TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om fiskeri og fredningsbælter i Nissum Fjord

BEK nr 497 af 16/06/1997

DanmarkBekendtgørelse1997

§ 1

Bekendtgørelsen finder anvendelse på Nissum Fjord herunder Færgeløbet og Inderfjorden indtil Sundbroen samt Bøvling Fjord og Felsted Kog.

Stk. 2

Nissum Fjord afgrænses mod Nordsøen af fredningsbæltet i § 6. Fredning af laks og ørred

§ 2

I Nissum Fjord fastsættes en fredningstid for laks og ørred fra 15. august til 15. april, begge dage incl.

Stk. 2

Laks og ørred må i fredningstiden ikke fiskes, landes, opbevares, sælges, udbydes til salg eller på anden måde omsættes mod eller uden vederlag.

Stk. 3

Fangede laks eller ørred, skal i fredningstiden straks genudsættes i frit vand, så vidt muligt i levende tilstand. Udsættelsen skal ske på en sådan måde, at fiskene ikke genfanges af redskabet. Generelle regler om ruser og nedgarn

§ 3

Fiskeri med ruseredskaber, herunder bundgarn, dog ikke kasteruser, er forbudt i perioden 15. marts til 31. maj, begge dage inklusive.

Stk. 2

Erhvervs- og bierhvervsfiskere kan efter anmeldelse til fiskerikontrollen fiske med ruseredskaber, herunder bundgarn, når hovedgarnet i redskabet sænkes mindst 30 cm under den til enhver tid værende vandoverflade. Ved pæleruser uden hovedgarn skal radgarnet være sænket tilsvarende.

Stk. 3

Hvert år kan Fiskeridirektoratet give dispensation fra stk. 1 og 2 til maksimalt 7 bestemte sildebundgarn, der placeres på nærmere angivende positioner, og anvendes af personer registreret som erhvervsfiskere i henhold til saltvandsfiskerilovens § 3. Dispensationen kan meddeles til erhvervsfiskere, der har et væsentligt fiskeri med faststående redskaber på fjorden. I tvivlstilfælde afgør Fiskeridirektoratet, om et redskab er et sildebundgarn omfattet af denne bestemmelse.

Stk. 4

Retten til en bundgarnsplads i henhold til andre regler kan ikke fortabes i perioden nævnt i stk. 1, på grund af der ikke sættes fiskende garn.

§ 4

Det er forbudt at anvende nedgarn, flydegarn og lignende garnredskaber med en maskestørrelse mindre end 30 mm (halvmaske) i perioden 15. marts til 31. maj. Fredningsbælter

§ 5

Ved udløbet af Storåen i Felsted Kog, fastlægges et udvidet fredningsbælte, omfattende vandområdet Svælget og ud til linien 8 grader 17,3' Ø, hvor alt fiskeri er forbudt.

Stk. 2

Der fastsættes ingen gennemgangsstrækning i henhold til saltvandsfiskerilovens § 25, stk. 1, 2. pkt., ved fredningsbæltet nævnt i stk. 1.

§ 6

Ved udløbet af Nissum Fjord ved Thorsminde Kanalen i Nordsøen, må intet fiskeri, bortset fra fiskeri med stang og snøre, finde sted nærmere end 750 meter, regnet fra udløbet ved læmolernes yderste vestlige ende.

Stk. 2

Reglerne i § 2 om fredningstid, omsætningsforbud og genudsætning finder tilsvarende anvendelse i området nævnt i stk. 1.

§ 7

I overgangen mellem Ydrefjord og Mellemfjord (Smallen), nord for Fjandø, fastsættes en særlig gennemgangszone, der afgrænses af følgende koordinater:

  1. 56 grader 21,83' N 008 grader 10,10' Ø
  1. 56 grader 20,90' N 008 grader 12,60' Ø
  1. 56 grader 20,60' N 008 grader 12,10' Ø
  1. 56 grader 21,40' N 008 grader 09,70' Ø
Stk. 2

Tilsvarende fastsættes en særlig gennemgangszone i overgangen mellem Felsted Kog og Mellemfjord, samt i den nordlige del af Felsted Kog, afgrænset af følgende koordinater:

  1. 56 grader 20,00' N 008 grader 14,00' Ø
  1. 56 grader 20,20' N 008 grader 15,70' Ø
  1. 56 grader 18,50' N 008 grader 17,70' Ø
  1. 56 grader 19,30' N 008 grader 14,40' Ø
  1. 56 grader 19,70' N 008 grader 13,70' Ø
Stk. 3

I de særlige gennemgangszoner i stk. 1 og 2 er alt fiskeri forbudt. Erhvervs- og bierhvervsfiskere kan dog efter anmeldelse til fiskerikontrollen fiske med ruseredskaber, når de er monteret med spærrenet med en maskevidde på højst 75 mm (halvmaske) eller tilsvarende stoprist. Redskaberne skal i perioden 15. marts til 31. maj sænkes efter reglerne i § 3.

§ 8

Intet fiskeri må finde sted nærmere end 500 meter fra udløbet af følgende vandløb:

  1. Færgeløbets udløb (Bøvling Fjord).
  1. Faare Mølle Å (Bøvling Fjord).
  1. Damhus Å (Mellemfjord).
  1. Landkanalens afvanding fra Husby Sø (Felsted Kog).
  1. Flynder Å ved Sundbroen (Indfjorden).
  1. Sønder Sunds udløb (Indfjorden).
Stk. 2

Der fastsættes ingen gennemgangsstrækning i henhold til saltvandsfiskerilovens § 25, stk. 1, 2. pkt., ved fredningsbælterne nævnt i stk. 1.

§ 9

Intet fiskeri må udøves på strækningen fra afvandingsslusen indtil 300 meter øst for Grunden i fjorden i et løb af 500 meters bredde. Nord- og sydgrænsen for dette område er afmærket med båker, som er opstillet på de oppumpede sandbarrer i fjorden nord og syd for afvandingsslusen.

Stk. 2

Uanset reglen i stk. 1 gælder følgende:

  1. I tiden fra 1. september kl. 10.00 til 10. november kl. 24.00 er det tilladt i hele strømmens længde at udsætte ålegarn, når der midt i strømmen holdes et frit løb åbent på 200 meters bredde regnet 100 meter til hver side af båkelinien, som angiver sejlløbet til Thorsminde.
  1. Når afvandingsslusen er lukket på grund af vejrforholdene, tillades i samme tidsrum fiskeri med ålebundgarn på hele området under hensynstagen til havnemyndighedernes regler for sejlads. Pæle og faste redskabsdele skal dog fjernes sammen med redskabet.
  1. I tiden 1. september til 1. marts tillades fiskeri efter skrubber med nedgarn inden for afvandingsslusen i fredningsområdet.
Stk. 5

I området inden for en afstand af 50 meter af afvandingsslusen på dennes vestside er alt fiskeri forbudt.

Stk. 6

I området fra 50 meter fra afvandingsslusen og udefter til havnemolernes yderste, vestlige ende er alt fiskeri forbudt, dog tillades fiskeri med stang og snøre, men ikke fiskeri med huggeredskaber (rykfiskeri).

§ 10

Intet faststående redskab må udsættes:

  1. I et 300 meter bredt løb, der går mod sydøst fra den østlige ende af det i § 9 nævnte løb, gennem Vesterfjord, Smallen, Mellemfjord og så langt ud i Feldsted Kog, som der sættes faststående redskaber. Fra Pumperenden dog således, at løbet regnes fra 100 meter nordøstlig og 200 meter sydvestlig for en linie trukket fra midten af Pumperenden til skorstenen på Ulfborg fjernvarmeværk.
  1. I et 150 meters bredt løb, der skal føre mod nord ligeledes fra den østlige ende af det i § 9 nævnte løb, gennem Vesterfjord mellem Rønsodde og Mindeodde og videre nord på gennem Dybet til Grunden på fjordens nordside.
  1. I et løb af 125 meters bredde fra Dybet i Vesterfjord mod øst gennem Lille Dyb, Færgeløbet og Indfjorden til en linie, der af fiskeridirektoratet afmærkes med 2 båker på land på nordsiden af Indfjorden.
  1. I et løb af 50 meters bredde (25 meter på hver side) af en linie Færgeløbet - Møborg kirke indtil Grundene ved østenden og derfra i et 50 meter bredt løb til fredningsbæltet ved Flynder Å's udløb.
  1. På strækningen fra Dybet i Felsted Kog gennem Kedelen i et løb af 60 meters bredde.

§ 11

Øvrige fredningsbælter i fjorden eksisterer i henhold til reglerne i saltvandsfiskeriloven.

§ 12

En kortskitse der viser fredningsbælterne og de særlige gennemgangszoner nævnt i §§ 5 - 10, er trykt som bilag til bekendtgørelsen. Straf- og ikrafttrædelse

§ 13

Overtrædelse af bestemmelserne i § 2, § 3, stk. 1 og 2, § 4, § 5, stk. 1, § 6, § 7, stk. 3, jfr. stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, og § 10 straffes med bøde.

§ 14

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 15. august 1997 og gælder indtil den 15. august 2002.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 71 af 2. marts 1977 om et udvidet fredningsbælte ved Storåens udløb i Felsted Kog (Nissum fjord), bekendtgørelse nr. 120 af 24. marts 1983 om fredningsbælterne i Nissum Fjord, herunder Felsted Kog, Inderfjorden og Mellemfjord. Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri, den 16. juni 1997 Henrik Dam Kristensen / Michael Nakskov

pre_paragraph I medfør af § 25, § 26, stk. 3 og 4, § 27, nr. 2 , 3 og 5, § 32, stk. 2, og § 42, stk. 2, i lov om saltvandsfiskeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 29. september 1993, som ændret ved lov nr. 1082 af 22. december 1993, fastsættes : Anvendelsesområde

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1997
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1997