Bekendtgørelse om uddannelse til uddannelses- og erhvervsvejleder ved erhvervsskolerne

Formålet med uddannelsen er, at deltageren får det vejledningsfaglige grundlag for at arbejde som uddannelses- og erhvervsvejleder ved en erhvervsskole. Uddannelsen skal bidrage til deltagerens professionelle og personlige udvikling og give forudsætninger for efter- og videreuddannelse inden for vejledningsområdet.

Efter endt uddannelse skal deltageren kunne anvende vejledningsfaglig teori og metode i forbindelse med sin vejledning af unge og voksne og kunne bidrage til den videre udvikling af vejledningen. Uddannelsen lægger særlig vægt på at kvalificere deltageren til at give individuel og personlig vejledning.

Deltageren skal opnå færdighed i

1. at vælge indhold og metode samt materiale til vejledning på grundlag af den aktuelle vejlednings formål og målgruppens eller den enkelte elevs eller studerendes behov og forudsætninger,

1. at vurdere personlige, uddannelses- og erhvervsmæssige muligheder hos den enkelte elev eller studerende og understøtte udviklingen heraf,

1. at analysere og vurdere væsentlige udviklingstendenser i uddannelsessystemet og uddannelsespolitikken,

1. at identificere væsentlige udviklingstendenser i erhvervslivet og på arbejdsmarkedet samt at analysere og vurdere de tilknyttede forandringer i beskæftigelsesmuligheder, jobindhold og kvalifikationskrav og

1. at analysere og vurdere vejlederens særlige rolle og funktion i forhold til den enkelte elev eller studerende, skolen og det øvrige samfund.

Uddannelsen har for deltageren en samlet varighed svarende til 14 uger på fuld tid. Uddannelsen tilrettelægges normalt over 5 semestre.

Uddannelsen tilrettelægges med udgangspunkt i, at deltageren har en pædagogisk uddannelse. Deltageren inddrages i den nærmere planlægning af undervisningens indhold og valg af arbejdsformer.

Uddannelsen består af 4 faglige områder, som vægtes lige meget:

1. Vejledningsteori og -metodik, jf. § 4.

1. Uddannelsessystemet, jf. § 5.

1. Erhvervsliv og arbejdsmarked, jf. § 6.

1. Vejledningens rolle og funktion, jf. § 7.

Mål og indhold

Mål og indhold

Inden for det faglige område Vejledningsteori og -metodik skal deltageren erhverve sig:

1. Indsigt i forskellige vejledningsfaglige teorier, hovedopfattelser og metoder.

1. Indsigt i forskellige modeller for udvikling, planlægning, organisering, gennemførelse, evaluering og kvalitetsudvikling af vejledning.

1. Viden om forskellige grupper af elever og studerende og deres særlige ønsker, behov og forudsætninger, herunder viden om forskelle, der skyldes køn eller etnisk oprindelse.

1. Almindelig indsigt i typiske økonomiske, sociale og personlige forhold af betydning for elevernes og de studerendes valg af uddannelse, uddannelsesforløb og erhvervsvalg.

Inden for det faglige område Uddannelsessystemet skal deltageren erhverve sig:

1. Indsigt i det danske uddannelsessystems opbygning, muligheder og krav, herunder særlig indsigt i uddannelserne på erhvervsskolerne og videreuddannelsesmuligheder i forbindelse hermed.

1. Kendskab til mulighederne for uddannelse i udlandet.

1. Indsigt i såvel trykte som elektronisk baserede informationskilder om uddannelsesmuligheder i Danmark og udlandet.

Inden for det faglige område Erhvervsliv og arbejdsmarked skal deltageren erhverve sig:

1. Kendskab til arbejdsmarkedets opbygning og indsigt i centrale udviklingstendenser i erhvervslivet og på arbejdsmarkedet.

1. Kendskab til de forskellige branchers og virksomhedstypers rekrutteringsmåder, oplæringsformer og karrieremønstre og til beskæftigelsesmuligheder i udlandet.

1. Kendskab til elevers og studerendes retsstilling i vekselvirkende uddannelser.

1. Indsigt i såvel trykte som elektronisk baserede informationskilder om beskæftigelsesmuligheder i Danmark og udlandet.

1. Kendskab til modeller for samarbejde mellem skole, erhvervsliv og arbejdsmarked i lokalområdet.

Inden for det faglige område Vejledningens rolle og funktion skal deltageren erhverve sig:

1. Indsigt i vejledningens formål og arbejdsområdets problemfelter og afgrænsning.

1. Kendskab til juridiske og etiske spørgsmål i relation til vejledning, herunder særligt i relation til individuel og personlig vejledning.

1. Kendskab til relevante henvisningsmuligheder for spørgsmål, der ligger uden for vejledningens område.

1. Kendskab til vejledningens organisering og vejledersamarbejde lokalt, regionalt og nationalt.

Afslutningsprojekt og eksamen

Afslutningsprojekt og eksamen

Uddannelsen munder ud i et afslutningsprojekt, hvor deltageren selvstændigt eller i samarbejde med andre deltagere arbejder med en vejledningsfaglig problemstilling efter eget valg. Projektet afsluttes med en rapport, som skal vise, at deltageren kan anvende den viden, der er erhvervet under uddannelsen, og kan inddrage relevant teori i behandlingen af problemstillingen.

Uddannelsen afsluttes med en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i den skriftlige rapport, jf. § 8.

Der gives en samlet karakter for rapporten og præstationen under den mundtlige prøve. Karakteren gives ud fra en helhedsvurdering. Ved gruppeprøver gives der individuel karakter til hver enkelt af deltagerne.

Ved bedømmelsen benyttes 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Den uddannelsesinstitution, der gennemfører uddannelsen, udpeger en eksaminator og en censor til at bedømme prøven, jf. dog stk. 2. Eksaminator udpeges normalt blandt de undervisere, der har undervist eller vejledt deltageren i forbindelse med afslutningsprojektet.

Undervisningsministeriet kan udpege særlige censorer, der som led i ministeriets tilsyn med uddannelsen træder i stedet for censorer udpeget af uddannelsesinstitutionen.

Ministeriet meddeler uddannelsesinstitutionen, til hvilke prøver ministeriet har udpeget særlige censorer. Meddelelsen sker normalt senest 2 måneder før, den pågældende prøve afholdes.

En deltager, som ikke har bestået den afsluttende prøve, kan inden for det følgende år deltage i en ny prøve (omprøve). Deltageren kan kun deltage i den afsluttende prøve 2 gange, jf. dog stk. 3.

Til omprøven udpeges en ny censor, der ikke har medvirket ved deltagerens tidligere prøve, jf. § 10.

Hvis særlige forhold taler for det, kan den uddannelsesinstitution, der gennemfører uddannelsen, tillade, at en deltager uanset begrænsningen efter stk. 1 deltager i yderligere en omprøve.

Uddannelsesinstitutionen udsteder bevis, når deltageren har bestået den afsluttende prøve, jf. § 9.

Det skal fremgå af beviset hvilke dele af uddannelsen, deltageren eventuelt er fritaget for efter § 15, og hvilken uddannelse eller tidligere beskæftigelse, der har begrundet fritagelsen.

Til deltagere, der afbryder uddannelsen, udsteder institutionen dokumentation for gennemførte dele af uddannelsen.

Klager

Klager

Deltageren kan senest to uger efter afholdelsen af den afsluttende prøve klage til uddannelsesinstitutionen over den opnåede bedømmelse. Klagen skal være skriftlig.

Uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse efter at have indhentet udtalelse fra eksaminator og censor. Afgørelsen skal være skriftlig og begrundet og meddeles til klageren hurtigst muligt og senest 4 uger efter modtagelsen af klagen.

Hvis klagen imødekommes, skal uddannelsesinstitutionen tilbyde klageren omprøve på grundlag af det samme projekt. Eksaminator og censor ved omprøven må ikke have deltaget i den påklagede bedømmelse. Omprøven afholdes snarest muligt.

Klager over uddannelsesinstitutionens afgørelser efter bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisningsministeriet. Klagen indgives til institutionen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Hvis klagen ikke tages til følge af uddannelsesinstitutionen, og klageren fastholder klagen, videresender institutionen klagen til Undervisningsministeriet ledsaget af en udtalelse og sagens akter.

Ved klage over uddannelsesinstitutionens afgørelse efter § 13, stk. 2, kan Undervisningsministeriet pålægge uddannelsesinstitutionen at give klageren tilbud om en ny prøve, jf. § 13, stk. 3. Ministeriet kan ikke ændre bedømmelsen.

Merit m.v.

Merit m.v.

Den uddannelsesinstitution, der gennemfører uddannelsen, kan godkende, at deltageren fritages for dele af undervisningen. Der kan ikke fritages for afslutningsprojektet eller den afsluttende prøve efter §§ 8 og 9.

Ved fritagelsen tages der i videst mulig omfang hensyn til deltagerens uddannelse og tidligere beskæftigelse.

Den uddannelsesinstitution, der udbyder uddannelsen, fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer de nærmere regler for uddannelsen i en studieordning.

Studieordningen skal indeholde:

1. En beskrivelse af uddannelsens struktur og forløb.

1. Nærmere fastlæggelse af de faglige områders indhold.

1. Nærmere bestemmelser om eksamen og prøver, herunder om afholdelse af sygeeksamen og omprøve.

Undervisningsministeriet kan tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som led i forsøg. Tilladelsen gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.

Undervisningsministeriet kan endvidere i enkelte tilfælde dispensere fra bekendtgørelsens regler, når det findes begrundet i særlige forhold. Dispensation gives på grundlag af en indstilling fra uddannelsesinstitutionen.

Ikrafttrædelses- og overgangsregler

Ikrafttrædelses- og overgangsregler

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1997

Cirkulære nr. 136 af 19. august 1993 om uddannelse ved Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse af uddannelses- og erhvervsvejledere ophæves.

Deltagere, der har påbegyndt uddannelsen før den 1. august 1997, kan fuldføre uddannelsen efter de hidtil gældende regler.

Undervisningsministeriet, den 17. juni 1997, den 17. juni 1997

/Ole Vig Jensen Jette Skovbjerg/