Bekendtgørelse om visse krav til emballager (*

Denne bekendtgørelse fastsætter bestemmelser om væsentlige krav til emballagers fremstilling, sammensætning og mulighed for nyttiggørelse samt grænseværdier for emballagers tungmetalindhold.

Bekendtgørelsens bestemmelser finder anvendelse på al emballage, herunder emballage, der bæres på produkter. Undtaget fra bekendtgørelsens anvendelsesområde er vej-, jernbane-, skibs-, og luftfragtcontainere.

Denne bekendtgørelse indskrænker ikke de eksisterende kvalitetskrav til emballage, herunder kravene til sundhed, beskyttelse af sundhed og hygiejne i forbindelse med de emballerede produkter eller de eksisterende krav til emballage til transport af farligt gods.

I denne bekendtgørelse forstås ved: Emballage omfatter kun: Krav til emballagers sammensætning m.v.

1. Emballage: Alle produkter af en hvilken som helst art og materiale, som anvendes til pakning, beskyttelse, håndtering, levering fra producenten til brugeren eller forbrugeren og præsentation af varer, det være sig råvarer eller forarbejdede varer. Alle engangsartikler, der anvendes til samme formål, skal tilsvarende betragtes som emballage.

a) salgsemballage eller primæremballage, dvs. emballage, der er udformet på en sådan måde, at den på salgsstedet udgør en salgsenhed for den endelige bruger eller forbruger.

b) multipak eller sekundær emballage, dvs. emballage udformet på en sådan måde, at den på salgsstedet udgør en samling af et vist antal salgsenheder, uanset om den sælges sådan til den endelige bruger eller forbruger, eller om den kun bruges til at fylde hylderne på salgsstedet; den kan fjernes fra varen, uden at dette ændrer varens egenskaber.

c) transportemballage eller tertiær emballage, dvs. emballage, udformet på en sådan måde, at håndtering og transport af et antal salgsenheder eller multipak emballager gøres lettere, så skader forårsaget af fysisk håndtering eller transport kan undgåes. Transportemballage omfatter ikke vej-, jernbane-, skibs-og luftfragtcontaniere

1. Nyttiggørelse: De former og metoder, som anført i bilag 6B til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 samt former og metoder der kan sidestilles hermed.

1. Genanvendelse: Nyttiggørelse bortset fra de former og metoder som er anført i R 1, R 2, R 12 og R 13, jf. bilag 6B til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997.

Emballage må kun markedsføres her i landet efter 31. december 1997, hvis det opfylder de væsentlige krav fastsat i bilag 1.

I perioden 30. juni 1998 til 30. juni 1999 må emballage og emballagekomponenter kun markedsføres her i landet, såfremt summen af koncentrationerne af bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom ikke overskrider 600 ppm på vægtbasis.

I perioden 30. juni 1999 til 30. juni 2001 må emballage og emballagekomponenter kun markedsføres her i landet, såfremt summen af koncentrationerne af bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom ikke overskrider 250 ppm på vægtbasis.

Efter 30. juni 2001 må emballage og emballagekomponenter kun markedsføres her i landet, såfremt summen af koncentrationerne af bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom ikke overskrider 100 ppm på vægtbasis.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse for emballager, der udelukkende er fremstillet af blykrystalglas, som defineret i bekendtgørelse om krystalglasvarer jf .bekendtgørelse nr. 122 af 6. marts 1973. Krav til dokumentation og undersøgelser

Enhver producent eller importør af emballage skal på Miljøstyrelsens anmodning fremlægge dokumentation for, at emballagen opfylder de i bilag 1, jf. § 4 fastsatte krav til emballagers fremstilling, sammensætning og nyttiggørelse.

Enhver producent eller importør af emballage skal være i besiddelse af de i bilag 2 nævnte oplysninger.

Dokumentation for, at koncentrationen af henholdsvis bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom i emballage eller emballagekomponenter ikke overskrider de i § 5 fastsatte grænseværdier, jf. bilag 2 skal fremlægges på Miljøstyrelsens anmodning.

Oplysningerne i bilag 2, jf. § 5, stk. 1 til 2 skal opbevares i 5 år.

Enhver, der udbyder, distribuerer, indfører eller forhandler en emballage kan pålægges at medvirke til, at dokumentation fremskaffes hos den, som dokumentationsforpligtelsen efter § 6 og § 7 påhviler.

Såfremt det ikke i tilstrækkelig grad findes dokumenteret, at emballagen lever op til kravene til dokumentation, jf. § 6 og § 7, kan Miljøstyrelsen påbyde producenten eller importøren at lade foretage undersøgelse af, hvorvidt emballagen opfylder de i bilag 1, jf. § 4 fastsatte krav og de i § 5 fastsatte grænseværdier for indholdet af tungmetaller. Udgifterne til undersøgelser afholdes af den til hvem påbudet er rettet.

Miljøstyrelsen kan bestemme, at undersøgelser efter § 9 skal foretages af et laboratorium, der har relevant akkreditering efter den europæiske standard EN 45001 fra Dansk Akkreditering (DANAK) eller et tilsvarende udenlandsk akkrediteringsorgan. Statistiske oplysninger

Enhver producent, eksportør eller importør af henholdsvis tomme emballager og emballager, der bæres af et produkt (fyldte emballager) skal på Miljøstyrelsens anmodning fremlægge oplysninger om:

1. antallet af produktenheder,

1. materialer og stoffer anvendt i alle emballagekomponenter, jf. bilag 3,

1. vægten af de enkelte materialer anvendt til emballering pr. produktenhed.

Enhver, der bringer en genbrugelig emballage i cirkulation, skal på Miljøstyrelsens anmodning afgive oplysning om

1. antal enheder, der bringes i cirkulation,

1. materialer og stoffer anvendt i alle emballagekomponenter, jf. bilag 3,

1. vægten af de enkelte materialer anvendt til emballering pr. produktenhed og

1. emballageprodukttype, jf. bilag 4.

Oplysninger efter stk. 1 og 2 skal opbevares i 5 år. Tilsyn

Miljøstyrelsen påser, at bestemmelserne i denne bekendtgørelse overholdes.

Miljøstyrelsen kan, som led i tilsynet med overholdelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse, selv foretage undersøgelser m.v., der er nødvendige til vurderingen af, om emballage opfylder de i denne bekendtgørelse fastsatte krav eller lade sådanne undersøgelser foretage, jf. § 10.

Enhver, der udbyder, distribuerer, indfører eller forhandler emballage kan, hvis der er begrundet mistanke om, at en emballage ikke lever op til de i § 4, jf. bilag 1 fastsatte krav eller indholdet af tungmetaller i emballagen overskrider de i § 5 fastsatte grænseværdier eller ikke opfylder betingelserne i § 17, stk. 3, påbydes straks eller indenfor en nærmere angivet frist, at standse markedsføringen af emballagen.

Påbudet kan opretholdes indtil der overfor Miljøstyrelsen er dokumenteret overensstemmelse med krav fastsat for emballagens fremstilling, sammensætning m.v., jf. § 4, jf. bilag 1, de i § 5 fastsatte grænseværdier for indholdet af tungmetaller, og betingelserne i § 17, stk. 3. Administrative bestemmelser

Afgørelser truffet af Miljøstyrelsen i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Straf

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der:

1. overtræder § 4 eller § 5,

1. afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger efter § 6, § 7, § 8, § 11 og § 17, stk. 3 eller

1. undlader at efterkomme påbud efter § 10.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. maj 1997. Ved bekendtgørelsens ikraftræden ophæves bekendtgørelse nr. 582 af 24. juni 1996 om visse krav til emballager.

Kravene til emballagefremstilling m.v. i denne bekendtgørelse gælder ikke for emballage, der er anvendt til et givent produkt før den 31. december 1994. For øvrige emballager, der er fremstillet før den 31. december 1994, gælder, at disse lovligt kan markedsføres her i landet indtil den 31. december 1999.

Enhver, der udbyder, distribuerer, indfører eller forhandler emballager omfattet af stk. 2, skal på Miljøstyrelsens anmodning fremlægge dokumentation for, at emballagen er fremstillet før den 31. december 1994.

pre_paragraph I medfør af § 51, § 67, § 80, § 88, § 92 og § 110, stk. 3 i lov om Miljøbeskyttelse, jf. Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994 som ændret ved lov nr. 395 af 22. maj 1996 og § 30, § 30c § 38 d, stk. 1, § 43 og § 61 i lov om kemiske stoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 9. juli 1993 fastsættes følgende: Anvendelsesområde

Miljø- og Energiministeriet, den 30. april 1997, den 30. april 1997

/Svend Auken Niels Juul Jensen/

Bilag 1

Væsentlige krav til emballagers sammensætning og mulighederne for nyttiggørelse

A. Krav til emballagers fremstilling og sammensætning

1. Emballage skal fremstilles på en sådan måde, at emballagens rumfang og vægt mindskes til det minimum, der behøves til at bevare det for det emballerede produkt og for forbrugeren nødvendige sikkerheds-, hygiejne- og acceptniveau.

1. Emballage skal udformes, fremstilles og markedsføres på en sådan måde, at den kan nyttiggøres, herunder genbruges, genvindes eller energiudnyttes, og således at miljøbelastningen herfra mindskes mest muligt i forbindelse med den endelige bortskaffelse af emballageaffald eller restprodukter fra emballageaffaldshåndtering.

1. Emballage skal fremstilles på en sådan måde, at indholdet af skadelige og andre farlige stoffer og materialer som bestanddele af emballagematerialet eller af emballagekomponenterne, minimeres for så vidt angår deres tilstedeværelse i emissioner, aske eller perkolat, når emballager eller restprodukter fra håndtering af emballageaffald forbrændes eller deponeres.

B. Krav i forbindelse med emballagens genbrugelighed

Følgende krav skal være opfyldt samtidig:

1. emballagens fysiske egenskaber skal være af en sådan art, at emballagen kan genbruges et antal gange under normalt forudsigelige anvendelsesbetingelser,

1. det skal være muligt at behandle den brugte emballage i overensstemmelse med sundheds- og sikkerhedskravene for arbejdstagerne,

1. emballagen skal opfylde kravene til genanvendelighed eller forbrændingsegnethed, når emballagen ikke længere genbruges og dermed bliver til affald.

C. Krav i forbindelse med emballagens genanvendelighed og forbrændingsegnethed

1. Genanvendelse i form af materialegenvinding

Emballagen skal fremstilles på en sådan måde, at det er muligt at genvinde en vis vægtprocent af de anvendte materialer til fremstilling af salgbare produkter under hensyn til de gældende standarder i Fællesskabet. Fastsættelsen af denne procentdel kan variere afhængigt af, hvilken type materiale emballagen består af.