Lov om ændring af lov om søfartsuddannelse og lov om stempelafgift
Uddannelses- og Forskningsministeriet
LOV nr 388 af 10/06/1997 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Droning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. I lov nr. 16 af 13. januar 1997 om søfartsuddannelse foretages følgende ændring: 1. Efter § 14 indsættes: »Tilskud til praktikpladser § 14 a. Søfartsstyrelsen fastsætter regler om refusion af rederiers løn-, kost- og rejseudgifter i forbindelse med beskæftigelse af personer, herunder ubefarne skibsassistenter, der gennemfører en uddannelse, som omfattes af denne lov og lov om uddannelse af maskinmestre.«
§ 2. I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 1066 af 6. december 1996, som ændret ved § 18 i lov nr. 234 af 2. april 1997, foretages følgende ændringer: 1. § 39, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: »Dokumenter om overdragelse af handelsskibe med tilbehør stemples med 1 promille af vederlaget. Dokumenter om overdragelse af andre fartøjer med tilbehør stemples dog med 4 promille af vederlaget.« 2. § 40 ophæves.
(Stk. 2)
§ 3. Stk. 1. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1. Stk. 2. Lovens § 2 træder i kraft den 1. december 1997 og finder anvendelse på dokumenter indleveret til registrering i Skibsregisteret efter denne dato. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Droning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet på Christiansborg Slot, den 10. juni 1997, den 10. juni 1997 MARGRETHE R. Givet på Christiansborg Slot, den 10. juni 1997 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Jan Trøjborg
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 1997
- Ikrafttrædelsesdato
- 23. april 2002