TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om rengøring og desinfektion af transportmidler til klovbærende dyr samt om afhentning af klovbærende dyr

BEK nr 165 af 24/02/1997

DanmarkBekendtgørelse1997

§ 1

Føreren og ejeren af et transportmiddel, som har været anvendt til transport af klovbærende dyr i udlandet, skal forinden transportmidlet første gang herefter ankommer til en ejendom med klovbærende dyr sørge for, at det er rengjort og desinficeret.

Stk. 2

Det påhviler endvidere føreren at bære rengjort beklædning samt rengjort og desinficeret fodtøj.

Stk. 3

Føreren af det omhandlede transportmiddel skal ved ankomsten til en ejendom med klovbærende dyr skriftligt kunne dokumentere, at der er sket den i stk. 1, omhandlede rengøring og desinfektion. Dokumentationen skal forevises kredsdyrlægen og kopi heraf skal aflevere til ejeren eller brugere af ejendommen.

§ 2

Afhentningen af klovbærende dyr med de i § 1 nævnte transportmidler skal ske ved ejendommens adgangsvej til offentlig eller privat vej, og transportmidlet må ikke køre ind på ejendommen.

Stk. 2

Pålæsning af dyrene må ikke finde sted, før kredsdyrlægen er tilstede og har godkendt rengøringen og desinfektionen.

§ 3

Ejeren eller brugeren af en ejendom, hvorfra de i § 1, stk. 1, omhandlede transportmidler skal afhente klovbærende dyr, skal påse, at der foreligger den i § 1, stk. 3, omhandlede dokumentation.

Stk. 2

Ejeren eller brugeren af ejendommen skal opbevare den i § 1, stk. 3, omhandlede kopi af dokumentationen i 1 år fra transportmidlets ankomst til ejendommen og på forlangende forevise eller udlevere denne til Veterinærdirektoratet.

Stk. 3

Ejeren eller brugeren af ejendommen skal forud for transportsmidlets ankomst underrette kredsdyrlægen, således at denne kan være tilstede ved dets ankomst.

§ 4

Udgifterne ved den § 1 nævnte rengøring og desinfektion er det offentlige uvedkommende.

Stk. 2

Veterinærdirektoratets udgifter ved den i § 2, stk. 2, nævnte kontrol skal betales af ejeren af transportmidlet medmindre kontrollen udføres som led i anden kontrol. Betalingen sker i henhold til reglerne i bekendtgørelse om betaling for autorisation, registrering, godkendelse, attestering, tilsyn eller kontrol udført af Veterinærdirektoratet.

§ 5

Overtrædelse af §§ 1-3 straffes med bøde.

Stk. 2

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 6

Bekendtgørelsen træder i kraft den 26. februar 1997.

§ 7

Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland.

pre_paragraph I medfør af §§ 9 og 10, § 15, stk. 1, § 17 a, § 28, stk. 3, og § 35, stk. 2, i lov om husdyrsygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 7. juni 1993, fastsættes:

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1997
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1997