Bekendtgørelse om buskørsel

Den, der udfører erhvervsmæssig personbefordring med en dansk indregistreret bus, skal have tilladelse hertil af Persontrafikrådet, jf. § 1, stk. 1, i lov om buskørsel.

Ved bus forstås et motorkøretøj, der er indrettet til befordring af flere end 9 personer, føreren medregnet. Det fratager ikke motorkøretøjets karakter af bus, at det i en af flere udførelser er nedstolet til højst 9 personer, føreren medregnet, med henblik på indretning til transport af bevægelseshæmmede.

En tilladelse gælder for erhvervsmæssig personbefordring med en bus. Hovedstadsområdets Trafikselskab, fælleskommunale trafikvirksomheder, amtskommuner og kommuner kan dog udføre rutekørsel og andre former for buskørsel end turist- og bestillingskørsel, jf. lovens § 11, stk. 1, på grundlag af en tilladelse.

Kørslen anses for ikke-erhvervsmæssig personbefordring, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. Kørslen udføres vederlagsfrit, bortset fra dækning af variable udgifter, som f.eks. udgifter til benzin eller olie.

1. Kørslen udføres af den registrerede ejer eller bruger af motorkøretøjet eller en ansat hos denne. Hvis personbefordringen alene finder sted inden for landets grænser, kan kørslen dog udføres af andre end den registrerede ejer eller bruger, jf. § 5.

1. Kørslen er led i anden virksomhed, idet befordringen af passagerer skal udgøre en underordnet rolle i forhold til det, den pågældende person, virksomhed eller sammenslutning beskæftiger sig med.

1. Der befordres udelukkende personer med nærmere tilknytning til den pågældende person, virksomhed eller sammenslutning, der udfører eller lader kørslen udføre.

Ved kommunale institutioners udførelse af ikke-erhvervsmæssig personbefordring anses betingelsen i § 1, stk. 4, nr. 2, kun for opfyldt, hvis føreren af køretøjet har dagligt arbejdssted på institutionen.

Ved personbefordring udført af kommunale eller private institutioner anses en nærmere tilknytning, jf. § 1, stk. 4, nr. 4, at bestå, hvis passagererne er tilknyttet institutionen som patienter, elever eller lignende samt eventuelt er medfølgende personer med henblik på fysisk bistand eller opsyn.

Plejehjem, ældrecentre m.v. kan, uanset stk. 2, befordre hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter, der har til formål at vedligeholde de pågældendes fysiske og psykiske færdigheder.

Offentlig befordring af skoleelever i henhold til reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen og sygetransport anses for erhvervsmæssig personbefordring. Udlejning og udlån af busser

Den, der i erhvervsmæssigt øjemed udlejer, herunder udlåner, en bus uden fører til personbefordring, skal have tilladelse hertil af Persontrafikrådet, jf. lovens § 1 a. En tilladelse gælder for udlejning af en bus.

Ikke-erhvervsdrivende foreninger, klubber og lignende sammenslutninger kan dog tilladelsesfrit udlåne busser til hinanden.

Ikke-erhvervsmæssig personbefordring med en bus, der er lejet eller lånt, kan alene udføres, når den registrerede ejer/bruger (udlejer) har tilladelse til at udleje bussen, jf. dog stk. 2. Bussen skal føres af en person, der opfylder betingelsen i § 1, stk. 4, nr. 4.

Foreninger, klubber og lignende sammenslutninger kan udføre ikke-erhvervsmæssig personbefordring i en bus, der vederlagsfrit er stillet til rådighed af en anden forening, klub eller lignende sammenslutning, jf. § 4, stk. 2.

Udføres ikke-erhvervsmæssig kørsel i henhold til § 5, stk. 2, skal føreren under kørslen medbringe skriftlig erklæring om, at der er tale om et låneforhold mellem ikke-erhvervsdrivende foreninger m.v. Erklæringen skal på forlangende forevises politiet.

Den i stk. 1 nævnte erklæring udstedes af Færdselsstyrelsen efter ansøgning til udlåneren.

Den, der ansøger om erklæring i henhold til stk. 2, skal afgive enhver oplysning, som Færdselsstyrelsen anmoder om med henblik på vurdering af, om der er tale om låneforhold mellem ikke-erhvervsdrivende foreninger. Færdselsstyrelsen kan herunder kræve, at der fremlægges oplysninger fra offentlige myndigheder.

Færdselsstyrelsens afgørelse efter stk. 2 vedr. udstedelse af den nævnte erklæring kan påklages til Trafikministeriet.

Udstedelse af tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring og

Udstedelse af tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring og

Tilladelse til at udføre erhvervsmæssig personbefordring, jf. § 1, samt tilladelse til at udleje bus uden fører til personbefordring, jf. § 4, udstedes til ansøgere, som opfylder de i lovens § 12 fastsatte krav, herunder at vedkommende

1. har økonomisk grundlag for at drive virksomheden forretningsmæssigt forsvarligt,

1. i faglig henseende er kvalificeret hertil, og

1. opfylder kravene i lovens § 12, stk. 1, nr. 7 og nr. 8, 2. led.

Ansøgning skal ske ved benyttelse af et særligt skema med tilhørende årsbudget og finansieringsplan, hvis der er tale om en ny virksomhed eller Færdselsstyrelsen i øvrigt anmoder herom. Ansøgning om godkendelse som ansvarlig leder i et selskab eller anden juridisk person skal ligeledes ske ved benyttelse af et særligt skema.

Ansøgningsskema rekvireres hos Færdselsstyrelsen, som kan afvise ansøgningen, hvis denne er udfyldt ulæseligt, fejlagtigt eller ufuldstændigt. Kravet til økonomi

Ansøgeren skal ved ansøgning om indtil to tilladelser dokumentere at have egne kontante midler eller andre værdier på i alt mindst 100.000 kr. Ved ansøgning om yderligere tilladelser forhøjes beløbet med 25.000 kr. for hver ekstra tilladelse.

Der kan i stedet stilles sikkerhed med et nærmere af Færdselsstyrelsen fastsat beløb og indhold af et forsikringsselskab eller pengeinstitut.

Ansøgningen kan afslås, hvis ansøgeren har væsentlige restancer til det offentlige.

Færdselsstyrelsen kan kræve, at der fremlægges oplysninger fra offentlige myndigheder til brug ved bedømmelsen af ansøgerens økonomiske forhold.

En kommune eller en kommunal institution, der ansøger om tilladelse eller tilladelser, jf. stk. 1, skal stille sikkerhed i overensstemmelse med reglen i stk. 2.

Årsbudgettet, der skal omfatte det første regnskabsår, skal indeholde alle de for bedømmelsen nødvendige oplysninger om virksomhedens driftsudgifter, herunder udgifter til brændstof, forsikringer, afgifter, vedligeholdelse, forrentning og afskrivning, personale- og administrationsudgifter m.v. samt om forventede indtægter.

Finansieringsplanen skal indeholde oplysning om anskaffelsessummen for det til virksomhedens drift fornødne materiel, betalingsvilkår, hvor stor en del af anskaffelsessummen, der er finansieret ved egne midler, herunder goodwill, hvor stor en del ved optagelse af lån eller lignende, og for den sidste dels vedkommende rente- og afdragsydelser i det første regnskabsår.

§§ 9 - 11 finder ikke anvendelse ved ansøgning fra Hovedstadsområdets Trafikselskab, fælleskommunale trafikvirksomheder, amtskommuner, kommuner, jf. dog § 9, stk. 5, DSB og privatbaner. Krav om faglige kvalifikationer og vandel

En ansøger anses for fagligt kvalificeret til at udføre erhvervsmæssig personbefordring, hvis vedkommende opfylder de under 1 eller 2 nævnte krav:

1. Ved ikrafttræden af denne bekendtgørelse

a) har tilladelse til buskørsel udstedt af Persontrafikrådet og udfører buskørselsvirksomhed, eller

b) af rådet er godkendt som ansvarlig leder og er ansat som sådan.

1. Inden for de seneste 10 år har

a) gennemført et af Trafikministeriet godkendt kursus og ved en skriftlig prøve har dokumenteret færdigheder i de emner, der er angivet i bilaget til denne bekendtgørelse, og

b) været beskæftiget i en virksomhed, der udfører personbefordring, eller foretager busudlejning, i mindst 3 år, eller har tilladelse til godskørsel for fremmed regning.

En ansøger anses for fagligt kvalificeret til at foretage busudlejning uden fører, hvis vedkommende opfylder de i § 13 nævnte krav.

En person, der opfylder kravene i § 13 eller § 14, jf. § 13, kan af Færdselsstyrelsen få udstedt en attest herom, hvis vedkommende påtænker at etablere sig i et andet medlemsland i Den Europæiske Union.

Ansøgningen skal være ledsaget af en for ansøgeren udstedt dåbsattest (navnebevis) og sygesikringsbevis, hvorefter Færdselsstyrelsen indhenter straffeattest til offentligt brug og eventuelt udskrift fra Det centrale Kriminalregister til brug ved bedømmelsen af ansøgerens vandel.

Ansøgeren skal afgive enhver oplysning, som Færdselsstyrelsen anmoder om med henblik på vurdering af, om ansøgeren vil kunne drive virksomheden på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen. Selskaber m.v.

Er ansøgeren et selskab eller en anden juridisk person, skal kravet om faglig kvalifikation og vandelskravet i lovens § 12, stk. 1, nr. 7, opfyldes af den fysiske person, der faktisk og vedvarende som ansvarlig leder forestår virksomhedens buskørsel eller busudlejning. Kravet i § 13 og § 14, jf. § 13, vedrører denne person. Denne skal tillige med selskabet opfylde kravet i lovens § 12, stk. 1, nr. 8, 2. led.

Fratræder den godkendte ansvarlige leder virksomheden, bortfalder tilladelsen, hvis virksomheden ikke inden udløbet af 3 måneder efter dennes fratræden over for Færdselsstyrelsen har dokumenteret, at virksomheden har ansat en ny ansvarlig leder, der opfylder de fastsatte krav.

Færdselsstyrelsen kan forlænge den i stk. 1 nævnte frist under ganske særlige omstændigheder. Ansøgning om yderligere tilladelser og fornyelse af tilladelser

Ved ansøgning om yderligere tilladelser fra virksomheder, der har tilladelse til erhvervsmæssig personbefodring eller busudlejning, finder § 16, stk. 1, ikke anvendelse.

Ved ansøgning om fornyelse af tilladelser, der skal ske ved benyttelse af et særligt skema, jf. § 8, finder § 9 og § 16 anvendelse.

Det seneste regnskab skal indsendes sammen med de i stk. 1 og 2 nævnte ansøgninger. Færdselsstyrelsen kan kræve yderligere oplysninger. Fravigelse af bopælskrav m.v.

Bopælskravet i lovens § 12, stk. 1, nr. 2, anvendes ikke på statsborgere i Den Europæiske Union, der er omfattet af fællesskabsreglerne om etablering.

Bopælskravet i lovens § 13, stk. 2, jf. § 12, stk. 1, nr. 2, anvendes ikke i det omfang andet følger af Den Europæiske Unions regler om arbejdskraftens frie bevægelighed.

Statsborgere fra andre medlemsstater i Den Europæiske Union kan opfylde betingelserne for at få tilladelse ved at fremlægge dokumentation efter EU's regler vedrørende adgang til buskørselserhvervet.

Kravet om dansk indfødsret, jf. lovens § 12, stk. 1, nr. 1, § 13, stk. 2, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, anvendes ikke på statsborgere, der har indfødsret i et andet nordisk land. Filialer af udenlandske selskaber

Der kan udstedes tilladelser til filialer, der er oprettet her i landet af udenlandske aktieselskaber og anpartsselskaber.

§§ 7 - 11 og §§ 13 - 20 finder anvendelse.

Rutekørsel

Rutekørsel

Der kan alene gives tilladelse til rutekørsel, jf. lovens § 3, og andre former for buskørsel, jf. lovens § 11, stk. 1, hvis ansøgeren dokumenterer at have tilladelse til at udføre erhvervsmæssig personbefordring fra Persontrafikrådet, jf. lovens § 1, stk. 1.

Tilladelser til de i stk. 1 nævnte former for kørsel kan ikke gives for et længere tidsrum end fastsat i tilladelsen fra Persontrafikrådet.

Indehaveren af en tilladelse til almindelig rutekørsel kan i tilladelsesperioden ikke uden tilslutning fra den tilladelsesudstedende myndighed ophøre med at drive den pågældende rute, før der er forløbet 6 måneder efter, at tilladelsesindehaveren har givet den pågældende myndighed begrundet meddelelse om ophøret.

Indehavere af tilladelser til almindelig rutekørsel skal efter nærmere af trafikministeren fastsatte retningslinier afgive oplysninger om omfanget og udøvelsen af denne kørsel.

Det samme gælder for almindelig rutekørsel, der udføres af eller for Hovedstadsområdets Trafikselskab, fælleskommunale trafikvirksomheder, amtskommuner og kommuner. Føreren af busser, der anvendes til erhvervsmæssig personbefordring

Føreren skal have kørekort til erhvervsmæssig personbefordring.

Føreren må, udover at besvare enkelte spørgsmål vedrørende befordringen, ikke samtale med passagererne under kørslen.

Føreren skal så vidt muligt efter hver tur - dog mindst en gang om dagen - efterse bussen for glemte genstande. Fundne sager skal, hvis de ikke umiddelbart kan udleveres til rette vedkommende, eventuelt gennem rutebilstationen eller virksomhedens kontor, snarest afleveres til politiet. Har tilladelsesindehaveren, eller den kørslen udføres for, et kontor for fundne sager, kan disse opbevares på kontoret i et tidsrum, der aftales med politiet.

Passagerer, som ikke vil efterkomme de påbud eller anvisninger, der gives i medfør af denne bekendtgørelse eller det i § 29 omtalte kørselsreglement, kan bortvises af føreren, tilladelsesindehaveren, personale ansat hos denne eller den, kørslen udføres for. Det samme gælder passagerer, som ikke har eller vil anskaffe gyldig billet eller kort, samt passagerer, hvis opførsel er til væsentlig gene for andre passagerer. Kørselsreglement

Den tilladelsesudstedende myndighed kan i et kørselsreglement fastsætte nærmere ordensregler for benyttelse af busser, der anvendes til rutekørsel. Buskørsel med mindre motorkøretøjer m.v.

Reglerne i § 25 og §§ 27 - 29 finder tillige anvendelse ved udførelse af erhvervsmæssig personbefordring med motorkøretøjer, der er indrettet til befordring af højst 9 personer, føreren medregnet, og som benyttes til almindelig rutekørsel.

Det i stk. 1 nævnte motorkøretøj skal opfylde de særlige krav til indretning og udstyr, som er fastsat for hyrevogne (taxier).

Hvis det i stk. 1 nævnte motorkøretøj tillige benyttes til almindelig hyrekørsel (taxikørsel), skal det endvidere opfylde de særlige krav, der gælder om udstyr for hyrevogne (taxier).

Reglen i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på busser indrettet til befordring af indtil 15 personer, føreren medregnet, der benyttes til både turist- og bestillingskørsel og almindelig hyrekørsel (taxikørsel), jf. bestemmelserne i lov om hyrekørsel (taxikørsel).

Dispensation

Dispensation

Færdselsstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde undtage fra Kompetencebestemmelser

1. kravet om tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring, jf. lovens § 1, stk. 1,

1. kravet om dansk indfødsret, jf. lovens § 12, stk. 1, nr. 1, og

1. kravet om kursus, jf. § 13, nr. 2 a, og § 14, jf. § 13, nr. 2 a, samt § 17, jf. § 13, nr. 2 a, og § 14, jf. § 13, nr. 2 a.

Færdselsstyrelsen træffer følgende afgørelser, der ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed: Straffebestemmelser m.v.

1. meddeler tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring, jf. lovens § 1, stk. 1, og tilladelse til udlejning af bus uden fører til personbefordring, jf. lovens § 1 a, og fornyelse heraf, samt godkendelse som ansvarlig leder, hvis det er åbenbart, at ansøgeren opfylder betingelserne herfor,

1. meddeler afslag på ansøgning om tilladelse til det under nr. 1 nævnte eller på ansøgning om fornyelse heraf, hvis det er åbenbart, at betingelserne i lovens § 12, stk. 1, nr. 1-6 og nr. 8, 1. led, eller i § 13, stk. 1-3, jf. § 12, stk. 1, nr. 4 - 6, ikke er opfyldt,

1. meddeler afslag på ansøgning om godkendelse som ansvarlig leder, såfremt det er åbenbart, at betingelserne i lovens § 12, stk. 1, nr. 1-5 og nr. 8, 1. led, ikke er opfyldt,

1. tilbagekalder tilladelse i tilfælde af overtrædelse af lovens § 18, stk. 4, og

1. dispensation fra kursuskravet, jf. § 31, nr. 3.

Overtrædelse af § 1, stk. 1, § 4, stk. 1, § 6, stk. 1, § 18, stk. 1, § 23, § 24, §§ 25 - 27 og § 30 straffes med bøde.

I forskrifter, der udstedes i medfør af § 24 og § 29, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Overtrædelse af de i medfør af § 9, stk. 2, fastsatte vilkår straffes med bøde.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Hvis Persontrafikrådet, jf. lovens § 14, eller Færdselsstyrelsen, jf. § 32, nr. 4, tilbagekalder en tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring, jf. lovens § 1, stk. 1, bortfalder tilladelser, der er udstedt i medfør af § 3 og § 11, stk. 1, i lov om buskørsel og § 1 i lov om international buskørsel til denne virksomhed, og som er knyttet til udnyttelsen af førstnævnte tilladelse.

Ikrafttrædelse m.v.

Ikrafttrædelse m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1997, idet bekendtgørelsen dog først har virkning fra 1. juli 1997 for så vidt angår kravet om tilladelse til busudlejning, jf. § 4, stk. 1, og kravet om førerens medbringelse af skriftlig erklæring, jf. § 6, stk. 1.

Samtidig ophæves:

1. Bekendtgørelse nr. 678 af 5. oktober 1990 om buskørsel.

1. Bekendtgørelse nr. 586 af 26. juni 1996 om ændring af bekendtgørelse om buskørsel.

Trafikministeriet, den 15. januar 1997, den 15. januar 1997

/Bjørn Westh Bo Tarp/

Bilag

Fortegnelse over emner der skal indgå i kursus, jf. § 13, nr. 2 a

A. Emner, som kræves kendt af vognmænd, der udelukkende agter at udføre personbefordring i indenlandsk transport:

1. Retlige forhold:

Sådanne grundtræk af den borgerlige ret, handelsret, social lovgivning og skattelovgivning, som det er nødvendigt at kende for at udøve erhvervet, og som navnlig vedrører:

• aftaler i almindelighed,

• transportkontrakter, navnlig vognmandsansvaret (retlig karakter og omfang),

• handelsselskaber,

• forretningsbøger,

• arbejdslovgivning og social sikring,

• beskatningsordninger,

• lejeforhold.

1. Virksomhedsledelse:

• betalings- og finansieringsmetoder,

• beregning af kostpriser,

• prislovgivning og transportvilkår,

• forsikringer,

• fakturering,

• rejsebureauer,

• ledelses- og handelsteknik.

1. Bestemmelser for personbefordring ad landevej:

• oprettelse af transportfaciliteter og indførelse af køreplaner,

• betingelser for gennemførelse af befordringsfaciliteter,

• bestemmelser om adgangen til og udøvelsen af erhvervet,

• transportdokumenter.

1. Tekniske forhold:

• valg af køretøj,

• modtagelse og indregistrering,

• regler for vedligeholdelse af køretøjer,

• gældende principper for miljøbeskyttelse, i forbindelse med køretøjers anvendelse og vedligeholdelse.

1. Færdselssikkerhed:

• bestemmelser på færdselsområdet,

• sikkerhed i færdselen,

• vejgeografi,

• forebyggelse af ulykker og forholdsregler i ulykkestilfælde.

B. Emner, som kræves kendt af vognmænd, der agter at udføre personbefordring i international transport:

• de under A nævnte emner,

• sådanne bestemmelser om befordring af rejsende ad landevej mellem EF's medlemsstater indbyrdes og mellem disse og tredjelande, som gælder efter den nationale lovgivning, fællesskabsnormer, internationale konventioner og aftaler,

• praksis og formaliteter i forbindelse med overskridelse af grænser,

• de vigtigste færdselsbestemmelser i EF's medlemsstater.