller musik som fællesfag.

1. Hvilke to af fællesfagene biologi, fysik-kemi og geografi der ønskes.

1. Eventuelle ønsker om tilvalgsfag i første kursusår, herunder eventuelt valg af både fransk og tysk som fortsættersprog samt om 2-årigt højniveaufag.

Ansøgning om optagelse på studenterkursus og til studieforberedende enkeltfagsundervisning sker ved henvendelse til den uddannelsesinstitution, hvor ansøgeren ønsker at følge undervisningen.

Ansøgningsfristen fastsættes lokalt, dog tidligst til den 5. august, og ansøgere, der tilmelder sig efter udløbet af fristen, og som i øvrigt opfylder optagelsesbetingelserne, optages i det omfang, der er plads på oprettede hold, jf. dog § 7. Særlige forhold

Ansøgere, der har et handicap, som medfører væsentlige vanskeligheder for ansøgeren ved skriftlige og/eller mundtlige præstationer, bilægger ansøgningen en erklæring, der dokumenterer handicappets tilstedeværelse, art og grad. Erklæringen skal indeholde oplysning om, ved hvilke præstationer handicappet medfører vanskeligheder for ansøgeren, samt om ansøgeren har fået eller har søgt særlig undervisning på grund af sit handicap. Erklæringen skal være afgivet af en, der er sagkyndig med hensyn til det pågældende handicap (skolepsykolog, læge m.v.). Ved svære læse/stavevanskeligheder (ordblindhed) skal der foreligge en erklæring fra pædagogisk psykologisk rådgivningskontor. Kostafdeling

Ønsker en ansøger at blive optaget på kostafdelingen på en gymnasieskole eller et kursus, indsender ansøgeren udover det skema, der er nævnt i §§ 8 og 10, en særskilt ansøgning til kostskolen med oplysning om, hvilken gymnasieskole, evt. anden kostskole, ansøgeren ønsker at blive optaget på, hvis vedkommende ikke opnår plads på kostskolen.

Ved ansøgning om optagelse som kostelev på en kostskole anvendes et skema, der rekvireres fra den kostskole, ansøgeren primært søger optagelse på. Ansøgningen indsendes til kostskolen, jf. stk. 1, inden den frist, der er fastsat i henhold til § 8.

Rektor træffer afgørelse om tildeling af kostelevpladser på kostskolerne.

Modtager en offentlig kostskole flere ansøgere, end der er plads til, skal rektor sætte sig i forbindelse med de afviste ansøgere med henblik på en eventuel henvisning til en af de øvrige offentlige kostskoler, uanset at det sekundære ønske ikke er en kostskole.

Optagelse

Optagelse

Så snart resultaterne ved den skriftlige del af folkeskolens afsluttende prøver i dansk og matematik foreligger, indberetter den afleverende skole karaktererne for de ansøgere, der er betegnet »måske egnet« eller »ikke egnet«, til vedkommende gymnasieskole. Har en ansøger fra 10. klasse ikke indstillet sig til prøve i dansk og/eller matematik, indberettes de karakterer, som ansøgeren har opnået ved den skriftlige del af folkeskolens afgangsprøver i faget/fagene ved afslutningen af 9. klasse.

Har en ansøger, der har indstillet sig til folkeskolens afsluttende prøve i den ordinære prøvetermin i dansk og matematik, på grund af sygdom eller forhold, der må ligestilles hermed, ikke eller kun delvis gennemført de skriftlige prøver, indberettes i stedet for de manglende prøvekarakterer de standpunktskarakterer, som ansøgeren har opnået i skriftlig dansk og skriftlig matematik, jf. § 9, stk. 2, nr 3.

Rektor for den primært ansøgte gymnasieskole afgør, om en ansøger kan optages, eller om der først kan tages stilling hertil efter en optagelsesprøve. Afgørelsen træffes efter følgende regler:

1. En ansøger, der af den afleverende skole er betegnet som »egnet«, optages, medmindre rektor skønner, at der foreligger ganske særlige forhold, der begrunder, at optagelse først kan ske efter en optagelsesprøve.

1. En ansøger, der af den afleverende skole er betegnet som »måske egnet«, optages, hvis rektor ud fra det opnåede resultat ved den skriftlige del af folkeskolens afsluttende prøver i dansk og matematik vurderer, at ansøgeren kan følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre undervisningen på normal tid.

1. En ansøger, der af den afleverende skole er betegnet som »ikke egnet«, optages kun efter § 17.

En ansøger, der af den afleverende skole er betegnet som »egnet« eller »måske egnet«, og som ikke er optaget i medfør af stk. 1, nr. 1 og 2, og ansøgere, der er betegnet som »ikke egnet«, tilbydes en optagelsesprøve, jf. § 17.

For ansøgere, der på grund af sygdom eller forhold, der må sidestilles hermed, ikke eller kun delvis har gennemført de skriftlige prøver i dansk og matematik, lægges ansøgerens standpunktskarakter i skriftlig dansk og matematik til grund ved afgørelsen efter stk. 1, jf. § 15, stk. 2, i det omfang, hvori prøverne ikke er gennemført. Optagelse sker under forudsætning af, at ansøgeren aflægger de mundtlige prøver, der kræves i § 2, jf. dog § 18, stk. 3.

Rektor indkalder ansøgere efter § 16, stk. 2, som primært har søgt optagelse ved skolen, til en mundtlig optagelsesprøve, der holdes inden sidste skoledag. Med hensyn til prøvens forløb henvises til bilag 3.

Rektor vurderer efter drøftelse med de af skolens lærere, der har medvirket ved prøven for den enkelte ansøger, om ansøgeren forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre undervisningen på normal tid. Rektor træffer denne afgørelse om optagelse under hensyntagen til:

1. Optagelsesprøvens forløb.

1. Resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve - for ansøgere fra 10. klasse eventuelt folkeskolens udvidede afgangsprøve - i dansk og matematik.

1. Resultaterne ved den mundtlige del af folkeskolens afgangsprøve - for ansøgere fra 10. klasse eventuelt folkeskolens udvidede afgangsprøve - afhængig af, om ansøgeren søger optagelse på sproglig linje eller matematisk linje - i engelsk og tysk og/eller fransk, henholdsvis i fysik/kemi.

1. Standpunktskaraktererne ved afslutningen af 9. eller 10. klasse.

1. Den afleverende skoles erklæring efter § 9, stk. 2.

1. Eventuel erklæring om handicap, jf. § 13.

Afgørelser efter § 16 og § 17 meddeles skriftligt til ansøgeren eller, hvis denne er undergivet forældremyndighed, til forældremyndighedens indehaver.

Elever, der er optaget uden aflæggelse af en optagelsesprøve, skal ved begyndelsen af skoleåret over for vedkommende gymnasieskole dokumentere, at de har aflagt de prøver, der kræves.

Rektor kan tillade, at en ansøger, der på grund af sygdom eller forhold, der må sidestilles hermed, ikke eller kun delvis har gennemført de mundtlige prøver, jf. § 2, alligevel optages. 2-årigt hf-forløb

Ansøgere efter § 4, stk. 1, nr. 2, indkaldes af det primært søgte kursus til en optagelsessamtale, der danner grundlag for rektors/forstanders vurdering af, om ansøgeren kan optages.

For ansøgere direkte fra 10. klasse gælder, at den afleverende skole, så snart resultaterne ved den skriftlige del af folkeskolens afsluttende prøver foreligger, indberetter karaktererne for de ansøgere, der er betegnet »måske egnet« eller »ikke egnet«, til vedkommende hf-kursus.

Har en ansøger, der har indstillet sig til folkeskolens afsluttende prøve i den ordinære prøvetermin, på grund af sygdom eller forhold, der må ligestilles hermed, ikke eller kun delvis gennemført de skriftlige prøver, indberettes i stedet de standpunktskarakterer, som ansøgeren har opnået, jf. stk. 6.

Rektor/forstander for det primært ansøgte hf-kursus træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøger kan optages, eller om der først kan tages stilling hertil efter en optagelsessamtale. Afgørelsen træffes efter følgende regler:

1. En ansøger, der af den afleverende skole er betegnet som »egnet«, optages, medmindre rektor/forstander skønner, at der foreligger ganske særlige forhold, der begrunder, at optagelse først kan ske efter en optagelsessamtale.

1. For en ansøger, der af den afleverende skole er betegnet som »måske egnet« eller »ikke egnet«, danner en optagelsessamtale grundlag for rektors/forstanders vurdering af, om ansøgeren kan optages.

En ansøger, der af den afleverende skole er betegnet som »egnet«, og som ikke er optaget i medfør af stk. 3, og ansøgere, der er betegnet som »måske egnet« eller »ikke egnet«, tilbydes en optagelsessamtale.

Rektor/forstander indkalder ansøgere efter stk. 4, som primært har søgt optagelse på kurset, til en optagelsessamtale, der afholdes inden sidste skoledag. Rektor/forstander afgør på grundlag af optagelsessamtalen samt de resultater, som ansøgeren har opnået ved folkeskolens afsluttende prøver i de i § 4, stk. 1, nr. 1, nævnte fag, om ansøgeren kan optages. Ved afgørelsen tager rektor/forstander hensyn til, om en ansøger har et handicap, der medfører væsentlige vanskeligheder for ansøgeren

For ansøgere, der på grund af sygdom eller forhold, der må sidestilles hermed, ikke eller kun delvis har gennemført de afsluttende skriftlige prøver i de i § 4, stk. 1, nr. 1, nævnte fag, lægges ansøgerens skriftlige standpunktskarakterer ved slutningen af 9. eller 10. klasse til grund ved afgørelsen efter stk. 3 i det omfang, hvori prøverne ikke er gennemført, jf. stk. 2. Optagelse sker under forudsætning af, at ansøgeren aflægger de mundtlige prøver, der kræves i § 4, stk. 1, nr. 1, jf. dog § 21, stk. 3.

Afgørelser efter § 19 og § 20 meddeles skriftligt til ansøgeren eller, hvis denne er undergivet forældremyndighed, til forældremyndighedens indehaver.

Kursister, der er optaget uden optagelsessamtale, skal ved begyndelsen af kursusåret over for vedkommende hf-kursus dokumentere, at de har aflagt de prøver, der kræves.

Rektor/forstander kan dog tillade, at en ansøger, der på grund af sygdom eller forhold, der må sidestilles hermed, ikke eller kun delvis har gennemført de mundtlige prøver, jf. § 4, alligevel optages. Studenterkurser og studieforberedende enkeltfagsundervisning

En ansøger, der søger optagelse på studenterkursus eller til studieforberedende enkeltfagsundervisning, indkaldes til en optagelsessamtale, der danner grundlag for rektors/forstanders vurdering af, om ansøgeren kan optages.

Hvis en ansøger tidligere har været optaget til gymnasial undervisning, afgør rektor/forstander dog, om ansøgeren kan optages direkte eller skal indkaldes til en optagelsessamtale.

Afgørelser efter stk. 1 og 2 meddeles skriftligt til ansøgeren eller, hvis denne er undergivet forældremyndighed, til forældremyndighedens indehaver.

Undervisningsministeriet kan indhente oplysninger om ansøgerne og de optagne, herunder om

1. antal kvalificerede ansøgere, der har søgt optagelse på de tilbudte fag inden ansøgningsfristens udløb og

1. antal optagne på de oprettede undervisningshold.

Ministeriet fastsætter nærmere procedure for indberetning af oplysningerne.

Fordeling af ansøgerne

Fordeling af ansøgerne

Ansøgerne optages på den gymnasieskole, de har søgt som deres primære ønske. Såfremt der er flere primære ansøgere, end en skole kan optage, optages overskydende primære ansøgere i overensstemmelse med deres andet eller tredje ønske i størst mulig udstrækning. Hvis ikke alle ansøgere kan optages i overensstemmelse med deres ønsker, tages tillige hensyn til afstand og transportmulighed mellem ansøgernes bopæl og gymnasieskolerne.

Fordelingsudvalget, jf. § 24, foretager fordelingen af de optagne ansøgere mellem alle offentlige og private gymnasieskoler i amtskommunen, jf. stk. 1. Fordelingsudvalget skal desuden sikre, at alle ansøgere, der har søgt rettidigt, og som kan optages, på samme tid og senest 1. juli orienteres om, hvor de er optaget, jf. § 18, stk. 1.

Fordelingsudvalget sender ansøgningerne fra de ansøgere uden for amtskommunen, der ikke kan optages, til fordelingsudvalget i den amtskommune, henholdsvis det storkøbenhavnske område, hvor ansøgerne er hjemmehørende.

Fordelingsudvalget indberetter efter fordelingen oplysninger om ansøgerne og de optagne til Undervisningsministeriet, herunder indberettes

1. det samlede antal klasser ved gymnasieskolerne,

1. klassernes fordeling på de enkelte gymnasieskoler,

1. antal kvalificerede ansøgere til de enkelte gymnasieskoler og

1. antal optagne på de enkelte gymnasieskoler.

Ministeriet fastsætter nærmere procedure for indberetningen.

I hver amtskommune nedsættes et fordelingsudvalg omfattende rektorerne for de offentlige og private gymnasieskoler i amtskommunen samt 1-2 repræsentanter udpeget af amtsrådet.

I det storkøbenhavnske område nedsættes et fordelingsudvalg for Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt omfattende rektorerne for de offentlige og private gymnasieskoler i området samt 1-2 repræsentanter for hver af de kommunale enheder.

Fordelingsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden, herunder valg af formand og evt. nedsættelse af et forretningsudvalg, og træffer alle afgørelser om fordeling af de optagne ansøgere og om proceduren for fordelingen og orienteringen herom. 2-årigt hf-forløb

Ansøgerne optages på det hf-kursus, de har søgt som deres første ønske. Såfremt der er flere kvalificerede primære ansøgere, end et kursus kan optage, optages overskydende primære ansøgere i overensstemmelse med deres andet eller tredje ønske i størst mulig udstrækning. Hvis ikke alle ansøgere kan optages i overensstemmelse med deres ønsker, tages tillige hensyn til afstand og transportmulighed mellem ansøgernes bopæl og hf-kurserne.

Fordelingsudvalget, jf. § 26, foretager fordelingen af de optagne ansøgere mellem de kurser, der tilbyder 2-årigt hf-forløb i amtskommunen. Fordelingsudvalget skal desuden sikre, at alle ansøgere, der har søgt rettidigt, og som kan optages, på samme tid og senest 1. juli orienteres om, hvor de er optaget, jf. § 21, stk. 1.

Fordelingsudvalget sender ansøgningerne fra ansøgere uden for amtskommunen, der ikke kan optages, til fordelingsudvalget i den amtskommune, henholdsvis det storkøbenhavnske område, hvor ansøgeren er hjemmehørende.

Fordelingsudvalget indberetter efter fordelingen oplysninger om ansøgerne og de optagne til Undervisningsministeriet, herunder indberettes

1. det samlede antal klasser ved hf-kurserne,

1. klassernes fordeling på de enkelte hf-kurser,

1. antal kvalificerede ansøgere til de enkelte hf-kurser og

1. antal optagne på de enkelte hf-kurser.

Ministeriet fastsætter nærmere procedure for indberetningen.

I hver amtskommune nedsættes et fordelingsudvalg omfattende rektorerne/forstanderne for de offentlige og private hf-kurser, der tilbyder 2-årigt hf-forløb i amtskommunen, samt 1-2 repræsentanter udpeget af amtsrådet.

I det storkøbenhavnske område nedsættes et fordelingsudvalg for Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amtskommune omfattende rektorerne/forstanderne for de offentlige og private hf-kurser, der tilbyder 2-årigt hf-forløb i området, samt 1-2 repræsentanter udpeget af hver af de kommunale enheder.

Fordelingsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden, herunder valg af formand og evt. nedsættelse af et forretningsudvalg, og træffer alle afgørelser om fordeling af de optagne ansøgere og om proceduren for fordelingen og orienteringen herom. Studenterkursus

Rektor for et offentligt studenterkursus sender ansøgningsskemaerne for de ansøgere til det 2-årige forløb, som opfylder betingelserne for optagelse, men som kursus ikke kan optage af kapacitetsmæssige grunde, til den amtskommune, hvor ansøgeren er hjemmehørende. Amtskommunen henviser herefter ansøgeren til et andet offentligt eller godkendt privat studenterkursus. Ved henvisning til et godkendt privat studenterkursus betaler amtskommunen undervisningsafgiften for den pågældende ansøger, såfremt denne optages på kursus. Ved henvisningen skal det endvidere tilstræbes, at afstanden mellem ansøgerens bopæl, eventuelt arbejdssted, og kursus sammenholdt med transportmulighederne bliver rimelig.

Kapacitetsfastsættelse

Kapacitetsfastsættelse

Amtsrådet fastsætter på grundlag af gymnasieskolernes bygningsmæssige kapacitet det maksimale antal klasser ved den enkelte offentlige gymnasieskole (kapaciteten) samt det mindste antal elever pr. klasse, skolen er forpligtet til at optage efter ansøgning.

Gymnasieskolens bestyrelse fastsætter det maksimale antal elever i klasserne ved skolen i overensstemmelse med den minimumsramme for klassestørrelser i amtskommunens gymnasieskoler, som amtsrådet fastsætter.

Amtsrådet fastsætter på grundlag af de bygningsmæssige forhold det maksimale antal klasser ved det enkelte amtskommunale selvstændige kursus og ved andre amtskommunale uddannelsesinstitutioner, der tilbyder 2-årige hf-forløb (kursuskapaciteten) samt det mindste antal kursister pr. klasse, kurset er forpligtet til at optage efter ansøgning.

Bestyrelsen/centerrådet på de amtskommunale kurser/voksenuddannelsescentre fastsætter det maksimale antal kursister pr. klasse ved kursus i overensstemmelse med den minimumsramme for klassestørrelser på amtskommunens kurser, som amtsrådet fastsætter.

Ændringer i kapacitetsfastsættelsen efter §§ 28 og 29 med henblik på optagelsen et bestemt år skal finde sted inden den 1. november i det forudgående år og indberettes til Undervisningsministeriet.

I særlige tilfælde kan amtsrådet pålægge en gymnasieskole eller et kursus en midlertidig overbelægning.

Kapaciteten ved private gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser, der tilbyder undervisning til 2-årige hf-forløb, fastlægges af institutionen. Amtskommunen orienteres inden den 1. oktober i det forudgående år om kursuskapaciteten.

Kapaciteten ved Sorø Akademis Skole og ved statslige institutioner, der tilbyder undervisning til 2-årige hf-forløb, fastlægges af ministeriet. Amtskommunen orienteres inden den 1. oktober i det forudgående år om kursuskapaciteten.

Andre bestemmelser

Andre bestemmelser

Bestemmelserne i §§ 2-27 finder tilsvarende anvendelse ved optagelse af elever og kursister ved private gymnasieskoler og kurser.

Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse for ansøgere, der søger optagelse i 1. gymnasieklasse i umiddelbar tilslutning til afslutningen af 9. eller 10. klassetrin på en efterskole eller en kommunal ungdomsskole med heltidsundervisning, som forbereder til folkeskolens afsluttende prøver.

For ansøgere som optages på en skole eller et kursus i en amtskommune, hvor den pågældende ikke er hjemmehørende, kan amtskommunen kræve betaling fra den amtskommune, hvor ansøgeren er hjemmehørende.

Betalingen sker årligt på grundlag af elevtalsoplysninger pr. 5. september.

En elev/kursist er hjemmehørende i den kommune, hvor den pågældende er tilmeldt folkeregistret, og i den amtskommune, hvor vedkommendes folkeregisterkommune ligger.

For de kursister, der optages på et godkendt privat studenterkursus efter § 27, betaler amtskommunen undervisningsafgiften. Er der ikke aftalt andet, påhviler betalingen den amtskommune, hvor kursisten er hjemmehørende. Betalingen sker på grundlag af kursistoplysninger pr. 5. september.

Bestemmelserne om amtsrådet i denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse i Københavns og Frederiksberg kommuner.

For Sorø Akademis Skole træder Undervisningsministeriet i amtsrådets sted.

Klagebestemmelse

Klagebestemmelse

Klage over afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan af ansøgeren indbringes for Undervisningsministeriet inden to uger efter at afgørelsen er meddelt ansøgeren, jf. dog stk. 2-4.

Fordelingsudvalgets afgørelser efter §§ 23 og 25 om ansøgernes fordeling på de enkelte gymnasieskoler og kurser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Afgørelser, som amtsrådet træffer i medfør af § 35, stk. 1, kan ikke indbringes for Undervisningsministeriet.

Den afleverende skoles afgørelse om egnethed efter § 9, stk. 2, nr. 4, og § 11, stk. 2, nr. 3, kan ikke indbringes for Undervisningsministeriet.

Hvis ansøgeren er undergivet forældremyndighed, kan klage også indgives af dennes indehaver.

Klagen indgives skriftligt til rektor, der videresender klagen til ministeriet sammen med sin egen udtalelse i sagen. Før sagen videresendes, skal rektor give klageren lejlighed til inden for en uges frist at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentar skal medsendes til ministeriet.

Ministeriet træffer afgørelse om stadfæstelse af rektors afgørelse eller om ændring af denne til fordel for klageren.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. januar 1997.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 576 af 2. juli 1993 om optagelse i gymnasiet, på studenterkursus, på kursus til højere forberedelseseksamen og til studieforberedende enkeltfagsundervisning.

For ansøgere, som har afsluttet 9. eller 10. klassetrin efter reglerne i bekendtgørelse nr. 750 af 12. november 1987 om folkeskolens afsluttende prøver mv. med senere ændringer, træder folkeskolens afgangsprøve i regning/matematik i stedet for den i § 2, stk. 1, nr. 4, nævnte prøve i matematik (skriftlig og mundtlig del).

Undervisningsministeriet, den 9. januar 1997, den 9. januar 1997

/Ole Vig Jensen Kjeld Sørensen/

Bilag 1

Bestemmelser om optagelse i gymnasiet af ansøgere, som ikke opfylder optagelsesbetingelserne, samt om optagelse senere end ved begyndelsen af 1. gymnasieklasse m.v.

1.1 Ansøgere, som ikke har haft mulighed for at opfylde optagelseskravene, fx på grund af ophold i udlandet eller udenlandsk baggrund, kan optages i 1. gymnasieklasse, hvis rektor for den primært ønskede skole skønner, at vedkommende har den nødvendige faglige og sproglige baggrund for at gennemføre uddannelsen på den normerede tid. Ansøgeren kan evt. henvises til en optagelsesprøve.

1.2 Det er en forudsætning for optagelsen, at eleven efter studentereksamen vil have opnået et niveau i tysk eller fransk, som mindst svarer til folkeskolens afgangsprøve i faget, enten ved at eleven vælger et af sprogene som begyndersprog eller aflægger folkeskolens afgangsprøve i et af sprogene inden udgangen af 3. gymnasieklasse.

2.1 For ansøgere, som ikke kommer direkte fra grundskolen, gælder de normale optagelsesbetingelser, jf. kapitel 2.

2.2 For ansøgere, som ikke har en egnethedserklæring fra grundskolen, afholdes en optagelsesprøve, idet rektor dog her også skal tage ansøgerens beskæftigelse i perioden efter folkeskolen i betragtning ved vurderingen af ansøgerens egnethed. Rektor træffer afgørelse om optagelse ud fra en helhedsvurdering af ansøgeren.

2.3 Elever fra Europaskolerne, som er oprykket i Europaskolens 5. klasse, optages i gymnasiet uden optagelsesprøve.

3.1 Ansøgere fra friskoler, private grundskoler og efterskoler, som ikke forbereder til folkeskolens afgangsprøver, optages efter en optagelsesprøve, idet rektor også skal tage den afleverende skoles beskrivelse af eleven i betragtning ved vurderingen af ansøgerens egnethed.

3.2 Der dispenseres kun fra kravet om folkeskolens afgangsprøver, og ikke fra kravet om forkundskaber svarende hertil, herunder kravet om 9 års skolegang og om, at der er fulgt undervisning i tysk eller fransk på 7.-9. klassetrin eller på 8.-9. klassetrin, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, ligesom ansøgere til matematisk linje skal have modtaget undervisning i fysik/kemi svarende til folkeskolens 9. klasse. Rektor træffer afgørelse om optagelse ud fra en helhedsvurdering af ansøgeren.

Optagelse senere end ved begyndelsen af 1. gymnasieklasse/1. hf

4.1 Rektor/forstander kan optage ansøgere senere i forløbet, hvis det, eventuelt efter faglige prøver, vurderes, at ansøgeren har de nødvendige forkundskaber til at kunne følge undervisningen på det klassetrin, hvor vedkommende optages, jf. her især kravet om tysk eller fransk i § 2.