TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om seniorydelse

DanmarkdocType.LOVH1997

Beskæftigelsesministeriet

LOV nr 376 af 10/06/1997 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Overgang til seniorydelsesordningen

Overgang til seniorydelsesordningen

§ 1

§ 1. Seniorydelse ydes efter ansøgning til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der forlader en individuelt beskyttet enkeltplads (50/50-stilling), jf. §§ 91-95 i lov om social bistand, før det fyldte 67. år.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Ret til at overgå til seniorydelsesordningen har medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser,

  1. som er fyldt 60 år,
  2. som har været medlem i mindst 20 år inden for de sidste 25 år,
  3. som i medlemsperioden har været i beskæftigelse eller har kunnet opfylde betingelserne for at være berettiget til dagpenge efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indtil det fyldte 50. år,
  4. som ved overgangen er ansat i en 50/50-stilling, og
  5. som har bopæl her i riget bortset fra Færøerne og Grønland. Stk. 2. Medlemmet skal ved overgangen til ordningen have været beskæftiget svarende til sammenlagt 52 uger med fuld sædvanlig arbejdstid inden for de seneste 3 år, heraf mindst 13 uger umiddelbart før overgangen. Beskæftigelseskravet kan opfyldes ved sammenlægning af ordinær beskæftigelse og beskæftigelse i en 50/50-stilling. Kun beskæftigelse i medlemsperioder kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet.
§ 3

§ 3. Medlemmer, der modtager ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig modtage seniorydelse. Dog kan seniorydelse ydes til medlemmer, der

  1. frasiger sig invaliditetsydelse eller
  2. modtager invaliditetsydelse på grund af hørehandicap.
§ 4

§ 4. Medlemmer, der er udtrådt af seniorydelsesordningen, kan ikke på ny overgå til ordningen. Dog kan et medlem, der udtræder af seniorydelsesordningen på grund af tilbagevenden til en 50/50-stilling, en gang genindtræde i ordningen. Medlemmet skal ved genindtrædelsen være ansat i en 50/50-stilling samt have bopæl her i riget bortset fra Færøerne og Grønland.

§ 5

§ 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om overgang til, udtræden af og genindtræden i seniorydelsesordningen.

Betingelser for at bevare retten til seniorydelse

Betingelser for at bevare retten til seniorydelse

§ 6

(Stk. 7)

§ 6. Det er en betingelse for at bevare ret til seniorydelse, at medlemmet ikke har erhvervsarbejde de første 5 uger efter overgangen til seniorydelsesordningen, og at medlemmet i ydelsesperioden i øvrigt ikke har erhvervsarbejde af større omfang end sammenlagt 200 timer inden for et kalenderår. I det kalenderår, medlemmet indtræder i ordningen, reduceres de 200 timer forholdsmæssigt i henhold til nærmere fastsatte regler efter stk. 4. Stk. 2. Erhvervsarbejdet må ikke udføres som vedvarende selvstændig virksomhed bortset fra mindre jordbrug, jf. dog stk. 4, nr. 1. Stk. 3. Erhvervsarbejdet må ikke udføres som arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen gælder dog ikke mindre jordbrug. Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler for arbejde, der kan udføres efter stk. 1-3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan herunder fastsætte regler om,

  1. at det uanset stk. 2 i særlige tilfælde er tilladt at udøve selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i sammenlagt højst 200 timer inden for at kalenderår,
  2. at der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem, der har overtrådt stk. 1-3 eller regler udfærdiget i medfør af dette stykke, kan forblive i seniorydelsesordningen, og
  3. at der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem har lønarbejde, som efter sin art ikke udbydes som hovederhverv, selv om arbejdets omfang i mindre grad må antages at overstige det efter stk. 1 tilladte. Stk. 5. Der kan knyttes økonomiske vilkår til tilladelser givet efter stk. 4, nr. 2 og 3, herunder at der skal ske fradrag i seniorydelsen for indtægter ved arbejde ud over de 200 timer. Stk. 6. Perioder, i hvilke medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, medregnes som arbejdsperioder efter forholdet mellem det gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der danner grundlag for fastsættelse af sygedagpengene, og en arbejdsperiode med fuld sædvanlig arbejdstid. Perioder med løn under sygdom medregnes tilsvarende. Stk. 7. Arbejde i perioder, hvor medlemmet modtager seniorydelse, medregnes ikke i arbejdsperioderne efter § 53, stk. 2 og 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
fradrag
§ 7

(Stk. 3)

§ 7. Det er en betingelse for at få udbetalt seniorydelse, at medlemmet har bopæl og ophold i Danmark. Stk. 2. Seniorydelse kan dog udbetales til medlemmer, der tager midlertidigt ophold i udlandet i op til 3 måneder inden for hvert kalenderår. Nærmere regler fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen. Stk. 3. Seniorydelse kan ikke udbetales til et medlem, som ved dom eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed.

Ydelsens størrelse, udbetaling, begrænsninger i udbetaling m.v.

Ydelsens størrelse, udbetaling, begrænsninger i udbetaling m.v.

§ 8

§ 8. Til medlemmer, der inden for de sidste 10 år sammenlagt har været fuldtidsforsikret i mindst 5 år, deraf mindst 26 uger umiddelbart før overgangen til seniorydelsesordningen, udbetales ydelsen med et fast beløb på 82 pct. af højeste dagpenge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Beløbet afrundes til det nærmeste hele kronebeløb.

§ 9

§ 9. Til deltidsforsikrede medlemmer og til fuldtidsforsikrede medlemmer, der ikke opfylder betingelserne i § 8, udbetales seniorydelsen med 2/3 af beløbet i § 8. Beløbet afrundes til det nærmeste hele kronebeløb.

§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Seniorydelse kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen har modtaget medlemmets skriftlige ansøgning. Stk. 2. Retten til seniorydelse ophører med udgangen af den måned, hvor medlemmet fylder 67 år.

§ 11

(Stk. 3)

§ 11. Seniorydelse udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. En arbejdsløshedskasse kan dog vælge at udbetale seniorydelsen for en måned ad gangen. Udbetalingen sker månedsvis bagud og ydes for indtil 160,33 timer pr. måned. Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor. Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler om, hvornår ydelsen skal være til disposition for medlemmet.

Finansiering m.v.

Finansiering m.v.

§ 12

§ 12. For medlemmer, der er overgået til seniorydelsesordningen, indbetaler arbejdsløshedskassen til staten en fjerdedel af det beløb, som er fastsat i § 76, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 13

§ 13. Staten yder arbejdsløshedskasserne forskudsbetaling til eller refusion af udgifter efter denne lov.

Andre bestemmelser

Andre bestemmelser

§ 14

(Stk. 2)

§ 14. Denne lov administreres af de anerkendte arbejdsløshedskasser, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 2. I det omfang der ikke er fastsat andre regler i denne lov, finder §§ 66-68 (deltidsforsikrede), §§ 76-82 (medlemsbidrag), § 85 d (bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension), §§ 86 og 87 (forseelser mod kassen), §§ 88-92 a (oplysningspligt og tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser), §§ 93-95 (andre bestemmelser), §§ 98 og 99 (klageregler) og §§ 101 og 102 (straffebestemmelser) i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt regler udstedt i medfør heraf tilsvarende anvendelse.

§ 15

§ 15. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af denne lov, herunder regler om hvilken betydning arbejde og indtægter i perioder med seniorydelse skal have for størrelsen af ydelsen.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 16

§ 16. Loven træder i kraft den 1. oktober 1997.

§ 17

(Stk. 4)

§ 17. Personer i en 50/50-stilling, der i forbindelse med overgangen til en 50/50-stilling efter det fyldte 50. år er udtrådt af arbejdsløshedskassen før lovens ikrafttræden, kan genindtræde i den arbejdsløshedskasse, under hvis faglige område personen hører i kraft af beskæftigelsen i 50/50-stillingen. Stk. 2. Personer, der genindtræder efter stk. 1, kan medregne perioder med beskæftigelse i en 50/50-stilling til opfyldelse af kravene i § 2, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, hvis de efterbetaler medlemsbidrag, jf. § 76 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., for den periode, der ønskes medregnet. Stk. 3. Personer, der vil gøre brug af bestemmelserne i stk. 1 og 2, skal genindtræde i arbejdsløshedskassen senest 1 år efter lovens ikrafttræden. Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.

§ 18

§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 10. juni 1997, den 10. juni 1997 MARGRETHE R.

Metadata

Type
docType.LOVH
År
1997
Ikrafttrædelsesdato
30. november 2001
Lov om seniorydelse | TheLawyer.sh