TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om farvning af gas- og dieselolie

BEK nr 518 af 19/06/1997

DanmarkBekendtgørelse1997

§ 1

Gas- og dieselolie, der anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme her i landet, som motorbrændstof i motordrevne driftsmidler, der helt eller delvis anvendes til virksomhed omfattet af momslovens § 66, stk. 1, eller som motorbrændstof i fiskerfartøjer, jf. lovens § 9, stk. 1, nr. 3, og stk. 4, skal tilsættes et farvningspræparat.

Stk. 2

Farvningspræparatet består af et eller flere farvestoffer og mærkestoffer.

Stk. 3

De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere bestemmelser for sammensætningen af farvningspræparatet. Olieprodukter må ikke tilsættes andre farvestoffer eller mærkestoffer.

Stk. 4

Gas- og dieselolie, der er tilsat farvningspræparatet, benævnes fremover i bekendtgørelsen som farvet olie.

Stk. 5

Farvet olie må ikke anvendes som motorbrændstof til andet end de i stk. 1 nævnte formål. Dog er det tilladt at anvende farvet olie i andre fartøjer end fiskerfartøjer nævnt i stk. 1.

Stk. 6

Farvningspræparatet må hverken helt eller delvis fjernes. Blanding af farvet olie med anden olie eller andre varer er ikke tilladt, jf. dog § 7.

§ 2

Ved udlevering af farvet olie skal afgiften berigtiges som følger:

  1. Olie til brug om bord på skibe i udenrigsfart og fiskerfartøjer på 5 BRT og derover, jf. lovens § 9, stk. 1, nr. 3: afgiftsfritagelse.
  1. Olie, der anvendes eller udelukkende er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme: afgift, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 2 (anden gas- og dieselolie).
  1. I alle andre tilfælde: afgift, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 3 (olie, der anvendes som motorbrændstof).
Stk. 2

Ved udlevering af ufarvet olie betales der afgift, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 3 (olie, der anvendes som motorbrændstof). Udleveres den ufarvede olie fra registrerede oplagshavere til farvningsvirksomheder registreret efter lovens § 4 a, kan der dog betales afgift, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 2 (anden gas- og dieselolie). Tilladelse til farvning og godkendelse af anlæg

§ 3

Farvning af gas- og dieselolie må kun udføres af virksomheder, der har opnået tilladelse hertil fra de statslige told- og skattemyndigheder. Tilladelsen kan kun meddeles virksomheder, der er registreret som oplagshavere, og som afsætter olie, eller virksomheder registreret efter lovens § 4 a.

Stk. 2

Farvning af gas- og dieselolie må kun udføres i godkendte anlæg til opbevaring af afgiftspligtig olie eller ved injektion ved udlevering fra virksomhedens godkendte anlæg herunder tankvogne, jf. lovens § 5.

§ 4

Farvningsanlæg på tankvogne, som fungerer ved injektion af farvningspræparatet (injektionsanlæg), skal være godkendt af de statslige told- og skattemyndigheder. Ansøgning om godkendelse af et injektionssystem skal indeholde en beskrivelse af det samlede farvningsanlæg herunder af anlæggets styre- og kontrolsystem, samt en beskrivelse af, hvilke sikkerhedssystemer der er monteret for at hindre uautoriserede indgreb. Virksomheden skal efter anmodning fra de statslige told- og skattemyndigheder kunne fremvise et injektionsanlæg.

Stk. 2

Godkendelsen er betinget af, at virksomheden indgår en aftale med et akkrediteret laboratorium, der uanmeldt årligt skal udtage et antal stikprøver af farvet olie. Prøverne udtages af farvet olie leveret til tom tank eller tom tank på vogn. Der udtages prøve ved udlevering af 200 liter og 1.000 liter farvet olie. Der udtages 2 prøver ved hver udlevering. Antallet af anlæg, hvorfra der udtages stikprøver i løbet af 1 år skal mindst udgøre 20 pct. af det samlede antal farvningsanlæg, dog mindst 1. De statslige told- og skatteregioner skal underrettes, hvis de udtagne prøver ikke opfylder de i § 5, stk. 2, stillede krav til nøjagtighed.

Stk. 3

Godkendelsen af injektionsanlægget gælder for en periode på 5 år, jf. dog § 13, stk. 1. Hvis der foretages ændringer i injektionssystemet, skal systemet senest en måned efter ibrugtagning godkendes af de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4

Tilladelse til farvning på anden måde end ved injektion fra tankvogn er betinget af, at virksomheden indgår en aftale med et akkrediteret laboratorium, der uanmeldt skal udtage stikprøver af farvet olie 2 gange årligt. Virksomheden skal desuden udtage 10 prøver årligt og indsende disse til analyse hos laboratoriet. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter den nærmere procedure for prøveudtagningen for hver enkelt virksomhed. Stk. 2, sidste pkt., finder tilsvarende anvendelse. Dosering

§ 5

Doseringen skal ske i forholdet 1 del farvningspræparat og 10.000 dele gas- og dieselolie. De statslige told- og skattemyndigheder kan efter ansøgning tillade, at der anvendes en anden dosering.

Stk. 2

Farvningspræparatet skal kunne doseres, så indholdet af farvestoffer og marker er inden for +/- 10 pct. af det, der er opgivet som de mængder, den farvede olie skal indeholde.

Stk. 3

Udlevering af farvet olie fra injektionsanlæg skal ske i mængder på mindst 200 liter ad gangen. Indretning af farvningsanlæg på tankvogne

§ 6

Farvningsanlæg af injektionstypen på tankvogne skal være monteret i tankvognens basissystem, efter volumenmåler og ventiler. Der skal være indbygget en 2-vejs-ventil eller tilsvarende ventilsystem, der kan fordele olien i 2 separate udleveringssystemer til henholdsvis farvet og ufarvet olie.

Stk. 2

Udleveringssystemets rørføring til farvet olie skal være direkte forbundet med farvningsanlæggets injektor, der tilfører olien farvningspræparatet. Injektor, følere for ventilspærre m.v., skal være indbygget i en lukket boks eller rum med en dørlukke. Adgang til boks eller rum må kun ske af en anden ansvarlig medarbejder end den, der forestår udleveringen af olie fra tankvognen.

Stk. 3

De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte bestemmelser om plombering.

Stk. 4

Farvningsanlægget skal være monteret med følere m.v., så der automatisk sker driftstop ved tørløb af farvebeholder, ved driftsfejl ved injektor, ved forsøg på under udlevering at ændre produktet fra farvet olie til et ufarvet produkt eller ved anden fejl, der kan påvirke farvedoseringen.

Stk. 5

Farvebeholderen skal være forsynet med en speciel kobling for at hindre påfyldning af andre produkter end farvningspræparatet.

Stk. 6

Forinden hver udlevering skal der ske en aktivering af, om der skal udleveres farvet eller ufarvet olie.

Stk. 7

Anlægget skal være udstyret med et kontrolsystem, der sikrer, at der altid er overensstemmelse mellem den faktisk leverede olie og den anførte olie (farvet eller ufarvet) på udleveringssedler, faktura m.v. Opbevaring af farvet olie m.v. og levering af farvet og ufarvet olie via samme leveringssystem

§ 7

Anlæg, tanke m.v., der anvendes til opbevaring af farvet olie, må ikke anvendes til opbevaring af andre varer. Forinden overgang til opbevaring af andre varer, skal tankene m.v. tømmes for farvet olie og om nødvendigt renses.

Stk. 2

Virksomheder kan levere både farvet og ufarvet olie påfyldt samme tankvogns forskellige tankrum, uden at der fra de enkelte tankrum er separate leveringssystemer. Det er en forudsætning herfor, at virksomheden etablerer en procedure, herunder et skyllesystem eller en skylleprocedure, der sikrer, at ufarvet olie højst kan indeholde den i stk. 3 nævnte andel farvet olie.

Stk. 3

Ufarvet olie kan indeholde maksimalt 3 pct. farvet olie, uden at olien betragtes som farvet olie. Regnskabsbestemmelser

§ 8

Virksomheder, som har tilladelse til at foretage farvning af gas- og dieselolie, jf. § 3, stk. 1, skal føre regnskab over tilgang, udlevering og forbrug i virksomheden af farvet olie.

Stk. 2

Virksomhederne skal føre regnskab over tilgang og forbrug af farvningspræparatet.

Stk. 3

Virksomhedens regnskab skal være tilrettelagt på en sådan måde, at virksomheden for hvert farvningsanlæg kan opgøre sit forbrug af farvningspræparat og den mængde farvet olie, der er udleveret fra eller fremstillet på farvningsanlægget. Opgørelse og afstemning af forbruget af præparat med mængden af farvet olie for hvert farvningsanlæg skal foretages ved udgangen af hver måned. Viser opgørelserne væsentlige uoverensstemmelser, skal virksomheden omgående give de statslige told- og skattemyndigheder meddelelse herom.

Stk. 4

Ved farvning på anden måde end ved injektion fra tankvogn kan virksomheden dog vælge at føre regnskabet samlet for det depot, hvor der farves, i stedet for for hvert enkelt farvningsanlæg. Opgørelsen over forbrug af farvningspræparat og fremstillet mængde farvet olie samt afstemningen heraf foretages ved udgangen af hver måned. Viser opgørelserne væsentlige uoverensstemmelser, skal virksomheden omgående give de statslige told- og skattemyndigheder meddelelse herom. Adgangen til at føre et samlet regnskab er betinget af, at virksomheden foruden det antal prøver, der kræves i § 4, stk. 4, udtager 1 prøve pr. måned fra hvert farvningsanlæg og indsender disse prøver til analyse hos det akkrediterede laboratorium. Hvis de månedlige ekstra prøver i 12 på hinanden følgende måneder ikke har udvist uregelmæssigheder, nedsættes antallet af disse prøver til 0. Konstateres der på noget tidspunkt uregelmæssigheder, sættes antallet af prøver dog op på det oprindelige antal. Laboratoriet skal desuden udtage stikprøver af den farvede olie uanmeldt 4 gange årligt i stedet for 2 gange årligt.

Stk. 5

Virksomhederne skal påføre udleveringssedler, fakturaer m.v. oplysning om, at der er tale om farvet olie. Ved farvning fra tankvogn skal faktura eller udleveringsseddel endvidere indeholde oplysninger, der kan identificere, hvilket farvningsanlæg der er anvendt ved farvningen.

Stk. 6

Andre virksomheder end de i stk. 1 nævnte, der leverer farvet gas- og dieselolie til forbrug her i landet, skal påføre udleveringssedler, fakturaer m.v. oplysning om, at der er tale om farvet olie.

Stk. 7

Virksomheder, der både leverer farvet og ufarvet olie påfyldt samme tankvogns forskellige tankrum og med levering via samme slange, skal for hver tankvogn føre regnskab over tilgang og udlevering af farvet og ufarvet olie. Regnskabet skal tilrettelægges således, at der ved skift ved leveringen fra farvet til ufarvet olie og omvendt sker registrering af skylning. Opgørelsen skal foretages ved udgangen af hver måned. Viser opgørelserne væsentlige uoverensstemmelser, skal virksomheden omgående give de statslige told- og skattemyndigheder meddelelse herom.

§ 9

Regnskabet føres i virksomhedens almindelige forretningsregnskab.

Stk. 2

Hvis regnskabet ikke kan indpasses i forretningsregnskabet, føres et specielt regnskab, der skal afstemmes til forretningsregnskabets aflæsningsrapporter.

Stk. 3

Regnskabsmaterialet herunder også laboratoriers løbende kontrolrapporter over farvet olie og farvningsudstyr skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets udløb. Kontrolregler

§ 10

Bestemmelserne i §§ 22 og 23 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. finder tilsvarende anvendelse på de i bekendtgørelsen anførte virksomheder.

Stk. 2

Virksomheder, der er omfattet af lovens § 22, skal efterkomme de statslige told- og skattemyndigheders anvisning vedrørende opbevaring og lignende af farvet olie og skal på forlangende give enhver oplysning om oliens anvendelse.

Stk. 3

De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at udtage prøver af virksomhedernes beholdning af olie.

Stk. 4

Prøver af farvningspræparat samt af olie skal på de statslige told- og skattemyndigheders anmodning indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder. Straffebestemmelser

§ 11

Den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for de statslige told- og skattemyndigheder, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter lovens § 25, stk. 3. Bestemmelserne i lovens § 25, stk. 4, og § 26, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2

På samme måde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt Andre bestemmelser

  1. overtræder § 1, stk. 1, 3, 5 og 6, § 3, § 4, stk. 1, § 5, § 6, stk. 1, 2 og 4-7, § 7, stk. 1, § 8, § 9, § 10, stk. 2 og 4, eller
  1. tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af § 4, stk. 2, 3 eller 4.

§ 12

De statslige told- og skattemyndigheder kan tilbagekalde virksomhedens godkendelse/tilladelse til farvning, hvis anlæggene anvendes eller indrettes på en sådan måde, at anlæggene ikke opfylder de stillede krav til nøjagtighed, anlæggets indretning m.v., eller at de statslige told- og skattemyndigheders kontrol efter § 10 ikke kan udføres på en rimelig måde.

Stk. 2

Alle omkostninger forbundet med godkendelse, montering og drift af farvningsanlæg samt indkøb af farvningspræparat påhviler virksomhederne.

Stk. 3

Ved uberettiget anvendelse af farvet olie kan de statslige told- og skattemyndigheder stille krav om, at brændstoftanke, beholdere m.v. skal tømmes og renses forinden overgang til opbevaring af andre varer end farvet olie. Endvidere kan de statslige told- og skattemyndigheder stille krav om rensning af motorer, hvis der uberettiget har været anvendt farvet olie som motorbrændstof.

§ 13

Den i § 3 nævnte godkendelse/tilladelse kan til enhver tid tilbagekaldes eller ændres af de statslige told- og skattemyndigheder, hvis der f.eks. sker ændringer i farvningspræparatet bl.a. som følge af miljø- og sundhedsmæssige krav eller som følge af den teknologiske udvikling. Det samme gælder ændringer, herunder udvidelse af ordningen med flere farvningspræparater, som skyldes kontrolmæssige hensyn eller følger af krav fra EU.

Stk. 2

Farvning af gas- og dieselolie skal i alle tilfælde udføres på en miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig måde. Ikrafttrædelse

§ 14

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1997.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 970 af 18. november 1996 om farvning af gas- og dieselolie.

Stk. 3

Farvning af gas- og dieselolie, jf. § 1, stk. 1, skal ske med virkning fra den 1. december 1997.

pre_paragraph I medfør af § 24, stk. 1, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 858 af 24. september 1996, fastsættes: Omfang


Skatteministeriet, den 19. juni 1997, den 19. juni 1997

/Carsten Koch Carsten Vesterø Jensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1997
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1997