TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas (Afgiftsforhøjelser m.v.)

DanmarkLov1997

Skatteministeriet

LOV nr 443 af 10/06/1997 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

§ 1. I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996, foretages følgende ændringer: 1. I § 1, stk. 2, ændres »1 øre« til: »164 øre«. 2. I § 8, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »godtgjort« ordene: »eller kan fritages for«.

§ 2

(Stk. 8)

§ 2. Stk. 1. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren efter forhandling med miljø- og energiministeren. Skatteministeren kan efter forhandling med miljø- og energiministeren bestemme, at § 1 og § 2, stk. 2-5, 9 og 10, samt § 3 skal træde i kraft forud for lovens øvrige bestemmelser. § 1, nr. 2, kan dog tidligst træde i kraft den 1. januar 1998. Skatteministeren kan endvidere bestemme, at § 2, stk. 6-8, skal have virkning fra tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1. Stk. 2. Loven finder anvendelse på afgiftspligtig gas, der efter lovens ikrafttræden udleveres fra eller forbruges i registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet. Stk. 3. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvoraf der skal betales afgift. Stk. 4. Fra ikrafttrædelsen til den 31. december 2008 udgør afgiften 123 øre pr. (Nm3), jf. dog stk. 5. Stk. 5. For bygas, der udleveres fra eller forbruges i særlige bygasnet, der var etableret og i brug 1. januar 1997 og registreret efter § 3 i lov om afgift af naturgas og bygas, og for naturgas, der bruges til fremstilling af varme på H.C. Ørstedværket eller Svanemølleværket, udgør afgiften: Bygas Fra ikrafttrædelsen til 31. december 2000 ...................... 1 øre/(Nm3) Naturgas anvendt på H.C. Ørstedværket og Svanemølleværket Fra ikrafttrædelsen til 31. december 1997 ...................... 15 øre/(Nm3) 1. januar 1998 til 31. december 2000 ...................... 29 øre/(Nm3) Stk. 6. Fra ikrafttrædelsen af § 2, stk. 4, til 31. december 2000 kan nedenstående selskaber for hver afgiftsperiode indtil videre fradrage 1/12 af følgende: --------------------------------------------------------------------- Mio. kr. 1997 1998 1999 2000 --------------------------------------------------------------------- Hovedstadsregionens Naturgas I/S Fradrag ............................... 626 644 648 651 Naturgas Sjælland I/S Fradrag ............................... 195 200 201 202 Naturgas Fyn I/S Fradrag ............................... 111 106 106 108 Naturgas Syd I/S Fradrag ............................... 357 366 369 372 Naturgas Midt- Nord I/S Fradrag ............................... 393 372 342 324 --------------------------------------------------------------------- Stk. 7. Uudnyttet fradrag for en afgiftsperiode kan udnyttes i andre afgiftsperioder inden for samme kalenderår. Stk. 8. Fra ikrafttrædelsen af § 2, stk. 4, til 31. december 2000 reduceres de i stk. 6 nævnte fradrag forholdsmæssigt, såfremt de nævnte selskabers opgørelse af mængden af gas købt fra Dansk Naturgas A/S på betingelser fastsat i aftale af 4. juni 1987 imellem Dansk Naturgas A/S og de regionale naturgasselskaber i et kalenderår er mindre end: --------------------------------------------------------------------- Mio. (Nm3) --------------------------------------------------------------------- Hovedstadsregionens Naturgas I/S ........ 797 Naturgas Sjælland I/S ................... 282 Naturgas Fyn I/S ........................ 226 Naturgas Syd I/S ........................ 646 Naturgas Midt-Nord I/S .................. 667 ---------------------------------------------------------------------

skatmomsfradragselskab
§ 2

(Stk. 10)

Stk. 9. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan dog i perioden fra lovens ikrafttrædelse til 31. december 1997 få en andel af afgiften efter lov om afgift af naturgas og bygas tilbagebetalt af de i virksomheden forbrugte varer, der direkte eller indirekte er medgået til fremstilling af rumvarme eller varmt vand. Tilbagebetalingsandelen udgør 13 pct. fra ikrafttrædelsen til 31. december 1997. Stk. 10. Indtil den 31. december 1998 kan andre kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af bilaget til lov om afgift af naturgas og bygas, uanset bestemmelserne i § 8, stk. 2, i den nævnte lov og § 34, stk. 2, i lov om afgift af svovl beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtig naturgas og bygas, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som den tilsvarende andel, der følger af kontrakter indgået mellem gasleverandøren og kraftvarmeværket. Til fremstilling af elektricitet kan der dog højst henregnes en gasmængde, der svarer til energiindholdet i den fremstillede elektricitetsmængde divideret med 0,835.

moms
§ 3

§ 3. Forslag til lov om ændring af denne lov fremsættes inden 31. december 2000. pre_paragraph (Afgiftsforhøjelser m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Givet på Christiansborg Slot, den 10. juni 1997, den 10. juni 1997 MARGRETHE R.

Metadata

Type
Lov
År
1997
Ikrafttrædelsesdato
7. februar 2007