TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelsen til ædelsmed

BEK nr 566 af 02/07/1997

DanmarkBekendtgørelse1997

§ 1

Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som ædelsmed med et af følgende specialer:

  1. Guldsmed
  1. Korpussølvsmed
  1. Bestiksølvsmed
  1. Ciselør
Stk. 2

Eleven vælger speciale ved indgåelsen af uddannelsesaftale med en virksomhed, der er godkendt som praktikvirksomhed inden for det pågældende speciale.

§ 2

Det faglige udvalg for uddannelsen er Det faglige Udvalg for Ædelsmed og Metalsmed.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

§ 3

Uddannelsen varer 4 år.

Stk. 2

Uddannelsen indledes i praktikvirksomheden eller med 2. skoleperiode.

§ 4

Personer over 25 år kan indgå uddannelsesaftale med afkortning af uddannelsestiden med normalt indtil 2/3 af den tid, den pågældende forud for indgåelse af uddannelsesaftalen har gennemgået relevant uddannelse eller har været beskæftiget med arbejde, som i det væsentlige er sammenfaldende med det, som er fastsat for praktikuddannelsen i uddannelsen med det valgte speciale, jf. bilag 1. Det faglige udvalg træffer afgørelse efter indhentning af udtalelse fra skolen, jf. stk. 3. Uddannelsestiden skal mindst udgøre længden af det afsluttende skoleophold. Kursus i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 16 kan være omfattet af uddannelsesaftale, jf. lovens § 48, stk. 2.

Stk. 2

Udvalget kan i særlige tilfælde dispensere fra alderskravet eller beskæftigelseskravet efter samråd med praktikvirksomheden.

Stk. 3

Det er en forudsætning, at eleven efter skolens vurdering vil kunne gennemføre skoleundervisningen efter § 5, stk. 2, inden for den fastsatte uddannelsestid, eventuelt efter fritagelse for dele af undervisningen, jf. § 6.

Stk. 4

Afgørelser efter denne paragraf, efter § 5, stk. 2, og § 6, stk. 2, skal så vidt muligt træffes inden indgåelsen af uddannelsesaftalen.

§ 5

Skoleundervisningen varer 45 uger. Skoleundervisningen, hvor specialerne samlæses på alle skoleophold, veksler med praktikuddannelse, som vist i figuren og som anført nedenfor, jf. dog stk. 2:

  1. Eventuel 1. praktikperiode for elever, der indleder uddannelsen i virksomheden.
    1. skoleperiode, 20 uger.
    1. praktikperiode, ca. 25 uger.
    1. skoleperiode, 10 uger.
    1. praktikperiode, ca. 40 uger.
    1. skoleperiode, 10 uger.
    1. praktikperiode, ca. 40 uger.
    1. skoleperiode, 5 uger.
    1. praktikperiode, indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.
Stk. 2

For elever med uddannelsesaftale efter § 4 kan skolen efter samråd med det faglige udvalg tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb bestående af perioder med henholdsvis skoleundervisning og praktikuddannelse. Den samlede varighed af skoleundervisning, inklusive eventuelt kursus efter erhvervsuddannelseslovens § 16, må ikke overstige varigheden af den skoleundervisning, som er anført i stk. 1. Det faglige udvalg skal godkende fastsættelsen af praktikperioder.

Stk. 3

Uddannelsen afsluttes med eksamen (svendeprøve), der gennemføres i forbindelse med den sidste skoleperiode. Fritagelse for dele af uddannelsen

§ 6

Eleven kan fritages for dele af uddannelsen på baggrund af anden uddannelse, jf. bilag 1.

Stk. 2

Eleven kan i øvrigt fritages for dele af uddannelsen efter hovedbekendtgørelsen. Adgangsbegrænsning

§ 7

Skolen optager elever i uddannelsen i overensstemmelse med de almindelige regler om optagelse af elever i erhvervsuddannelserne.

Stk. 2

Skolen kan dog kun optage elever uden uddannelsesaftale til påbegyndelse af uddannelsens 2. skoleperiode i et omfang, der svarer til en procentdel af det antal elever, som skolen året før optog i 2. skoleperiode med uddannelsesaftale, jf. stk. 3.

Stk. 3

Procentdelen, jf. stk. 2, fastsættes af Undervisningsministeriet efter indstilling fra det faglige udvalg og Erhvervsuddannelsesrådet hvert år inden 31. december gældende for det følgende kalenderår og for alle skoler, der udbyder uddannelsen.

Stk. 4

De elever, som skolen optager efter stk. 2, skal være de ansøgere, som skolen finder bedst egnede til uddannelsen. Hvis der er flere ansøgere uden uddannelsesaftale, end der kan optages ifølge stk. 2, træffer skolen afgørelse om, hvem der skal optages, ud fra en vurdering af ansøgerens egnethed for uddannelsen på grundlag af

  1. dokumenteret erhvervserfaring eller anden tilknytning til arbejdsmarkedet eller
  1. dokumentation for særligt kendskab inden for området, f.eks. bevis for gennemførelse af relevante kurser.
Stk. 5

Skolen meddeler i sit årlige udbudsmateriale, hvilke nærmere kriterier skolen lægger vægt på ved optagelsen af elever uden uddannelsesaftale.

Stk. 6

Skoler, der udbyder uddannelsen, og som ikke optog elever i uddannelsen året før, kan optage indtil 10 elever uden uddannelsesaftale.

Uddannelsens mål m.v.

Uddannelsens mål m.v.

§ 8

Den uddannede ædelsmed skal kunne udføre alle arbejdsprocesser, der forekommer inden for specialet under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser, samt kunne udføre arbejdet efter tegning, model eller andet oplæg og ved anvendelse af forskellige former for fremmedsproget instruktionsmateriale. Arbejdet skal udføres under iagttagelse af love og bekendtgørelser om stempling og ædelmetallers holdighed.

Stk. 2

Den uddannede med specialet guldsmed skal selvstændigt kunne udføre alle former for fremstilling, reparation og vedligeholdelse af smykker og andet relevant guldsmedearbejde i ædelmetal og andre materialer.

Stk. 3

Den uddannede med specialet korpussølvsmed skal selvstændigt kunne udføre alle former for fremstilling, reparation og vedligeholdelse af korpusvarer i ædelmetal og andre materialer.

Stk. 4

Den uddannede med specialet bestiksølvsmed skal selvstændigt kunne udføre alle former for fremstilling, reparation og vedligeholdelse af bestik i ædelmetal og andre materialer.

Stk. 5

Den uddannede med specialet ciselør skal selvstændigt kunne udføre alle former for ciselering og reparation og vedligeholdelse af ciselerede arbejder i ædelmetal og andre materialer.

§ 9

Undervisningen på skole skal på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder at give eleven forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på.

Stk. 2

Undervisningen skal give indsigt i og forståelse af miljømæssige forhold, herunder håndtering af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse.

Stk. 3

Undervisningen skal samtidig give forudsætninger for udbygning af kvalifikationerne ved efter- og videreuddannelse og bidrage til elevens personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling.

§ 10

Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med følgende fordeling på skoleperioder og vejledende uddannelsestid i uger: --------------------------------------------------------------------- Skoleperioder 2. 3. --------------------------------------------------------------------- GRUNDFAG - antal uger Niveau 9, 7 4, 2 --------------------------------------------------------------------- Samfundsfag, 1,6 uge F --------------------------------------------------------------------- Produktudvikling, produktion og service 3, 2 uger --------------------------------------------------------------------- Dansk, 2 uger F --------------------------------------------------------------------- Materialeforståelse, 1,1 uge --------------------------------------------------------------------- Matematik, 2 uger F --------------------------------------------------------------------- Naturfag, 2 uger F --------------------------------------------------------------------- Fremmedsprog, Engelsk, 2 uger F --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Skoleperioder 2.-4. --------------------------------------------------------------------- OMRÅDEFAG - antal uger 15,0 --------------------------------------------------------------------- Formgivning og tegning --------------------------------------------------------------------- Bearbejdning (1) --------------------------------------------------------------------- Materialeforberedelse --------------------------------------------------------------------- Erhvervets forhold --------------------------------------------------------------------- Måleteknik --------------------------------------------------------------------- Kvalitetskendskab --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Skoleperioder 3.-5. --------------------------------------------------------------------- SPECIALEFAG - antal uger 9,0 --------------------------------------------------------------------- Bearbejdning (2) --------------------------------------------------------------------- Skoleperioder 2.-5. --------------------------------------------------------------------- VALGFAG -antal uger 7,1 ---------------------------------------------------------------------

Stk. 2

Mål og øvrige rammer for undervisningens indhold samt vejledende uddannelsestid for de enkelte grundfag og valgfag følger reglerne for disse fag.

Stk. 3

Hvis uddannelsesforløbet er fastsat efter § 5, stk. 2, tilrettelægger skolen undervisningen efter elevens forudsætninger og behov, idet den vejlende uddannelsestid ifølge stk. 1 fraviges i fornødent omfang under respekt af de angivne mål for undervisningen. Undervisningen skal omfatte valgfag.

Stk. 4

Skolen fastsætter inden for rammerne i § 10 i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen.

§ 11

Undervisningen i 2. til 5. skoleperiode har til formål, at eleven

  1. kan sammenkoble håndværksmæssige arbejdsprocesser i relevante produktions- og reparationsmetoder ved anvendelse af de for fagspecialerne gængse materialer,
  1. med udgangspunkt i relevante produktions- og reparationsopgaver selvstændigt kan uddybe sit kendskab til formgivning og tegning, konstruktion, montering, sammenføjningsmetoder, manuelle og maskinelle bearbejdningsmetoder og færdiggørelse samt til den teknologiske og kulturelle teori, der knytter sig til disse områder,
  1. selvstændigt kan udarbejde forslag til planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af et håndværksmæssigt produktions- og reparationsforløb,
  1. kan udarbejde skriftlig dokumentation for den gennemførte arbejdsproces til støtte for en mundtlig redegørelse og
  1. i forbindelse med produktions- og reparationsarbejde kan uddybe sit kendskab til samarbejds- og virksomhedsforhold og til love og bekendtgørelser samt til sikkerheds- og arbejdsmiljømæssige problemstillinger.
Stk. 2

Undervisningen i områdefag i 2.-4. skoleperiode har følgende mål og øvrige rammer for indholdet: Eleven kan selvstændigt udføre frihåndstegninger af helhed og delelementer af opgaver inden for uddannelsens område. Eleven kan udføre geometriske konstruktioner af helhed og delelmenter af arbejdsopgaver inden for uddannelsens område. Eleven kan udføre projektionstegninger af opgaver inden for uddannelsens område til manuel og maskinel bearbejdning. Eleven kan udføre og aflæse arbejdstegninger til opgaver inden for uddannelsens område. Eleven kan fremstille kundetegninger indeholdende alle tekniske og kunstneriske påtegninger af arbejdsopgaver inden for uddannelsens område til støtte for en mundtlig redegørelse over for kunden. Eleven kan udføre modelarbejde i gængse materialer og modellering i relevante materialer inden for uddannelsens område. Eleven kan ved anvendelse af brancherelevant værktøj og udstyr udføre bore-, save-, smede-, file-, fræse-, og loddearbejde i ædelmetal og andre gængse materialer inden for uddannelsens område. Eleven kan forberede materialer, herunder smelte, legere, valse, trække tråd og udgløde. Eleven har kendskab til arbejde med lokale, nationale og internationale forhold, såsom stempellovgivning og stilhistorie etc. Eleven har kendskab til arbejde med historisk materiale og til teknologiens og økonomiens betydning for ændringer i jobfunktionen, jobkvalitet, beskæftigelsesmuligheder og virksomhedernes vækstbetingelser. Eleven har ved arbejde med ny teknologi kendskab til nye muligheder for anvendelse af ny teknologi i produktionsfasen og kan medvirke ved udarbejdelse af forslag til indkøb af relevant udstyr på arbejdspladserne. Måleværktøjer Eleven kan foretage opmåling med og justering af almindeligt forekommende måleværktøjer. Eleven kender branchens forskellige kvalitetsbegreber og har kendskab til etik og moral i i forhold til branchens ressourceværdier.

  1. Formgivning og tegning

a) Frihåndstegning

b) Geometri

c) Projektionstegning

d) Arbejdstegning

e) Kundetegning

f) Modelarbejde

  1. Bearbejdning (1)
  1. Materialeforberedelse
  1. Erhvervets forhold

a) Lokale, nationale og internationale kendetegn

b) Erhvervets historiske udvikling og teknologiens og økonomiens betydning

c) Anvendelse og indkøb af ny teknologi

  1. Måleteknik
  1. Kvalitetskendskab
Stk. 3

Undervisningen i specialet guldsmed har i 3.-5. skoleperiode følgende mål og øvrige rammer for indholdet: Bearbejdning (2) Eleven kan selvstændigt udføre smedning i ædelmetal og andre metaller efter tegning og model til videre forarbejdning. Eleven kan selvstændigt planere. Eleven kan selvstændigt montere ædelmetaller og andre materialer ved termisk sammenføjning, lodning, limning og nitning, som opfylder almindelige krav til træk-, slag- og brudstyrke. Eleven kan udføre smykkestensfatning på et grundlæggende niveau i ædelmetal og andre metaller. Eleven har opnået et grundlæggende kendskab til lære om ædelsten. Eleven kan selvstændigt færdiggøre arbejdsopgaver i ædelmetal og andre materialer ved slibning, polering og galvanisering. Eleven kan udføre støbe- og voksarbejde til fremstilling af emner i ædelmetal og andre metaller efter model. Eleven kan selvstændigt fremstille og vedligeholde mindre værktøjer og hjælpeværktøjer.

a) Smedning

b) Planering

c) Montering

d) Smykkestensfatning

e) Ædelstenslære

f) Færdiggørelse

g) Støbning og voksarbejde

h) Værktøjsfremstilling

Stk. 4

Undervisningen i specialet korpussølvsmed har i 3.-5. skoleperiode følgende mål og øvrige rammer for indhold: Bearbejdning (2) Eleven kan selvstændigt udføre optrækningsarbejder og andre anvendte formningsteknikker i ædelmetal og andre metaller efter tegning og model. Eleven kan selvstændigt udføre smedning i ædelmetal og andre metaller efter tegning og model til videre forarbejdning Eleven kan selvstændigt planere og har kendskab til spanning. Eleven kan selvstændigt montere ædelmetaller og andre materialer ved termisk sammenføjning, lodning, limning og nitning, som opfylder almindelige krav til træk-, slag- og brudstyrke. Eleven kan selvstændigt færdiggøre arbejdsopgaver i ædelmetal og andre materialer ved slibning, polering og galvanisering. Eleven kan selvstændigt fremstille og vedligeholde mindre værktøjer og hjælpeværktøjer.

a) Optrækning og andre formningsteknikker

b) Smedning

c) Planering

d) Montering

e) Færdiggørelse

f) Værktøjsfremstilling

Stk. 4

Undervisningen i specialet bestiksølvsmed har i 3.-5. skoleperiode følgende mål og øvrige rammer for indholdet: Bearbejdning (2) Eleven kan selvstændigt udføre neddybningsarbejder og anvende andre formningsteknikker i ædelmetal og andre metaller efter tegning og model. Eleven kan selvstændigt udføre smedning i ædelmetal og andre metaller efter tegning og model til videre forarbejdning. Eleven kan selvstændigt planere og beherske spanning. Eleven kan selvstændigt montere ædelmetaller og andre materialer ved termisk sammenføjning, lodning, limning og nitning, som opfylder almindelige krav til træk-, slag- og brudstyrke. Eleven kan selvstændigt færdiggøre arbejdsopgaver i ædelmetal og andre materialer ved slibning, polering og galvanisering. Eleven kan selvstændigt fremstille og vedligeholde mindre værktøjer og hjælpeværktøjer.

a) Neddybning og andre formningsteknikker

b) Smedning

c) Planering

d) Montering

e) Færdiggørelse

f) Værktøjsfremstilling

Stk. 5

Undervisningen i specialet ciselør har i 3.-5. skoleperiode følgende mål og øvrige rammer for indholdet: Bearbejdning (2) Eleven kan selvstændigt planere og sætte bunden. Eleven kan selvstændigt udføre ciselering i ædelmetal og andre metaller efter tegning og model. Eleven kan selvstændigt fremstille og vedligeholde mindre værktøjer og hjælpeværktøjer. Eleven kan selvstændigt fremstille beg ved blanding. Praktikuddannelsen

a) Eleven kan udføre drivning, neddybning og snerring i ædelmetal og andre metaller efter tegning og model.

b) Planering

c) Ciselering

d) Værktøjsfremstilling

e) Begfremstilling

§ 12

Praktikvirksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål.

Stk. 2

I den første praktikperiode skal eleven orienteres om de arbejdsopgaver, som forekommer under uddannelsen og det valgte speciale, og under instruktion beskæftiges med ukomplicerede arbejdsdiscipliner.

Stk. 3

I de praktikperioder, der følger efter 2. skoleperiode, skal uddannelsen i virksomheden endvidere tilrettelægges således, at skoleundervisning og praktikuddannelse supplerer hinanden og således, at eleven videreudvikler de færdigheder og rutiner, der er gennemført i den forudgående skoleperiode, og lærer de discipliner, som alene forekommer i den enkelte praktikvirksomhed. I praktikperioden gives der endvidere introduktion til discipliner, som forekommer i den følgende skoleperiode, og som er beskrevet i »Uddannelseshåndbog for Ædelsmede«, der er udarbejdet af det faglige udvalg.

Stk. 4

Det skal tilstræbes, at uddannelsen på virksomheden tilrettelægges således, at der arbejdes efter stigende sværhedsgrad og således, at eleven ved afslutningen af den sidste praktikperiode opnår et niveau, der svarer til de krav, der stilles til en færdiguddannet med det pågældende speciale.

Stk. 5

Under praktikuddannelsen arbejdes der med de normalt forekommende arbejdsopgaver inden for uddannelsen og det pågældende speciale. I øvrigt kan eleven på virksomheden beskæftiges med arbejdsopgaver og discipliner, som er relevante og værdifulde for uddannelsen.

Stk. 6

Over for eleven indskærpes forståelsen og nødvendigheden af, at miljøkrav og de sikkerhedsregler, der gælder i virksomheden vedrørende personlig sikkerhed og sikkerhed med hensyn til udstyr, værktøj og maskiner, efterleves.

Stk. 7

I den sidste praktikperiode arbejdes selvstændigt med alle i virksomheden forekommende produktionsmaskiner samt vedligeholdelses- og reparationsopgaver inden for det pågældende speciale. Eleven udøver alle former for arbejdsdiscipliner og metoder og udfører arbejdet ud fra sit kendskab til det gældende kvalitetsniveau. Øvrige bestemmelser vedrørende praktikuddannelsen

§ 13

Det lokale uddannelsesudvalg kan fastsætte nærmere vejledende retningslinier om praktikuddannelsens gennemførelse for skolens elever, jf. hovedbekendtgørelsen.

§ 14

Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring i »Uddannelseshåndbog for Ædelsmede« til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisning.

Stk. 2

Virksomheden udsteder ved praktikuddannelsens afslutning en afsluttende praktikerklæring i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen.

Stk. 3

Det faglige udvalg udfærdiger blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 2, jf. hovedbekendtgørelsen. Skolen udleverer blanketterne til virksomheden.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

§ 15

Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen med det valgte speciale.

Stk. 2

Uddannelsesbeviset udstedes, når den eksamen, som er beskrevet i §§ 21-23 (svendeprøven) er bestået, skolebevis er udstedt og når afsluttende praktikerklæring er udstedt.

Stk. 3

Uddannelsesbeviset, der affattes i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, skal angive uddannelsens betegnelse, speciale og oplysning om, at 13-skalaen er benyttet og den opnåede karakter fastsat i henhold til § 23, stk. 3. Både karakterens talværdi og sproglige definition påføres uddannelsesbeviset.

Stk. 4

Uddannelsesbeviset suppleres med følgende udtryk for præstation: »Særdeles tilfredsstillende udført«, når eleven har opnået 13 i eksamenskarakter. »Meget tilfredsstillende udført«, når eleven har opnået 10 eller 11 i eksamenskarakter. »Tilfredsstillende udført«, når eleven har opnået 7, 8 eller 9 i eksamenskarakter. »Nogenlunde tilfredsstillende udført«, når eleven har opnået 6 i eksamenskarakter.

Stk. 5

Det faglige udvalg opbevarer fortegnelse over udstedte uddannelsesbeviser i 20 år. Skolebevis

§ 16

Når skoleundervisningen er gennemført, og betingelserne i stk. 2 er opfyldt, udsteder skolen et skolebevis til eleven. Skolen sender samtidig en kopi af skolebeviset til praktikvirksomheden og til det faglige udvalg.

Stk. 2

Følgende betingelser skal være opfyldt for at udstede skolebevis, jf. dog stk. 4:

  1. Eleven har opnået mindst beståelseskarakter ved skolens bedømmelse efter § 20, stk. 4.
  1. Den eksamen, som er omtalt i §§ 21-23, skal være bestået.
Stk. 3

Skolebeviset skal indeholde:

  1. Betegnelse for uddannelsen og speciale.
  1. Angivelse af de specialefag, som eleven har gennemført.
  1. Oplysning om den karakter, skolen har fastsat efter § 20, stk. 4.
  1. Oplysning om eksamenskarakterer eller standpunktskarakterer i grundfag.
Stk. 4

Hvis betingelsen i stk. 2, nr. 1, ikke er opfyldt, men betingelsen i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, udstedes skolebevis, når skolen ud fra en samlet bedømmelse vurderer, at eleven, eventuelt efter supplerende undervisning, opfylder målene for skoleundervisningen.

Stk. 5

Hvis skolebevis ikke kan udstedes, udsteder skolen en skolevejledning, jf. § 18, stk. 3.

Stk. 6

Hvis en elev ophører med skoleundervisningen, uden at skolebevis kan udstedes, udsteder skolen bevis for den gennemgåede undervisning, hvis eleven anmoder om det. Skolens bedømmelse

§ 17

I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. hovedbekendtgørelsen.

Stk. 2

Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven, give grundlag for udstedelse af skolevejledning og at evaluere undervisningens indhold og metode. Bedømmelsen i den sidste skoleperiode har endvidere til formål at bidrage til grundlaget for skolebevis, jf. § 16, stk. 2, nr. 1. Skolevejledning

§ 18

Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen en skolevejledning i »Uddannelseshåndbog for ædelsmede« til eleven og til praktikvirksomheden, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2

Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, skal indeholde oplysning om:

  1. Angivelse af karakterer i de enkelte grundfag, områdefag og specialefag.
  1. Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.
  1. Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning for så vidt angår de områdefag og specialefag, hvor eleven ikke har opnået beståelseskarakter.
Stk. 3

Efter sidste skoleperiode i uddannelsen med det valgte speciale udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis skolebevis ikke kan udstedes. Skolen kan dog udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

Stk. 4

Hvis eleven har gennemgået 2. skoleperiode uden uddannelsesaftale, udstedes skolevejledning kun til eleven. Karakterskala

§ 19

Ved karaktergivning anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Afsluttende bedømmelse

§ 20

Skolen afholder eksamen i grundfag, hvis det følger af reglerne om disse fag.

Stk. 2

Endvidere afholdes afsluttende eksamen efter reglerne i §§ 21-23.

Stk. 3

Skolen giver i øvrigt standpunktskarakterer i de grundfag, som ikke afsluttes med eksamen.

Stk. 4

I områdefag og specialefag giver skolen ved afslutningen af den sidste skoleperiode en standpunktskarakter i forhold til slutmålene for undervisningen i disse fag på grundlag af en helhedsvurdering.

Stk. 5

For valgfag foretages bedømmelse efter reglerne om disse fag.

§ 21

I sidste skoleperiode afholdes en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. Eksamen består af en skriftlig og en praktisk prøve og af en efterfølgende samtale om opgaveløsningerne med eleven.

Stk. 2

Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.

Stk. 3

Ved indkaldelsen af elever til den skoleperiode, hvori den afsluttende eksamen afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg.

Stk. 4

Det faglige udvalg udpeger herefter de censorer, der er nævnt i stk. 5, og giver skolen meddelelse om, hvem der er udpeget.

Stk. 5

Elevernes løsning af opgaverne bedømmes efter reglerne i § 23 af en lærer, udpeget af skolen, og 2 censorer. Censorerne skal have den fornødne fagkundskab og repræsentere henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg. Censorerne skal opfylde habilitetskravene i henhold eksamensbekendtgørelsen.

§ 22

Den skriftlige prøve (teoriopgave) består af et antal skriftlige spørgsmål inden for grundfag, områdefag og specialefag. Prøven har en varighed af 2 klokketimer. Opgaverne løses selvstændigt, og alle former for hjælpemidler må anvendes.

Stk. 2

Den praktiske prøve består af en arbejdsopgave i ædelmetal eller andre materialer, udført efter design, konstruktion og optegning. Opgaven indeholder de i uddannelsen forekommende arbejdsdiscipliner og varer 45 klokketimer.

Stk. 3

De opgaver, der er nævnt i stk. 2, vælges ved lodtrækning. Tegninger og instruktioner og andet skriftligt materiale skal være til rådighed for eleverne under opgaven. Prøven anses for færdigudført, når eleven melder klar, og værktøj m.v. er rengjort og på plads.

Stk. 4

Læreren skal være til stede under udførelsen af den praktiske prøve. Censorerne skal være til stede under de to sidste dage af prøven.

§ 23

Ved bedømmelsen af opgavebesvarelserne ved den skriftlige prøve giver læreren og de to censorer samlet en karakter.

Stk. 2

Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne ved den praktiske prøve giver læreren og de to censorer hver en karakter for henholdsvis:

  1. Overholdelse af mål og data.
  1. Kunstnerisk helhedsindtryk.
Stk. 3

Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af karaktererne for den skriftlige prøve og den praktiske prøve, idet hver af de to gennemsnitskarakterer i den praktiske prøve tæller med 3 gange vægten af den skriftlige prøve. For at bestå eksamen kræves, at eksamenskarakteren er mindst 6 og at karakteren for den skriftlige prøve er mindst 6.

Stk. 4

Ved beregning af karakterer foretages ikke afrunding. Forinden fastsættelse af karakter efter stk. 3 foretages afrunding af det endelige resultat til et helt tal efter almindelige regneregler, idet karakterværdierne 6 og 13 dog ikke kan fremkomme ved forhøjelse og 00 ikke ved afrunding.

Stk. 5

De beregninger, som er nævnt i stk. 3 og 4, foretages af det faglige udvalg. Skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer, som er givet efter stk. 1 og 2, til det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan udarbejde et skema til dette formål.

§ 24

Skolen skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende eksamen, en ny eksamen, eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning. Eleven kan kun aflægge omprøve en gang, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade, at eleven aflægger eksamen påny, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder.

Stk. 2

Adgang til sygeeksamen følger reglerne i eksamensbekendtgørelsen.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 25

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1997.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1189 af 27. december 1994 om uddannelsen til ædelsmed, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3

Reglerne i den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse gælder dog fortsat for elever i uddannelsen til ædelsmed med specialet gravør, hvor uddannelsesaftale er indgået senest den 31. december 1997. Reglerne i stk. 4 finder tilsvarende anvendelse for disse elever.

Stk. 4

Skolen fastsætter i øvrigt efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg fornødne overgangsordninger for elever, der på ikrafttrædelsestidspunktet er i gang med uddannelsen i henhold til den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse.


Undervisningsministeriet, den 2. juli 1997, den 2. juli 1997

/Ole Vig Jensen Birger Christensen/

Bilag 1

Afkortning af uddannelsestid, jf. § 5, stk. 1, og fritagelse for dele af skoleundervisningen m.v.,

jf. § 7, stk. 1

Noter til skemaet:

Merit for grundfag, områdefag og specialefag

2: angiver merit for 2. skoleperiode

2-4: angiver merit for 2.-4. skoleperiode

  1. Fysik giver merit for naturfag
  1. Merit i henhold til bekendtgørelse om merit for visse fag --------------------------------------------------------------------- FUA-HF HTX uden HTX med og student relvant relevant 2. skole- 2. skole- periode periode jf. § 7, stk. 1 --------------------------------------------------------------------- Afkortning af ud- dannelsestid, jf. § 5, stk. 1, år 1/2 1 --------------------------------------------------------------------- Fritagelse for skole- undervisning, jf. § 7, stk. 2 Grundfag --------------------------------------------------------------------- Dansk, Niveau F2), 2 uger --------------------------------------------------------------------- Samfundsfag, Niveau F2), 1,6 uge --------------------------------------------------------------------- Fremmedsprog Engelsk, Niveau F2), 2 uger --------------------------------------------------------------------- Matematik, Niveau F2), 2 uger --------------------------------------------------------------------- Naturfag, Niveau F1)2), 2 uger --------------------------------------------------------------------- Materialeforståelse, 1,1 uge 2 --------------------------------------------------------------------- Produktudvikling, produktion og service 3,2 uger 2 --------------------------------------------------------------------- Områdefag Formgivning og tegning 2 --------------------------------------------------------------------- Bearbejdning 2 --------------------------------------------------------------------- Erhvervets forhold --------------------------------------------------------------------- Materialeforberedelse --------------------------------------------------------------------- Måleteknik 2 --------------------------------------------------------------------- Kvalitetskendskab 2 --------------------------------------------------------------------- Specialefag --------------------------------------------------------------------- Bearbejdning (2) --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Relevante Relevante Relevante branche- branche- branche- kurser kurser kurser (10 uger) (20 uger) (30 uger) og mindst og mindst og mindst 1 års 2 års 3 års relevant relevant relevant beskæf- beskæf- beskæf- tigelse tigelse tigelse --------------------------------------------------------------------- Afkortning af ud- dannelsestid, jf. § 5, stk. 1, år 1 1 1/2 2 --------------------------------------------------------------------- Fritagelse for skole- undervisning, jf. § 7, stk. 2 Grundfag --------------------------------------------------------------------- Dansk, Niveau F2), 2 uger --------------------------------------------------------------------- Samfundsfag, Niveau F2), 1,6 uge 2 2 2 --------------------------------------------------------------------- Fremmedsprog Engelsk, Niveau F2), 2 uger --------------------------------------------------------------------- Matematik, Niveau F2), 2 uger --------------------------------------------------------------------- Naturfag, Niveau F1)2), 2 uger --------------------------------------------------------------------- Materialeforståelse, 1,1 uge 2 2 2 --------------------------------------------------------------------- Produktudvikling, produktion og service 3,2 uger 2 2 2 --------------------------------------------------------------------- Områdefag --------------------------------------------------------------------- Formgivning og tegning --------------------------------------------------------------------- Bearbejdning 2 2 2-4 --------------------------------------------------------------------- Erhvervets forhold --------------------------------------------------------------------- Materialeforberedelse 2-4 --------------------------------------------------------------------- Måleteknik 2 2 2-4 --------------------------------------------------------------------- Kvalitetskendskab 2 2 2 --------------------------------------------------------------------- Specialefag --------------------------------------------------------------------- Bearbejdning (2) ---------------------------------------------------------------------

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1997
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1997