Bekendtgørelse af lov om arbejdsmarkedsuddannelser (*

§ 3 a. Arbejdsmarkedsuddannelsernes målgruppe omfatter ufaglærte, personer med en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesloven samt personer, der kan sidestilles hermed, og personer med anden uddannelse, som ikke har været anvendt i længere tid. Desuden omfattes de videregående teknikere og laboranter af målgruppen. Stk. 2. Personer i målgruppen efter stk. 1, kan være privat og offentligt ansatte, arbejdsledere og selvstændige. Stk. 3. Adgang til uddannelserne efter § 3, nr. 1-4, har personer, som er fyldt 20 år, og som er omfattet af målgruppen efter stk. 1 og 2. Stk. 4. Uddannelsesstederne kan, hvor særlige forhold taler herfor, dispensere fra alderskravet i stk. 3. Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgang for personer med anden uddannelse, som ikke har været anvendt i længere tid, jf. stk. 1, og for uddannelsesstedernes fravigelse af alderskravet efter stk. 4. Stk. 6. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser er for unge mellem 18 og 30 år med særlige tilpasningsproblemer.

§ 3 c. Der er frit optag på arbejdsmarkedsuddannelserne efter § 3, nr. 1-4. Ved frit optag forstås, at optagelsestallet fastlægges af det enkelte uddannelsessted. Uddannelsesstedet kan optage alle ansøgere inden for målgruppen for den pågældende uddannelse, som uddannelsesstedet finder kvalificerede til at gennemføre uddannelserne. Uddannelsesstederne kan ikke optage flere, end de har mulighed for at give undervisning i overensstemmelse med uddannelsesplanernes mål og rammer. Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om fordeling af beskæftigede og ledige på uddannelser efter § 3, nr. 1 og 2.

§ 5. Indhold, tilrettelæggelse og afholdelse af uddannelser efter § 3, nr. 1 og 2, tager udgangspunkt i arbejdsmarkedets erhvervsrettede kvalifikationsbehov, herunder hensyntagen til opfyldelse af tværfaglige behov, virksomhedernes behov samt den enkeltes erhvervsmæssige og uddannelsesmæssige forudsætninger og behov. Stk. 2. Emner af almenfaglig karakter kan indgå i uddannelserne til opfyldelse af uddannelsernes formål og med henblik på opfyldelse af den enkelte kursists konkrete behov. Stk. 3. Uddannelsesstederne udsteder bevis for deltagelse i uddannelse efter stk. 1. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om udstedelse af bevis.

§ 6. Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, giver selvstændig kompetence og beskrives i uddannelsesplaner, der angiver uddannelsens mål, rammer og krav til lærerkvalifikationer. Uddannelsesplanen ledsages af en pædagogisk vejledning. Stk. 2. Uddannelserne efter § 3, nr. 1, kan indgå i trindelte kursuslinier inden for de respektive faglige områder. Stk. 3. I sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, kan der indgå anden uddannelse og uddannelsespraktik. Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til opbygning og indhold af uddannelsesplaner og pædagogiske vejledninger efter stk. 1, om uddannelse og uddannelsespraktik efter stk. 3 samt om tilrettelæggelse af sammenhængende arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 2.

§ 6 a. Uddannelse efter § 3, nr. 1, vil normalt have en varighed op til 6 uger. Stk. 2. Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, udvikles som sammenhængende heltidsundervisning i dagtimerne. Stk. 3. Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, kan uanset bestemmelsen i stk. 2 afholdes af uddannelsesstederne som deltidsundervisning, som undervisning opsplittet over enkelte dage, som aftenundervisning eller i weekenden, medmindre der ud fra pædagogiske eller kvalitative hensyn er bestemt andet i uddannelsesplanen. Stk. 4. Den pædagogiske vejledning skal indeholde beskrivelse af de mulige afholdelsesformer.

§ 10. Individuel kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3, kan tilrettelægges i form af studie- og uddannelsesvejledning, praktisk brancheafprøvning i værksteder eller afprøvning af almenfagligt niveau. Forløbene kan tilrettelægges individuelt og for hold. Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om mål, rammer og indhold samt om afholdelse af inviduel kompetenceafklaring. Stk. 3. Uddannelsesstederne udsteder bevis for deltagelse. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om udstedelse af bevis.

§ 10 a. Uddannelse efter § 3, nr. 4 er uddannelser efter § 3, nr. 1 og 2, udbudt som virksomhedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud, jf. § 33. Stk. 2. VTP-kurserne skal omfatte mellem 1/2 og 2/3 af en godkendt kompetencegivende uddannelsesplan eller et centralt godkendt sammenhængende forløb. VTP-planer kan udarbejdes af uddannelsessteder, der er godkendt til at udbyde uddannelse efter § 3, nr. 1 eller 2. Stk. 3. VTP-kurser afholdes efter retningslinierne i § 6 a, dog således at uddannelsesplanerne udarbejdes af uddannelsesstedet. Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsernes indhold.

§ 16. Arbejdsministeren nedsætter et uddannelsesråd for arbejdsmarkedsuddannelserne og udpeger dets formand. Desuden udpeger arbejdsministeren efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer rådets medlemmer således: 7 fra Landsorganisationen i Danmark, 1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 5 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og 2 repræsentanter for de offentlige arbejdsgivere efter forhandling med finansministeren og Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen. Stk. 2. Arbejdsministeren udpeger på samme måde 1 suppleant for hver af de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, der udpeger medlemmer, dog således at der udpeges 2 suppleanter for organisationer med flere end 3 pladser. Under et medlems midlertidige forfald indtræder en suppleant i medlemmets sted. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i rådets møder uden stemmeret. Stk. 3. Til Uddannelsesrådet udpeges 2 repræsentanter for Arbejdsministeriet, 2 repræsentanter for Undervisningsministeriet og 1 repræsentant for Erhvervsministeriet uden stemmeret. Stk. 4. Medlemmerne, suppleanterne, repræsentanterne uden stemmeret og rådets formand udpeges for en 4-årig periode. Udpegningen finder sted den 1. juni efter begyndelsen af den kommunale valgperiode. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb. Stk. 5. Uddannelsesrådet kan nedsætte et forretningsudvalg blandt medlemmerne. Uddannelsesrådet kan endvidere nedsætte arbejdsudvalg med repræsentation fra de organisationer, der er medlemmer af rådet. Herudover kan der ad hoc tilknyttes særligt sagkyndige til arbejdsudvalgene. Stk. 6. Arbejdsministeren varetager sekretariatsfunktionen for Uddannelsesrådet, forretningsudvalget og arbejdsudvalgene.

§ 18. Uddannelsesrådet skal mindst en gang årligt til arbejdsministeren afgive indstilling om følgende:

1. Vurdering af uddannelsesbehovet, herunder tværfaglige behov på baggrund af efteruddannelsesudvalgenes behovsredegørelser, der beskriver udviklingstendenser samt indeholder en vurdering af den hidtidige udvikling inden for de respektive faglige områder.
2. Vurdering af behovet for at tilpasse arbejdsmarkedsuddannelsescentrenes (AMU-centrenes) fysiske rammer til kursisttilgangen.
3. Vurdering af behovet for en hensigtsmæssig geografisk fordeling samt behovet for at gennemføre uddannelse inden for faglige områder med lille kursistgrundlag.
4. Forslag til takster for grupper af uddannelser efter § 3, nr. 1-3, og forslag til placering under en takst.
5. Vurdering af behov for udvikling af uddannelser efter § 3, nr. 1-3, og læreruddannelse.
6. Vurdering af den foreløbige bevillingsramme til større udstyrsanskaffelser.
7. Vurdering af den foreløbige bevillingsramme til forsøgs- og udviklingsaktiviteter efter § 4.
8. Vurdering af den foreløbige bevillingsramme til AMU-centrenes bygningsudgifter, herunder udgifter til større vedligeholdelsesarbejder og mindre bygningsmæssige ændringer. Stk. 2. Uddannelsesrådets årlige indstilling kan endvidere indeholde forslag til arbejdsministerens retningslinier om forholdet mellem beskæftigede og ledige på uddannelserne, jf. § 3 c, stk. 2.

§ 20. Uddannelsesrådet indstiller til arbejdsministeren om:

1. Godkendelse af AMU-centre og tilbagekaldelse af godkendelse, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre §§ 1 og 2.
2. AMU-centrenes, erhvervsskolernes og andre uddannelsesinstitutioners udbud af arbejdsmarkedsuddannelser til brug for arbejdsministerens årlige godkendelse, jf. § 30, og tilbagekaldelse af godkendelsen.
3. Pålæg til et AMU-center om at udbyde uddannelse.
4. Godkendelse af, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner - ud over AMU-centre og erhvervsskoler - i konkrete tilfælde kan udbyde og gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1, og ordinære sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, samt om tilbagekaldelse af godkendelse jf. § 30.
5. Godkendelse af, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner - ud over AMU-centre - i konkrete tilfælde kan udbyde og gennemføre særligt tilrettelagte sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, og arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 3, samt om tilbagekaldelse af godkendelse, jf. § 30.
6. Godkendelse af løbende konkrete ansøgninger om udbud fra erhvervsskoler og AMU-centre, hvor efteruddannelsesudvalgenes indstilling ikke kan imødekommes.
7. Fastlæggelse af nærmere regler om uddannelser, om bevis og om lærerkvalifikationer.
8. Fastlæggelse af nærmere regler om deltagerbetaling. Stk. 2. Uddannelsesrådet påser i sine indstillinger efter stk. 1, at der ikke gives godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, hvis det pågældende uddannelsesbehov allerede imødekommes på anden vis.

§ 20 a. Uddannelsesrådet godkender uddannelsesplaner og kursuslinier efter § 3, nr. 1, og uddannelsesplaner for centralt fastlagte sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2. Stk. 2. Uddannelsesrådet udtaler sig til arbejdsministeren om forslag til indplacering af de forelagte uddannelsesplaner og sammenhængende forløb efter § 3, nr. 1 og 2, i takstgrupper under hensyn til omkostningsniveau. Stk. 3. Uddannelsesrådet udtaler sig til arbejdsministeren om de nærmere regler om mål, rammer og indhold i individuel kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3.

§ 27. Finder arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne inden for et fagligt område, at der er behov for nedsættelse af et efteruddannelsesudvalg inden for området, nedsætter disse organisationer udvalget. Udvalgets oprettelse godkendes af Uddannelsesrådet. Stk. 2. Efteruddannelsesudvalgene skal have et lige stort antal arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter. Medlemmerne udpeges for en periode på 4 år. Stk. 3. Arbejdsministeren kan henstille til arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, at de opretter eller nedlægger efteruddannelsesudvalg.

§ 28. Efteruddannelsesudvalgene har følgende opgaver:

1. Afgive indstilling om uddannelsesbehov i form af behovsredegørelser, der beskriver udviklingstendenser samt indeholder en vurdering af den hidtidige udvikling inden for deres respektive faglige områder til brug for Uddannelsesrådets årlige indstilling til ministeren.
2. Udvikle forslag til uddannelsesplaner, kursuslinier og sammenhængende forløb efter § 3, nr. 1 og 2, i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov, herunder uddannelser inden for faglige områder med et lille kursistgrundlag og uddannelser fælles for flere faglige områder i fællesskab med andre efteruddannelsesudvalg.
3. Udarbejde forslag til det økonomiske grundlag for takstfastsættelse af uddannelsesplaner og sammenhængende forløb.
4. Forestå forsøgs- og udviklingsarbejde efter § 4.
5. Udvikle og gennemføre teknisk-faglig læreruddannelse.
6. Dokumentere og undersøge forhold inden for uddannelsesområderne efter anmodning fra Uddannelsesrådet. Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for efteruddannelsesudvalgenes virksomhed.

§ 30. Arbejdsministeren kan godkende de i stk. 2-6 nævnte uddannelsesinstitutioner og virksomheder til at udbyde kompetencegivende uddannelser efter § 3, nr. 1, og ordinære sammenhængende uddannelsesforløb efter § 3, nr. 2. Stk. 2. AMU-centres, erhvervsskolers og andre uddannelsesinstitutioners udbud godkendes 1 gang årligt på baggrund af opgørelse af de forudgående års løbende godkendelser. Ved den årlige godkendelse bortfalder en ret til at udbyde uddannelser, hvis retten ikke har været udnyttet i to år. Det er en forudsætning for, at andre uddannelsesinstitutioner kan indgå i den årlige godkendelse, at de er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser af større omfang eller gennem flere år. Stk. 3. AMU-centres, erhvervsskolers, andre uddannelsesinstitutioners og virksomheders udbud kan i øvrigt godkendes i konkrete tilfælde. Stk. 4. Arbejdsministeren kan godkende uddannelsesinstitutioner og virksomheder - ud over AMU-centre - til at udbyde særligt tilrettelagte sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, og kompetenceafklarende forløb efter § 3, nr. 3. Stk. 5. Arbejdsministeren kan tilbagekalde godkendelser efter stk. 2, 3 og 4. Stk. 6. Arbejdsministeren kan påbyde et AMU-center at udbyde uddannelser efter § 3, nr. 1-3. Stk. 7. Arbejdsministeren påser i sine godkendelser efter stk. 2-6, at der ikke gives godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, hvis det pågældende uddannelsesbehov allerede imødekommes på anden vis.

§ 30 a. Arbejdsministeren nedsætter et nævn, der behandler klager over afslag på udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, og udpeger dets formand. Herudover udpeger arbejdsministeren 3 medlemmer, heraf de 2 efter indstilling fra erhvervsministeren. Stk. 2. Formanden og medlemmerne beskikkes af arbejdsministeren for 4 år ad gangen. Der kan beskikkes stedfortrædere for medlemmerne. Stk. 3. Nævnet behandler klager fra virksomheder og uddannelsesinstitutioner over afslag på godkendelse til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser efter § 30. AMU-centre og erhvervsskoler kan ikke indbringe klager for nævnet. Stk. 4. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 5. Arbejdsministeriet sørger for, at nævnet får den nødvendige sekretariatsbistand. Stk. 6. Arbejdsministeren fastsætter en forretningsorden for nævnet.

§ 33. Staten yder tilskud til godkendte uddannelsessteder til dækning af de direkte undervisningsudgifter ved gennemførelse af godkendte uddannelser efter § 3, nr. 1, 2 og 3. Stk. 2. Tilskuddet ydes ud fra antal faktiske elevuger og de takster for større grupper af uddannelser, som er fastsat på finansloven. Stk. 3. Arbejdsministeren træffer beslutning om indplacering af uddannelser under en takst under hensyn til uddannelsernes omkostningsniveau. Stk. 4. Til uddannelser efter § 3, nr. 4, ydes nedsatte statstilskud.

§ 38. Deltagere i uddannelse efter § 3, nr. 1-3, hvortil der ydes tilskud efter denne lov, har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af kursusdeltagelsen. Stk. 2. Godtgørelsen svarer til heltidsundervisning pr. undervisningsuge til det højeste ugentlige dagpengebeløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 3. Ved deltidsundervisning nedsættes godtgørelsen i forhold til antallet af undervisningstimer. Stk. 4. For deltagere, der har et delvist tab af indtægt eller arbejdsmulighed, nedsættes godtgørelsen forholdsmæssigt. Det er en betingelse for at oppebære godtgørelse, at deltagerens tab af indtægt eller arbejdsmulighed vedrører den pågældende beskæftigelse. Stk. 5. For unge under 25 år, der med godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed efter denne lov deltager i aktivering efter lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik § 32 a, udgør godtgørelsen 50 procent af højeste dagpengebeløb for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. §§ 47 og 70. For unge under 25 år, der deltager i aktivering efter lov om kommunal aktivering § 10, stk. 1, 1. pkt., udgør godtgørelsen 50 procent af højeste dagpengebeløb, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47. Stk. 6. På virksomhedstilpassede kurser, j f. § 10 a udgør godtgørelsen halvdelen af det beløb, der er nævnt i stk. 2-4, for deltagere, der forud for eller under uddannelsen er ansat på virksomheden. Stk. 7. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om godtgørelse.

§ 38 a. For deltagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, og som modtager godtgørelse, indbetales det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales godtgørelse for. Stk. 3. Deltageren betaler 1/3 af bidraget, arbejdsløshedskasser for lønmodtagere betaler 1/3 af bidraget, og arbejdsgiver omfattet af § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension betaler 1/3 af bidraget. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Bidragene finansieres i overensstemmelse med de i stk. 4-6 fastsatte regler. Stk. 4. Arbejdsløshedskassen fratrækker deltagerens del af bidraget ved udbetalingen af godtgørelse. Bidraget indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Stk. 5. Bidraget fra arbejdsløshedskasserne fastsættes som et bidrag pr. medlem, og bidragets størrelse beregnes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter regler fastsat af arbejdsministeren. Stk. 6. Bidraget fra arbejdsgivere finansieres gennem en modregning i kompensationsbeløbet efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 17 a og modregnes sammen med det i § 85 c, stk. 6, i lov om arbejdsformidling og arbejsløshedsforsikring m.v. nævnte beløb. Beløbet beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er modtaget fra arbejdsgiveren i de 3-månedersperioder, der gælder for beregning af kompensationsbeløbet, jf. § 17 a, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beløbet udgør årligt det af arbejdsministeren fastsatte bidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 7. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af deltagernes og kassens eget bidrag samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 8. Indbetaler kassen ikke bidrag rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

§ 46. Arbejdsministeren fastsætter regler om deltagerbetaling på uddannelserne efter § 3, nr. 1-3. Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter deltagerbetalingen pr. elevuge under hensyn til uddannelsernes omkostningsniveau og indhold. Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter et loft for deltagerbetaling pr. elevuge og pr. sammenhængende forløb. Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter et afmeldegebyr. Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om deltagerbetaling og afmeldegebyr og fastsætter efter forhandling med finansministeren særlige regler om, for hvilke kurser kortuddannede skal yde deltagerbetaling.

Klageadgang

Klageadgang

§ 49. En arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af tildeling af ydelser efter kapitel 7, herunder om bestemte personers løn i nærmere angivne tidsrum. Overtrædelse heraf straffes med bøde. Stk. 2. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar. Stk. 3. Oplysning efter stk. 1 kan indhentes af Arbejdsmarkedets Ankenævn, Arbejdsformidlingen, en arbejdsløshedskasse for så vidt angår egne medlemmer, og uddannelsesstedets ledelse. Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om administration af bestemmelserne i stk. 1, 1. pkt., og stk. 3.

§ 3. Loven træder i kraft den 1. januar 1996( 5). Stk. 2. Loven har virkning for ansøgninger om orlov, der er modtaget hos arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller kommunen den 1. januar 1996 eller senere. Stk. 3. - - - Stk. 4. For medlemmer, der under ledighed forud for den 4. oktober 1995 enten er påbegyndt orlov til uddannelse, eller som har indgivet ansøgning herom og påbegynder orloven senest den 31. januar 1996, medregnes orlovsperioden ikke i dagpengeperioderne efter § 55, stk. 1 og 2, jf. stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det samme gælder perioder med godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Stk. 5. Bestemmelsen i lov om arbejdsmarkedsuddannelser § 38, stk. 5, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, har først virkning fra 1. april 1996. Lov nr. 1057 af 20. december 1995 indeholder i § 10 følgende bestemmelse:

§ 52. Loven træder i kraft den 1. januar 1994. Stk. 2. Bestemmelserne i § 18, § 24, stk. 1, nr. 1-5 og 7, § 26, stk. 1, nr. 1 og 3, § 28, stk. 1, og §§ 33-36 finder dog ikke anvendelse for dispositioner vedrørende bevillinger til arbejdsmarkedsuddannelser i finansåret 1994. Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af statstilskud til de uddannelsesaktiviteter, der er omfattet af denne lov, i finansåret 1994 inden for de godkendte bevillinger til arbejdsmarkedsuddannelser i 1994. Stk. 4. Lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 737 af 4. december 1988, som ændret ved lov nr. 211 af 5. april 1989, lov nr. 839 af 20. december 1989, lov nr. 840 af 20. december 1989 og lov nr. 374 af 6. juni 1991, ophæves.