TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om kørekort (* 1) (*

BEK nr 196 af 11/03/1997

DanmarkBekendtgørelse1997

§ 1

Ingen person må være indehaver af mere end et kørekort udstedt i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land, der efter aftale med EF har gennemført Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort.

§ 2

Kørekort kan udstedes til en person, der ved en prøve godtgør at have tilstrækkelig kørefærdighed og fornødent kendskab til køretøjet og dets behandling samt til færdselsreglerne, jf. bestemmelserne i kapitel 3.

Stk. 2

Kørekort kan kun udstedes til personer, der har sædvanlig bopæl i Danmark, jf. § 4. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse ved udstedelse af duplikatkørekort efter § 48, stk. 1-4, ved udstedelse af internationalt kørekort efter § 51, ved fornyelse af kørekort efter bestemmelserne i kapitel 6 og ved udstedelse af turistkørekort efter § 74.

§ 3

Ansøgning om kørekort indleveres til politiet (kørekortkontoret). Ansøgningen kan indleveres til ethvert kørekortkontor, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl.

Stk. 2

Ansøgningen skal vedlægges:

  1. Et vellignende fotografi, som er fremstillet ved en fotografisk proces (portrætbillede, uden hovedbeklædning, jf. dog stk. 5) i størrelsen 35 x 45 mm, holdbart og kopieret på almindeligt tyndt fotopapir og uden stempler eller lignende.
  1. Et offentligt udstedt legitimationspapir, hvoraf ansøgerens personnummer fremgår, eller hvis ansøgeren ikke er tildelt personnummer, fødselsdato og fødested, samt endvidere et af følgende dokumenter, jf. dog stk. 7,

a) tidligere udstedt kørekort af den i § 41, stk. 2, nævnte EF-model,

b) pas udstedt efter den 1. oktober 1949, hvoraf ansøgerens identitet tydeligt fremgår, eller

c) original dåbs-, navne- eller fødselsattest.

  1. En lægeattest, der opfylder kravene i § 19.
Stk. 3

Er ansøgeren ikke dansk eller nordisk statsborger, skal ansøgningen tillige vedlægges opholdstilladelse eller opholdsbevis, medmindre vedkommende lovligt kan opholde sig i Danmark uden tilladelse. Såfremt politiet skønner det nødvendigt, kan det kræves, at der fremvises dokumentation for, at ansøgeren har sædvanlig bopæl i Danmark eller bevis for, at ansøgeren i mindst seks måneder har opholdt sig i Danmark som studerende, jf. § 4.

Stk. 4

Ansøgeren afgiver ved sin underskrift på ansøgningsblanketten under strafansvar efter straffelovens § 163 erklæring om på ansøgningstidspunktet ikke at være:

  1. i besiddelse af et kørekort udstedt i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land, der efter aftale med EF har gennemført Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort, eller
  1. underlagt restriktioner eller frakendt retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort i de i nr. 1 nævnte lande.
Stk. 5

Politiet kan tillade, at ansøgeren bærer hovedbeklædning på det i stk. 2, nr. 1, nævnte fotografi, såfremt ansøgeren af religiøse grunde fremsætter begæring herom.

Stk. 6

Politiet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet om vedlæggelse af et af de i stk. 2, nr. 2, litra a-c, nævnte dokumenter. Politiet kan endvidere, såfremt det skønnes nødvendigt, i alle tilfælde kræve yderligere dokumentation for ansøgerens identitet.

Stk. 7

Såfremt udstedelse af et kørekort forudsætter aflæggelse af en køreprøve, en praktisk prøve eller en orienterende køreprøve, skal forevisning af et af de i stk. 2, nr. 2, litra a-c, nævnte dokumenter først ske i forbindelse med den praktiske prøves afholdelse, jf. herved § 27, stk. 3. Sædvanlig bopæl

§ 4

Med sædvanlig bopæl forstås i denne bekendtgørelse det sted, hvor en person sædvanligvis opholder sig, det vil sige i mindst 185 dage inden for et kalenderår, som følge af sin personlige eller erhvervsmæssige tilknytning. Er den pågældende en person uden erhvervsmæssig tilknytning, skal der bestå en personlig tilknytning, der viser, at der består en tæt forbindelse mellem vedkommende og dennes bopælssted.

Stk. 2

Sædvanlig bopæl anses for etableret på det tidspunkt, hvor en person har bosat sig i Danmark med henblik på opfyldelse af en af de i stk. 1 nævnte betingelser.

Stk. 3

En person, som alene har sin erhvervsmæssige tilknytning til Danmark, anses for at have sædvanlig bopæl i det land, hvor den pågældende har sin personlige tilknytning, såfremt vedkommende regelmæssigt vender tilbage dertil. Sidstnævnte betingelse kræves ikke opfyldt, hvis den pågældende opholder sig i Danmark med henblik på at udføre et tidsbegrænset erhverv.

Stk. 4

Optagelse på en uddannelsesinstitution indebærer ikke i sig selv, at den pågældende opnår sædvanlig bopæl i Danmark. Kørekortkategorier og førerret

§ 5

Kørekort kan udstedes til følgende kategorier: Kategori A. Motorcykel. - Lille motorcykel. - Stor motorcykel. Kategori B. Almindelig bil. Kategori C. Lastbil. Kategori D. Stor personbil. Kategori E. Stort påhængskøretøj. - Kategori B med stort påhængskøretøj (kategori B/E). - Kategori C med stort påhængskøretøj (kategori C/E). - Kategori D med stort påhængskøretøj (kategori D/E).

Stk. 2

Der kan endvidere udstedes kørekort til erhvervsmæssig personbefordring og kørekort til traktor/motorredskab.

§ 6

Kørekort til kategori A (motorcykel) giver førerret i henhold til følgende:

  1. Kørekort til kategori A (lille motorcykel) giver ret til at føre:

a) Tohjulet motorcykel uden sidevogn med et forhold mellem motoreffekt og egenvægt med tillæg af vand, olie og brændstof på højst 0,16 kW/kg. Det er samtidig en betingelse, at motorcyklen har en motoreffekt på højst 25 kW.

b) Tohjulet motorcykel med sidevogn med et forhold mellem motoreffekt og egenvægt med tillæg af vand, olie og brændstof på højst 0,16 kW/kg.

c) Trehjulet motorcykel.

d) Registreringspligtig knallert.

  1. Kørekort til kategori A (stor motorcykel) giver ret til at føre:

a) De i nr. 1 nævnte køretøjer.

b) Tohjulet motorcykel uden sidevogn med et forhold mellem motoreffekt og egenvægt med tillæg af vand, olie og brændstof på over 0,16 kW/kg eller med en motoreffekt på over 25 kW.

c) Tohjulet motorcykel med sidevogn med et forhold mellem motoreffekt og egenvægt med tillæg af vand, olie og brændstof på over 0,16 kW/kg.

Stk. 2

Foreligger der ikke oplysning om massen af vand, olie og brændstof, anvendes motorcyklens egenvægt med tillæg af 15 kg.

§ 7

Kørekort til kategori B (almindelig bil) giver ret til at føre:

  1. Personbil med højst otte siddepladser foruden førerens plads og en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.
  1. Varebil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.
  1. Vogntog bestående af person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg.
  1. Vogntog bestående af en person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg. Vogntogets samlede tilladte totalvægt må ikke overstige 3.500 kg, og påhængskøretøjets tilladte totalvægt må ikke overstige bilens egenvægt med tillæg af 50 kg. Ved fastsættelsen af vogntogets samlede tilladte totalvægt og påhængskøretøjets tilladte totalvægt, jf. 2. punktum, anvendes enten påhængskøretøjets registrerede totalvægt eller den eventuelt lavere fastsatte totalvægt i bilens registreringsgrundlag.
  1. Trehjulet motorcykel.
  1. Traktor/motorredskab.
  1. Registreringspligtig knallert.
Stk. 2

For ikke registreringspligtige påhængsredskaber sker fastsættelsen af påhængskøretøjets tilladte totalvægt i henhold til stk. 1, nr. 3 og 4, ved brug af påhængsredskabets faktiske totalvægt.

§ 8

Kørekort til kategori C (lastbil) giver ret til at føre:

  1. Lastbil med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg.
  1. Vogntog bestående af en lastbil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg.
  1. Motordrevet blokvogn.
Stk. 2

For ikke registreringspligtige påhængsredskaber sker fastsættelsen af påhængskøretøjets tilladte totalvægt i henhold til stk. 1, nr. 2, ved brug af påhængsredskabets faktiske totalvægt.

§ 9

Kørekort til kategori D (stor personbil) giver ret til at føre:

  1. Personbil med over otte siddepladser foruden førerens plads eller med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg.
  1. Vogntog bestående af en stor personbil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg.
  1. Ledbus.
Stk. 2

For ikke registreringspligtige påhængsredskaber sker fastsættelsen af påhængskøretøjets tilladte totalvægt i henhold til stk. 1, nr. 2, ved brug af påhængsredskabets faktiske totalvægt.

§ 10

Kørekort til kategori E (stort påhængskøretøj) giver ret til at føre:

  1. Vogntog bestående af en almindelig bil og et påhængskøretøj, som ikke henhører under kategori B (kategori B/E).
  1. Vogntog bestående af en lastbil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg (kategori C/E).
  1. Vogntog bestående af en stor personbil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg (kategori D/E).
Stk. 2

Kørekort til kategori B/E giver alene ret til at føre stort påhængskøretøj i forbindelse med almindelig bil (kategori B).

Stk. 3

Kørekort til kategorierne C/E og D/E giver tillige ret til at føre stort påhængskøretøj i forbindelse med almindelig bil (kategori B).

Stk. 4

Kørekort til kategori C/E giver tillige ret til at føre køretøjer omfattet af kategori D/E, når indehaveren har erhvervet kørekort til kategori D. Kørekort til kategori C/E giver endvidere ret til at føre lastbil med tilkoblet blokvogn.

Stk. 5

Personer, der er tjenestegørende i forsvaret eller i det statslige redningsberedskab, og som er i besiddelse af et kørekort til kategori C eller kategori D eller et kørekort til kategori C-D udstedt før den 1. juli 1996, kan uden at have aflagt køreprøve til kategori E tjenstligt føre bil tilkoblet påhængskøretøj med en tilladt totalvægt over 750 kg. Påhængskøretøjets faktiske totalvægt må dog ikke overstige 1.500 kg, og bilens faktiske totalvægt skal være mindst to gange påhængskøretøjets.

Stk. 6

Bestemmelsen i stk. 5 finder tilsvarende anvendelse for personer, der er tjenestegørende i det kommunale redningsberedskab, dog kun såfremt den pågældende var ansat før den 1. juli 1996, og er i besiddelse af et kørekort til kategori C-D udstedt før den 1. juli 1996.

Stk. 7

For ikke registreringspligtige påhængsredskaber sker fastsættelsen af påhængskøretøjets tilladte totalvægt i henhold til denne bestemmelse ved brug af påhængsredskabets faktiske totalvægt.

§ 11

Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring giver ret til at føre almindelig bil (kategori B), stor personbil (kategori D) eller både almindelig bil og stor personbil med henblik på erhvervsmæssig befordring af personer.

§ 12

Kørekort til traktor/motorredskab giver ret til at føre disse køretøjer, herunder med tilkoblede påhængskøretøjer. Aldersbetingelser m.v.

§ 13

Kørekort til kategori A kan udstedes til en person, der er fyldt 18 år.

Stk. 2

Ret til at føre stor motorcykel, jf. § 6, stk. 1, nr. 2, litra b og c, er dog betinget af, at den pågældende:

  1. har mindst to års erfaring som fører af lille motorcykel på baggrund af et kørekort til kategori A,
  1. uden endnu at have mindst to års erfaring som fører af lille motorcykel på baggrund af et kørekort til kategori A, er fyldt 21 år og herefter har bestået en praktisk prøve på en stor motorcykel, jf. bilag 3, eller
  1. uden tidligere at have erhvervet kørekort til motorcykel, er fyldt 21 år og har gennemført køreundervisning samt bestået en køreprøve til kategori A, hvor den praktiske prøve er aflagt på en stor motorcykel, jf. bilag 3.
Stk. 3

Ansøgning om ret til at føre stor motorcykel i de i stk. 2, nr. 2) nævnte tilfælde behandles efter reglerne i kapitel 5.

§ 14

Kørekort til kategori B, kategori B/E, kategori C og kategori C/E kan udstedes til en person, der er fyldt 18 år.

Stk. 2

Kørekort til kategori C kan kun udstedes til førere, der har erhvervet kørekort til kategori B.

Stk. 3

Kørekort til kategori B/E og kategori C/E kan kun udstedes til førere, der har erhvervet kørekort til kategori B henholdsvis kategori C.

§ 15

Kørekort til kategori D og kategori D/E kan udstedes til en person, der er fyldt 21 år.

Stk. 2

Kørekort til kategori D kan kun udstedes til førere, der har erhvervet kørekort til kategori B.

Stk. 3

Kørekort til kategori D/E kan kun udstedes til førere, der har erhvervet kørekort til kategori D.

§ 16

Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan udstedes til en person, der er fyldt 21 år.

Stk. 2

Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan kun udstedes til førere, der har kørekort til kategori B og har bestået en køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring.

Stk. 3

Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan alene udstedes til den kategori, der er aflagt køreprøve i.

Stk. 4

Godkendte kørelærere kan få udstedt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring uden at aflægge særlig køreprøve, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Ansøgning om udstedelse af kørekort skal i disse tilfælde tillige vedlægges dokumentation for godkendelse.

Stk. 5

Bestemmelsen i stk. 4, 1. pkt., gælder tilsvarende for personer, der inden for de sidste fem år før ansøgningstidspunktet jævnligt har virket som prøvesagkyndige eller køredommere. Ansøgning om udstedelse af kørekort skal i disse tilfælde tillige vedlægges dokumentation for beskikkelse og erfaring.

Stk. 6

Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan nægtes udstedt under den i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte betingelse.

Stk. 7

Såfremt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring nægtes udstedt, skal anklagemyndigheden på begæring indbringe spørgsmålet for retten efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3.

§ 17

Kørekort til traktor/motorredskab kan udstedes til en person, der er fyldt 16 år. Helbredsmæssige betingelser

§ 18

Kørekort kan kun udstedes til en person, der er i besiddelse af tilstrækkelig syns- og høreevne samt i øvrigt af den fornødne åndelige og legemlige førlighed.

Stk. 2

De nærmere helbredsmæssige betingelser for erhvervelse af kørekort fremgår af bilag 2.

Stk. 3

Færdselsstyrelsen fastsætter efter forhandling med Sundhedsstyrelsen nærmere retningslinier for behandlingen af sager om udstedelse og fornyelse af kørekort, hvori der foreligger helbredsoplysninger, der kræver lægelige erklæringer, udtalelser eller vurderinger.

§ 19

Lægeattesten, jf. § 3, stk. 2, nr. 3, skal være afgivet på en blanket, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Stk. 2

Lægeattesten skal udstedes af ansøgerens sædvanlige læge. Hvis en anden læge udsteder lægeattesten, skal ansøgeren angive en fyldestgørende grund hertil.

Stk. 3

Politiet kan kræve, at ansøgeren fremviser sygesikringsbevis.

Stk. 4

Til dokumentation for, at ansøgeren er identisk med den person, der er beskrevet i lægeattesten, skal det i § 3, stk. 2, nr. 1, nævnte fotografis bagside af lægen være påført ansøgerens personnummer, eller hvis ansøgeren ikke er tildelt personnummer, fødselsdato og fødested, samt endvidere være underskrevet af lægen. Attesten og fotografiet sendes direkte til vedkommende kørekortkontor af lægen eller overgives ansøgeren i en lukket kuvert, der er forsynet med lægens navn eller stempel.

Stk. 5

Lægeattesten må ved ansøgningens indlevering ikke være over tre måneder gammel og ved udstedelsen af kørekortet ikke over et år og tre måneder gammel.

§ 20

På grundlag af oplysningerne i lægeattesten afgør politiet, om ansøgeren opfylder de helbredsmæssige betingelser for erhvervelse af det ønskede kørekort.

Stk. 2

Politiet kan kræve, at der fra en speciallæge eller andre fremskaffes en erklæring eller yderligere oplysninger, samt endvidere, at ansøgeren i øvrigt medvirker til lægelige undersøgelser til afgørelse af, om kørekort kan udstedes eller eventuelt skal udstedes på særlige vilkår.

Stk. 3

Politiet kan kræve, at der fra Statens Bilinspektion fremskaffes en erklæring eller yderligere oplysninger, samt endvidere, at ansøgeren underkaster sig en vejledende praktisk prøve, jf. § 40, til bedømmelse af, om kørekort kan udstedes eller eventuelt skal udstedes på særlige vilkår.

Stk. 4

Udgifterne i forbindelse med de i denne bestemmelse nævnte undersøgelser og prøver afholdes af ansøgeren.

§ 21

Foreligger der oplysninger, der viser, at ansøgeren er afhængig af brug af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller ikke er ædruelig, må kørekort ikke udstedes.

Stk. 2

Såfremt kørekort nægtes, skal anklagemyndigheden på begæring indbringe spørgsmålet for retten efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3.

Stk. 3

Bestemmelserne i § 20, stk. 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

Køreundervisning

Køreundervisning

§ 22

Ansøgere, der ønsker kørekort til en kategori, hvortil de ikke tidligere har haft kørekort, skal have modtaget undervisning af en kørelærer, der er godkendt til den pågældende kategori.

Stk. 2

Undervisning til kategori B/E skal foretages af en kørelærer, der er godkendt til kategori C, D og E.

Stk. 3

Undervisningen skal være gennemført i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens bekendtgørelser om undervisningsplan for køreuddannelsen til den pågældende kategori med tilhørende bilag (undervisningsplanerne).

Stk. 4

Undervisningsplanerne fastlægger de kundskaber, færdigheder og den adfærd, ansøgeren skal besidde for at erhverve kørekort. Undervisningen i teori og praktik skal integreres og skal følge undervisningsplanens afsnitsopdeling.

§ 23

Undervisning til kategorierne C og D må først påbegyndes, når ansøgeren har erhvervet kørekort til kategori B.

Stk. 2

Undervisning til kategorierne B/E, C/E og D/E må først påbegyndes, når ansøgeren har erhvervet kørekort til henholdsvis kategorierne B, C og D.

Stk. 3

Har ansøgeren tidligere haft kørekort til kategori B, eller har ansøgeren tidligere haft kørekort til kategori C eller kategori D, kan undervisning til kategorierne C, D og B/E henholdsvis kategorierne C/E og D/E påbegyndes, uanset at førerretten betinget eller ubetinget er frakendt vedkommende, jf. dog § 25, stk. 2. Indledende køreundervisning

§ 24

Den indledende køreundervisning til kategorierne A og B skal foregå på en lukket øvelsesplads, der opfylder de krav, der fremgår af bilag 4, afsnit I.

Stk. 2

Med hensyn til øvelsespladsens indretning og udstyr samt undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse henvises til undervisningsplanerne til kategorierne A og B samt til bilag 4, afsnit I. Øvelseskørsel

§ 25

Øvelseskørsel må tidligst finde sted tre måneder før det tidspunkt, hvor ansøgeren opfylder aldersbetingelsen for at få udstedt det ønskede kørekort, jf. bestemmelserne herom i kapitel 1.

Stk. 2

For personer, der er frakendt førerretten ubetinget, må øvelseskørsel tidligst påbegyndes tre måneder før frakendelsestidens udløb.

Stk. 3

Øvelseskørsel til motorcykel må kun finde sted med højst tre elever ad gangen. Under kørslen skal kørelæreren kunne overvåge eleverne forsvarligt. Kørelæreren kan og skal, såfremt der undervises mere end en elev ad gangen, overvåge eleverne fra et efterfølgende køretøj. Køretøjet skal være forsynet med et radioanlæg med håndfri betjening til brug for kørelæreren, og skal i alle tilfælde føres enten af kørelæreren selv eller af en person med gyldigt kørekort. Ved undervisning af en elev kan kørelæreren overvåge kørslen fra motorcyklens bagsæde.

Stk. 4

Køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel, skal opfylde betingelserne i bilag 3. Afsluttende køreundervisning

§ 26

Den afsluttende køreundervisning til kategorierne A, B, C, C/E og D skal foregå på et køreteknisk anlæg, der opfylder de krav, der fremgår af bilag 4, afsnit II. Undervisningen på køreteknisk anlæg må først gives efter gennemførelse af samtlige forudgående afsnit i undervisningsplanen.

Stk. 2

Med hensyn til tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen på køreteknisk anlæg henvises til undervisningsplanerne til kategorierne A, B, C, D og E.

Køreprøver m.v.

Køreprøver m.v.

§ 27

Køreprøven består af en teoriprøve og en praktisk prøve.

Stk. 2

Prøven til stor motorcykel, jf. § 13, stk. 2, nr. 2, og kategori B/E består kun af en praktisk prøve.

Stk. 3

Ved afholdelse af såvel teoriprøve som praktisk prøve skal ansøgningsblanketten og eventuelt tidligere kørekort medbringes. Ved den praktiske prøves afholdelse skal ansøgeren endvidere medbringe et af de i § 3, stk. 2, nr. 2, litra a-c, nævnte dokumenter.

Stk. 4

Resultatet af en teoriprøve eller en praktisk prøve skal straks efter prøvens bedømmelse meddeles ansøgeren.

§ 28

Køreprøve og praktisk prøve til kategori A, køreprøver til kategori B og traktor/motorredskab, køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring til kategori B samt andre orienterende køreprøver end de i stk. 2 nævnte afholdes af politiet. Politiet kan i særlige tilfælde kræve, at praktisk prøve aflægges ved Statens Bilinspektion.

Stk. 2

Køreprøver og praktiske prøver til øvrige kategorier, køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D samt orienterende køreprøver efter § 62 afholdes af Statens Bilinspektion.

Stk. 3

Køreprøver og praktiske prøver kan for militærpersoner og for personel ved redningsberedskabet aflægges overfor forsvarets henholdsvis det statslige redningsberedskabs køredommere. Køredommere kan dog ikke afholde køreprøver til erhvervsmæssig personbefordring og orienterende køreprøver.

Stk. 4

Færdselsstyrelsen kan bestemme, at de i stk. 2 nævnte prøver i nærmere angivne politikredse afholdes af politiet.

§ 29

Køreprøve og praktisk prøve til kategori A, køreprøver til kategorierne B, C, D, C/E og D/E samt praktisk prøve til kategori B/E gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 5, afsnit I.

Stk. 2

Køreprøver til erhvervsmæssig personbefordring til kategorierne B og D samt køreprøve til traktor/motorredskab gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 5, henholdsvis afsnit II og III.

Stk. 3

Køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D kan afvikles samtidig med køreprøven til kategori D. Består ansøgeren ikke teoriprøven til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D, bevares retten til at aflægge praktisk prøve til kategori D, såfremt teoriprøven til kategori D er bestået.

§ 30

Hvis ansøgeren ikke i fornødent omfang kan tale og forstå dansk eller et fremmedsprog, som den prøvesagkyndige behersker, skal der ved såvel teoriprøve som praktisk prøve anvendes tolk. Politiet eller Statens Bilinspektion udvælger tolken. Udgifter til tolk afholdes af ansøgeren.

Stk. 2

En kørelærer må ikke fungere som tolk.

Stk. 3

Ved aflæggelse af køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring kan der ikke benyttes tolk. Teoriprøve

§ 31

Teoriprøve til kategorierne A og B kan først berammes, når undervisning i kørsel på lukket øvelsesplads er gennemført, og den kørelærer, der har foretaget undervisningen af ansøgeren, på ansøgningsblanketten har oplyst, hvor og hvornår undervisningen har fundet sted, jf. § 33.

§ 32

Teoriprøve kan tidligst aflægges en måned før ansøgeren opfylder aldersbetingelsen for at få udstedt det ønskede kørekort. Ansøgere, der ønsker kørekort til traktor/motorredskab, kan dog aflægge teoriprøve seks måneder før, alderskravet er opfyldt.

§ 33

Den kørelærer, der har undervist ansøgeren, skal senest før teoriprøvens aflæggelse ved sin underskrift på ansøgningsblanketten bekræfte, at ansøgeren har modtaget undervisning i kørsel på lukket øvelsesplads, i teori og i praktik i overensstemmelse med undervisningsplanen for den pågældende kategori. Har flere kørelærere undervist ansøgeren i en eller flere af de ovennævnte discipliner, skal den kørelærer, der har foretaget den sidste lektion inden for den enkelte disciplin, underskrive ansøgningsblanketten. Denne kørelærer skal forinden sikre sig, at undervisningsplanen er fulgt. Praktisk prøve

§ 34

Den praktiske prøve kan først berammes, når teoriprøven er bestået. Ved den praktiske prøves aflæggelse skal krævet undervisning på køreteknisk anlæg være gennemført. Den kørelærer, der har undervist ansøgeren på køreteknisk anlæg, skal ved sin underskrift på ansøgningsblanketten oplyse, hvor og hvornår undervisningen har fundet sted, jf. § 33.

§ 35

Praktisk prøve kan tidligst aflægges, når ansøgeren opfylder aldersbetingelsen for at få udstedt det ønskede kørekort. Politiet kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra fristen.

Stk. 2

Ansøgningen skal indgives og den praktiske prøve bestås inden 12 måneder efter, at teoriprøven er bestået.

Stk. 3

Ansøgeren skal selv stille køretøj til rådighed ved aflæggelse af den praktiske prøve. Køretøjet skal opfylde betingelserne i bilag 3.

Stk. 4

Hvis en ansøger af helbredsmæssige grunde kun kan opnå kørekort til særlige typer af køretøjer eller særligt indrettede køretøjer, jf. § 42, stk. 1, aflægges den praktiske prøve med et sådant køretøj. Der kan stilles krav om, at køretøjet ved den praktiske prøve er forsynet med særlige pedaler, jf. bilag 3.

§ 36

Består ansøgeren ikke den praktiske prøve på grund af manglende kendskab til vigtige færdselsregler eller på grund af ringe kørefærdighed, afgør politiet efter reglerne i § 62, om ansøgeren skal aflægge en orienterende køreprøve for at bevare et eventuelt allerede erhvervet kørekort til andre kategorier. Orienterende køreprøve

§ 37

Orienterende køreprøve gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne for kategori B, jf. bilag 5, afsnit I.

Stk. 2

Den, der skal aflægge orienterende køreprøve, stiller selv køretøj til rådighed ved prøven. Køretøjet skal opfylde betingelserne i bilag 3. Bestemmelsen i § 35, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 38

Ved afholdelse af en orienterende køreprøve efter §§ 62 og 64 skal kørekortet forevises til den prøvesagkyndige. Såfremt prøven ikke bestås, skal kørekortet afleveres til den prøvesagkyndige.

Stk. 2

Orienterende køreprøve i henhold til §§ 62 og 64 skal aflægges senest tre måneder efter, at afgørelsen herom er endelig. Politiet kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra tidsfristen.

§ 39

Såfremt prøven er begrundet i vedkommendes kørsel med en anden kategori, kan politiet bestemme, at prøven aflægges efter de regler, der gælder for køreprøven til denne kategori, forudsat ansøgeren har eller har haft kørekort til den pågældende kategori. Bestås køreprøven, udstedes kørekort til de tidligere erhvervede kategorier.

Stk. 2

Bestås den orienterende køreprøve ikke senest ved tredje prøve, skal eventuelle yderligere prøver aflægges efter reglerne om køreprøve til kørekort til de kategorier, hvortil førerretten ønskes generhvervet. Hvis førerretten er inddraget af politiet, fordi en orienterende køreprøve ikke er bestået, jf. §§ 62 og 64, anses den ikke beståede prøve for første prøve.

Stk. 3

Har førerretten været inddraget eller frakendt i tre år eller mere, eller er der ved den orienterende køreprøves berammelse forløbet mere end tre år efter frakendelses- eller inddragelsesperiodens begyndelse, eller skal orienterende køreprøve aflægges i anledning af fornyelse af kørekort, skal prøven aflægges efter reglerne om køreprøve til kørekort til de kategorier, hvortil førerretten ønskes generhvervet, eller hvortil kørekort ønskes fornyet. Vejledende praktisk prøve

§ 40

Politiet kan kræve, at ansøgeren underkaster sig en vejledende praktisk prøve hos Statens Bilinspektion til bedømmelse af, om kørekort kan udstedes eller eventuelt skal udstedes på særlige vilkår. Statens Bilinspektion kan forlange, at ansøgeren stiller et køretøj, der er godkendt til øvelseskørsel, til rådighed.

Stk. 2

Såfremt det skønnes nødvendigt, at ansøgeren forinden afholdelse af den i stk. 1 omtalte praktiske prøve opnår nogen færdighed i at betjene køretøjet, kan dette finde sted på en lukket øvelsesplads eller et køreteknisk anlæg.

Udstedelse af kørekort

Udstedelse af kørekort

§ 41

Kørekort udstedes af Rigspolitichefen.

Stk. 2

Kørekort udstedes som EF-model i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 1. Nationalitetsbetegnelse anføres på kørekortets forside.

§ 42

Kørekort kan udstedes med begrænset gyldighedstid eller begrænses til køretøjer, der opfylder særligt angivne betingelser, eller i øvrigt betinges af særlige vilkår. Vilkår og begrænsninger påtegnes kørekortet i talkodeform i henhold til bestemmelserne i bilag 6.

Stk. 2

Kørekort til traktor/motorredskab, erhvervsmæssig personbefordring samt kørekort med kørelærergodkendelse udstedes i henhold til de i bilag 6, afsnit III, fastsatte retningslinier.

§ 43

Hvis ansøgeren har bestået køreprøven eller den praktiske prøve, skal ansøgeren i den prøvesagkyndiges påsyn udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort. Har ansøgeren forevist et af de i § 3, stk. 2, nr. 2, litra a-c, nævnte dokumenter, udsteder den prøvesagkyndige et midlertidigt kørekort.

Stk. 2

Den prøvesagkyndige udsteder herefter straks et midlertidigt kørekort. Samtidig med udstedelsen af det midlertidige kørekort skal eventuelt tidligere udstedt kørekort afleveres til den prøvesagkyndige.

Stk. 3

Oplyser ansøgeren at skulle føre motorkøretøj i udlandet, bortset fra i Finland, Norge og Sverige, og skønner politiet, at det originale kørekort ikke kan udstedes, inden ansøgeren forlader landet, kan midlertidigt erstatningskørekort udstedes i overensstemmelse med bestemmelserne i § 49, stk. 2 og 3. Gyldighed

§ 44

Kørekort til kategorierne A, B og B/E samt kørekort til traktor/motorredskab udstedes med gyldighed til indehaverens fyldte 70. år.

§ 45

Kørekort til kategorierne C, C/E, D og D/E udstedes med gyldighed til indehaverens fyldte 50. år, jf. dog stk. 2 og 4.

Stk. 2

Er ansøgeren på det tidspunkt, hvor kørekortet udstedes, fyldt 45 år, men ikke 50 år, udstedes kørekort til de i stk. 1 nævnte køretøjer med en gyldighedstid på fem år.

Stk. 3

Er ansøgeren på det tidspunkt, hvor kørekortet udstedes, fyldt 50 år eller derover, udstedes kørekort til de i stk. 1 nævnte kategorier med en gyldighedstid på fem år.

Stk. 4

Kørekort til de i stk. 1 nævnte kategorier udstedes med gyldighed til indehaverens fyldte 70. år, såfremt ansøgeren er indehaver af en sådan kategori udstedt før denne bekendtgørelses ikrafttræden, og såfremt rettigheden ikke i øvrigt er tidsmæssigt begrænset.

Stk. 5

Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring udstedes med en gyldighedstid på fem år.

§ 46

Er ansøgeren på det tidspunkt, hvor kørekortet udstedes, fyldt 65 år, men ikke 70 år, udstedes kørekort til samtlige kategorier samt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring og traktor/motorredskab med en gyldighedstid på fem år.

Stk. 2

Er ansøgeren på det tidspunkt, hvor kørekortet udstedes, fyldt 70 år eller derover, udstedes kørekortet med følgende gyldighedstid:

  1. Er ansøgeren fyldt 70 år, men ikke 71 år: Fire år.
  1. Er ansøgeren fyldt 71 år, men ikke 72 år: Tre år.
  1. Er ansøgeren fyldt 72 år, men ikke 80 år: To år.
  1. Er ansøgeren fyldt 80 år: Et år.

§ 47

Såfremt de helbredsmæssige oplysninger taler derfor, eller der er begrundet tvivl om, hvorvidt den pågældende er ædruelig eller uafhængig af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, kan kørekort i alle tilfælde udstedes med en kortere gyldighedstid end den i §§ 44-46 nævnte. Duplikatkørekort

§ 48

Bortkommer et kørekort, eller bliver det beskadiget eller slidt i et sådant omfang, at tekst, nummer, stempler, foto eller lignende ikke kan kontrolleres på stedet, eller beskadiges kørekortet i øvrigt, skal indehaveren anmode om at få udstedt duplikatkørekort, såfremt der fortsat skal gøres brug af førerretten. Dette gælder dog ikke ved navneændringer.

Stk. 2

Ansøgning om duplikatkørekort indleveres til kørekortkontoret. Ansøgningen kan indleveres til ethvert kørekortkontor, uanset hvor ansøgeren har bopæl, jf. dog stk. 5. Ansøgeren skal på kørekortkontoret udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort.

Stk. 3

Ansøgningen skal vedlægges et fotografi samt de nødvendige legitimationspapirer, jf. § 3, stk. 2, nr. 1 og 2. Bestemmelserne i § 3, stk. 3, 1. pkt., samt stk. 4-6, finder tilsvarende anvendelse. Er kørekortet bortkommet, afgiver ansøgeren ved sin underskrift på ansøgningsblanketten under strafansvar efter straffelovens § 163 erklæring herom. Beskadigede kørekort, der ønskes erstattet af duplikatkørekort, skal afleveres til politiet.

Stk. 4

Personer, der har sædvanlig bopæl i Danmark, og som er indehavere af et kørekort udstedt i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land, der efter aftale med EF har gennemført Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort, kan efter denne bestemmelse få udstedt duplikatkørekort. Bestemmelsen i § 3, stk. 3, 2. pkt., finder i disse tilfælde tilsvarende anvendelse. Midlertidigt erstatningskørekort

§ 49

Er et kørekort bortkommet, og oplyser indehaveren at skulle føre bil i udlandet, bortset fra i Finland, Norge og Sverige, udsteder kørekortkontoret efter anmodning et midlertidigt erstatningskørekort, såfremt det skønnes, at duplikatkørekort ikke kan udstedes, inden ansøgeren forlader landet.

Stk. 2

Ansøgning om midlertidigt erstatningskørekort indleveres til kørekortkontoret. Ansøgningen kan indleveres til ethvert kørekortkontor, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl.

Stk. 3

Ansøgningen skal vedlægges et fotografi samt de nødvendige legitimationspapirer, jf. § 3, stk. 2, nr. 1 og 2. Bestemmelserne i § 3, stk. 3-6, finder tilsvarende anvendelse.

§ 50

Er en indehaver af et dansk kørekort frakendt førerretten i udlandet, eller er der i udlandet udstedt kørselsforbud, og har den udenlandske kørekortmyndighed betinget frakendelsestidens eller kørselsforbudets begyndelsestidspunkt af udlevering af kørekortet til registrering af forholdet eller påtegning herom, eller er der i udlandet sket en administrativ inddragelse af kørekortet, udsteder kørekortkontoret efter anmodning et midlertidigt erstatningskørekort mod indlevering af kørekortet eller mod forevisning af dokumentation fra den udenlandske kørekortmyndighed om, at denne er i besiddelse af kørekortet. Midlertidigt erstatningskørekort udstedes med angivelse af, at det ikke er gyldigt ved kørsel i det land, hvor forseelsen er begået.

Stk. 2

Træffes der beslutning om anlæggelse af sag om frakendelse af førerretten efter straffelovens § 11, kan midlertidigt erstatningskørekort ikke udstedes efter stk. 1, såfremt det skønnes, at betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten foreligger. § 61 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3

Udstedes midlertidigt erstatningskørekort, fremsender kørekortkontoret kørekortet til den udenlandske kørekortmyndighed, såfremt denne ikke allerede er i besiddelse heraf. Kørekortkontoret træffer i alle tilfælde foranstaltninger, der sikrer, at kørekortet efter registrering eller påtegning ved den udenlandske kørekortmyndighed tilbagesendes til det kørekortkontor, som har udstedt det midlertidige erstatningskørekort.

Stk. 4

Udlevering af kørekortet efter registrering eller påtegning ved den udenlandske kørekortmyndighed kan, såfremt midlertidigt erstatningskørekort er udstedt, kun ske mod tilbagelevering af dette. Internationale kørekort

§ 51

Internationalt kørekort kan udstedes i henhold til de internationale konventioner af 19. september 1949 om færdsel og 8. november 1968 om vejtrafik.

Stk. 2

Ansøgning om internationalt kørekort indleveres til kørekortkontoret. Ansøgningen kan indleveres til ethvert kørekortkontor, uanset hvor ansøgeren har bopæl.

Stk. 3

Ansøgningen skal vedlægges et fotografi, jf. § 3, stk. 2, nr. 1, samt ansøgerens kørekort. Bestemmelserne i § 3, stk. 3, 1. pkt., samt stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4

Internationalt kørekort kan kun udstedes til en person, der er i besiddelse af et gyldigt dansk kørekort og kan kun omfatte motorkøretøjer af samme art som det danske kørekort.

Stk. 5

Det internationale kørekort er gyldigt i et år fra udstedelsesdagen. Det giver ret til at føre motorkøretøj af den art, som det lyder på, i de lande, der har tiltrådt den konvention, i henhold til hvilken kørekortet er udstedt. Et internationalt kørekort giver ikke ret til at føre motorkøretøj i Danmark.

Udvidelse af kørekort

Udvidelse af kørekort

§ 52

Ansøgning om udvidelse af et kørekort til at gælde for yderligere kategorier eller til at gælde erhvervsmæssig personbefordring, ansøgning om indstilling til praktisk prøve i de i § 13, stk. 2, nr. 2, nævnte tilfælde samt ansøgning om udstedelse af kørekort i anledning af gennemførelse af det i § 54, stk. 2, nævnte kursus indleveres til kørekortkontoret. Ansøgningen kan indleveres til ethvert kørekortkontor, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl.

Stk. 2

Ansøgningen skal vedlægges et fotografi samt de nødvendige legitimationspapirer, jf. § 3, stk. 2, nr. 1 og 2. Bestemmelserne i § 3, stk. 3-7, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3

Ansøgning om udvidelse af kørekort til at gælde til kategorierne C, C/E, D, D/E eller til erhvervsmæssig personbefordring til kategorierne B eller D skal tillige vedlægges en lægeattest, jf. § 3, stk. 2, nr. 3. Denne betingelse finder dog ikke anvendelse, såfremt ansøgeren har erhvervet kørekort til en af de nævnte kategorier eller til erhvervsmæssig personbefordring den 1. juli 1996 eller derefter.

Stk. 4

Lægeattest skal i øvrigt ikke vedlægges ansøgningen. Politiet kan dog kræve lægeattest, hvis det skønnes nødvendigt.

§ 53

Køreprøver eller praktisk prøve i anledning af udvidelse af kørekort afholdes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 3.

Stk. 2

Bestås prøven og opfylder ansøgeren betingelserne for udvidelse af kørekort, udstedes kørekort i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 4. Bestemmelsen i § 20 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3

Kørekortet gælder herefter for de kategorier, som den pågældende nu har ret til at føre og eventuelt tillige til erhvervsmæssig personbefordring.

§ 54

Udstedelse af kørekort i forbindelse med udvidelse af et kørekort udstedt før den 1. juli 1996 sker i medfør af § 94.

Stk. 2

Indehavere af kørekort til kategori A 1 (solomotorcykel), udstedt før den 1. juli 1996, som ønsker at opnå ret til at føre motorcykel med sidevogn, jf. § 94, nr. 2, skal forinden udstedelse af kørekort gennemgå et kursus i kørsel med motorcykel med sidevogn på et køreteknisk anlæg. Kurset skal være gennemført i overensstemmelse med afsnittet om kørsel med sidevogn i undervisningsplanen til kategori A på en motorcykel, der opfylder betingelserne i bilag 3, afsnit II, nr. 1, litra c.

Stk. 3

Såfremt den i stk. 2 nævnte betingelse ikke er opfyldt, sker udstedelse af kørekort i forbindelse med udvidelse af et kørekort udstedt før den 1. juli 1996 indeholdende kategori A 1 under anvendelse af kode 100, jf. bestemmelserne i bilag 6, afsnit III.

Fornyelse af kørekort

Fornyelse af kørekort

§ 55

Ansøgning om fornyelse af et kørekort ved udløb af gyldighedstiden indleveres til kørekortkontoret. Ansøgningen kan indleveres til ethvert kørekortkontor, uanset hvor ansøgeren har bopæl. Ansøgeren skal på kørekortkontoret udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort.

Stk. 2

Ansøgningen skal vedlægges et fotografi, de nødvendige legitimationspapirer samt en lægeattest, jf. § 3, stk. 2, nr. 1 - 3. Bestemmelserne i § 3, stk. 4-6, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3

Ved ansøgning om fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring finder § 16, stk. 6 og 7, tilsvarende anvendelse.

Stk. 4

Udstedelse af kørekort i forbindelse med fornyelse af et kørekort udstedt før den 1. juli 1996 sker i medfør af § 94. Bestemmelserne i § 54, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 56

Ved ansøgning om fornyelse af kørekort tre år eller mere efter at gyldigheden af kørekortet er udløbet, skal ansøgeren bestå en orienterende køreprøve i overensstemmelse med § 39, stk. 3.

Stk. 2

Politiet kan dog træffe bestemmelse om, at orienterende køreprøve ikke skal aflægges.

§ 57

Opfylder ansøgeren betingelserne for fornyelse af kørekort, udstedes kørekort i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 4. Bestemmelsen i § 20 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2

Kørekortets gyldighed fastsættes på grundlag af det tidligere kørekorts udløbsdato eller på grundlag af datoen for fornyelsen, hvis denne ligger senere.

Stk. 3

Er ansøgning om fornyelse af kørekort indgivet, uden at fornyelse straks kan ske, kan politiet udstede et midlertidigt kørekort.

Afgørelser om inddragelse af førerretten og

Afgørelser om inddragelse af førerretten og

§ 58

Politiet kan efter bestemmelserne i dette kapitel inddrage førerretten, hvis betingelserne for at erhverve kørekort ikke længere er opfyldt.

Stk. 2

Ret til erhvervsmæssig personbefordring kan frakendes i overensstemmelse med reglerne i straffelovens § 79. Retten kan ikke inddrages af politiet uden samtidig inddragelse af den almindelige førerret.

Stk. 3

Politiet kan inddrage et beskadiget eller slidt kørekort. Inddrages kørekortet på stedet, udfærdiger politiet så vidt muligt et midlertidigt kørekort.

§ 59

Træffer politiet bestemmelse om, at førerretten inddrages, eller frakendes førerretten ubetinget, skal kørekortet afleveres til politiet.

Stk. 2

Kørekortet skal ligeledes afleveres til politiet, hvis der i medfør af § 63, stk. 2, foretages indskrænkninger i førerretten.

Stk. 3

Er der udstedt dansk internationalt kørekort til en person, hvis førerret inddrages af politiet eller frakendes ubetinget, skal også det internationale kørekort afleveres til politiet.

Stk. 4

Inddrages førerretten, fordi den pågældende ikke er ædruelig eller er afhængig af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, indbringer anklagemyndigheden på begæring spørgsmålet for retten efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3.

§ 60

Orienterende køreprøve i medfør af dette kapitel aflægges i overensstemmelse med bestemmelserne herom i kapitel 3, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

En kørekortindehaver kan i stedet for at aflægge orienterende køreprøve efter stk. 1 ansøge om udvidelse af kørekortet til at gælde yderligere kategorier, såfremt udvidelsen indebærer aflæggelse af en køreprøve, jf. § 27, stk. 1.

Stk. 3

For køreprøver aflagt i henhold til stk. 2 finder de for orienterende køreprøve gældende vilkår og retsvirkninger tilsvarende anvendelse.

Stk. 4

Nægter en kørekortindehaver at medvirke til en orienterende køreprøve, en køreprøve efter stk. 2 eller til de nødvendige undersøgelser eller prøver, jf. § 63, stk. 1, kan politiet straks inddrage førerretten.

Stk. 5

Førerretten inddrages endvidere, hvis orienterende køreprøve ikke bestås første gang.

Stk. 6

Er førerretten inddraget af politiet, fordi en orienterende køreprøve ikke er bestået eller aflagt, behandles ansøgning om generhvervelse efter bestemmelserne i kapitel 8. Midlertidig inddragelse af kørekort

§ 61

Skønner politiet, at betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten foreligger, skal det originale kørekort i følgende tilfælde midlertidigt inddrages:

  1. Ved beslutning om sigtelse for spirituskørsel.
  1. Ved beslutning om sigtelse for promillekørsel, når den sigtede tidligere er sigtet eller dømt for promille- eller spirituskørsel.
Stk. 2

Skønner politiet, at betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten foreligger i andre end de i stk. 1 nævnte tilfælde, kan det originale kørekort midlertidigt inddrages.

Stk. 3

Skønnes betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten at foreligge, men er dette ikke utvivlsomt, kan midlertidig inddragelse af det originale kørekort kun ske mod samtidig udstedelse af et midlertidigt kørekort.

Stk. 4

Midlertidig inddragelse af et originalt kørekort efter stk. 1 eller 2 kan af kørekortindehaveren forlanges prøvet af retten. Politiet skal vejlede den pågældende om retten til prøvelse. Manglende kundskaber eller færdigheder

§ 62

Politiet kan bestemme, at en kørekortindehaver skal aflægge en orienterende køreprøve, hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt den pågældende fortsat er i besiddelse af fornøden kørefærdighed, fornødent kendskab til færdselsreglerne eller forståelse for hensynet til andre trafikanter.

Stk. 2

Orienterende køreprøve skal ikke aflægges, hvis den pågældende har bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til politiets afgørelse. Helbredsmæssige forhold

§ 63

Bliver politiet opmærksom på forhold, der giver begrundet tvivl om, hvorvidt kørekortindehaveren fortsat er i besiddelse af et tilfredsstillende helbred eller fortsat er ædruelig eller uafhængig af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, har den pågældende pligt til at underkaste sig de undersøgelser eller prøver, der er nødvendige til afgørelse heraf, herunder tilvejebringelse af lægeerklæring, eventuelt fra en speciallæge. Bestemmelsen i § 20 finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

Stk. 2

På grundlag af undersøgelserne eller prøverne afgøres, om førerretten skal inddrages, eller om kørekortindehaveren kan bevare førerretten, eventuelt med særlige indskrænkninger, jf. § 42, stk. 1 og § 47. Tilsvarende gælder retten til erhvervsmæssig personbefordring.

Stk. 3

Foretages der indskrænkninger i førerretten, udstedes nyt kørekort i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 4. Den pågældende skal aflevere et fotografi samt de nødvendige legitimationspapirer, jf. § 3, stk. 2, nr. 1 og 2, samt udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort på kørekortkontoret. Bestemmelserne i § 3, stk. 3-6, finder tilsvarende anvendelse. Betinget frakendelse af førerretten

§ 64

Er førerretten frakendt betinget, skal kørekortindehaveren aflægge en orienterende køreprøve.

Stk. 2

Orienterende køreprøve skal dog ikke aflægges, hvis frakendelsen er sket i medfør af færdselslovens § 125, stk. 2, 2. pkt., eller § 126, stk. 1, nr. 2.

Stk. 3

Orienterende køreprøve skal heller ikke aflægges, såfremt den pågældende har bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til frakendelsen.

Generhvervelse af førerretten

Generhvervelse af førerretten

§ 65

Ansøgning om generhvervelse af kørekort, efter at førerretten har været inddraget af politiet eller frakendt ubetinget, indleveres til kørekortkontoret. Ansøgningen kan indleveres til ethvert kørekortkontor, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl. Ansøgeren skal på kørekortkontoret udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort.

Stk. 2

Ansøgningen skal vedlægges et fotografi samt de nødvendige legitimationspapirer, jf. § 3, stk. 2, nr. 1 og 2. Bestemmelserne i § 3, stk. 3-7, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3

Har politiet inddraget førerretten af lægelige grunde eller på grund af afhængighed af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller på grund af manglende ædruelighed afleveres endvidere en lægeattest, jf. § 3, stk. 2, nr. 3. I øvrigt kræves lægeattest kun, hvis en tidligere lægeattest, afgivet i forbindelse med udstedelse eller fornyelse af kørekort, eller andre omstændigheder giver anledning hertil.

§ 66

Orienterende køreprøve i medfør af dette kapitel aflægges i overensstemmelse med bestemmelserne herom i kapitel 3, jf. dog § 69, stk. 2.

§ 67

Ved ansøgning om generhvervelse af førerretten kan kørekortet udvides til at omfatte kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, uden at der aflægges særlig prøve hertil. Det er dog en betingelse, at ansøgeren, da førerretten blev inddraget eller frakendt, var i besiddelse af gyldigt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring. Det er endvidere en betingelse, at der ikke ved afgørelsen om inddragelse eller frakendelse blev truffet bestemmelse om særlig frakendelse af retten til erhvervsmæssig personbefordring. Bestemmelserne i § 16, stk. 6 og 7, finder tilsvarende anvendelse.

§ 68

Opfylder ansøgeren betingelserne for at generhverve førerretten, udstedes kørekortet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 4. Bestemmelsen i § 20 finder tilsvarende anvendelse. Generhvervelse efter inddragelse af førerretten

§ 69

Er førerretten inddraget af politiet, fordi en orienterende køreprøve ikke er bestået eller aflagt, kan generhvervelse først ske, når en ny orienterende køreprøve er bestået.

Stk. 2

En kørekortindehaver kan i stedet for at aflægge orienterende køreprøve i henhold til stk. 1 ansøge om udvidelse af kørekortet til at gælde yderligere kategorier, såfremt udvidelsen indebærer aflæggelse af en køreprøve, jf. § 27, stk. 1. De for orienterende køreprøver gældende retsvirkninger finder i disse tilfælde tilsvarende anvendelse.

Stk. 3

Har førerretten været inddraget af politiet i tre år eller mere på grund af afhængighed af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, på grund af manglende ædruelighed, eller på grund af helbredsmæssige oplysninger, er det en betingelse for generhvervelsen, at ansøgeren består en orienterende køreprøve. Politiet kan i ganske særlige tilfælde træffe bestemmelse om, at orienterende køreprøve ikke skal aflægges. Generhvervelse efter ubetinget frakendelse af førerretten

§ 70

Har førerretten været frakendt ubetinget, skal ansøgeren bestå en orienterende køreprøve, før generhvervelse af førerretten kan ske.

Stk. 2

Orienterende køreprøve kan aflægges før frakendelsestidens udløb. Den praktiske prøve kan dog tidligst aflægges en måned før frakendelsestidens udløb.

Stk. 3

Har den pågældende bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til tiltalen, skal orienterende køreprøve ikke aflægges, såfremt prøven er bestået inden for det sidste år før frakendelsestidens udløb og inden for det sidste år før ansøgningen om generhvervelse af førerretten.

Færøske, grønlandske og udenlandske kørekort

Færøske, grønlandske og udenlandske kørekort

§ 71

Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse på indehavere af færøske, grønlandske og udenlandske kørekort, i det omfang kørekortet berettiger en kørekortindehaver med sædvanlig bopæl i Danmark til at føre køretøjer her.

Stk. 2

Førerret i henhold til færøske, grønlandske og udenlandske kørekort kan inddrages efter de bestemmelser, der gælder for danske kørekort.

§ 72

Erhvervsmæssig personbefordring må i intet tilfælde udføres på grundlag af grønlandske eller udenlandske kørekort.

Stk. 2

Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan i intet tilfælde udstedes på baggrund af de i stk. 1 nævnte kørekort. Bestemmelser for kørekortindehavere med midlertidigt ophold i Danmark

§ 73

Personer, der ikke har sædvanlig bopæl i Danmark, kan føre motordrevet køretøj her, hvis de er i besiddelse af et af følgende, gyldige kørekort:

  1. Kørekort udstedt i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land, der efter aftale med EF har gennemført Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort.
  1. Færøsk kørekort.
  1. Kørekort erhvervet i Grønland den 1. januar 1995 eller senere, jf. dog stk. 3.
  1. Midlertidigt kørekort udstedt i Finland, Island, Norge eller Sverige.
  1. Udenlandsk kørekort, andre end de i nr. 1 nævnte, hvis kørekortet er udfærdiget med latinske bogstaver, eller hvis det er ledsaget af en oversættelse til dansk, engelsk eller fransk. Det er dog en betingelse, at oversættelsen er udfærdiget af en offentlig myndighed eller af en organisation, der i udstedelseslandet er bemyndiget dertil.
  1. Internationalt kørekort udstedt i henhold til de internationale konventioner af 24. april 1926 om kørsel med motorkøretøjer, 19. september 1949 om færdsel eller 8. november 1968 om vejtrafik.
Stk. 2

Kørekortet giver indehaveren ret til at føre køretøjer af samme kategorier i Danmark, som det berettiger til at føre i udstedelseslandet.

Stk. 3

Kørekort til kategori A (motorcykel) udstedt i Grønland giver ikke ret til at føre motorcykel i Danmark.

§ 74

Politiet kan give en person, der ikke har sædvanlig bopæl i Danmark, og som ikke er i besiddelse af fornødent kørekort, jf. § 73, tilladelse til midlertidigt at føre motordrevet køretøj i Danmark (turistkørekort). Tilladelse kan bl.a. betinges af, at ansøgeren aflægger en orienterende køreprøve.

Stk. 2

Et turistkørekort udstedt i Finland, Island, Norge eller Sverige giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre i udstedelseslandet. Bestemmelser for kørekortindehavere med sædvanlig bopæl i Danmark

§ 75

Personer, der har sædvanlig bopæl i Danmark, skal være i besiddelse af dansk kørekort for at føre motordrevet køretøj her.

Stk. 2

Motordrevet køretøj kan dog føres i Danmark på baggrund af et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk kørekort efter det tidspunkt, hvor sædvanlig bopæl er etableret, i det omfang det følger af bestemmelserne i §§ 76-78.

§ 76

Et færøsk kørekort sidestilles i enhver henseende med et dansk kørekort og giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre på Færøerne i den i kørekortet angivne gyldighedsperiode, medmindre denne er længere end til indehaverens fyldte 70. år.

Stk. 2

Et kørekort, erhvervet i Grønland den 1. januar 1995 eller senere, giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre i Grønland i indtil en måned efter det tidspunkt, hvor betingelsen om sædvanlig bopæl er opfyldt, jf. dog stk. 3.

Stk. 3

Kørekort til kategori A (motorcykel) udstedt i Grønland giver ikke ret til at føre motorcykel i Danmark.

§ 77

Et kørekort udstedt i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land, der efter aftale med EF har gennemført Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort, giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre i udstedelseslandet i den i kørekortet angivne gyldighedsperiode, medmindre denne er længere end til indehaverens fyldte 70. år.

Stk. 2

Et kørekort udstedt i et land uden for Den Europæiske Union eller i et land, der ikke har gennemført Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort samt kørekort udstedt på baggrund af et sådant kørekort, giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre i udstedelseslandet i indtil 14 dage efter det tidspunkt, hvor betingelsen om sædvanlig bopæl er opfyldt.

§ 78

Motordrevet køretøj kan efter det tidspunkt, hvor sædvanlig bopæl i Danmark er etableret, kun føres på grundlag af et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk kørekort, hvis kørekortet er gyldigt og indehaveren opfylder de aldersbetingelser, der gælder for udstedelse af et tilsvarende dansk kørekort, jf. bestemmelserne herom i kapitel 1. Ombytning af færøske, grønlandske og udenlandske kørekort

§ 79

Ansøgning om ombytning af færøske, grønlandske eller udenlandske kørekort til et tilsvarende dansk kørekort indleveres til kørekortkontoret. Ansøgningen kan indleveres til ethvert kørekortkontor, uanset hvor ansøgeren har bopæl, jf. dog § 2, stk. 2, 1. pkt. Ansøgeren skal på kørekortkontoret udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort.

Stk. 2

Ansøgningen skal vedlægges et fotografi samt de nødvendige legitimationspapirer, jf. § 3, stk. 2, nr. 1 og 2. Ansøgeren skal endvidere ved ansøgningens indlevering aflevere det kørekort, som ønskes ombyttet, til kørekortkontoret. Bestemmelserne i § 3, stk. 3-7, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3

Ansøgning om ombytning af kørekort, som ikke er udstedt på Færøerne, i Grønland, i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land, der efter aftale med EF har gennemført Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort, skal vedlægges en lægeattest, jf. § 3, stk. 2, nr. 3. Bestemmelsen i § 20 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4

Ved ombytning af færøske og grønlandske kørekort, kørekort udstedt i et land uden for Den Europæiske Union eller i et land, der ikke har gennemført Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort samt kørekort udstedt på baggrund af et sådant kørekort, forsyner kørekortkontoret det udstedte kørekort med en påtegning om udstedelseslandet. Enhver senere fornyelse eller ombytning af kørekortet skal påtegnes kørekortet eller kørekort udstedt i medfør heraf.

Stk. 5

Ved udstedelse af dansk kørekort på grundlag af et kørekort udstedt før den 1. juli 1996 i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land, der efter aftale med EF har gennemført Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort, anvendes ombytningstabellen i bilag 7.

Stk. 6

Opfylder ansøgeren betingelserne for ombytning af kørekort, udstedes kørekort i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 4.

§ 80

Ombytning til dansk kørekort kan med de begrænsninger, der følger af bestemmelserne i §§ 81 - 84, ske for ansøgere, der er i besiddelse af et gyldigt færøsk, grønlandsk eller udenlandsk kørekort, hvis ansøgeren opfylder de betingelser, der gælder for erhvervelse af et tilsvarende dansk kørekort, jf. bestemmelserne herom i kapitel 1.

Stk. 2

Er den i stk. 1 nævnte betingelse vedrørende kørekortets gyldighed ikke opfyldt, og er dette alene begrundet i, at kørekortets gyldighedstid er udløbet, kan ansøgeren dog på baggrund af en orienterende køreprøve få udstedt et dansk kørekort.

§ 81

Indehavere af et færøsk kørekort kan uden videre få ombyttet dette til et tilsvarende dansk kørekort

Stk. 2

Indehavere af et kørekort erhvervet i Grønland den 1. januar 1995 eller senere, kan kun få ombyttet dette til et tilsvarende dansk kørekort, såfremt den pågældende består en orienterende køreprøve.

Stk. 3

Kørekort til kategori A (motorcykel) udstedt i Grønland samt kørekort erhvervet i Grønland før den 1. januar 1995 kan ikke danne grundlag for ombytning til dansk kørekort.

§ 82

Indehavere af et kørekort udstedt i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land, der efter aftale med EF har gennemført Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort, kan uden videre få ombyttet dette til et tilsvarende dansk kørekort, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

Indehavere af et kørekort udstedt i et land uden for Den Europæiske Union eller i et land, der ikke har gennemført Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort eller et kørekort udstedt på baggrund af et sådant kørekort, kan kun få ombyttet dette til et tilsvarende dansk kørekort, såfremt den pågældende består en orienterende køreprøve.

§ 83

Færdselsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser om, at kravet om orienterende køreprøve i forbindelse med ombytning til dansk kørekort ikke finder anvendelse, når erhvervelse af kørekort i et land findes at kunne ske på vilkår, der ikke er væsentligt lempeligere end i Danmark, og såfremt de kørekortmæssige forhold i det pågældende land i øvrigt berettiger dertil.

Stk. 2

Politiet kan kræve, at orienterende køreprøve bestås forud for ombytning af et færøsk eller et udenlandsk kørekort til et tilsvarende dansk kørekort hvis:

  1. kørekortindehaveren tidligere har aflagt en køreprøve i Danmark, som på grund af manglende kørefærdighed, manglende kendskab til vigtige færdselsregler eller manglende forståelse for hensynet til andre trafikanter ikke er bestået,
  1. det kørekort, der ønskes ombyttet, er erhvervet før det fyldte 18. år, og den pågældende i en periode forud for ansøgningen om ombytning ikke har ført motorkøretøj, eller
  1. førerretten tidligere har været inddraget af politiet eller har været betinget eller ubetinget frakendt i Danmark.

§ 84

Et kørekort erhvervet i udlandet af en person med sædvanlig bopæl i Danmark kan ombyttes efter bestemmelserne i dette kapitel, hvis opholdet har været af mere end seks måneders varighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

Denne begrænsning gælder dog ikke færøske og grønlandske kørekort samt kørekort erhvervet i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land, der efter aftale med EF har gennemført Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort.

Administrative bestemmelser

Administrative bestemmelser

§ 85

Afgørelser om kørekort, herunder afgørelser om inddragelse af førerretten og orienterende køreprøver, træffes af politiet.

§ 86

Klager over køreprøver og praktiske prøver afholdt af politiet, jf. § 28, stk. 1, afgøres af vedkommende politimester eller i København politidirektøren.

Stk. 2

Afgørelser om køreprøver og praktiske prøver afholdt af Statens Bilinspektion, jf. § 28, stk. 2, kan påklages til Færdselsstyrelsen.

Stk. 3

Politiets afgørelser, jf. § 85, politimesterens eller i København politidirektørens afgørelser, jf. denne bestemmelses stk. 1, samt politiets afgørelser vedrørende lukkede øvelsespladser, jf. bilag 4, afsnit I, kan påklages til Færdselsstyrelsen. Dispensationer

§ 87

Færdselsstyrelsen kan, når ganske særlige forhold gør sig gældende, dispensere fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse. Betaling

§ 88

For afholdelse af køreprøve til kategorierne A, B, C, C/E, D og D/E samt for køreprøve til traktor/motorredskab og erhvervsmæssig personbefordring betales pr. 31. december 1996 490 kr. jf. § 92. Afholdes køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D samtidig med køreprøve til kategori D betales for hver af prøverne.

Stk. 2

For praktisk prøve til stor motorcykel, jf. § 13, stk. 2, nr. 2, og kategori B/E betales 220 kr.

Stk. 3

For orienterende køreprøver betales pr. 31. december 1996 490 kr. jf. § 92. For første orienterende køreprøve betales dog ikke, medmindre prøven aflægges i medfør af § 64 , stk. 1, eller § 70, stk. 1.

Stk. 4

For ansøgere med handicap, som opfylder betingelserne for, at der kan ydes støtte til erhvervelse af motorkøretøj i henhold til bistandslovens § 58, eller forskrifter udstedt i medfør af denne bestemmelse, afholdes de i stk. 1-3 nævnte prøver uden betaling. Ved ansøgning om aflæggelse af prøve forevises afgørelsen om støtte eller kopi heraf sammen med ansøgningsblanketten.

§ 89

Udebliver en ansøger fra en berammet køreprøve eller en praktisk prøve, jf. § 27, uden at have meddelt forfald senest kl. 12.00 tre hverdage før prøven, eller bestås en del af prøven ikke, skal der, før ny prøve berammes, ske ny betaling, medmindre forfaldet skyldes ansøgerens eller kørelærerens dokumenterede sygdom.

§ 90

I følgende tilfælde betales 220 kr.:

  1. for ombytning af færøske, grønlandske og udenlandske kørekort til dansk kørekort, jf. bestemmelserne i kapitel 9,
  1. for udstedelse af duplikatkørekort i anledning af, at det oprindelige kørekort er bortkommet eller beskadiget, jf. § 48 og § 58, stk. 3,
  1. for udstedelse af duplikatkørekort i anledning af, at kørekortindehaveren ønsker ændringer anført i kørekortet,
  1. for fornyelse af kørekort med kørelærergodkendelse, og
  1. for fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, jf. dog stk. 6.
Stk. 2

For udstedelse af midlertidigt erstatningskørekort til kørsel i udlandet betales 150 kr. Der betales ikke for udstedelse af midlertidigt erstatningskørekort i forbindelse med ombytning af kørekort i henhold til færdselslovens § 59a.

Stk. 3

For udstedelse af kørekort i forbindelse med ombytning af kørekort i henhold til færdselslovens § 59a betales 100 kr.

Stk. 4

For fornyelse af kørekort for ansøgere, der er fyldt 70 år, betales 30 kr.

Stk. 5

Fornyelse af kørekort, der er tidsbegrænset i medfør af § 47, sker uden betaling for ansøgere, der ikke er fyldt 70 år.

Stk. 6

For fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, der på grund af helbredsmæssige forhold er tidsbegrænset i medfør af § 47, betales 100 kr.

Stk. 7

For udstedelse af internationalt kørekort betales 25 kr.

§ 91

Betaling sker kontant eller ved indbetaling til politikredsens bank- eller postgirokonto. Den originale bank- eller posthusstemplede kvittering påhæftes ansøgningsblanketten og indleveres til kørekortkontoret.

Stk. 2

Betaling for afholdelse af den første af de i § 88, stk. 1-3, nævnte prøver samt betaling af de i § 90, stk. 1, nævnte beløb erlægges på tidspunktet for indleveringen af ansøgningen om kørekort med det i henhold til § 92 regulerede beløb.

Stk. 3

Såfremt forelæggelse for anden offentlig myndighed, indhentelse af yderligere oplysninger eller lignende skønnes nødvendig for behandling af en indgivet ansøgning samt ved ansøgning om generhvervelse af førerretten, kan politiet træffe bestemmelse om, at betaling af de i stk. 1 nævnte beløb erlægges på et senere tidspunkt. Betaling sker i disse tilfælde tillige med det på tidspunktet for indleveringen af ansøgningen om kørekort i henhold til § 92 regulerede beløb.

Stk. 4

Betaling for afholdelse af efterfølgende prøver efter § 88, stk. 1-3, erlægges på tidspunktet for den nye prøves berammelse med det på dette tidspunkt i henhold til § 92 regulerede beløb. Regulering af betalingsbeløb

§ 92

De i § 88, stk. 1-3, og § 90, stk. 1, nævnte beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med to pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 10 delelige kronebeløb. Trafikministeren bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted.

Straf, ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

Straf, ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§ 93

Med bøde straffes den, der:

  1. overtræder § 1, § 13, stk. 2, § 19, stk. 2 og 4, § 22, stk. 1-3, § 23, stk. 1 og 2, § 24, stk. 1, § 25, § 26, stk. 1, § 30, stk. 2, §§ 33-36, § 37, stk. 2, § 38, stk. 1, § 48, stk. 1 og 3, § 59, stk. 1-3, § 72, stk. 1, § 73, § 74, stk. 2, og §§ 75-78, eller
  1. tilsidesætter vilkår for en tilladelse i henhold til bekendtgørelsen eller undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsen.

§ 94

Kørekort udstedt før den 1. juli 1996 giver førerret i henhold til følgende retningslinier:

  1. Kørekort alene til kategori A 1 (solomotorcykel) giver ret til at føre de i § 6 nævnte køretøjer, dog ikke motorcykel med sidevogn.
  1. Kørekort alene til kategori A 2 (motorcykel med sidevogn) giver ret til at føre de i § 6 nævnte køretøjer, dog ikke motorcykel uden sidevogn.
  1. Kørekort til kategorierne A 1 + A 2 (motorcykel med sidevogn) giver ret til at føre samtlige de i § 6 nævnte køretøjer.
  1. Kørekort til kategori B (almindelig bil) giver ret til at føre de i § 7 nævnte køretøjer.
  1. Kørekort til kategori C (lastbil) og kategori D (stor personbil) giver ret til at føre samtlige de i §§ 8 og 9 nævnte køretøjer.
  1. Kørekort til kategori B/E (kategori B med stort påhængskøretøj) giver ret til at føre de i § 10, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, nævnte kombinationer af køretøjer.
  1. Kørekort til kategori C-D/E (kategori C-D med stort påhængskøretøj) giver ret til at føre samtlige de i § 10 nævnte kombinationer af køretøjer.
  1. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring samt kørekort til traktor/motorredskab giver ret til af føre de i § 11 henholdsvis § 12 nævnte køretøjer.

§ 95

Trafikministeren fastsætter tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttræden.

Stk. 2

Samtidig med denne bekendtgørelses ikrafttræden ophæves Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 556 af 20. juni 1996 om kørekort, jf. dog stk. 3.

Stk. 3

Den i stk. 2 nævnte bekendtgørelses § 67, stk. 2, ophæves dog først den 1. juli 1997, og følgende bestemmelser ophæves først den 1. januar 1998:

  1. Bilag 2, afsnit II, pkt. 5, kategori B/E, om spejle m.v. til brug for kørelæreren og den prøvesagkyndige.
  1. Bilag 2, afsnit II, pkt. 5, kategori C/E, om lastbilens trykluftsbremseanlæg m.v.
  1. Bilag 2, afsnit II, pkt. 5, kategori B/E, (afsnit 1 og 2), om bilens, påhængskøretøjets og vogntogets indbyrdes vægtforhold mv.

§ 96

Køretøjer, der anvendes som ledsagende køretøj i forbindelse med øvelseskørsel til motorcykel, skal først opfylde den i § 25, stk. 3, 4. pkt., nævnte betingelse om radioanlæg med håndfri betjening den 1. januar 1998.

Stk. 2

Køretøjer, der er registreret eller godkendt til øvelseskørsel og praktisk prøve inden denne bekendtgørelses ikrafttræden, skal først opfylde nedennævnte betingelser den 1. januar 1998:

  1. Bilag 3, afsnit II, pkt. 1, kategori A, om passagersæde og fodhvilere til brug for passageren.
  1. Bilag 3, afsnit II, pkt. 3, kategori C, om bremser m.v.
  1. Bilag 3, afsnit II, pkt. 4, kategori D, om bremser m.v.
  1. Bilag 3, afsnit II, pkt. 5, kategori B/E, om vogntoges samlede tilladte og faktiske totalvægt m.v.
Stk. 3

Påhængskøretøjer, der er taget i brug til øvelseskørsel og praktisk prøve inden denne bekendtgørelses ikrafttræden, skal først opfylde nedennævnte betingelser den 1. januar 1998:

  1. Bilag 3, afsnit II, pkt. 5, kategori E, kategori B/E, om en monteret opbygning samt spejle til brug for kørelæreren og den prøvesagkyndige.
  1. Bilag 3, afsnit II, pkt. 5, kategori E, kategori C/E, om 2-leder trykluftbremser.

Trafikministeriet, den 11. marts 1997, den 11. marts 1997

/Bjørn Westh Vibeke R. von Stemann/

BILAGSOVERSIGT

BILAG 1. KØREKORTMODEL

BILAG 2. MINDSTEKRAV MED HENSYN TIL FYSISK OG PSYKISK EGNETHED TIL AT FØRE KØRETØJ, HVORTIL DER KRÆVES KØREKORT

BILAG 3. BESTEMMELSER FOR KØRETØJER, DER ANVENDES TIL ØVELSESKØRSEL OG PRAKTISK PRØVE

I. Syns- og registreringspligt

II. Bestemmelser om indretning og udstyr

III. Fælles bestemmelser

IV. Køretøjer, der benyttes på lukket øvelsesplads eller på køreteknisk anlæg

BILAG 4. KØREANLÆG

I. Lukkede øvelsespladser

II. Køretekniske anlæg

BILAG 5. KØREPRØVERNES AFHOLDELSE

I. Køreprøve (Almindelig)

II. Køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring

III. Køreprøve til traktor/motorredskab

BILAG 6. BESTEMMELSER OM VILKÅR OG BEGRÆNSNINGER I KØREKORT

I. Fælles bestemmelser

II. EU-harmoniserede koder

III. Nationale koder

BILAG 7. OMBYTNINGSTABEL FOR KØREKORT UDSTEDT FØR DEN 1. JULI 1996 I STATER, DER ER MEDLEM AF DEN EUROPÆISKE UNION ELLER LANDE, DER EFTER AFTALE MED EF HAR GENNEMFØRT RÅDETS DIREKTIV 91/439/EØF

Bilag 1. Bestemmelser om kørekortets udseende og indhold m.v.

I. Kørekortmodel

Kørekort udstedes som EF-model i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets direk-

tiv 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort.

II. Kørekortets udseende og indhold

Kørekortet har to sider.

  1. Kørekortets forside

I forsidens øverste venstre hjørne findes udstedelseslandets nationalitetsmærke i et blåt rektangel med 12 omliggende gule stjerner. Det danske nationalitetsmærke er DK.

Øverst i forsidens midte er ordet »kørekort« trykt i blåt med store bogstaver.

I forsidens øverste højre hjørne er ordet »Danmark« trykt i rødt med store bogstaver.

I forsidens nederste venstre hjørne findes et fotografi af indehaveren.

I forsidens baggrund findes dels et aftryk af det danske rigsvåben, dels betegnelsen »EF-model« dels endelig betegnelsen »kørekort« affattet på samtlige øvrige sprog i Den Europæiske Union.

Kørekortets dataindhold er på forsiden anført i punktform med følgende indhold:

  1. Indehaverens efternavn.
  1. Indehaverens fornavn(e).
  1. Indehaverens fødselsdato og fødested.

Fødestedet angives alene som fødelandet.

4a. Kørekortets udstedelsesdato.

Den anførte dato er udstedelsestidspunktet for selve dokumentet. Udstedelsesdatoer for eventuelt tidligere erhvervede kategorier er anført i kolonne 10 på kørekortets bagside.

4b. Kørekortets udløbsdato.

Den anførte dato er udløbstidspunktet for selve dokumentet. Der kan for en eller flere kategorier mv. eventuelt være fastsat andre (tidligere) udløbsdatoer. Disse er anført på kørekortets bagside.

4c. Navnet på den udstedende myndighed.

Kørekort udstedes i Danmark af Rigspolitichefen.

4d. Indehaverens personnummer.

  1. Kørekortets nummer.
  1. Indehaverens underskrift.
  1. Angivelse af, hvilke kategorier kørekortet giver indehaveren ret til at føre.
  1. Kørekortets bagside

I bagsidens øverste venstre hjørne er der som punkt 13 afsat et særligt felt, der kan anvendes af udenlandske kørekortmyndigheder til at påføre kørekortet forskellige administrative anmærkninger i tilfælde, hvor indehaveren bosætter sig i en anden EU-medlemsstat. Feltet anvendes ikke i Danmark.

I bagsidens venstre side findes forklaringer til punkterne 1, 2, 3, 4a, 4b, 4c, 4d, 5, 7 og 9 på kørekortets forside samt kolonnerne 9, 10, 11 og 12 på kørekortets bagside.

I bagsidens venstre side mellem forklaringerne til punkterne 3 og 4a findes i kørekortets baggrund et aftryk af det danske rigsvåben. Endvidere findes i bagsidens baggrund omkring kolonnerne 9-12 betegnelsen »EF-model« samt betegnelsen »kørekort« affattet på samtlige øvrige sprog i Den Europæiske Union.

Kørekortets dataindhold er på bagsiden anført i kolonneform med følgende indhold:

  1. De i Danmark anvendte kørekortkategorier.

Kørekortkategorierne er angivet dels ved bogstaver, således kategorierne A, B, C, D, BE, CE og DE, dels ved billedillustrationer.

  1. Udstedelsesdatoen for hver enkelt kategori.
  1. Udløbsdatoen for hver enkelt kategori.
  1. Supplerende oplysninger samt eventuelle vilkår og begrænsninger i kørekortet.

Kolonne 12 omfatter tillige det store felt nederst på kørekortets bagside under kolonnerne 9-12.

Bilag 2. Mindstekrav med hensyn til fysisk og psykisk egnethed til at føre køretøj, hvortil der kræves kørekort

Definitioner

I dette bilag inddeles førerne i to grupper:

Gruppe 1: Førere af køretøjer i kategorierne A, B og B/E samt førere af traktor/motorredskab.

Gruppe 2: Førere af køretøjer i kategorierne C, C/E, D og D/E samt endvidere førere af køretøjer i kategorierne B og D, som anvendes til erhvervsmæssig personbefordring, og førere som anmoder om udstedelse eller fornyelse af kørekort med påtegning om godkendelse som kørelærer.

For indehavere af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori B samt kørekort med påtegning om godkendelse som kørelærer til kategori A eller B, udstedt før den 1. juli 1996, gælder dog dette bilags bestemmelser for førere i gruppe1 i forbindelse med ansøgning om fornyelse af sådanne kørekort.

Herefter klassificeres enhver, der anmoder om udstedelse eller fornyelse af kørekort, i den gruppe, som vedkommende kommer til at tilhøre, når kørekortet er udstedt eller fornyet.

A. Synet

Den, der anmoder om kørekort, skal undersøges med henblik på at sikre, at vedkommendes synssans er tilstrækkelig god til, at han kan føre køretøj. Er der grund til at nære formodning om, at aspirantens syn ikke er tilstrækkeligt godt, skal han undersøges af en kompetent lægelig myndighed. I undersøgelsen skal der navnlig lægges vægt på synsstyrken, synsfeltet, synsevnen i tusmørke og fremadskridende øjensygdomme.

Intraokulære linser betragtes ikke som korrigerende briller i dette bilags forstand.

Gruppe 1:

Den, der anmoder om udstedelse eller fornyelse af kørekort, skal, eventuelt med korrigerende briller, have en binokular synsstyrke på mindst 0,5 på de to øjne tilsammen. Kørekort må hverken udstedes eller fornyes, hvis det under lægeundersøgelsen har vist sig, at vedkommendes synsfelt er under 120I i det horisontale plan, medmindre der i ganske særlige tilfælde kan dispenseres herfra på grundlag af en lægelig vurdering og en vejledende praktisk prøve med positivt resultat, eller at hans syn af andre årsager er sådant, at hans evne til at føre køretøj er nedsat. Konstateres der, eller gives der oplysning om en fremadskridende øjensygdom, kan kørekort udstedes eller fornyes på betingelse af, at vedkommende jævnligt undersøges af en kompetent lægelig myndighed.

Den, der anmoder om udstedelse eller fornyelse af kørekort, og som er blind på det ene øje, eller som kun bruger det ene øje, f.eks. i tilfælde af dobbeltsyn (diplopi), skal have en synsstyrke på mindst 0,6, eventuelt med korrigerende briller. Den kompetente lægelige myndighed skal attestere, at dette monokulære syn har eksisteret så længe, at vedkommende har vænnet sig til det, samt at synsfeltet på det raske øje er normalt.

Gruppe 2:

Den, der anmoder om udstedelse eller fornyelse af kørekort, skal, eventuelt med korrigerende briller, have en synsstyrke på begge øjne på mindst 0,8 på det bedste øje og mindst 0,5 på det dårligste øje. Er værdierne på 0,8 og 0,5 opnået ved hjælp af korrigerende briller, skal den ikke-korrigerede synsstyrke på hvert af øjnene være 0,05, eller korrektionen af den mindst krævede synsstyrke (0,8 og 0,5) skal være opnået ved hjælp af brilleglas, hvis styrke ikke må overstige plus eller minus otte dioptrier, eller ved hjælp af kontaktlinser (ikke-korrigeret syn = 0,05). Korrektionen skal kunne tåles godt. Kørekort må hverken udstedes eller fornyes, hvis aspiranten eller føreren ikke har et normalt binokulart synsfelt, eller hvis han lider af dobbeltsyn (diplopi).

B. Hørelsen

Kørekort kan udstedes eller fornyes for aspiranter og førere i gruppe 2 på grundlag af en udtalelse fra de kompetente lægemyndigheder; ved lægeundersøgelsen skal der tages hensyn til kompensationsmulighederne.

C. Bevægelseshæmmede

Kørekort må hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der lider af sygdomme eller deformiteter i bevægeapparatet, som gør det risikabelt, at vedkommende fører køretøj.

Gruppe 1:

Der kan efter udtalelse fra en kompetent lægelig myndighed eventuelt udstedes kørekort med særlige klausuler til fysisk handicappede aspiranter og førere. Udtalelsen skal være baseret på en medicinsk vurdering af den pågældendes sygdom eller deformitet og eventuelt på en vejledende praktisk prøve; den skal suppleres med en angivelse af, hvordan køretøjet kan være tilpasset føreren, og det skal endvidere anføres, at der skal anvendes ortopædisk protese, hvis det konstateres, at kørslen ved brugen af en sådan kan ske på betryggende måde.

Kørekort kan udstedes eller fornyes for aspiranter med en fremadskridende sygdomstilstand, såfremt vedkommende jævnligt kontrolleres med henblik på at konstatere, om han stadig kan føre køretøj uden risiko.

Kørekort kan udstedes eller fornyes uden krav om regelmæssig lægekontrol, når handicappet er stabiliseret.

Gruppe 2:

Den kompetente lægelige myndighed fører behørigt tilsyn med de yderligere risici, der er forbundet med at føre de køretøjer, der indgår i denne gruppe.

D. Hjerte- og karsygdomme

Sygdomme, der kan medføre, at den, der anmoder om udstedelse eller fornyelse af kørekort, udsættes for pludselige svigt i hjerte- og kredsløbssystemet, der kan bevirke en pludselig ændring af hjernevirksomheden, udgør en risiko for færdselssikkerheden.

Gruppe 1:

Kørekort må hverken udstedes eller fornyes for aspiranter, der lider af alvorlige forstyrrelser i hjerterytmen.

Kørekort kan, på grundlag af en lægeerklæring, udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der anvender pacemaker, såfremt der gennemføres regelmæssig lægekontrol.

Udstedelse eller fornyelse af kørekort for aspiranter og førere, der lider af blodtryksforstyrrelser, kan ske efter vurdering af de øvrige resultater af en undersøgelse, eventuelle tilknyttede komplikationer og den risiko, disse udgør for færdselssikkerheden.

Generelt må kørekort hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der lider af angina pectoris, når de er i hvile eller ved sindsbevægelse. Udstedelse eller fornyelse af kørekort for aspiranter og førere, der har haft hjerteinfarkt, kan kun finde sted på grundlag af en lægeerklæring og eventuelt med krav om regelmæssig lægekontrol.

Gruppe 2:

Den kompetente lægelige myndighed tager behørigt hensyn til de yderligere risici, der er forbundet med at føre de køretøjer, der indgår i denne gruppe.

E. Sukkersyge

Kørekort kan på grundlag af en lægeerklæring udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der lider af sukkersyge, såfremt der i hvert enkelt tilfælde gennemføres en dertil egnet regelmæssig lægekontrol.

Gruppe 2:

Aspiranter og førere i denne gruppe, der lider af en sukkersyge, der kræver insulinbehandling, kan hverken få udstedt eller fornyet kørekort, undtagen i helt specielle tilfælde, når der foreligger en behørigt begrundet lægeerklæring, og såfremt der gennemføres regelmæssig lægekontrol.

F. Nervesygdomme

Kørekort kan hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der lider af en alvorlig nervesygdom, medmindre anmodningen underbygges af en lægeerklæring.

I denne henseende skal der tages hensyn til de funktionsmæssige muligheder af og prognosen for nervemæssige forstyrrelser, der skyldes sygdomme eller operationer i centralnervesystemet eller i det perifere nervesystem, som udvendigt giver sig bevægelsesmæssige, sensoriske eller trofiske udslag, eller som påvirker balancen og koordinationen. Kørekort kan i disse tilfælde udstedes eller fornyes på betingelse af, at der jævnligt gennemføres undersøgelser, hvis der er risiko for, at tilstanden forværres.

Epilepsianfald og andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser udgør en betydelig risiko for færdselssikkerheden, hvis anfaldene indtræffer, medens patienten fører et køretøj.

Gruppe 1:

Kørekort kan udstedes eller fornyes på grundlag af en undersøgelse foretaget af en kompetent lægelig myndighed, og såfremt der gennemføres regelmæssig lægekontrol. Den lægelige myndighed bedømmer epilepsien eller de andre bevidsthedsforstyrrelser, sygdommens form og kliniske udvikling (har der f.eks. ikke været anfald i to år), behandlingen og dens resultater.

Gruppe 2:

Kørekort må hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der har eller kan få epileptiske anfald eller andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser.

G. Psykiske sygdomme eller svækkelser

Gruppe 1:

Kørekort må hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere:

  • der lider af alvorlige mentale forstyrrelser, medfødte eller erhvervet ved sygdomme, traumatiske lidelser eller neurokirurgiske indgreb,
  • der er alvorligt mentalt retarderede,
  • der lider af alvorlig alderdomssvækkelse, en alvorligt svækket dømmekraft, adfærd eller tilpasningsevne, der er knyttet til personligheden, medmindre anmodningen underbygges af en lægeerklæring og på betingelse af, at der gennemføres regelmæssig lægekontrol, hvis der er behov herfor.

Gruppe 2:

Den kompetente lægelige myndighed tager behørigt hensyn til de yderligere risici, der er forbundet med at føre de køretøjer, der indgår i denne gruppe.

H. Alkohol, narkotika og lægemidler

Alkohol

Indtagelse af alkohol udgør en betydelig risiko for færdselssikkerheden. På grund af problemets alvor må der udvises stor årvågenhed fra lægeside.

Gruppe 1:

Kørekort må hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der er afhængige af alkohol, eller som ikke kan holde bilkørsel og indtagelse af alkohol adskilt.

Kørekort kan udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der har været kroniske alkoholikere, efter en periode, hvori de beviseligt har været afholdende, såfremt der foreligger lægeerklæring og gennemføres regelmæssig lægekontrol.

Gruppe 2:

Den kompetente lægelige myndighed tager behørigt hensyn til den yderligere risiko, der er forbundet med at føre de køretøjer, der indgår i denne gruppe.

Narkotika og lægemidler

Misbrug:

Kørekort må hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, som er afhængige af psykofarmaka, eller som, uden at være afhængige deraf, regelmæssigt indtager psykofarmaka, uanset hvilken kategori kørekort der anmodes om.

Regelmæssig indtagelse:

Gruppe 1:

Kørekort må hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der regelmæssigt indtager psykofarmaka, uanset disses form, når de kan nedsætte vedkommendes evne til at føre køretøj uden risiko, og hvis den indtagne mængde er så stor, at den påvirker kørslen negativt. Det samme gælder alle andre lægemidler eller kombinationer af lægemidler, der påvirker evnen til at føre køretøj.

Gruppe 2:

Den kompetente lægelige myndighed tager behørigt hensyn til den yderligere risiko, der er forbundet med at føre de køretøjer, der indgår i denne gruppe.

I. Nyresygdomme

Gruppe 1:

Kørekort kan på grundlag af en lægeerklæring udstedes og fornyes for aspiranter og førere, der lider af alvorlig nyreinsufficiens, såfremt vedkommende jævnligt underkastes lægekontrol.

Gruppe 2:

Kørekort kan hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der lider af alvorlig, irreversibel nyreinsufficiens, undtagen i særlige tilfælde, der er behørigt dokumenteret ved lægeerklæring, og på betingelse af, at der gennemføres regelmæssig lægekontrol.

J. Andet

Gruppe 1:

Kørekort kan på grundlag af en lægeerklæring udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der har undergået en organtransplantation eller implantation af kunstige organer, der kan påvirke evnen til at føre køretøj, på betingelse af, at der gennemføres regelmæssig lægekontrol, såfremt der er behov herfor.

Gruppe 2:

Den kompetente lægelige myndighed tager behørigt hensyn til den yderligere risiko, der er forbundet med at føre de køretøjer, der indgår i denne gruppe.

Generelt må kørekort hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der lider af en anden sygdom end de ovenfor nævnte, som kan nedsætte evnen til at føre køretøj på betryggende måde, medmindre anmodningen er underbygget af en lægeerklæring og på betingelse af, at der gennemføres regelmæssig lægekontrol, såfremt der er behov herfor.

Bilag 3. Bestemmelser for køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel og praktisk prøve

I. Syns- og registreringspligt

Motorkøretøj, der benyttes til øvelseskørsel og praktisk prøve, skal synes og godkendes af Statens Bilinspektion og anmeldes til registrering, inden det tages i brug.

Motorkøretøj, der tilhører forsvaret, godkendes af Hærens Materielkommando. Kravet om syn og godkendelse som øvelseskøretøj gælder dog ikke bil til erhvervsmæssig personbefordring til kategori B eller bil til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D, hvis aspiranten er i besiddelse af kørekort til kategori D.

II. Bestemmelser om indretning og udstyr

  1. Kategori A:

A) Lille motorcykel:

En tohjulet motorcykel uden sidevogn med en motoreffekt på højst 25 kW, en egenvægt på mindst 125 kg, et slagvolumen på over 120 cm3, og en tophastighed på mindst 100 km/t i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse.

B) Stor motorcykel:

En tohjulet motorcykel uden sidevogn med en motoreffekt på mindst 35 kW i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse.

C) Motorcykel med sidevogn:

En tohjulet motorcykel med sidevogn med et forhold mellem motoreffekt og egenvægt med tillæg af vand, olie og brændstof på højst 0,16 kW/kg. Sidstnævnte begrænsning gælder dog ikke i forbindelse med erhvervelse af kørekort til kategori A i de i § 13, stk. 2, nr. 3, og § 54, stk. 2, nævnte tilfælde.

Foreligger der ingen standardtypegodkendelse, anvendes køretøjets egenvægt, slagvolumen, tophastighed og motoreffekt i fabrikkens normale udførelse.

Motorcyklen skal være forsynet med retningsviserblinklygter, 1 førerspejl i hver side, passagersæde og fodhvilere til passageren samt side- eller centralstøtteben.

Den skal endvidere være forsynet med hastighedsmåler og kan forsynes med bremser beregnet for kørelæreren eller den prøvesagkyndige.

  1. Kategori B:

En firehjulet personbil til højst 9 personerinkl. føreren med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg.

Tophastigheden skal være mindst 100 km/t, og længden og bredden mindst 3,80 m henholdsvis 1,45 m eller egenvægten mindst 700 kg i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse.

Foreligger der ingen standardtypegodkendelse, anvendes køretøjets tophastighed, længde, bredde og egenvægt i fabrikkens normale udførelse.

Bilen skal være forsynet med spejle, jf. Detailforskrifter for Køretøjer om påbudte førerspejle.

Til brug for kørelæreren og den prøvesagkyndige skal bilen foruden de i Detailforskrifter for Køretøjer påbudte førerspejle være forsynet med:

  1. et indvendigt førerspejl,
  1. et udvendigt førerspejl i højre side og
  1. et indvendigt spejl til iagttagelse af eleven.

Bilens rat skal være anbragt i venstre side.

I bilen skal der være plads til mindst 4 personer. Den skal være forsynet med hastighedsmåler og ekstra betjeningsanordning til lydsignalapparat til brug for kørelæreren, ligesom der ved kørelærerens plads skal være to ekstra kontrollamper for retningsviserblinklys - en for hver side.

Ved kørelærerens plads skal der være anbragt særlige pedaler, således at kørelæreren uafhængigt af eleven kan udkoble motoren og bremse bilen. De ekstra pedaler må ikke føres ned ved aktivering af den tilsvarende pedal ved førersædet.

Er bilen forsynet med automatisk transmission, skal gearvælgeren i stedet for pedal til udkobling af motoren være anbragt således, at den kan betjenes af kørelæreren.

Hvis bilen ikke er forsynet med tokreds driftsbremse, skal kørelæreren kunne betjene nødbremsen.

  1. Kategori C:

En lastbil med en længde på mindst 7 m med en tilladt totalvægt på mindst 10.000 kg, og en tophastighed på mindst 80 km/t.

Lastbilen skal foruden det under kategori B under 3) nævnte spejl være forsynet med et udvendigt førerspejl på hver side, jf. Detailforskrifter for Køretøjer om påbudte spejle, anbragt således, at de kan anvendes af kørelæreren og den prøvesagkyndige.

Lastbilen skal være indrettet således, at der ikke er udsyn gennem køretøjets bagvæg.

Lastbilen skal være forsynet med trykluftbremser (herunder trykluftforstærkede bremser) og manometer, der viser beholdertryk samt bremsetryk i mindst en driftsbremsekreds.

I bilen skal der være plads til mindst 2 personer. Såfremt bilen anvendes til øvelseskørsel, der forestås af en kørelæreraspirant, skal der i bilen være plads til mindst 3 personer.

Øvrige særlige krav er som anført under kategori B.

Ved den praktiske prøve skal køretøjet være belæsset med mindst 50% af den tilladte last.

  1. Kategori D:

En personbil til befordring af mere end 9 personer inkl. føreren, med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg, en længde på mindst 10 m, og en tophastighed på mindst 80 km/t.

Bilen skal være forsynet med spejle og bremser som nævnt under kategori C.

Øvrige særlige krav er som anført under kategori B.

  1. Kategori E:

Kategori B/E:

En personbil, kategori B, tilkoblet et påhængskøretøj med en faktisk totalvægt på mindst 1.250 kg.

Vogntogets samlede faktiske totalvægt skal overstige 3.500 kg, eller bilens egenvægt skal overstige 1.050 kg, og påhængskøretøjets faktiske totalvægt skal overstige bilens egenvægt med mindst 200 kg.

Vogntogets tophastighed skal være mindst 100 km/t.

Påhængskøretøjet skal være forsynet med en opbygning, således at der ikke er udsyn gennem køretøjets bagrude.

Bilen skal udover de under kategori B nævnte spejle være forsynet med et udvendigt førerspejl på hver side, jf. Detailforskrifter for Køretøjer om påbudte spejle, anbragt således, at de kan anvendes af kørelæreren og den prøvesagkyndige.

Kategori C/E:

En lastbil, kategori C, tilkoblet en påhængsvogn med mindst to aksler - dog ikke kærre (påhængsvogn med stiv trækstang) med en tilladt totalvægt på mindst 8.000 kg og en længde på mindst 4 m.

Vogntoget skal have en længde på mindst 12 m og en tophastighed på mindst 80 km/t.

Påhængsvognen skal være forsynet med 2-leder trykluftbremser.

Ved den praktiske prøve skal køretøjerne være belæsset med mindst 50% af den tilladte last.

Sættevognstog:

En 2-akslet lastbil tilkoblet en sættevogn. Lastbilen skal opfylde de krav, som er anført under kategori C, dog ikke kravet om en længde på mindst 7 meter.

Vogntoget skal have en tilladt totalvægt på mindst 18.000 kg, en længde på mindst 12 meter og en tophastighed på mindst 80 km/t.

Kategori D/E:

En personbil, kategori D, tilkoblet en påhængsvogn med en tilladt totalvægt på mindst 3.000 kg. Vogntoget skal have en tophastighed på mindst 80 km/t.

Ved den praktiske prøve skal påhængsvognen være belæsset med mindst 50% af den tilladte last.

  1. Traktor/motorredskab:

En traktor med en egenvægt på mindst 2.000 kg med en tilkoblet påhængsvogn med en egenvægt på mindst 800 kg.

Følgende traktorer kan anvendes til øvelseskørsel og praktisk prøve:

  1. En registreret traktor,
  1. En godkendt traktor,
  1. En ikke-registreret traktor.

Hvis de under pkt. 2 og 3 nævnte traktorer anvendes, skal politiets tilladelse indhentes før kørslen. Tilladelsen skal medbringes under kørslen. Køretøjerne skal være ansvarsforsikrede.

Påhængsvogne til traktorer nævnt under pkt. 2 og 3 skal ikke være registrerede.

Anvendes traktor permanent til øvelseskørsel eller prøveaflæggelse, skal traktoren være registreret.

  1. Erhvervsmæssig personbefordring:

Kategori B:

En personbil til højst 9 personer inklusiv føreren og en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg. Bilen skal have enten en længde på mindst 4,40 m og en bredde på mindst 1,60 m eller en egenvægt på mindst 1.100 kg i henhold til standardtypegodkendelsen.

Foreligger der ingen standardtypegodkendelse, anses køretøjets dimensioner og vægt i fabrikkens normale udførelse som længde, bredde og egenvægt.

Bilen må være forsynet med automatisk transmission.

Kategori D:

En personbil som beskrevet under kategori D.

Hvis aspiranten ikke er i besiddelse af kørekort til kategori D, skal bilen være godkendt til øvelseskørsel.

Hvis aspiranten er i besiddelse af kørekort til kategori D, skal bilen ikke være forsynet med ekstra betjeningsapparater, ekstra spejle eller ekstra kontrollamper for retningsviserblinklygter.

  1. Invalidekøretøj:

Bil, der er særligt indrettet til brug for en invalideret, kan af ejeren anvendes til dennes øvelseskørsel og praktisk prøve, såfremt der forinden er indhentet tilladelse dertil af Statens Bilinspektion.

Er bilen forsynet med håndbetjent driftsbremse til betjening med højre hånd, bortfalder kravet om bremsepedal ved kørelærerens plads, såfremt den håndbetjente driftsbremse uden vanskelighed tillige kan betjenes fra kørelærerens plads.

Tilladelse skal medbringes under kørslen og er gældende, indtil bilens ejer har bestået den praktiske prøve.

III. Fælles bestemmelser

Automatisk transmission

Ved aflæggelse af praktisk prøve må alene motorkøretøjets eller traktorens manuelle transmissionssystem anvendes.

Dette gælder dog ikke bil, der benyttes til praktisk prøve til kategori B/E, praktisk prøve til erhvervsmæssig personbefordring til kategori B, samt bil, der benyttes til praktisk prøve til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D, såfremt aspiranten er i besiddelse af kørekort til kategori D.

Det kan bestemmes, at kørekort kun kan udstedes, såfremt den praktiske prøve aflægges i bil med automatisk transmission. Hvis en aspirant ikke tidligere har haft kørekort til kategori B, vil der i sådanne tilfælde kun kunne udstedes kørekort til bil forsynet med automatisk transmission.

Skolevognsskilte, reklameskilte mv.

Motorkøretøj, traktor og vogntog skal under øvelseskørsel være forsynet med skilt(e) i hvidt med ordet, »skolevogn« henholdsvis »skolecykel«, udført i sorte bogstaver.

Skoleskilt(e) skal anbringes i lodret eller næsten lodret stilling og på en sådan måde, at påskriften er tydeligt synlig både forud og bagud i forhold til køretøjets længderetning.

Skoleskiltet må kun anvendes under øvelseskørsel, herunder kørsel til og fra det sted, hvor øvelseskørsel foregår.

Under den praktiske prøve må et køretøj være forsynet med den registrerede ejers/brugers navn - dog uden angivelse af »køreskole« og lignende - og telefonnummer. I øvrigt må et køretøj under den praktiske prøve ikke være forsynet med skoleskilte eller med firmaskilte, reklamer eller andet, der kendetegner køretøjet som et øvelseskøretøj.

Anvendes et motorkøretøj, der er særlig indrettet til øvelseskørsel, til andet end øvelseskørsel og praktisk prøve, skal de særlige betjeningsapparater være afmonteret, tildækket eller aflåst på betryggende måde, medmindre der ikke befinder sig nogen på den plads, hvorfra disse apparater kan betjenes.

IV. Køretøjer, der benyttes på lukket øvelsesplads eller på køreteknisk anlæg

Motorkøretøjer, der er registreret til øvelseskørsel, samt registrerede påhængskøretøjer, kan uden begrænsning benyttes på lukket øvelsesplads eller køreteknisk anlæg i forbindelse med køreuddannelsen til kørekort til kategori A, B, C, D og E.

Køretøjer, som udelukkende benyttes til øvelseskørsel på lukket øvelsesplads eller køreteknisk anlæg, skal synes og godkendes hertil af Statens Bilinspektion. Køretøjet skal ikke registreres, men anmeldes til motorkontoret, inden det tages i brug.

Såfremt køretøjet er fabriksnyt og standardtypegodkendt, kan anmeldelse ske på grundlag af en typeattest i overensstemmelse med reglerne i Trafikministeriets bekendtgørelse om registrering af motorkøretøjer m.v.

Køretøjet er herefter underkastet periodisk syn en gang årligt efter reglerne i Trafikministeriets bekendtgørelse om registrering af motorkøretøjer m.v. Dog er motorcykler, personbiler til højst 9 personer og påhængskøretøjer med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg alene underkastet periodisk syn en gang hvert andet år.

Første syn af påhængskøretøjer med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg finder sted to år efter første registrering.

For at kunne godkendes til øvelseskørsel på lukket øvelsesplads eller køreteknisk anlæg skal køretøjet opfylde indretnings- og udstyrsbestemmelserne til den pågældende køretøjskategori og i nærværende bilag.

En bil kan godkendes, uanset at den ikke er forsynet med ekstra betjeningsapparater, ekstra førerspejle eller ekstra kontrollamper for retningsviserblinklygter.

Køretøjer, som anvendes til øvelseskørsel på lukket øvelsesplads eller køreteknisk anlæg i forbindelse med køreuddannelsen til kørekort til kategori A, B, C, D og E, skal være dækket af en forsikring i overensstemmelse med færdselslovens kapitel 16. Forsikringsaftalen skal være udformet således, at den elev, som fører motorkøretøjet, er ansvars- og ulykkesforsikret.

Forsikringsselskabet kan gøre regres gældende over for føreren i

overensstemmelse med færdselslovens § 108, stk. 2.

Bilag 4. Køreanlæg

I. Lukkede øvelsespladser

Forinden ibrugtagning skal en lukket øvelsesplads godkendes af politiet.

Ansøgning om godkendelse indsendes til politiet i den politikreds, hvor den lukkede øvelsesplads er beliggende. Ansøgningen skal indeholde oplysning om, hvem der er ansvarlig leder af den lukkede øvelsesplads. Der skal endvidere vedlægges fuldstændige oplysninger om anlægget, herunder tegninger med angivelse af målestoksforhold.

Politiet godkender og fører tilsyn med de lukkede øvelsespladser. Politiet kan inddrage meddelte godkendelser. Politiet giver meddelelse til Færdselsstyrelsen vedrørende godkendelser og inddragelser.

Krav til lukkede øvelsespladser

  1. Øvelsespladsen skal omfatte et rektangulært og sammenhængende jævnt, vandret areal med en længde på mindst 100 m og en bredde på mindst 50 m.

Øvelsespladsen kan anvendes til undervisning af højst 3 elever ad gangen.

  1. Øvelsespladsens manøvreafsnit skal have en kørefast overflade i form af asfalt, beton eller betonbelægningssten.

Øvelsespladsens manøvreafsnit skal omfatte en sammenhængende bane, som løber langs øvelsespladsens yderkanter.

Den sammenhængende bane, som løber langs øvelsespladsens yderkanter, skal have en bredde, som giver eleven rigelig mulighed for at korrigere styring under svingning. Den ene af banerne i øvelsespladsens længderetning skal have en bredde på mindst 10 m. De øvrige baner skal have en bredde på mindst 5 m.

De 2 baner i øvelsespladsens længde indgår til øvelse af slalom og kørsel med skift til 2. gear, kombineret med enten opbremsning eller svingning om hjørner.

De 2 baner i øvelsespladsens bredde indgår til de indledende øvelser med forlæns og baglæns kørsel hele den sammenhængende bane rundt.

Udover dette kræves der på øvelsespladsens manøvreafsnit til hver enkelt elev plads til følgende:

  • 40 x 20 m til kørsel i 8-tal.
  • 25 x 10 m til forlæns og baglæns kørsel med målbremsning.
  • 40 x 10 m til parkering ved vejkant.
  • 30 x 10 m til vending.
  • 40 x 10 m samt markeret bås 8 x 3 m vinkelret på kørebanen til parkeringsøvelse.
  1. På øvelsespladsen skal forefindes mobilt eller stationært markeringsmateriel.
  1. Øvelsespladsen skal være afspærret med trådhegn, levende hegn, grøft, jordvold eller lignende, således at området ikke er åbent for almindelig færdsel. Indkørslen skal være forsynet med aflåselig kæde eller bom.

Hvor øvelsespladsen støder op til vej eller lignende samt ved arealer, hvor ventende elever, tilskuere m.v. opholder sig, medens der foregår øvelseskørsel, skal der etableres en sikkerhedsafspærring, som kan bringe de benyttede køretøjer til standsning ved de normalt benyttede hastigheder.

  1. På den lukkede øvelsesplads skal føres lister over de elever, der har modtaget køreundervisning. Listerne skal indeholde oplysning om:
  • Den undervisende kørelærers navn og adresse.
  • Elevens navn og adresse.
  • Dato og klokkeslæt (fra og til) for undervisningen.

Listerne skal opbevares i 3 år og skal forevises politiet på forlangende.

  1. Øvelsespladser etableret før den 15. juli 1990 kan dog, såfremt de i dette bilag nævnte betingelser i øvrigt er opfyldt, anvendes til:
  • undervisning af højst 3 elever ad gangen, når pladsen omfatter et areal med en længde på mindst 95 m og en bredde på mindst 45 m, eller
  • undervisning af højst 2 elever ad gangen, når pladsen omfatter et areal med en længde på mindst 100 m og en bredde på mindst 40 m, eller
  • undervisning af højst 1 elev ad gangen, når pladsen omfatter et areal med en længde på mindst 80 m og en bredde på mindst 40 m.

Med hensyn til udførelsen af de enkelte manøvrer på lukkede øvelsespladser henvises til undervisningsplanerne.

II. Køretekniske anlæg

Forinden ibrugtagning skal et køreteknisk anlæg godkendes af Færdselsstyrelsen. Færdselsstyrelsen kan fastsætte særlige vilkår for godkendelsen.

Ansøgning om godkendelse indsendes til Færdselsstyrelsen. Ansøgningen skal indeholde oplysning om, hvem der er ansvarlig leder af det køretekniske anlæg. Der skal vedlægges fuldstændige oplysninger om anlægget, herunder tegninger med angivelse af målestoksforhold.

Krav til køretekniske anlæg

  1. Det køretekniske anlæg skal omfatte et jævnt, nogenlunde vandret areal på ca. 350 m x 150 m. Hvis anlægget skal benyttes som led i undervisningen til kategorierne C, D og E, bør det have en længde på 400 m. Anlægget skal være indhegnet og indkørslen kunne afspærres fra almindelig færdsel med kæde eller bom, idet eleverne under udførelsen af øvelserne skal køre alene i bilerne.
  1. Det køretekniske anlægs præcise mål bestemmes i øvrigt af de nedenfor omtalte manøvrer. Til manøvrerne kræves følgende baner:
  1. En 12 m bred og ca. 100 m lang asfaltbelagt bane med en friktionskoefficient på ikke under 0,5 (tør bane).
  1. En 9 m bred og ca. 100 m lang bane med specialbelægning, der kan gøres glat, for eksempel ved overrisling - med en friktionskoefficient på ca. 0,2 (glatførebane).

Som sikkerhedsrabat til udskridninger etableres langs glatførebanens sider en mindst 3 m bred almindelig asfaltbelægning og derudover et mindst 10 m bredt, kørefast græs- eller grusareal.

Glatførebanen skal desuden afsluttes med en ca. 20 m lang bane med almindelig asfaltbelægning som sikkerhedszone inden returvejen.

  1. En 9 m bred og ca. 80 m lang kurveformet bane (radius 50 m (regnet til yderste kurve)) med specialbelægning, der kan gøres glat, f.eks. ved overrisling.

Som sikkerhedsrabat til udskridning etableres langs kurvens yderside en 8-10 m bred, og langs kurvens inderside en 3 m bred almindelig asfaltbelagt bane.

Glatførekurven skal desuden afsluttes med en ca. 20 m lang almindelig asfaltbelagt bane som sikkerhedszone inden returvejen.

  1. I tilslutning til manøvrebanerne skal der være passende lange tilkørsels- (accelerations-) og returveje. Til de baner, hvor manøvrerne skal udføres ved givne hastigheder, skal der være en tilnærmelsesvis lige accelerationsbane og en strækning, hvor eleven kan stabilisere hastigheden, inden manøvren indledes. Den første del af accelerationsbanen kan efter omstændighederne være udformet som en blød kurvebane. Ved manøvrer, der skal kunne udføres ved hastigheder på op til 70 km i timen (alt efter elevens evner), skal accelerations- og stabiliseringsbanen være mindst 180 m. Den samlede bane inklusive manøvrebane skal derfor ikke være mindre end 280 m.

Tilkørsels- og returveje bør være asfaltbelagte og have en bredde på 5-6 m. Af sikkerhedshensyn skal anlæggets baner være helt fri for opragende kanter eller lignende forhindringer, der kan medføre, at udskridende biler vælter. Rør til overrisling af glatførebaner skal således være forsænket i banerne. Standere eller pæle må ikke være nærmere end 5 m fra banerne. Reklametavler eller lignende langs banerne må ikke være opsat på stolper, der er tykkere end 3 cm.

  1. På det køretekniske anlæg skal føres lister over de elever, der har modtaget køreundervisning. Listerne skal indeholde oplysning om:
  • Den undervisende kørelærers navn og adresse.
  • Elevens navn og adresse.
  • Dato og klokkeslæt (fra og til) for undervisningen.

Listerne skal opbevares i 3 år og skal forevises politiet på forlangende.

  1. Med hensyn til udførelsen af de enkelte manøvrer på køreteknisk anlæg henvises til undervisningsplanerne.

Bilag 5. Køreprøvernes afholdelse

I. Køreprøve (Almindelig)

Køreprøvens formål

Formålet med køreprøven er, at den prøvesagkyndige skal bedømme, om aspiranten har erhvervet de kundskaber og færdigheder og den adfærd, der er fastsat som mål for køreuddannelsen, og som er en betingelse for at få udstedt kørekort.

Prøvekrav og uddannelsesmål

Bestemmelserne om køreuddannelse og køreprøver er indeholdt i Færdselsstyrelsens bekendtgørelser om undervisningsplaner for køreuddannelsen til kategori A (motorcykel), kategori B (almindelig bil), kategori C (lastbil), kategori D (stor personbil) og kategori E (stort påhængskøretøj) (undervisningsplanerne) samt i denne bekendtgørelse.

Undervisningsplanerne giver en udførlig beskrivelse af køreuddannelsens indhold og omfang med angivelse af formål, hovedmål og detaljerede delmål. Delmålene udgør de egentlige retningslinier for såvel undervisningen som for bedømmelsen ved køreprøven, idet de nøjere klarlægger, hvad eleven skal kunne og vide ved uddannelsens afslutning.

Teoriprøve og praktisk prøve

Der er i undervisningsplanerne ikke skelnet skarpt mellem teoretisk og praktisk uddannelse. Det skyldes især hensynet til den nødvendige sammenhæng mellem teoretisk og praktisk lærestof. Køreprøven består dog af en teoriprøve og en praktisk prøve.

Teoriprøven er skriftlig og gennemføres ved anvendelse af Færdselsstyrelsens lysbilledeserier med indtalte spørgsmål og svarmuligheder samt tilhørende afkrydsnings- og bedømmelsesskemaer til henholdsvis kategori A, B, C, D og E. Aspiranter, der på grund af særlige forhold, der skal dokumenteres, ikke kan aflægge sædvanlig skriftlig prøve, kan henvises til en speciel prøve, hvor den prøvesagkyndige f.eks. oplæser spørgsmålene eller standser båndoptageren mellem hvert spørgsmål. Lysbilledeserierne og afkrydsningsskemaerne anvendes tillige under specialprøven. Teoriprøver med fremmedsprogede aspiranter afholdes på grundlag af Færdselsstyrelsens lysbilledeserier, idet de dertil hørende spørgsmål oversættes af en tolk eller er indtalt på bånd. En kørelærer må ikke medvirke som tolk. Politiet eller Statens Bilinspektion udvælger tolken.

Varigheden af den praktiske prøve fastsættes i undervisningsplanerne.

Den praktiske prøve til motorcykel gennemføres med den prøvesagkyndige som passager i en efterfølgende personbil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg. Bilen, der skal være forsynet med radioanlæg til brug for den prøvesagkyndige, stilles til rådighed og føres af kørelæreren. Den prøvesagkyndige kan dog bedømme kørslen som passager på aspirantens motorcykel.

Den praktiske prøve til almindelig bil, almindelig bil med stort påhængskøretøj, stor personbil og lastbil, stor personbil og lastbil med stort påhængskøretøj gennemføres med den prøvesagkyndige som passager ved siden af aspiranten.

Den prøvesagkyndige skal bedømme aspirantens orienterings- og manøvrefærdigheder under vej- og færdselsforhold af passende sværhedsgrad, svarende til undervisningsplanens delmålbeskrivelser. Kontrol af motorcyklens, bilens eller påhængskøretøjets lovpligtige udstyr indlægges på et passende tidspunkt i den praktiske prøve og skal så vidt muligt foretages, inden kørslen påbegyndes.

Ved alle ovennævnte prøver stiller aspiranten det/de nødvendige køretøj/køretøjer til rådighed. Dette gælder også til traktor.

Teoretisk og praktisk prøvestof

Med hensyn til den nærmere præcisering af præstationskravene i køreuddannelsen og til køreprøven henvises til undervisningsplanernes delmålbeskrivelser.

Delmål i undervisningsplanerne til kategorierne C, D, B/E, C/E og D/E, hvor aspiranten skal kunne udpege tegn på fejl i køretøjets udstyr, indgår i det praktiske prøvestof i forbindelse med aspirantens kontrol af det pågældende udstyr.

Teoriprøven

Teoriprøven er skriftlig og foregår ved forevisning af Færdselsstyrelsens lysbilledeserier med tilhørende spørgsmål og svarmuligheder indtalt på bånd. Ved prøvens begyndelse udleveres til hver aspirant et afkrydsningsskema, som aspiranten udfylder med navn og fødselsdato. Der bliver givet en kort orientering om prøvens forløb, hvorunder det samtidig understreges, at der ikke under prøven må anvendes nogen form for hjælpemidler. Aspiranten skal under hele prøven holde blikket rettet mod sit eget papir henholdsvis billedskærmen.

Teoriprøvens bedømmelse

De udfyldte afkrydsningsskemaer bedømmes efter Færdselsstyrelsens rettevejledning. Det fremgår heraf, hvor mange korrekte svar der kræves for at bestå prøven. Fejlsvar markeres ved numrene på de pågældende spørgsmål i Færdselsstyrelsens bedømmelsesskema, der henviser til de respektive afsnit i undervisningsplanen. Bedømmelsesskemaet udleveres til aspirantens orientering.

Bedømmelse af den praktiske prøve

Ved den praktiske prøve skal den prøvesagkyndige først og fremmest vurdere, om aspirantens præstationer er præget af grundig indlæring i overensstemmelse med undervisningsplanen.

Der må ikke kræves egentlig rutineret eller fuldstændig fejlfri kørsel, men den prøvesagkyndige skal skelne mellem mere og mindre alvorlige fejl. Enkelte mindre alvorlige fejl bør ikke medføre, at prøven anses for ikke-bestået, idet aspirantens kørsel skal bedømmes som helhed. Er aspirantens præstationer præget af flere og især gentagne mindre alvorlige fejl, kan prøven efter den prøvesagkyndiges skøn anses for ikke-bestået. Afgørende for, om en fejl skal anses for mere eller mindre alvorlig, er dens konsekvenser først og fremmest for færdselssikkerheden og dernæst for trafikkens uhindrede afvikling. Fejl vedrørende orientering eller manøvrering, der indebærer nærliggende mulighed for påkørsel eller anden ulykke, skal anses for alvorlige. Sådanne fejl kan derfor i sig selv medføre, at prøven bedømmes som ikke-bestået, og prøven kan efter omstændighederne afbrydes. Nærliggende mulighed for påkørsel eller anden ulykke omfatter ikke alene tilfælde, hvor en modpart synligt er til stede. Det kan også omfatte tilfælde, hvor aspiranten viser tydelig mangel på omtanke og forudseenhed ved at køre frem med en sådan placering på kørebanen eller med en sådan hastighed, at aspiranten ikke kan nå at orientere sig og standse for skjulte hindringer, som med en vis sandsynlighed kan dukke op. Gentagne fejl i betjening af køretøjet må anses for alvorlige, for så vidt de tydeligt røber, at aspiranten ikke behersker køretøjet med fornøden sikkerhed.

II. Køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring

Køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring består af en teoriprøve og en praktisk prøve.

  1. Teoriprøve

Teoriprøven gennemføres i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens undervisningsplan for den pågældende kategori. Prøven underkastes dog en strengere bedømmelse.

  1. Praktisk prøve

Som led i den praktiske prøve skal aspiranten uden brug af værktøj kunne udpege og herunder med egne ord forklare om de dele af køretøjet, der har betydning for sikkerheden, herunder de dele hvor slør og slid fortrinsvis opstår og vise indgående viden om bremsers og styretøjs brug, pasning og vedligeholdelse samt til deres virkemåde i det omfang, som vedligeholdelse og pasning kræver.

Kategori B

Aspiranten overhøres i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens retningslinjer for prøvesagkyndige ved afholdelse af køreprøver i bestemmelser i Trafikministeriets bekendtgørelse om hyrekørsel, herunder i de særlige regler, der påhviler hyrevognschauffører (det kommunale kørselsreglement).

Ved den praktiske prøve skal der stilles større krav til aspirantens færdigheder, ligesom begåede fejl bedømmes strengere end ved praktisk prøve til kategori B (almindelig bil). Aspiranten skal under den praktiske prøve kunne finde vej til 2 opgivne adresser ad nærmeste rute ved brug af kort og gadefortegnelse.

Kategori D

Aspiranten overhøres i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens retningslinjer for prøvesagkyndige i bestemmelser i Trafikministeriets bekendtgørelse om buskørsel og i Trafikministeriets bekendtgørelse om særlige krav til busser.

Ved den praktiske prøve skal der stilles større krav til aspirantens færdigheder, ligesom begåede fejl bedømmes strengere end ved praktisk prøve til kategori D (stor personbil).

  1. Kombineret køreprøve

Køreprøven til kategori D og til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D (stor personbil) kan afvikles samtidig. Teoriprøven afholdes da som en teoriprøve til erhvervsmæssig personbefordring som under 1). Den praktiske prøve afholdes som under 2). Såfremt aspirantens præstation ved den praktiske prøve ikke kan føre til beståelse af køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D, skal den prøvesagkyndige dog samtidig kunne vurdere og bedømme, hvorvidt aspirantens præstation er tilstrækkelig til beståelse af køreprøven til kategori D (stor personbil).

III. Køreprøve til traktor/motorredskab

  1. Teoriprøven

Aspiranterne overhøres mundtligt og enkeltvis.

  1. Om køretøjets indretning og udstyr skal aspiranten under overhøringen kunne dokumentere:
  1. Styreapparatet skal kunne betjenes let, sikkert og hurtigt. Der må ikke på grund af slid eller lignende forekomme væsentligt slør i styreapparatet som helhed eller i dets enkelte dele.
  1. Fodbremsen (driftsbremsen), der kan være hydraulisk eller mekanisk, skal virke på hjulene på mindst en aksel og ved alle hastigheder og belastningsforhold kunne bremse traktoren på en sikker, hurtig og virksom måde.

Traktoren skal kunne holdes standset på hældende vej (12%) enten ved hjælp af parkeringsbremse, transmissionsspærre eller ved blokering af bremsepedal.

Nødbremsen (som kan være håndbremsen eller den ene kreds i et tokreds bremsesystem) skal kunne bremse traktoren sikkert, hvis driftsbremsen svigter.

Bremsepedalen skal have ca. 1-4 cm frigang i topstillingen.

Bremsepedalen skal ved hydrauliske bremser føles fast og må ikke synke, mens den holdes nedtrådt.

Ved disse prøver skal bremsepedalerne altid være sammenlåst.

Ved mekaniske bremser skal det før sammenlåsningen dog først kontrolleres, at begge pedaler ved ens tryk går lige langt ned.

  1. Aspiranten skal have kendskab til begreberne reaktionslængde, bremselængde og standselængde. Aspiranten skal endvidere kende forholdet mellem bremselængde og hastighed (bremselængden bliver f.eks. 4 gange så lang, hvis hastigheden fordobles) og vide, at også kørebanens beskaffenhed, føret og kørebanens hældning samt køretøjets belastningsforhold kan påvirke bremselængden. Aspiranten skal kende beredskabsstillingens betydning for reaktionstiden (beredskabsstillingen indtages ved, at foden flyttes fra gaspedal til bremsepedal) og have kendskab til faren ved skævt virkende bremser og til det uhensigtsmæssige ved blokadebremsning.
  1. Kendskab til traktorens stabilitet - herunder stejling og væltning.
  1. Kendskab til færdselslovens regler om lygteføring, til køreteknik under kørsel i mørke samt kendskab til, hvilke lygter og reflekser køretøjet skal være forsynet med.
  1. Kendskab til færdselslovens regler om signaler og tegn.
  1. Kendskab til faren for kulilteforgiftning.
  1. Kendskab til, at unødig støj m.v. undgås ved rigtig betjening og vedligeholdelse af traktoren.

Formålet med overhøringen er at afgøre, om aspiranten har et sådant kendskab til køretøjet og dets betjening, at den pågældende kan konstatere opståede mangler for sikkerheden og kan føre det uden fare for færdselssikkerheden.

  1. Aspiranten skal endvidere dokumentere kendskab til følgende færdselsregler:
  1. De færdselsregler, der har betydning for føringen af en traktor.

Aspiranten skal ved prøven navnlig godtgøre indgående kendskab til og forståelse af følgende regler:

  1. den almindelige regel om hensynsfuld optræden og agtpågivenhed i trafikken,
  1. om fri passage for udrykningskøretøjer m.v.,
  1. om færdsel over jernbanespor m.v.,
  1. om forpligtelser ved færdselsuheld,
  1. om anvendelse af vejens forskellige baner og placeringen på vejen,
  1. om traktorens placering under svingning og vending m.v.,
  1. om møde ved busstoppested,
  1. om møde, overhaling, forbikørsel, vognbaneskift og indfletning,
  1. vigepligtsbestemmelserne,
  1. om forpligtelser over for gående,
  1. bestemmelser vedrørende standsning og parkering.
  1. De i færdselsloven givne regler om førerens ansvar og pligter, herunder bestemmelserne om spiritus- og promillekørsel samt sygdom m.v.
  1. Politiets færdselsregulering, de øvrige færdselsregulerende foranstaltninger, vejafmærkningen - derunder færdselstavlerne og deres betydning (dog kun tavler, der har betydning for traktorer) - og andre af betydning for færdslen.
  1. Andet
  1. Under overhøringen i betjening og færdselsregler skal aspiranten vise kendskab til faremuligheder og køreteknik i særlige situationer, f.eks. kørsel på ujævn vej, i regn, tåge, sne og isslag samt elementært kendskab til afværgeteknik i kritiske situationer.
  1. Der foretages indgående overhøring i sådanne spørgsmål, der ikke er mulighed for at prøve under den praktiske prøve på det pågældende sted, f.eks. lysregulering.
  1. Hver aspirant skal under den teoretiske del af prøven overhøres i stof, der falder ind under 2) og 3).
  1. Den praktiske prøve

Den praktiske prøve gennemføres i tættere bebygget område. Den prøvesagkyndige bedømmer prøven fra en efterfølgende personbil, som stilles til rådighed af aspiranten, ad en forud aftalt rute. Den prøvesagkyndige kan dirigere prøven via radio, såfremt køretøjerne er forsynet med radioanlæg. Prøven kan efter aftale aflægges i tættere bebygget område uden for den prøvesagkyndiges faste mødested.

Anvisninger for den prøvesagkyndige

Før prøven skal den prøvesagkyndige kontrollere, at aspiranten indtager en hensigtsmæssig kørestilling (eventuel indstilling af førersæde), og at aspiranten iagttager de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. ved indstilling af monterede førerspejle, ved at sikre sig, at der er fornødent udsyn gennem ruderne og ved at afprøve tegngivningsapparater, bremser og styretøj.

Ved prøven skal den prøvesagkyndige særligt påse, om aspiranten overholder færdselsreglerne, om aspiranten forstår at indpasse sin kørsel (derunder hastighed og rigtig placering af køretøjet på kørebanen) i forhold til den øvrige færdsel og vej-, vejr- og lysforholdene, og at aspiranten udviser fornødent hensyn til andre trafikanter, når færdselssituationen rummer en vis faremulighed (vejkryds, legende børn osv.), og at aspiranten ikke unødigt hindrer den øvrige færdsel.

Kørslen skal være præget af tilstrækkelig forudseenhed i forhold til den øvrige trafik.

De anvisninger, der er nødvendige for prøvens afvikling, skal gives af den prøvesagkyndige før prøven, medmindre prøven dirigeres via radio. Der må ikke gives anvisninger, der kan foranledige aspiranten til at handle mod færdselsreglerne eller tvinge aspiranten ind i unormale færdselssituationer. Det påhviler den prøvesagkyndige at arrangere prøven således, at den volder mindst mulig ulempe for den øvrige færdsel.

Manøvreprøver

Den prøvesagkyndige skal have sin opmærksomhed henvendt på, om aspiranten inden start af motoren har overbevist sig om, at traktoren er i frigear, og at håndbremsen er trukket til.

Der foretages manøvreprøver, såsom igangsætning, opbremsning på hældende vej, parkering ved kantsten (dersom kantsten ikke findes, da ved kørebanens yderste kant) samt bakning.

Baglæns svingning med tilkoblet påhængsvogn omkring et hjørne eller ind i en indkørsel, port eller lignende (evt. markeret).

Aspiranten skal vise, at den pågældende forstår at bedømme afstande og hastighed rigtigt samt forstår at anvende bremsen rigtigt ved igangsætning på hældende vej m.v.

I politikredse, hvor færdselsforholdene forhindrer, at prøven i kørsel udføres under så vanskelige forhold som ønskeligt, bør manøvreprøverne udvides i passende omfang.

Kørslen foretages i normalt færdselstempo, dels på mindre befærdede steder, dels i livligere færdsel, dels på mere fri bane.

Der køres i bredere trafikårer, helst med tilstødende gader på begge sider. Ruten lægges således, at man dels skærer de større færdselsårer, dels svinger til venstre og højre ind i og bort fra disse. Af særlige prøver, der foretages under kørslen, skal eksempelvis nævnes:

  1. Svingning fra befærdet gade til venstre ind i en smal sidegade og omvendt, helst hvor der ikke findes lysregulering.
  1. Svingning til højre ind i smal sidegade.
  1. Svingning, navnlig til venstre, i større vejkryds med lysregulering, eller hvor kørebanen består af flere vognbaner.

Bilag 6. Bestemmelser om vilkår og begrænsninger i kørekort

I. Fælles bestemmelser

Koderne i dette bilag angiver vilkår og begrænsninger for indehavere af kørekort og anføres i kørekortets rubrik 12.

Koderne 200 - 500 anføres dog altid i kørekortets rubrik 12 under kategoriangivelserne. Efter koden anføres i parentes endvidere datoen for rettighedens udløb.

Politiet træffer, eventuelt på baggrund af henstillinger eller anbefalinger fra lægelig myndighed eller fra Statens Bilinspektion, afgørelse om, hvilke koder der skal anvendes ved udstedelsen af kørekort.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser om indførelse af nye koder samt om kodernes underopdeling. Færdselsstyrelsen fastlægger herunder retningslinier for den overordnede anvendelse af såvel koder som underkoder.

II. EU-harmoniserede koder

Koderne i dette afsnit er angivet i overensstemmelse med det under EF fastsatte fællesharmoniserede kodesystem, jf. bilag Ia i Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort.

Koderne i dette afsnit, og de dermed følgende vilkår og/eller begrænsninger har gyldighed i stater, der er medlem af Den Europæiske Union, eller lande, der efter aftale med EF har gennemført Rådets direktiv 91/439/EØF.

Koderne 73 - 79 anvendes ved ombytning af kørekort udstedt i stater, der er medlem af Den Europæiske Union, eller lande, der efter aftale med EF har gennemført Rådets direktiv 91/439/EØF, i det omfang det pågældende kørekort indeholder en underkategori af køretøjer i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort. Underkategorierne er anført i parentes efter kodens indhold i kolonnen »Betydning«.

II. EU-harmoniserede koder

-------------------------------------------------------------------- Kode Betydning --------------------------------------------------------------------- 01 Synskorrektion --------------------------------------------------------------------- 02 Høreapparat eller kommunikationsudstyr --------------------------------------------------------------------- 03 Protese/ortese til arme og ben --------------------------------------------------------------------- 04 Gyldig lægeattest skal medføres under kørsel --------------------------------------------------------------------- 05 Kørsel begrænset af lægelige årsager --------------------------------------------------------------------- 10 Tilpasset gearkasse --------------------------------------------------------------------- 15 Tilpasset kobling --------------------------------------------------------------------- 20 Tilpasset bremsemekanisme --------------------------------------------------------------------- 25 Tilpasset speedermekanisme --------------------------------------------------------------------- 30 Tilpasset kombineret bremse- og speedermekanisme --------------------------------------------------------------------- 35 Tilpasset kontroludstyr (instrumentbræt etc.) --------------------------------------------------------------------- 40 Tilpasset styring --------------------------------------------------------------------- 42 Tilpasset førerspejl(e) --------------------------------------------------------------------- 43 Tilpasset førersæde --------------------------------------------------------------------- 44 Tilpasning af motorcykel --------------------------------------------------------------------- 45 Motorcykel kun med sidevogn --------------------------------------------------------------------- 50 Begrænset til specifikt køretøj (efter koden anføres køretøjets stelnummer) --------------------------------------------------------------------- 51 Begrænset til specifikt køretøj (efter koden anføres køretøjets registreringsnummer) --------------------------------------------------------------------- 55 Kombinerede tilpasninger af køretøjer --------------------------------------------------------------------- 70 Ombytning af kørekort (efter koden anføres det ombyttede kørekorts nummer samt nationalitetsbetegnelse) --------------------------------------------------------------------- 71 Duplikatkørekort (efter koden anføres det tidligere kørekorts nummer) --------------------------------------------------------------------- 72 Begrænset til kategori A-køretøjer med et slagvolumen på maksimalt 125 cc og en motoreffekt på maksimalt 11 kW (underkategori A1) --------------------------------------------------------------------- 73 Begrænset til kategori B-køretøjer af typen trehjulede motorcykler og quadricykler med motor (underkategori B1) --------------------------------------------------------------------- 74 Begrænset til kategori C-køretøjer med en tilladt totalvægt på ikke over 7.500 kg (underkategori C1) --------------------------------------------------------------------- 75 Begrænset til kategori D-køretøjer med maksimalt 16 siddepladser foruden førerens plads (underkategori D1) --------------------------------------------------------------------- 76 Begrænset til kategori C-køretøjer med en tilladt totalvægt på ikke over 7.500 kg (C1) med et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg, hvis vogntogets samlede totalvægt ikke overstiger 12.000 kg og påhængskøretøjets tilladte totalvægt ikke overstiger det trækkende køretøjs egenvægt med tillæg af vand, olie og brændstof (underkategori C1+E) --------------------------------------------------------------------- 77 Begrænset til kategori D-køretøjer med maksimalt 16 siddepladser foruden førerens plads (D1) med et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg, hvis: a) vogntogets samlede tilladte totalvægt ikke overstiger 12.000 kg, og påhængskøretøjets tilladte totalvægt ikke overstiger det trækkende køretøjs egenvægt med tillæg af vand, olie og brændstof, og b) påhængskøretøjet ikke bruges til personbefordring (underkategori D1+E) --------------------------------------------------------------------- 78 Begrænset til køretøjer med automatgear --------------------------------------------------------------------- 79 Begrænset til køretøjer med de i parentes angivne specifikationer --------------------------------------------------------------------- III. Nationale koder Koderne angivet i dette afsnit har alene gyldighed i Danmark. --------------------------------------------------------------------- Kode Betydning --------------------------------------------------------------------- 100 Indehaveren er alene berettiget til at føre motorcykler uden sidevogn --------------------------------------------------------------------- 125 Indehaveren er alene berettiget til at føre trehjulet motorcykel --------------------------------------------------------------------- 150 Indehaveren skal anvende briller eller kontaktlinser under kørsel med køretøjer i kategorierne C, C/E, D og D/E, ved kørsel med køretøjer, der anvendes til erhvervsmæssig personbefordring samt i forbindelse med virksomhed som kørelærer --------------------------------------------------------------------- 200 Indehaveren har kørekort til traktor/motorredskab --------------------------------------------------------------------- 250 Indehaveren har gennemgået kursus i nødhjælp --------------------------------------------------------------------- 400 Indehaveren har kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori B --------------------------------------------------------------------- 425 Indehaveren har kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D --------------------------------------------------------------------- 450 Indehaveren har kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategorierne B og D --------------------------------------------------------------------- 500 Indehaveren er godkendt til at drive virksomhed som kørelærer til kategori A --------------------------------------------------------------------- 525 Indehaveren er godkendt til at drive virksomhed som kørelærer til kategori B --------------------------------------------------------------------- 550 Indehaveren er godkendt til at drive virksomhed som kørelærer til kategorierne B, B/E, C, C/E, D og D/E --------------------------------------------------------------------- Bilag 7. Ombytningstabel for kørekort udstedt før den 1. juli 1996 i stater, der er medlem af den Europæiske Union, eller lande, der efter aftale med EF har gennemført Rådets direktiv 91/439/EØF --------------------------------------------------------------------- Udenlandsk kategori: Giver ret til følgende danske kategori(er): --------------------------------------------------------------------- Belgien: A A B B C B + C + D D B + C + D E (B) E (B) E (C) B + C + D + E E (D) B + C + D + E Tyskland: 1 A, hvis indehaveren er 18 år 3 B 2 B + C + D + E 2 + supplerende kørekort, der giver ret til at befordre personer B + C + D + E Frankrig: A 1 A, hvis indehaveren er 18 år A 2 A A 3 A A 4 A, hvis indehaveren er 18 år. Kørekortet påtegnes: »Kørekortet gælder kun for trehjulede motorcykler«. B B C B + C + D C 1 B + C + D D B + C + D E (B) E (B) E (C) B + C + D + E E (D) B + C + D + E Grækenland: A A B B E B + C + D D B + C + D E (B) E (B) E (C) B + C + D + E E (D) B + C + D + E Irland: A A G Ombyttes ikke C B, hvis indehaveren er 18 år D B + C + D E B + C + D H B + C + D + E Italien: A A, hvis indehaveren er 18 år B A + B C A + B + C + D D A + B + C + D E (B) A + E (B) E (C) A + B + C + D + E E (D) A + B + C + D + E Der udstedes kun kørekort til kategori A mod dokumentation for, at indehaveren af det udenlandske kørekort har aflagt en praktisk prøve med motorcykel Luxembourg: A 1 A B 1 B B 2 B C 1 B C 2 B + C + D D B + C + D E 2 (C 1) E (B) E 2 (C 2) B + C + D + E E 2 (D) B + C + D + E Holland: A A BE E (B) CE B + C + D + E DE B + C + D + E Storbritannien og Nordirland: C A, hvis indehaveren er 18 år. Kørekortet påtegnes: »Kørekortet gælder kun for trehjulede motorcykler«. D A, hvis indehaveren er 18 år A/B B, hvis indehaveren er 18 år A/B + HGV1) B + C + D + E A/B + PSV2) 1, 2, 3 B + C + D + E A/B + PSV2) 4 B Gibraltar: A A B B C B + C + D D B + C + D E (B) E (B) E (C) B + C + D + E E (D) B + C + D +E ------------------ 1) HGV. Kørekort der giver ret til at føre »Heavy Goods Vehicle«. 2) PSV. Kørekort der giver ret ti at føre »Public Service Vehicle«, Spanien: A 1 A, hvis indehaveren er 18 år. Kørekortet påtegnes »Kørekortet gælder kun for trehjulede motorcykler«. A 2 A B 1 B B 2 B C 1 B + C + D C 2 B + C + D + E D B + C + D E (B) E (B) E (C 1, C 2) B + C + D + E E (D) B + C + D + E Portugal: A A B B C.G (C) B + C + D D.G.(D) B + C + D E (B) G E (B) E (C) G B + C + D + E E (D) G B + C + D + E ---------------------------------------------------------------------

Kørekort udstedt af Britiske Tropper i Tyskland ombyttes efter samme retningslinier som tyske kørekort.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1997
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1997