Lov om ændring af lov om elforsyning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner (Salg af elforsyningsvirksomhed m.v.)
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
LOV nr 189 af 12/03/1997 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 1. juli 1996, som ændret ved lov nr. 486 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 10 a indsættes: » § 10 b. En kommune eller en amtskommune skal i forbindelse med salg af en elforsyningsvirksomhed eller andele eller aktier m.v. i en elforsyningsvirksomhed opgøre størrelsen af kommunens eller amtskommunens indskudskapital i elforsyningsvirksomheden samt nettoprovenuet ved salget. Stk. 2. Med salg, jf. stk. 1, sidestilles enhver form for hel eller delvis, direkte eller indirekte overdragelse eller lignende af Stk. 3. Opgørelsen indsendes til Elprisudvalget efter regler fastsat af udvalget. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder også, hvis sælgeren eller overdrageren er en virksomhed eller et selskab m.v., som kommunen eller amtskommunen direkte eller indirekte har en kapitalandel i, eller hvis kommunen eller amtskommunen opnår et provenu gennem salg eller overdragelse m.v. af en virksomhed eller et selskab, der ejer kapitalandele i en elforsyningsvirksomhed. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder endvidere, hvis kommunen eller amtskommunen på anden måde opnår et provenu gennem salg eller overdragelse m.v. som nævnt i 1. pkt. Stk. 5. Elprisudvalget træffer afgørelse om, hvorvidt opgørelsen kan godkendes. Kan Elprisudvalget ikke godkende denne, fastsætter udvalget størrelsen af kommunens eller amtskommunens direkte eller indirekte andel af indskudskapitalen i elforsyningsvirksomheden samt nettoprovenuet ved salget, jf. stk. 1, 2 og 4. Stk. 6. Elprisudvalget giver senest den 1. juni hvert år Indenrigsministeriet meddelelse om størrelsen af det beløb, som en kommune eller en amtskommune direkte eller indirekte har opnået i nettoprovenu ved salg, jf. herved stk. 5. Stk. 7. Indenrigsministeriet reducerer herefter kommunens eller amtskommunens statstilskud efter bestemmelserne i §§ 10 og 17 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner med det i stk. 6 nævnte beløb inklusive forrentning som nævnt i stk. 8. Stk. 8. Indenrigsministeriet beregner en forrentning, som beregnes fra det tidspunkt, hvor kommunen eller amtskommunen får rådighed over provenuet fra salget eller overdragelsen, og indtil det år, hvor reduktionen i statstilskuddet til kommunen eller amtskommunen sker. Forrentningen beregnes af nettoprovenuet, jf. stk. 6, fraregnet den årlige tilskudsreduktion som nævnt i stk. 7. Renten fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar for det år eller de år, for hvilket forrentningen skal beregnes.« 2. § 15, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.« 3. I § 15 a indsættes efter »§ 10, stk. 1,»: »§ 10 b, stk. 3,».
§ 2. I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 30. juni 1995, som senest ændret ved lov nr. 1205 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer: 1. I § 10 indsættes som stk. 6: 2. I § 11, stk. 1, ændres to steder »10« til: »10, stk. 5«. 3. I § 17 indsættes som stk. 6:
(Stk. 2)
§ 3. Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Loven har virkning for salg, der foretages fra den 11. december 1996. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet på Christiansborg Slot, den 12. marts 1997, den 12. marts 1997 MARGRETHE R. Givet på Christiansborg Slot, den 12. marts 1997 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Svend Auken
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 1997
- Ikrafttrædelsesdato
- 23. april 2003