TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilladelse til opdræt af visse dyrearter

BEK nr 517 af 19/06/1997

DanmarkBekendtgørelse1997

§ 1

Landbrugsmæssigt opdræt af dyrearter, der ikke traditionelt holdes som husdyr i Danmark, må ikke etableres, førend der er meddelt tilladelse hertil fra Veterinærdirektoratet.

Stk. 2

Ansøgning om tilladelse, jf. stk. 1, indsendes til Veterinærdirektoratet, Rolighedsvej 25, 1958 Frederiksberg C.

Stk. 3

Opdræt af de i stk. 1 nævnte dyrearter, der allerede er etableret ved bekendtgørelsens ikrafttræden, skal anmeldes til Veterinærdirektoratet inden den 1. oktober 1997.

Stk. 4

Undtaget fra bestemmelserne i stk. 1-3 er opdræt af dyrearter, for hvilke der i medfør af lov nr. 341 af 14. maj 1992 om opdræt af vildt og ræve er fastsat nærmere bestemmelser eller for hvilke, der fastsættes bestemmelser i medfør af lov nr. 401 af 10. juni 1997 om opdræt af visse dyrearter.

§ 2

I tilladelser meddelt i henhold til § 1, stk. 1, kan der fastsættes vilkår for opdræt af den pågældende dyreart.

§ 3

Veterinærdirektoratets udgifter til registrering og tilsyn, jf. § 2, betales i henhold til bekendtgørelse om betaling for autorisation, registrering, godkendelse, attestering, tilsyn eller kontrol udført af Veterinærdirektoratet.

§ 4

Med bøde eller hæfte straffes den, der

  1. overtræder § 1, stk. 1 eller 3, eller
  1. undlader at efterkomme vilkår fastsat i medfør af § 2.
Stk. 2

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1997.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 122 af 16. marts 1993 om anmeldelse af landbrugsmæssigt opdræt af vildt og ræve.

pre_paragraph I medfør af § 2, § 5, stk. 1 og 2, § 9 og § 16, stk. 3, i lov nr. 401 af 10. juni 1997 om opdræt af visse dyrearter og efter bemyndigelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsættes:


Veterinærdirektoratet, den 19. juni 1997 Erik Stougaard / Louise Sørensen

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1997
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1997