Bekendtgørelse om Eksportfremmerådets virke
BEK nr 283 af 18/04/1997
§ 1
Formålet med den statslige indsats til fremme af eksport og internationalisering er at styrke erhvervsudviklingen i Danmark og den internationale konkurrenceevne ved foranstaltninger, der sigter på Organisation, økonomi og sekretariat
- at skabe og udvikle gode rammebetingelser for danske virksomheders internationaliseringsbestræbelser,
- at bistå danske virksomheder med at overvinde barrierer, der forhindrer deres internationalisering,
- at bistå danske virksomheder med at skabe kontakt til eksportmarkederne og til udenlandske samarbejdspartnere generelt,
- at støtte danske virksomheders nye initiativer på de internationale markeder.
§ 2
Med henblik på at sikre en planlagt og koordineret gennemførelse af formålet for internationaliserings- og eksportfremmeindsatsen nedsættes et Eksportfremmeråd.
Eksportfremmerådet rådgiver regeringen om internationaliserings- og eksportfremme spørgsmål af væsentlig betydning.
Eksportfremmerådet udarbejder analyser og forslag vedrørende internationaliserings- og eksportfremme af væsentlig betydning for virksomhederne til forelæggelse for regeringen.
Eksportfremmerådet udpeger områder, hvor en særlig indsats skønnes nødvendig for at overvinde barrierer, der vanskeliggør eller forhindrer eksport og internationalisering. Eksportfremmerådet anviser og træffer i givet fald beslutning om egnede foranstaltninger til at overvinde sådanne barrierer.
Erhvervsfremme Styrelsen er sekretariat for Eksportfremmerådet. Erhvervsfremme Styrelsen forestår administration af eksportstipendiatordningen.
Eksportfremmerådet tilrettelægger i tæt samarbejde med sekretariatet det eksportfremmende arbejde indenfor de økonomiske rammer, som stilles til rådighed herfor på de årlige bevillingslove.
Eksportfremmerådet fastsætter principper for Bevillingsudvalgets ydelse af medfinansiering til internationaliserings- og eksportfremmende formål. Afgørelser i sager vedrørende virksomheder, enkeltpersoner, organisationer, foreninger m.v. træffes af Bevillingsudvalget.
Eksportfremmerådet kan overlade Bevillingsudvalget andre bevillingsopgaver end dem, der i henhold til § 9, stk. 1, 1. pkt. i lov om erhvervsfremme er henlagt til Bevillingsudvalget. Aktiviteter til fremme af eksport og internationalisering
§ 3
Til opfyldelse af lovens formål kan iværksættes aktiviteter, der fremmer virksomhedernes eksport og internationalisering, navnlig ved:
- Eksportstipendiaters udsendelse til og selvstændige etablering på kommercielt interessante udenlandske markeder,
- Tilvejebringelse af andre former for markedsmæssig infrastruktur,
- Eksportfremstød af interesse for dansk erhvervsliv eller dele heraf, f.eks. enkelte brancher eller tværgående produktområder. Fremstødene kan iværksættes på initiativ af såvel Eksportfremmerådet som af virksomheder, organisationer m.v.,
- Eksportudviklingsaktiviteter, der understøtter virksomhedernes internationalisering, herunder etablering eller udvidelse af eksporten for nye produkter eller på nye markeder.
Eksportfremmerådet overvejer løbende den videre udvikling af de aktiviteter, der skal fremme eksport og internationalisering. Medfinansiering og tilbagebetaling
§ 4
Der kan ydes medfinansiering til internationaliserings- og eksportfremmende aktiviteter, der omfattes af lovens formål.
Ved medfinansiering af aktiviter til fremme af eksport og internationalisering kan et eller flere af følgende midler tages i anvendelse:
- Tilskud.
- Kapitalindskud.
- Lån.
- Udviklingskontrakter.
- Projektgarantier.
Eksportfremmerådet kan fastsætte bestemmelser om, at ingen ansøger eller ansøgergruppe inden for samme kalenderår kan bevilges medfinansiering, der overstiger et nærmere fastsat maksimum.
Eksportfremmerådet kan fastsætte bestemmelser om mindstegrænser for den medfinansiering, der bevilges i enkeltsager.
Medfinansiering kan ikke ydes til fremstilling, emballering eller transport af de produkter, der søges eksporteret.
Medfinansiering kan ikke ydes til statslige eller kommunale organers deltagelse i eksportfremstød.
§ 5
Medfinansiering skal som hovedregel tilbagebetales i tilfælde af kommerciel succes.
Projektgarantier omfattes ikke af forpligtelse til tilbagebetaling. Der knyttes ikke tilbagebetalingsforpligtelse til projekter af almennyttig eller prækompetitiv karakter. Eksportfremmerådet kan fastsætte, at der i særlige tilfælde gøres en undtagelse fra hovedreglen om tilbagebetaling f.eks. ved medfinansiering af projekter under en vis størrelse.
Tilbagebetaling sker i form af en afgift, der beregnes som en procentandel af den berørte eksportomsætning i en nærmere fastsat periode.
Tilbagebetalingsprocenten fastsættes således, at medfinansieringen kan forventes tilbagebetalt inden for tilbagebetalingsperioden. Tilbagebetalingsforpligtelsen bortfalder efter udløbet af denne periode.
Tilbagebetalingen kan ikke for nogen enkelt modtager overstige den ydede medfinansiering, eksklusiv eventuelle rentetilskrivninger.
Udbetalt medfinansiering kan kræves helt eller delvist tilbagebetalt, hvis forudsætningerne for medfinansieringen falder bort eller ændres væsentligt, f.eks. ved en virksomheds ophør, konkurs, afhændelse, udlejning, overdragelse af produktions- og salgsrettigheder eller misligholdelse af vilkårene for medfinansieringen.
§ 6
Erhvervsfremme Styrelsen fastsætter regler om etableringslån til eksportstipendiater samt regler om betaling for eksportstipendiaters ydelse af service til fremme af eksport og internationalisering. Indtægter opnået ved eksportstipendiaternes service kan genanvendes i henhold til gældende regler. Ikrafttræden
§ 7
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1997.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 1991, der dog fortsat finder anvendelse for tilsagn udstedt før 1. maj 1997.
pre_paragraph I medfør af § 7, stk. 2 i lov om erhvervsfremme jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 25. april 1996 fastsættes:
Erhvervsministeriet, den 18. april 1997, den 18. april 1997
/Jan Trøjborg Kristian Birk/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1997
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1997