TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om sammensætning og opgaver mv. for Medierådet for Børn og Unge

BEK nr 266 af 10/04/1997

DanmarkBekendtgørelse1997

§ 1

Medierådet for Børn og Unge består af en formand og indtil 6 øvrige medlemmer, der beskikkes af kulturministeren.

§ 2

Mindst to af Medierådets medlemmer skal have gennemgået en pædagogisk eller psykologisk uddannelse eller gennem deres beskæftigelse have erhvervet en særlig indsigt i børne- og ungdomsproblemer. Disse samt formanden danner tilsammen Medierådets vurderingsudvalg. Medierådets formand er formand for vurderingsudvalget.

Stk. 2

Kulturministeren beskikker efter indstilling fra Medierådet et antal suppleanter til vurderingsudvalget med samme kvalifikationer som vurderingsudvalgets medlemmer, jf. stk. 1. Suppleanterne for vurderingsudvalget er ikke suppleanter til det samlede Medieråd.

§ 3

Medierådets øvrige medlemmer skal tilsammen have mediemæssig eller forskningsmæssig indsigt, repræsenterere filmbranchen og forbrugerinteresser.

Stk. 2

Højst et af Medierådets medlemmer må repræsentere filmbranchen.

§ 4

Beskikkelserne gælder for 3 år. Umiddelbar genbeskikkelse kan kun finde sted en gang. Udtræder et medlem i beskikkelsesperioden beskikkes et nyt medlem for den resterende del af perioden. Opgaver

§ 5

Medierådet for Børn og Unge skal sørge for vejledning og oplysning til forældre m.fl. om levende billeders egnethed for børn og unge. Medierådet skal herunder

  1. Fastlægge de overordnede kriterier for godkendelse af film, jf. filmlovens § 20.
  1. Sørge for, at afgørelserne om godkendelse af film mv. gøres tilgængelige for offentligheden.
Stk. 2

Medierådet skal i sin opgavevaretagelse indgå i en aktiv dialog med andre institutioner og organisationer, herunder tv-stationerne.

Stk. 3

Medierådet skal mødes mindst 4 gange årligt.

Stk. 4

Medierådet afgiver hvert år en beretning.

Stk. 5

Medierådet fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 6

Godkendelse af film, jf. filmlovens § 20, stk. 1, foretages af medlemmerne af vurderingsudvalget, jf. § 2 eller af suppleanterne for disse. Medierådet kan ikke ændre en afgørelse truffet af vurderingsudvalget. Andre bestemmelser

§ 7

Medierådets sekretariat varetager rådets løbende administration. Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 8

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 19. april 1997.

Stk. 2

Første gang Medierådet beskikkes, beskikkes tre af medlemmerne for 4 år og de øvrige for 3 år, jf. § 4.

pre_paragraph I medfør af § 19, stk. 2 og § 26, stk. 1 i lov nr. 186 om film af 12. marts 1997 fastsættes følgende: Medierådets sammensætning


Kulturministeriet, den 10. april 1997, den 10. april 1997

/Julie Haagen Pedersen Charlotte Wilhelmsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1997
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1997