TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om aftale om regionalt kulturforsøg i Frederiksberg Kommune

BEK nr 46 af 21/01/1997

DanmarkBekendtgørelse1997

§ 1

Kulturministeren har den 18. december 1996 indgået aftale med Frederiksberg Kommune om et regionalt kulturforsøg i Frederiksberg Kommune.

§ 2

Frederiksberg Kommune modtager i forsøgsperioden en årlig kulturel rammebevilling til de kulturelle aktiviteter, der er omfattet af forsøgsaftalen.

Stk. 2

Frederiksberg Kommune kan med respekt af forsøgsaftalen råde over den kulturelle rammebevilling til kulturelle formål.

§ 3

Kulturministeren fraviger i forbindelse med forsøgsaftalen med Frederiksberg Kommune bestemmelserne i

  1. Lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 28. februar 1994, for så vidt angår

a) § 3, stk. 1, nr. 2, om at Statens Musikråd kan yde støtte til koncertvirksomhed, herunder spillesteder, festivaler, skolekoncerter og musikdramatik. En andel af de midler, der anvendes til støtte til koncertvirksomhed i musikforeninger og kirker, overføres i forsøgsperioden til Frederiksberg Kommunes kulturelle rammebevilling. Frederiksberg Kommune kan af rammebevillingen yde støtte til disse formål og fastsætte vilkårene herfor i forsøgsperioden.

b) § 3 c om reglerne for statens refusion på musikskoleområdet. Der udbetales ingen statslige refusioner til musikskoler i Frederiksberg Kommune i forsøgsperioden. Statens refusioner til musikskoler i Frederiksberg Kommune overføres i forsøgsperioden til Frederiksberg Kommunes kulturelle rammebevilling. Frederiksberg Kommune kan af rammebevillingen yde støtte til musikskolerne i Frederiksberg Kommune og fastsætte vilkårene herfor i forsøgsperioden. Musikskoleelevernes egen betaling må fortsat ikke overstige 1/3 af bruttoudgiften ved en musikskoles drift, og de vejlendende retningslinier for musikskoleundervisning samt de vejledende standardvedtægter for musikskoler, som kulturministeren har udarbejdet i samråd med Statens Musikråd, skal fortsat være retningsgivende for musikskolevirksomheden i Frederiksberg Kommune i forsøgsperioden.

  1. Lov om museer, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 31. august 1989, for så vidt angår

a) § 11, stk. 1, nr. 1 og 3, 1. pkt., nr. 4, 5, 8 og 9, 2. - 4. pkt., nr. 11 og 12, § 11, stk. 3 og § 12 om reglerne for opnåelse, bevarelse og fastsættelse af tilskud til statsanerkendte museer. Der udbetales ingen statslige tilskud til statsanerkendte museer i Frederiksberg Kommune i forsøgsperioden. De statslige tilskud til statsanerkendte museer i Frederiksberg Kommune overføres i forsøgsperioden til Frederiksberg Kommunes kulturelle rammebevilling. Frederiksberg Kommune kan af rammebevillingen yde støtte til museerne i Frederiksberg Kommune og fastsætte vilkårene herfor i forsøgsperioden. Frederiksberg Kommune kan således beslutte, at der skal gælde andre vilkår end fastsat i de nævnte bestemmelser.

b) § 34, stk. 3 og 4, om reglerne for Statens Museumsnævns rådighedssum. En andel af Statens Museumsnævns rådighedssum overføres i forsøgsperioden til Frederiksberg Kommunes kulturelle rammebevilling. Frederiksberg Kommune kan af rammebevillingen yde støtte til enkelte museer inden for kommunen og fastsætte vilkårene herfor i forsøgsperioden.

  1. Teaterloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 217 af 22. marts 1996, for så vidt angår

a) § 16 a og § 16 b om reglerne for statens tilskud til små storbyteatre. Der udbetales ingen statslige tilskud til små storbyteatre i Frederiksberg Kommune i forsøgsperioden. Statens tilskud til driften af små storbyteatre overføres i forsøgsperioden til Frederiksberg Kommunes kulturelle rammebevilling. Frederiksberg Kommune kan af rammebevillingen yde støtte til små storbyteatre i Frederiksberg Kommune og fastsætte vilkårene herfor i forsøgsperioden.

b) § 25 om reglerne for statsrefusion af kommunernes og amtskommunernes udgifter ved køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og opsøgende teater. Der udbetales ingen statrefusioner til disse formål i Frederiksberg Kommune i forsøgsperioden. Statens refusioner af kommunernes og amtskommunernes udgifter på dette område inden for Frederiksberg Kommune overføres i forsøgsperioden til Frederiksberg Kommunes kulturelle rammebevilling. Frederiksberg Kommune kan af rammebevillingen yde støtte til disse formål og fastsætte vilkårene herfor i forsøgsperioden.

  1. Lov nr. 1100 af 22. december 1993 om folkebiblioteker mv., for så vidt angår

a) § 17 om reglerne for statens tilskud til udvikling inden for folke- og skolebiblioteker. Der udbetales ingen statslige tilskud til udvikling inden for folkebibliotekerne i Frederiksberg Kommune i forsøgsperioden. Statens tilskud til udvikling inden for folkebibliotekerne i Frederiksberg Kommune overføres i forsøgsperioden til Frederiksberg Kommunes kulturelle rammebevilling. Frederiksberg Kommune kan af rammebevillingen yde støtte til formålet og fastsætte vikårene herfor i forsøgsperioden. Statens tilskud til skolebiblioteker, samt reglerne for fordeling og administration heraf, berøres ikke af dette.

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1997.

Stk. 2

Den i § 1 nævnte aftale har virkning fra den 1. januar 1997 og bortfalder den 31. december 1999.

Stk. 3

Aftalen vil være fremlagt de samme steder som kommunalbestyrelsens mødedagsordner, jf. lov om kommuners styrelelse § 8, stk. 6.

pre_paragraph I medfør af § 7 i lov nr. 1085 af 20. december 1995 om regionale kulturforsøg, meddeles:


Kulturministeriet, den 21. januar 1997, den 21. januar 1997

/Ebbe Lundgaard Tina Overgaard/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1997
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1997