Bekendtgørelse om Danmarks Skibskreditfond

Danmarks Skibskreditfond er en selvejende institution (fond).

Det er fondens formål at drive skibsfinansieringsvirksomhed. Denne virksomhed omfatter finansiering af:

a) nybygning og ombygning af skibe samt

b) køb, salg og refinansiering af skibe.

Fonden kan midlertidigt drive anden virksomhed til afvikling af forud indgåede engagementer. Indberetning herom skal gives til Finanstilsynet.

Fonden kan helt eller delvis udøve sin skibsfinansieringsvirksomhed gennem datterselskaber underlagt tilsyn af Finanstilsynet.

Fonden kan stille garantier i overensstemmelse med formålet for fondens virke.

Skibsfinansiering kan ydes alene af fonden eller ved medfinansiering fra andre kreditinstitutter. Fonden kan deltage på tilsvarende måde i andre kreditinstitutters skibsfinansieringsvirksomhed.

Inden aftaler om medfinansiering kan indgås, skal Finanstilsynet godkende de i stk. 1 anførte kreditinstitutter, medmindre disse er underlagt tilsyn.

Fondens långivning i forbindelse med deltagelse i andre kreditinstitutters skibsfinansieringsvirksomhed, jf. stk. 1, 2. pkt., kan højest udgøre 25% af fondens egenkapital eksklusiv garantikapital.

Obligationsudstedelse, virksomhed m.v.

Obligationsudstedelse, virksomhed m.v.

Fondens långivning sker på grundlag af udstedelse af obligationer, udlån af fondens egenkapital, jf. dog § 11, samt optagelse af lån på penge- og kapitalmarkeder.

Af fondens samlede långivning skal mindst 10% af kreditrisikoen overtages af andre kreditinstitutter, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt., eller fonden skal modtage statsgaranti, garanti fra pengeinstitut eller forsikringsselskab.

Ved forhåndslån forstås lån til brug for finansiering af ny- eller ombygning af skibe.

Løbetiden for de af fonden ydede lån kan højest udgøre 15 år fra lånets udbetalingstidspunkt og for forhåndslån højst 4 år. Fastsættelse af løbetiden for lån skal ske under behørig hensyntagen til skibstypens gennemsnitlige levetid og det konkrete skibs alder og stand m.v.

Fonden fastsætter de nærmere vilkår for sin udlånsvirksomhed.

Værdiansættelse, sikkerheder m.v.

Værdiansættelse, sikkerheder m.v.

Fonden yder lån mod sikkerhedsstillelse.

Fonden fastsætter en værdi af skibet eller skibene til brug for sikkerhedsstillelsen.

Værdiansættelsen til brug for sikkerhedsstillelsen sker på grundlag af en af fonden foretaget eller godkendt vurdering.

Værdiansættelsen til brug for sikkerhedsstillelsen skal ligge inden for det beløb, som en kyndig erhverver med kendskab til de særlige pris- og markedsvilkår for den pågældende type skib må skønnes at ville betale for skibet. Forhold, der betinger en særlig høj pris, må ikke indgå i værdiansættelsen.

Fonden skal ved værdiansættelsen til brug for sikkerhedsstillelsen tage hensyn til eventuel risiko for ændringer i markeds- og strukturforhold.

Skibets værdi til brug for sikkerhedsstillelsen skal fastsættes på tidspunktet for tilbudsgivningen eller senest ved lånets udbetaling.

Fonden skal udarbejde retningslinier for debitorskifte ved fravigelse af stk. 1. Retningslinierne skal godkendes af Finanstilsynet.

Fonden kan yde lån mod registreret panteret i det finansierede skib inden for 70% af værdien af skibet fastsat til brug for sikkerhedsstillelsen.

Panteretten inden for 70% af værdien fastsat til brug for sikkerhedsstillelsen af det finansierede skib kan frafaldes mod, at der

a) stilles anden sikkerhed af særlig god bonitet, jf. § 10, eller

b) at der foretages merbelastning af fondens solvens, jf. § 13, stk. 2.

Fonden kan endvidere yde lån mod registreret panteret i andre skibe end det finansierede, såfremt de til sikkerhed stillede skibe har ikke-belånt værdi inden for 70% af det enkelte skibs værdi fastsat til brug for sikkerhedsstillelsen.

Långivning ud over 70% af det finansierede skibs værdi fastsat til brug for sikkerhedsstillelsen kan ydes mod, at der for denne del af lånet

a) stilles anden sikkerhed af særlig god bonitet, jf. § 10, eller

b) foretages merbelastning af fondens solvens, jf. § 13, stk. 2.

Fonden yder forhåndslån mod, at der

a) stilles sikkerhed af særlig god bonitet, jf. § 10, eller

b) foretages merbelastning af fondens solvens, jf. § 13, stk. 2.

Som sikkerhed af særlig god bonitet kan efter nøje prøvelse og forsigtig vurdering i hvert enkelt tilfælde anvendes dansk statsgaranti, garanti fra dansk eller udenlandsk bank, sparekasse eller forsikringsselskab, obligationer noteret på Københavns Fondsbørs eller lignende sikkerheder.

Midlernes anbringelse m.v.

Midlernes anbringelse m.v.

Mindst 65% af fondens egenkapital eksklusiv garantikapital skal være anbragt i børsnoterede obligationer opgjort til kursværdi eller i indeståender i kreditinstitutter.

Fonden skal udarbejde regler for fondens anvendelse af finansielle instrumenter, styring af likviditet, påtagelse af rente- og valutarisici m.v. De udarbejdede regler skal godkendes af Finanstilsynet.

Fondens samlede finansieringsbehov som følge af løbetidsforskelle mellem oplån og udbetalte lån må på intet tidspunkt overstige 100% af fondens egenkapital.

Fonden skal have en samlet positiv overskudslikviditet inden for den førstkommende 3 måneders periode.

Overtrædelse af stk. 1-3 skal straks meddeles Finanstilsynet. Finanstilsynet kan under særlige omstændigheder give en bestemt tidsfrist til atter at overholde grænserne.

Reservekrav, kapitaldækning m.v.

Reservekrav, kapitaldækning m.v.

Fondens egenkapital ifølge det seneste godkendte årsregnskab, jf. dog stk. 5, skal til enhver tid udgøre mindst 10% af fondens samlede cirkulerende obligationsmasse og øvrige forpligtelser, jf. stk. 4, med fradrag af anden sikkerhed af særlig god bonitet, jf. § 10.

I de tilfælde hvor der foretages merbelastning af fondens solvens, skal långivningen ved solvensberegningen fradrages i fondens egenkapital.

Kapitalandele i et andet kredit- eller finansieringsinstitut skal ved solvensberegningen fradrages i fondens egenkapital, jf. stk. 1.

Til øvrige forpligtelser henføres fondens optagelse af lån på danske og internationale penge- og kapitalmarkeder samt garantiforpligtelser.

Fondens egenkapital skal reduceres med årets løbende underskud.

Hvis et medlem af fondens styrelse, direktion eller revision må formode, at fonden ikke opfylder solvenskravet, jf. stk. 1, skal de pågældende straks meddele dette til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan fastsætte en frist, inden for hvilken solvenskravet skal være opfyldt.

Ledelse

Ledelse

Senest en måned efter ansættelse, valg og afgang af direktører, revisorer og bestyrelsesmedlemmer skal meddelelse herom være modtaget i Finanstilsynet.

Fondens bestyrelse og direktion forestår ledelsen af selskabets anliggender. Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af fondens virksomhed. Direktionen varetager den daglige ledelse af fonden.

Fondens bestyrelse skal udfærdige skriftlige retningslinier for fondens væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion fastlægges.

Et eksemplar af retningslinierne skal indsendes til Finanstilsynet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle ændringer.

Fonden skal have:

1. en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,

1. skriftlige forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder og

1. fyldestgørende interne kontrolprocedurer.

Regnskab og revision

Regnskab og revision

Fonden udarbejder for hvert regnskabsår et årsregnskab bestående af resultatopgørelse, balance, noter og årsberetning. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af fondens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling samt resultat.

Årsregnskabet skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabspraksis.

Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med følgende almindelige principper:

1. fonden formodes at fortsætte sin virksomhed,

1. værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til det næste,

1. værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især således,

a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet, medtages,

b) at der tages hensyn til alle forudseelige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet udarbejdes, og

c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste,

1. der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunkt,

1. aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig, og

1. åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående år.

De almindelige principper i stk. 2 og 3 kan fraviges i undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og behørigt begrundes tillige med angivelse af deres indvirkning på fondens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling og resultat.

Årsberetningen skal indeholde en redegørelse for udviklingen i fondens økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives hver for sig og om muligt med beløbsangivelse.

Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af

1. betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning,

1. fondens forventede udvikling og

1. væsentlige udviklingsaktiviteter.

Fonden skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for fondens fortsatte virksomhed. De valgte revisorer skal påse, at fonden overholder denne forpligtelse.

Årsregnskabet skal revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret.

Over revisorernes arbejde føres en revisionsprotokol.

Revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet skal indeholde en redegørelse for fondens 10 største engagementer. Beskrivelsen skal indeholde oplysninger om engagementets størrelse, indlagte sikkerheder og deres skønnede værdi, evt. hensættelser på engagementet samt debitors økonomiske forhold. Revisorerne skal endvidere oplyse om deres vurdering af risikoen på engagementet under hensyntagen til samtlige foreliggende forhold.

Revisionsprotokollen skal tillige indeholde oplysninger om, hvorvidt fondens forretningsgange er betryggende.

Fondens datterselskabers årsregnskaber skal revideres af de samme revisorer, som reviderer fondens årsregnskaber.

Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet i stk. 1.

Det reviderede og af bestyrelsen godkendte og underskrevne årsregnskab skal senest 8 dage efter bestyrelsens godkendelse og senest 3 måneder efter regnskabsperiodens afslutning være modtaget i Finanstilsynet. En kopi af revisionsprotokollen skal samtidig indsendes til Finanstilsynet.

Dirigenten for repræsentantskabsmødet, hvor årsregnskabet er forelagt til godkendelse, skal straks efter repræsentantskabsmødet give Finanstilsynet oplysning, om årsregnskabet er vedtaget uden ændringer.

Fonden skal senest 3 måneder efter regnskabsperiodens afslutning indsende halvårsregnskab til Finanstilsynet.

Tilsyn m.v.

Tilsyn m.v.

Finanstilsynet påser overholdelsen af lov om et skibsfinansieringsinstitut samt regler udfærdiget i medfør af denne lov.

Fonden skal på forlangende meddele Finanstilsynet enhver oplysning om fondens forhold.

Fonden afholder statens udgifter ved tilsynet. Bidraget fastsættes af Finanstilsynet i forhold til de medgåede ressourcer ved tilsynet, men kan dog ikke fastsættes lavere end 1.000 kr. årligt. Bidrag kan inddrives ved udpantning.

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. juni 1997.

§ 1, stk. 4 i bekendtgørelsen gælder alene for datterselskaber etableret efter ikrafttrædelsesdatoen.

§ 3, stk. 2 gælder alene for lånetilbud afgivet efter denne bekendtgørelses ikrafttræden og skal først være opfyldt fra den 31. december 1998.

Erhvervsministeriet, den 4. juni 1997, den 4. juni 1997

/Jan Trøjborg Henrik Dahl Sørensen/