TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om aftale om regionalt kulturforsøg i Sønderjyllands Amtskommune

BEK nr 5 af 08/01/1997

DanmarkBekendtgørelse1997

§ 1

Kulturministeren har den 18. december 1996 indgået aftale med Sønderjyllands Amtskommune om et regionalt kulturforsøg i Sønderjyllands Amtskommune.

§ 2

Sønderjyllands Amtskommune modtager i forsøgsperioden en årlig kulturel rammebevilling til de kulturelle aktiviteter, der er omfattet af forsøgsaftalen.

Stk. 2

Sønderjyllands Amtskommune kan med respekt af forsøgsaftalen råde over den kulturelle rammebevilling til kulturelle formål.

§ 3

Kulturministeren fraviger i forbindelse med forsøgsaftalen med Sønderjyllands Amtskommune bestemmelserne i

  1. Lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 28. februar 1994, for så vidt angår

a) § 3, stk. 1, nr. 2, om at Statens Musikråd kan yde støtte til koncertvirksomhed, herunder spillesteder, festivaler, skolekoncerter og musikdramatik. En andel af de midler, der anvendes til støtte til koncertvirksomhed i musikforeninger og kirker, overføres i forsøgsperioden til Sønderjyllands Amtskommunes kulturelle rammebevilling. Sønderjyllands Amtskommune kan af rammebevillingen yde støtte til disse formål og fastsætte vilkårene herfor i forsøgsperioden.

  1. Lov om museer, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 31. august 1989, for så vidt angår

a) § 11, stk. 1, nr. 1 og 3, 1. pkt., nr. 4, 5, 8 og 9, 2. - 4. pkt., nr. 11 og 12, § 11, stk. 3, § 12 og § 13, stk. 1, om reglerne for opnåelse, bevarelse og fastsættelse af tilskud til statsanerkendte museer. Der udbetales ingen statslige tilskud til de af aftalen omfattede museer i Sønderjyllands Amtskommune i forsøgsperioden. De statslige tilskud til de pågældende museer Sønderjyllands Amtskommune overføres i forsøgsperioden til Sønderjyllands Amtskommunes kulturelle rammebevilling. Sønderjyllands Amtskommune kan af rammebevillingen yde støtte til museerne i Sønderjyllands Amtskommune og fastsætte vilkårene herfor i forsøgsperioden. Sønderjyllands Amtskommune kan således beslutte, at der skal gælde andre vilkår end fastsat i de nævnte bestemmelser.

b) § 17, § 18, § 20 og § 21 om reglerne for museumsråd. Som led i forsøget kan Sønderjyllands Amtskommune ændre rådets sammensætning og opgaver. Der udbetales ingen statslige tilskud til amtsmuseumsrådet i Sønderjyllands Amtskommune i forsøgsperioden. Det statslige tilskud til amtsmuseumsrådet overføres i forsøgsperioden til Sønderjyllands Amtskommunes kulturelle rammebevilling. Sønderjyllands Amtskommune kan af rammebevillingen yde støtte til amtsmuseumsrådet og fastsætte vilkårene herfor i forsøgsperioden.

c) § 34, stk. 3 og 4, om reglerne for Statens Museumsnævns rådighedssum. En andel af Statens Museumsnævns rådighedssum overføres i forsøgsperioden til Sønderjyllands Amtskommunes kulturelle rammebevilling. Sønderjyllands Amtskommune kan af rammebevillingen yde støtte til enkelte museers løsning af særlige opgaver og midlertidig støtte til enkelte museer inden for amtskommunen og fastsætte vilkårene herfor i forsøgsperioden.

  1. Teaterloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 217 af 22. marts 1996, for så vidt angår

a) § 24, stk. 2 om reglerne for teaterabonnementsordningen. Der udbetales ingen statslige tilskud til teaterabonnementsordningen i Sønderjyllands Amtskommune i forsøgsperioden. Statens tilskud til teaterabonnementsordningen overføres i forsøgsperioden til Sønderjyllands Amtskommunes kulturelle rammebevilling. Sønderjyllands Amtskommune kan af rammebevillingen yde støtte til teaterabonnementsordningen i Sønderjyllands Amtskommune og fastsætte vilkårene herfor i forsøgsperioden.

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. januar 1997.

Stk. 2

Den i § 1 nævnte aftale har virkning fra den 1. januar 1997 og bortfalder den 31. december 1999.

Stk. 3

Aftalen vil være fremlagt de samme steder som kommunalbestyrelsens mødedagsordner, jf. lov om kommuners styrelelse § 8, stk. 6.

pre_paragraph I medfør af § 7 i lov nr. 1085 af 20. december 1995 om regionale kulturforsøg meddeles:


Kulturministeriet, den 8. januar 1997, den 8. januar 1997

/Ebbe Lundgaard Tina Overgaard/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1997
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1997