TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om forældet og uhævet feriegodtgørelse m.v.

BEK nr 285 af 21/04/1997

DanmarkBekendtgørelse1997

§ 1

Af den forældede og uhævede feriegodtgørelse m.v., jf. lovens § 21 og § 22, stk. 1, som vedrører optjeningsårene 1995, 1996 og 1997, tilfalder 60 pct. statskassen og 40 pct. Arbejdsmarkedets Feriefond. Såfremt der er givet tilladelse efter lovens § 22, stk. 3, til at anvende uhævet feriegodtgørelse til andet formål, tilfalder de 40 pct. dette andet formål (i praksis en privat feriefond) i stedet for Arbejdsmarkedets Feriefond.

Indbetaling af statskassens andel

Indbetaling af statskassens andel

§ 2

Forældet og uhævet feriegodtgørelse m.v. indbetales som hidtil i sin helhed af FerieKonto eller af de pågældende arbejdsgivere til Arbejdsmarkedets Feriefond eller for den uhævede feriegodtgørelses vedkommende til en privat feriefond, hvis der er givet tilladelse efter § 22, stk. 3. Inden den 10. i den måned, der følger efter indbetalingstidspunktet, påhviler det modtageren af beløbet at indbetale statskassens andel på 60 pct. til Arbejdsministeriets girokonto nr. 7 17 60 82 vedrørende uhævet feriegodtgørelse m.v. og at indsende dokumentation for det indbetalte beløb til Arbejdsministeriet, Holmens Kanal 20, 1060 København K.

Udbetaling af statskassens andel

Udbetaling af statskassens andel

§ 3

Såfremt der sker udbetaling af beløb i medfør af lovens § 22, stk. 4, kan den, der har udbetalt beløbet, få 60 pct. heraf refunderet enten ved skriftlig henvendelse til Arbejdsministeriet eller ved modregning i indbetalinger efter § 2. Såfremt der foretages modregning, skal der særskilt fremsendes dokumentation herfor til Arbejdsministeriet.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. april 1997.


Arbejdsministeriet, den 21. april 1997, den 21. april 1997

/Jytte Andersen E. Edelberg/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1997
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1997
Bekendtgørelse om forældet og uhævet feriegodtgørelse m.v. | TheLawyer.sh