Bekendtgørelse om affaldsforbrændingsanlæg(*
BEK nr 41 af 14/01/1997
§ 1
Bekendtgørelsen omfatter anlæg til forbrænding af husholdnings- og erhvervsaffald samt anlæg til forbrænding af spildevandsslam omfattet af punkt K. 9 på listen over godkendelsespligtig virksomhed i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991.
Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde bestemme, at et fyringsanlæg med en indfyret effekt på 50 MW eller derover, på hvilket der forbrændes spildevandsslam i mængder, der uanset slammets tørstofindhold maksimalt udgør 2 vægtprocent af det indfyrede brændsel, ikke er omfattet af bekendtgørelsen.
Miljøstyrelsens afgørelser efter stk. 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 2
Ved afgørelser om godkendelser efter lovens kapitel 5 af de i § 1 nævnte anlæg skal godkendelsesmyndigheden lægge de grænseværdier, krav og målemetoder, der er optaget som bilag til denne bekendtgørelse, til grund.
Godkendelsesmyndigheden fastsætter i henhold til lovens § 34, stk. 1, vilkår om andre forhold end dem, der er nævnt i bilaget.
§ 3
Eksisterende slamforbrændingsanlæg uden gyldig miljøgodkendelse skal indsende ansøgning om godkendelse senest 1. august 1997.
Eksisterende slamforbrændingsanlæg skal opfylde kravene i bilaget til denne bekendtgørelse senest 1. februar 2001, jf. dog stk. 3.
Afgørelser om godkendelse, der er truffet inden bekendtgørelsens ikrafttræden, bevarer deres gyldighed til retsbeskyttelsesperiodens udløb.
§ 4
Godkendelsesmyndigheden kan ændre vilkårene i godkendelsen hvert 4. år.
§ 5
Bekendtgørelsen træder i kraft 1. februar 1997.
Samtidig ophæves Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 10 af 4. januar 1991 om affaldsforbrændingsanlæg.
pre_paragraph I medfør af § 7, stk. 1, § 35, stk. 2, § 39, stk. 3, § 41, stk. 6, og § 92 i lov om miljøbeskyttelse, jf. Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994 senest ændret ved lov nr. 395 af 22. maj 1996, fastsættes:
Miljø- og Energiministeriet, den 14. januar 1997, den 14. januar 1997
/Svend Auken Hans Henrik Christensen/
Bilag
- Grænseværdier for emission fra affaldsforbrændingsanlæg
Der henføres til følgende betingelser: Temp. 273 grader K, tryk 101,3 kPa, 11 pct. oxygen.
--------------------------------------------------------------------- Parameter Talværdi Kontrolperiode Kontrolmetode 3) mg/norm.(m3) -------------------------------------------------------------------- CO 100 time K CO 150 90 pct. fraktil af K døgnperiode, time HCl 50 uge K 4) HCl 65 døgn K 4) Partikler 30 uge K Partikler 40 døgn K Pb+Cr+Cu+Mn 1) 5 år S Pb 1) 1 år S Ni+As 1) 1 år S Cd+Hg 1) 0,2 år S HF 2 år S SO2 300 år S TOC 2) 20 år S ---------------------------------------------------------------------
- Sum af partikel- og gasfase.
- Sum af brændbare og organiske stoffer målt som kulstof undtagen CO.
- K = kontinuert måling. S = stikprøvemåling.
- For slamforbrændingsanlæg gælder en grænseværdi på 50 mg/norm.
(m3) ved de angivne betingelser samt krav om stikprøvemålinger.
Følgende driftsbetingelser skal overholdes
Efter sidste forbrændingsluftindblæsning skal røggassen selv under de mest ugunstige forhold bringes op på en temperatur på mindst 850 grader C i mindst 2 sek. under tilstedeværelse af mindst 6 % ilt, for slamforbrændingsanlæg dog mindst 3 % ilt.
Alle affaldsforbrændingsanlæg, hvortil myndighederne første gang meddeler miljøgodkendelse efter 1. december 1990, skal installere støttebrændere. Dette betyder, at kravet om installering af støttebrændere eksempelvis ikke gælder ved installering eller renovering af ovne, hvortil den oprindelige miljøgodkendelse af affaldsforbrændingsanlægget er meddelt før 1. december 1990. Brænderne skal træde i funktion automatisk, så snart røggastemperaturen falder til under 850 grader C. Brænderne anvendes ligeledes i anlæggets start- og stopfaser for permanent at sikre ovennævnte mindstetemperatur i disse faser, og så længe der er affald i forbrændingskammeret.
- Kontinuerte målinger
Følgende emissioner og parametre måles kontinuert i røggassen.
Emissioner: Partikler Chlorbrinte (gælder ikke slamforbrændingsanlæg) Parametre: Kulmonoxid Ilt Temperatur
Partikler og chlorbrinte måles efter forureningsbegrænsende udstyr. Ilt og kulmonoxid måles efter kedel. Temperaturen måles i efterforbrændingszonen. Såfremt røggassens indhold af partikler eller HCl, målt som middelværdien over et enkelt 1-timesinterval, overskrider de i skemaet anførte emissionsgrænser med en faktor 3, skal tilsynsmyndigheden underrettes herom.
- Stikprøvemålinger/Præstationsmålinger
Hver anden måned foretages der på tilfældigt valgte driftsdage måling af emissionen af: HF, SO2 og TOC samt tungmetallerne Pb, Cr, Cu, Mn, Ni, As, Cd og Hg og på slamforbrændingsanlæg også af emissionen af HCl. For metallerne skal målingerne omfatte sum af gasfase og partikelfase. TOC defineres som summen af brændbare organiske stoffer i gasfase bortset fra CO og CO2 og angives som mængden af elementært kulstof (C). Emissionen for den pågældende driftsdag beregnes som gennemsnittet af mindst 2 målinger over en time. Målingerne foretages under normale driftsforhold og af et DANAK akkrediteret laboratorium. Resultaterne af målingerne rapporteres til tilsynsmyndigheden efter dennes nærmere bestemmelse og skal være ledsaget af en beskrivelse af anlæggets driftsforhold under målingerne. Såfremt en enkelt 1-timesmåling overskrider de i skemaet anførte emissionsgrænseværdier med en faktor 3, skal tilsynsmyndigheden underrettes herom. Såfremt det af 6 på hinanden følgende stikprøvemålinger fremgår, at de målte emissioner ligger under grænseværdierne, og hvis de kontinuerte målinger for støv, CO og HCl viser, at emissionsværdierne for disse parametre også er overholdt, giver tilsynsmyndigheden tilladelse til, at der fremover foretages 2 præstationsmålinger pr. år for de parametre, hvor det af skemaet under pkt. 1 fremgår, at kontrolmetoden er stikprøvemåling. Såfremt præstationsmålingerne senere måtte vise, at emissionsværdien ikke længere er overholdt for een eller flere af de ovennævnte parametre, foretages herefter stikprøvemåling for samtlige parametre, for hvilke det i skemaet under pkt. 1 er foreskrevet, at kontrolmetoden er stikprøvemåling.
- Kontrolregler
a. Præstationskontrol
Emissionsværdierne anses for overholdt, når hver måling udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med grænseværdierne.
b. Kontinuerte målinger
Temperatur og oxygenindhold som fastsat under driftskrav skal overholdes konstant under anlæggets drift. Koncentrationen af CO, ligeledes fastsat under driftskrav, udgør grænseværdien for timegennemsnittet for anlæggene. Derudover skal mindst 90 pct. af alle1/2-times middelværdier målt i en hvilken som helst 24-timers periode være på under 150 mg/norm.m3. Med hensyn til de andre stoffer, for hvilke der i henhold til skemaet under pkt. 1 kræves kontinuert måling (partikler og HCl), gælder følgende:
- Intet løbende gennemsnit for 7 dage af de målte koncentrationsværdier må overskride den tilsvarende grænseværdi.
- Intet døgngennemsnit af de målte koncentrationsværdier må overskride den tilsvarende grænseværdi med mere end 30 pct.
Til beregning af ovennævnte gennemsnitsværdier tages der kun hensyn til anlæggets effektive driftsperioder, herunder ovnenes start- og slukningsfaser. De effektive driftsperioder omfatter perioder, hvor anlæggets ovne, måle- samt røggasrensningsudstyr er i funktion.
c. Stikprøvemåling
Ved det krævede måleprogram - se ovenfor - vil man kun få en meget begrænset dokumentation af den virkelige emission. Miljøstyrelsen har derfor opstillet en beregningsmetode for, hvornår grænseværdierne i ovennævnte skema må anses for overholdt. Metoden er baseret på den forudsætning, at den tidsmæssige fordeling af de pågældende emissioner er logaritmisk normalfordelt. Det vil sige, at såfremt emissionerne kunne måles kontinuert, ville logaritmen til f.eks. 1-timesmiddelværdier være normalfordelt. Det viser sig ofte, at hvor emissionernes tidsmæssige fordeling ikke er bestemt af erkendelige drifts- eller produktionsmæssige forhold, men varierer tilfældigt, vil emissionernes fordeling være så tæt på en logaritmisk normalfordeling, at fejlen ved at antage en sådan fordeling er begrænset.
Når kontrollen af, hvorvidt en grænseværdi er overskredet eller ej, baseres på stikprøver, vil der altid være risiko for, at den faktiske (sande) emission, som i virkeligheden overholder grænseværdien, bestemmes til at ligge over denne, den såkaldte udlederrisiko.
På samme måde er der risiko for, at recipienten - her atmosfæren - belastes ud over det, grænseværdien angiver, selvom stikprøvemålingernes gennemsnit ligger under grænseværdien, den såkaldte recipientrisiko.
Beregningsmetoden er udarbejdet under forudsætning af en udlederrisiko på 5 pct., dvs. at anlægget har en risiko på 5 pct. for uberettiget forkastelse, når grænseværdien netop er overholdt. Risikoen er dog mindre jo større margen, der er op til grænseværdien.
Det er endvidere skønnet, at en overskridelse af grænseværdien med en faktor 2 er tolerabel i kortere perioder, og recipientrisikoen ved denne overskridelse er valgt til 20 pct.
Vurderingen af måleresultaterne i forhold til grænseværdien må også ske under hensyntagen til, hvor stor spredning der er på de enkelte målinger.
Kravet om 6 målinger principielt på tilfældigt valgte dage i løbet af kontrolperioden, her et kalenderår, er opstillet ud fra en antagelse af en vis spredning i målingerne. Såfremt spredningen er større, end metoden forudsætter, må usikkerheden på bestemmelse af emission reduceres ved en forøgelse af stikprøveantallet i kontrolperioden. Forøgelsen bør ske i trin på 3, således at det første trin vil være fra 6 til 9 stikprøver.
Betegnes
- grænseværdien med »G«,
- kontrolgrænseværdien for den målte emission med »M1«,
- kontrolgrænseværdien for stikprøveantallet med »M2«,
- middelværdien af målingerne med »M«, og
- antallet af stikprøver med »N«,
kan der på grundlag af ovennævnte forudsætninger opstilles nedennævnte to regler for, om grænseværdien er overskredet, og om stikprøveantallet er tilstrækkeligt stort.
Grænseværdien (G) er overholdt, såfremt M (den målte værdi) er mindre end kontrolgrænseværdien for den målte emission, som beregnes således:
M1 = G x 37q
hvor q (den geometriske spredning) beregnes således:
1 SUM (log Mi )2 - ---( SUM log Mi )2 N q = kvadratrod ------------------------------------ N 5 (N -1)
Mi betegner de enkelte målinger.
Antallet af stikprøver er tilstrækkeligt stort, hvis M er mindre end kontrolgrænseværdien for stikprøveantallet, som beregnes således:
M2 = 2 x G x 19-q
I modsat fald er recipientbetingelsen ikke overholdt, og stikprøveantallet for næste kontrolperiode skal forøges med 3.
Det skal understreges, at emissionsgrænseværdien kun kan anses for overholdt, såfremt begge regler er opfyldt.
Er grænseværdireglen ikke opfyldt, medens stikprøvereglen er opfyldt, anses grænseværdien for overskredet.
Er hverken grænseværdireglen eller stikprøvereglen opfyldt, bør stikprøveantallet i næste kontrolperiode forøges samtidig med, at der sørges for nedbringelse af emissionen af den pågældende parameter.
Er grænseværdireglen opfyldt, medens stikprøvereglen ikke er opfyldt, bør det udover en forøgelse af stikprøveantallet i næste kontrolperiode medføre en forøget inspektion af det forureningsbegrænsende udstyr.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1997
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1997