TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere (Gennemførelse af EU-udleveringskonventionen)

DanmarkLov1997

Justitsministeriet

LOV nr 417 af 10/06/1997 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

§ 1. I lov nr. 249 af 9. juni 1967 om udlevering af lovovertrædere, som ændret ved § 1 i lov nr. 291 af 24. april 1996, foretages følgende ændringer: 1. § 3, stk. 1, affattes således: »Udlevering til en medlemsstat i Den Europæiske Union kan ske, hvis en handling, der svarer til den lovovertrædelse, for hvilken der søges udlevering, efter dansk ret kan medføre frihedsstraf i mindst 6 måneder. Udlevering til andre stater kan kun ske, hvis handlingen efter dansk ret kan medføre højere straf end fængsel i 1 år. Kan handlingen efter dansk ret medføre kortere frihedsstraf, kan udlevering dog ske, hvis der er overenskomst herom med den pågældende stat.« 2. I § 5 indsættes som stk. 3: 3. I § 9 indsættes som stk. 2: 4. I § 10, nr. 1, litra a, indsættes efter »§ 20«:», jf. dog § 10 a«. 5. Efter § 10 indsættes i kapitel 2: »§ 10 a. Ved udlevering til en medlemsstat i Den Europæiske Union kan den udleverede uden justitsministerens tilladelse drages til ansvar for andre strafbare handlinger begået før udleveringen end den, der er sket udlevering for, hvis strafforfølgningen eller straffuldbyrdelsen ikke indebærer, at den udleverede skal frihedsberøves. Den udleverede kan endvidere drages til ansvar uden justitsministerens tilladelse, hvis den pågældende har meddelt samtykke hertil i et retsmøde i den medlemsstat, hvortil udlevering er sket. Stk. 2. Den udleverede kan uden justitsministerens tilladelse videreudleveres til en tredje medlemsstat, hvis den pågældende i forbindelse med samtykke til udlevering til den medlemsstat, hvortil udlevering er sket, har meddelt samtykke til at blive draget til ansvar og blive udleveret videre til en tredje medlemsstat for andre strafbare handlinger begået før udleveringen end den, der er sket udlevering for, jf. § 18 c, stk. 1, 3. pkt. Videreudlevering kan også ske uden justitsministerens tilladelse, hvis den udleverede har meddelt samtykke til videreudlevering i et retsmøde i den medlemsstat, hvortil udlevering er sket.«

§ 2

§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli 1997. § 9, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, finder anvendelse i sager, hvor der er fremsat begæring om udlevering efter lovens ikrafttræden. De øvrige bestemmelser i loven finder anvendelse på begæringer om udlevering, der fremsættes efter, at EU-udleveringskonventionen er trådt i kraft mellem Danmark og vedkommende medlemsstat i Den Europæiske Union.

§ 3

§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan dog ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Givet på Christiansborg Slot, den 10. juni 1997, den 10. juni 1997 MARGRETHE R. Givet på Christiansborg Slot, den 10. juni 1997 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Frank Jensen

Metadata

Type
Lov
År
1997
Ikrafttrædelsesdato
8. september 2005