Bekendtgørelse om regionale jordkøbsnævn

Et regionalt jordkøbsnævn, der nedsættes af et amtsråd efter § 30 a, stk. 3, i jordkøbsloven og bemyndiges af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller lovens § 30 a, stk.1, til at udøve beføjelser efter loven, skal overholde bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Regionale jordkøbsnævns sammensætning og status

Regionale jordkøbsnævns sammensætning og status

Et regionalt jordkøbsnævn har 4 eller 5 medlemmer, 1 medlem udpeget af amtsrådet, 1 medlem udpeget af De danske Landboforeninger i amtet, 1 medlem udpeget af Dansk Familielandbrug i amtet, 1 medlem udpeget af amtsrådet efter indstilling fra miljø-, natur- og friluftsorganisationer i amtet og 1 medlem udpeget af eventuelle deltagende kommuner, jf. § 3. Der udpeges en suppleant for hvert af nævnets medlemmer. Amtsrådet udpeger formanden blandt nævnets medlemmer.

Amtsrådet skal give kommunerne i amtet mulighed for at medvirke i nævnet. Amtsrådet fastsætter efter forhandling med kommuneforeningen i amtet, hvilke bidrag kommunerne skal yde, og hvorledes det økonomiske mellemværende med bidragydende kommuner gøres op ved nævnets eventuelle nedlæggelse.

Amtsrådet kan efter forhandling med kommuneforeningen i amtet fastsætte yderligere vilkår for kommunal deltagelse, herunder fastsætte bestemmelser om et mindste antal medvirkende kommuner som betingelse for medvirken i nævnets virksomhed.

Et regionalt jordkøbsnævn er en selvstændig offentlig forvaltningsmyndighed, som ikke er undergivet amtsrådets instruktioner, men underlagt de almindelige regler for offentlige myndigheder.

Et regionalt jordkøbsnævn fastsætter sin forretningsorden, som godkendes af ministeren i forbindelse med bemyndigelsen, jf. § 1.

Et regionalt jordkøbsnævn kan kun i enighed bemyndige en del af nævnet til at træffe beslutning på nævnets vegne.

Regionale jordkøbsnævns kompetence

Regionale jordkøbsnævns kompetence

Et regionalt jordkøbsnævn kan ved aftale med ejeren købe fast ejendom i amtet

1. for som led i strukturudviklingen at fremskaffe jord til oprettelse eller supplering af jordbrug eller at tilvejebringe en bedre jordfordeling mellem jordbrug,

1. hvis det i særlige tilfælde skønnes hensigtsmæssigt af hensyn til bevarelse af landskabet eller det landbrugsmæssige miljø, eller

1. til brug for jordomlægninger for at afbøde de jordbrugsmæssige gener ved ikke-jordbrugsmæssige aktiviteter i landbrugsområder.

Nævnet kan købe fast ejendom efter stk. 1, selvom en del af ejendommen, herunder ejendom nr. 2 eller 3 uden bygninger, ligger i et andet amt.

Køb af jord til skovrejsning og til ikke-jordbrugsmæssige formål er ikke en opgave for regionale jordkøbsnævn.

Et regionalt jordkøbsnævn kan kun købe landbrugs- og naturarealer, der kan udnyttes jordbrugsmæssigt, herunder til ekstensiv drift, mens arealer uden jordbrugsmæssig værdi kun kan erhverves, hvis de indgår som en mindre del af en ejendom eller af et areal med jordbrugsmæssig værdi.

Et regionalt jordkøbsnævn kan godkendes af Strukturdirektoratet til at købe jord fra ophørslandmænd i medfør af § 5, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 676 af 9. august 1995 om ophørsstøtte til jordbrugere og bekendtgørelse nr. 809 af 12. oktober 1995, § 1, stk. 1.

Et regionalt jordkøbsnævn skal forelægge sager angående arealoverførsel og udstykning for jordbrugskommissionen, hvis der for så vidt angår restejendommen, som nævnet ikke køber, kræves tilladelse efter landbrugsloven.

Når et regionalt jordkøbsnævn køber en ejendom med tinglyst deklaration om fælles ejerskab og drift, jf. landbrugslovens § 8, stk. 4, skal jordbrugskommissionen orienteres om den indgåede handel for at kvittere deklarationen og sikre, at deklarationens bestemmelser i øvrigt opfyldes.

Jordkøb forudsættes at ske til sædvanlig handelspris.

Fortrinsstilling efter landbrugsloven kan ikke gøres gældende ved nævnets køb af jord, men alene ved afhændelsen af jorden, herunder i en jordfordeling.

Et regionalt jordkøbsnævn kan som lodsejer deltage i jordfordeling og kan anmode om rejsning af en jordfordelingssag i henhold til jordfordelingsloven, jf. § 1, stk. 2, og § 2, stk. 7, i lovbekendtgørelse nr. 318 af 25. april 1996, men kan ikke som rekvirent rejse en jordfordelingssag efter § 8 i jordfordelingsloven.

Den jord, et regionalt jordkøbsnævn erhverver, skal afhændes hurtigst muligt, normalt inden for få år.

Arealerne afhændes fortrinsvis i jordfordelinger eller ved magelæg, og fortrinsvis til erhververe, der opfylder landbrugslovens erhvervelsesbetingelser, idet dog en mindre del af et erhvervet areal kan afhændes i jordfordeling eller ved magelæg til en offentlig myndighed til varetagelse af denne myndigheds opgaver.

Jord, der ikke afhændes efter stk. 2, afhændes ved offentligt udbud. Salget vil normalt skulle ske for højeste bud over et fastsat minimumsbeløb afgivet af en tilbudsgiver, der opfylder landbrugslovens betingelser for erhvervelse, i overensstemmelse med principperne i Finansministeriets cirkulære af 6. januar 1995 om almindelige regler for salg af statens faste ejendomme, idet der dog kan tages hensyn til formålet om at forbedre de arronderingsmæssige forhold i landbruget, jf. lovens § 28, stk. 2.

Ved et regionalt jordkøbsnævns afhændelse af jord gælder landbrugslovens regler. I tilfælde, hvor en mindre del af den erhvervede jord undtagelsesvis skal afhændes til en anden offentlig myndighed til ikke-jordbrugsmæssige formål, skal nævnet søge at tilgodese nærliggende landbrugsbedrifters eventuelle behov for jord til at skabe harmoni mellem besætning og jordtilliggende.

Landbrugspligten skal opretholdes på erhvervede arealer. De arealer, nævnet råder over, skal bortforpagtes i overensstemmelse med landbrugslovens regler, indtil de afhændes.

Et regionalt jordkøbsnævn kan udføre anlægsarbejder på den erhvervede jord, såfremt anlægsarbejdet sker til fremme af dyrkningsmulighederne, og når det er hensigtsmæssigt af hensyn til forpagtning eller videreafhændelse.

Et regionalt jordkøbsnævn kan ikke pålægge rådighedsbegrænsninger på den erhvervede jord, med mindre det drejer sig om helt nødvendige rådighedsbegrænsninger, f.eks. om færdselsrettigheder, der er nødvendige for afhændelsen.

Et regionalt jordkøbsnævns aktivitet skal være i overensstemmelse med amtskommunens region- og landbrugsplanlægning. Nævnet skal i prioriteringen af sin virksomhed tage hensyn til eventuelle udpegede områder, der i særlig grad har behov for forbedring af den ejendomsmæssige struktur, eller områder, hvor planlagte ikke-jordbrugsmæssige aktiviteter i landbrugsområder kan give arronderingsmæssige gener.

Et regionalt jordkøbsnævn skal medvirke til at koordinere sine opkøb med øvrig offentlig opkøbsaktivitet og jordfordelingsaktivitet i det pågældende amt.

Finansiering af regionale jordkøbsnævn

Finansiering af regionale jordkøbsnævn

Amtsrådet afholder de udgifter, der er forbundet med et regionalt jordkøbsnævns virksomhed, og afsætter midler hertil på årsbudgettet. Driftsbudgettet skal indeholde udgifterne til sekretariatsbetjening samt eventuelle indtægter fra forpagtning af de jorder, nævnet har købt.

Amtsrådet skal sikre det regionale jordkøbsnævn en minimumsbevilling i form af en flerårig rammeanlægsbevilling, som omfatter udgifter og indtægter i forbindelse med jordkøb og -salg, herunder nævnets andel af handels- og udstykningsomkostninger.

Til et regionalt jordkøbsnævns virksomhed kan der ydes tilskud fra kommunalbestyrelser i den pågældende amtskommune. Tilskud kan ikke trækkes tilbage under nævnets virksomhed.

Til et regionalt jordkøbsnævns virksomhed kan modtages tilskud fra andre offentlige myndigheder, EU, fonde og private. Gaver fra fonde og private skal være uden klausuler om modydelser, aktivitet i særlige områder, til særlige formål eller lignende.

Amtsrådet er forpligtet til at forhøje de årlige bevillingsbeløb med summen af eventuelle tilskud fra kommunerne og andre bidragydere.

Den erhvervede jord og indtægter heraf samt tilskud givet til et regionalt jordkøbsnævns virksomhed er i amtskommunens eje, men nævnet har den fulde kompetence til at råde over den erhvervede jord og de midler, som amtsrådet har bevilget til nævnets virksomhed, inden for rammerne for nævnets virksomhed.

De finansielle aktiviteter, der er knyttet til et regionalt jordkøbsnævn, skal i øvrigt følge de (amts)kommunale bevillingsregler, der er fastsat med hjemmel i den kommunale styrelseslov samt reglerne for (amts)kommunernes budget- og regnskabsvæsen, der er fastsat i »Budget- og regnskabssystemet for kommuner og amtskommuner« med hjemmel i den kommunale styrelseslov.

Størrelsen af den flerårige minimumsrammeanlægsbevilling fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter forhandling med amtsrådet som et vilkår for bemyndigelsen, jf. § 1. Ved bemyndigelsen begrænser ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri samtidig de jordværdier og bevilgede midler, som nævnet kan råde over, så disse tilsammen ikke kan overstige et fastsat beløb.

I særlige tilfælde kan den maksimale ramme, jf. stk. 1, midlertidigt overskrides efter tilladelse fra ministeren.

Efter forhandling med amtsrådet kan rammerne for nævnet, jf. stk. 1, reguleres i forhold til udviklingen af prisniveauet på jord.

Sekretariatsbetjening

Sekretariatsbetjening

Amtsrådet har ansvaret for sekretariatsbetjeningen af det regionale jordkøbsnævn.

Amtsrådet kan vælge at lade sekretariatsbetjeningen udføre af Strukturdirektoratet som indtægtsdækket virksomhed efter aftale med dette. I så fald bistår amtskommunen det regionale jordkøbsnævn med prioritering af indsatsområderne og opsøgning af købsmulighederne, mens Strukturdirektoratet står for indsatsen ved køb og salg, herunder forhandling med lodsejere, og for koordinering med jordfordelingsaktiviteten og statens aktivitet på området.

Tilsyn

Tilsyn

Det regionale jordkøbsnævn udarbejder en årlig redegørelse til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Redegørelsen skal blandt andet indeholde

1. det samlede årsregnskab for nævnets aktivitet, herunder den samlede værdi af de jorder og bevillinger, nævnet råder over,

1. oversigt over årets køb af jord med oplysninger om arealstørrelse, købspris og formål med købet,

1. oversigt over årets salg af jord med oplysninger om arealstørrelse, købspris, salgspris, afhændelsesmetode, køber og formålet med afhændelsen, og

1. oversigt over jord i midlertidigt eje med oplysninger om anskaffelsestidspunkt, bortforpagtning og indtægt heraf samt planer for afhændelse.

Redegørelsen sendes tillige til de organisationer og myndigheder, der er repræsenteret i nævnet.

Amtsrådet fører tilsyn med, at det regionale jordkøbsnævn overholder den bevilling, som amtsrådet har stillet til rådighed for nævnet.

Nedlæggelse af regionale jordkøbsnævn

Nedlæggelse af regionale jordkøbsnævn

Amtsrådet kan beslutte at nedlægge det regionale jordkøbsnævn.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fratage et regionalt jordkøbsnævn bemyndigelsen, hvis betingelserne for bemyndigelsen ikke overholdes.

Ved nedlæggelse af et regionalt jordkøbsnævn skal de jorder, nævnet råder over, afhændes efter landbrugslovens regler.

Administration

Administration

Strukturdirektoratet varetager administrative opgaver vedrørende denne bekendtgørelse.

Strukturdirektoratet træffer afgørelse om denne bekendtgørelses § 11, stk. 3, og § 12, stk. 2.

Henvendelser til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri angående samt henvendelser til Strukturdirektoratet, jf. stk. 1-2, sendes til Strukturdirektoratet, Allegade 24, 6270 Tønder.

1. bemyndigelse af regionale jordkøbsnævn, jf. § 1, § 4, stk. 2 og § 11, stk. 1,

1. midlertidig overskridelse af den fastsatte ramme, jf. § 11, stk. 2,

1. indsendelse af årlig redegørelse, jf. § 13, stk. 1, og

1. klage, jf. § 17, stk. 1,

Klage

Klage

Afgørelser truffet af et regionalt jordkøbsnævn i medfør af jordkøbsloven kan påklages til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri for så vidt angår retlige spørgsmål. Herudover kan jordkøbsnævnets afgørelser ikke påklages.

Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Afgørelser truffet af Strukturdirektoratet efter § 16, stk. 2, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1997. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 18. juni 1997 Henrik Dam Kristensen / Dorrit Krabbe