TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om social bistand og lov om aktiv socialpolitik (Rådighedsvurdering)

DanmarkLov1997

Beskæftigelsesministeriet

LOV nr 1112 af 29/12/1997 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

§ 1. I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 803 af 24. oktober 1997, foretages følgende ændring: 1. Efter § 40 indsættes: »§ 40 a. Kommunalbestyrelsen sørger for, at personer, der får kontanthjælp alene på grund af ledighed, bliver tilmeldt arbejdsformidlingen. Kommunalbestyrelsen sørger endvidere for, at arbejdsformidlingen får meddelelse, når hjælpen ophører. Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om tilmelding og afmelding til arbejdsformidlingen. § 40 b. Hvis en person, der får kontanthjælp, afslår et formidlet arbejde eller udebliver fra en formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen, har kommunalbestyrelsen pligt til at vurdere, om den pågældende fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder.«

§ 2

§ 2. I lov nr. 455 af 10. juni 1997 om aktiv socialpolitik, som ændret ved § 8 i lov nr. 803 af 24. oktober 1997, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 8 indsættes: »§ 8 a. Kommunen sørger for, at personer, der får hjælp alene på grund af ledighed, bliver tilmeldt arbejdsformidlingen. Kommunen sørger endvidere for, at arbejdsformidlingen får meddelelse, når hjælpen ophører. Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om tilmelding og afmelding til arbejdsformidlingen.« 2. I § 13, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Hvis en person, der får hjælp efter § 11, afslår et formidlet arbejde eller udebliver fra en formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen, har kommunen pligt til at vurdere, om den pågældende fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder.«

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Stk. 1. § 1 træder i kraft den 1. april 1998. Stk. 2. § 2 træder i kraft den 1. juli 1998. pre_paragraph (Rådighedsvurdering) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Givet på Amalienborg, den 29. december 1997, den 29. december 1997 MARGRETHE R. Givet på Amalienborg, den 29. december 1997 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Karen Jespersen

Metadata

Type
Lov
År
1997
Ikrafttrædelsesdato
19. marts 2007