TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om ydelse af fremstillingspræmie og udligningsbeløb til kartoffelstivelse

BEK nr 241 af 25/03/1997

DanmarkBekendtgørelse1997

§ 1

Bestemmelserne i denne bekendtgørelse vedrører ydelse af fremstillingspræmie og udligningsbeløb til kartoffelstivelse i henhold til Det Europæiske Fællesskabs markedsordning for korn.

Stk. 2

Udover de af Det Europæiske Fællesskab fastsatte betingelser for ydelse af fremstillingspræmie og udligningsbeløb skal de i §§ 2-4 anførte betingelser være opfyldt.

§ 2

Virksomheder, som producerer kartoffelstivelse, kan kun opnå fremstillingspræmie, såfremt de af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har fået tildelt en andel af den danske kvote for produktion af kartoffelstivelse. Virksomheder, som har fået tildelt en kvote for produktion af kartoffelstivelse, kan på vegne af kartoffelavlerne anmode om udligningsbeløb for den mængde kartofler, for hvilken der er indgået en dyrkningskontrakt mellem avlerne og virksomheden. Udbetaling af støttebeløb foretages af EU-direktoratet, Kampmannsgade 3, 1780 København V. EU-direktoratet udsender en vejledning om ydelse af fremstillingspræmie og udligningsbeløb til kartoffelstivelse. Virksomheden skal endvidere før produktionens påbegyndelse have en bevilling fra den lokale told- og skatteregion.

§ 3

Der må kun anmodes om fremstillingspræmie og udligningsbeløb til kartoffelstivelse, som produceres her i landet af kartofler avlet indenfor Den Europæiske Unions område.

Stk. 2

Gennemførelsen af den i markedsordningen foreskrevne vægt- og kvalitetskontrol skal ske under opsyn af en af EU-direktoratet godkendt kontrollør. Avleren eller dennes repræsentant har ret til at overvåge kontrollen. Omkostninger ved kontrollens gennemførelse påhviler virksomheden.

§ 4

Virksomheden skal føre et af de statslige told- og skattemyndigheder foreskrevet regnskab. Den foreskrevne bogføring og dertil hørende bilag skal opbevares i mindst 5 år.

Stk. 2

EU-direktoratet og de statslige told- og skattemyndigheder udøver den i § 4 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. omhandlede kontrol med virksomheden.

§ 5

Overtrædelse af § 3, stk. 2, 1. pkt. og § 4, stk. 1, straffes med bøde. Med samme straf straffes overtrædelse af § 3, stk. 1, medmindre højere straf er forskyldt i henhold til kapitel 5 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 65 af 9. februar 1996.

Stk. 2

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 6

Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. april 1997.

Stk. 2

Samtidigt ophæves bekendtgørelse nr. 444 af 22. juni 1989 om ydelse af fremstillingspræmie til kartoffelstivelse. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 25. marts 1997 Henrik Dam Kristensen / Henrik Trautner

pre_paragraph I medfør af § 1, stk. 1 og 2, § 4, § 5, stk. 1 og § 24 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 65 af 9. februar 1996, fastsættes:

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1997
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1997