Bekendtgørelse om styring og administration af den centrale pulje til en særlig arbejdsmarkedsindsats
BEK nr 568 af 30/06/1997
§ 1
Arbejdsministeren fastsætter årligt størrelsen af den centrale pulje til en særlig arbejdsmarkedsindsats og efter indstilling fra Landsarbejdsrådet de nærmere indholdsmæssige retningslinier og indsatsområder for anvendelse af midlerne i den centrale pulje, jf. bilag 1.
Arbejdsministeren kan ændre de indholdsmæssige retningslinier og indsatsområder, herunder fordelingen på delpuljer, jf. stk. 1, hvis der i løbet af året opstår behov herfor.
§ 2
Den centrale pulje kan anvendes til aktiviteter, der supplerer de regionale aktiviteter inden for særligt prioriterede indsatsområder. Ved en særlig indsats forstås bl.a. aktiviteter til løsning af:
- akut opståede problemer,
- aktiviteter, der dækker flere regioner,
- aktiviteter, der har et udviklende og langsigtet perspektiv i forhold til den regionale indsats.
Midlerne kan anvendes til aktiviteter for ledige dagpengeberettigede medlemmer af en arbejdsløshedskasse samt beskæftigede.
§ 3
Midlerne i den centrale pulje administreres af Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøgning, udbetaling og afregning m.v.
§ 4
En del af puljen fordeles efter ansøgning fra myndigheder, organisationer, offentlige og private institutioner samt virksomheder.
§ 5
Ansøgning om økonomisk støtte indsendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen via de regionale Arbejdsmarkedsråd. Ansøgningen behandles af de regionale Arbejdsmarkedsråd og indsendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen ledsaget af en begrundet indstilling.
For så vidt angår en ansøgning der omfatter flere regioner, indsendes ansøgningen til Arbejdsmarkedsstyrelsen via de regionale Arbejdsmarkedsråd i de regioner, hvor aktiviteterne afvikles.
§ 6
En del af puljen kan anvendes til finansiering af informations- og analyseaktiviteter og til forsøgs- og udviklingsaktiviteter, der helt eller delvist iværksættes og gennemføres af statslige institutioner.
Forud for bevilling af støtte til de i stk. 1 nævnte analyseaktiviteter, forelægges aktiviteterne for Landsarbejdsrådet.
§ 7
Arbejdsmarkedsstyrelsen forelægger efter udløbet af hvert kvartal en status for arbejdsministeren om anvendelsen af midlerne, ledsaget af Landsarbejdsrådets udtalelse.
§ 8
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 1997 og har virkning for ansøgninger om økonomisk støtte fra den centrale pulje til en særlig arbejdsmarkedsindsats, der indgives efter denne dato.
Bekendtgørelse nr. 50 af 2. februar 1996 om styring og administration af den centrale pulje til en særlig arbejdsmarkedsindsats ophæves.
pre_paragraph I medfør af § 57, stk. 7, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 508 af 18. juni 1997, fastsættes:
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 30. juni 1997, den 30. juni 1997
/Inge Mærkedalh Marianne Sumborg/
Bilag 1
Indholdsmæssige retningslinier og indsatsområder i 1997 for den centrale pulje for en særlig arbejdsmarkedsindsats
I. For 1997 afsættes 31,5 mill. kr. til den centrale pulje.
II. For 1997 skal midlerne fra den centrale pulje anvendes til en indsats, der supplerer den regionale indsats til imødegåelse af flaskehals- og strukturproblemer på arbejdsmarkedet.
Det betyder, at midlerne i 1997 dels skal anvendes til en indsats som forebygger og afhjælper flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet. Dels skal midlerne anvendes til en bredere indsats overfor arbejdsmarkedets strukturproblemer, bl.a. med henblik på at kunne imødegå manglende fleksibilitet på arbejdsmarkedet i form af begrænset faglig og geografisk mobilitet samt manglende sammenfald mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer.
En sådan bredere indsats kan f.eks. omfatte særlige uddannelsesaktiviteter, rotationsprojekter samt andre aktiviteter, der generelt fremmer integrationen på arbejdsmarkedet af udsatte grupper, herunder udvikling af udslusningsaktiviteter i forbindelse med puljejob. Der er således tale om en forstærket indsats til forebyggelse og afhjælpning af flaskehals- og strukturproblemer både på kortere og på længere sigt.
III. Af den centrale pulje på 31,5 mill. kr. afsættes følgende delpuljer:
21,5 mill. kr. til en forstærket flaskehals- og strukturindsats, herunder:
- 15 mill. kr. til permanentgørelse af den fleksibilitetsfremmende ydelse, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1239 af 12. december 1996. Endvidere til opfølgning på særlige projekter,
- 6,5 mill. kr. til fordeling i forhold til ansøgninger fra myndigheder, organisationer, offentlige og private organisationer samt virksomheder,
10 mill. kr. til informations- og analyseaktiviteter, og til forsøgs- og udviklingsaktiviteter, der helt eller delvist gennemføres af statslige institutioner.
Bilag 2
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfrister og indsendelsesprocedure
Arbejdsmarkedsstyrelsen behandler ansøgninger til den centrale pulje, for så vidt angår delpuljen på 6,5 mill. kr. en gang i 1997. Hver enkelt ansøgning skal indsendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen via De(t) regionale Arbejdsmarkedsråd. Ansøgningsfristen er 1. september 1997.
Ansøgningsskema
Hver enkelt ansøgning skal på forsiden være forsynet med et ansøgningsskema på maksimalt en side indeholdende information om ansøger, projektets titel, ansøgt beløb, samlet budget, formål, indhold, målgruppe og antal deltagere. Vedlagte bilag 3 bedes anvendt som ansøgningsskema.
Krav til ansøgningen
I ansøgningen skal der være redegjort for følgende:
- Projektets titel.
- Projektets formål, herunder hvilke flaskehals- og/eller strukturproblemer som forebygges og/eller afhjælpes via projektet.
- Dokumenteret behov for iværksættelse af projektet.
- Målgruppe for projektet, herunder angivelse af deltagerantal.
- Projektets indhold og aktiviteter.
- Forventet resultat.
- Tidsplan, herunder iværksættelsestidspunktet og afviklings- og evalueringsperiode.
- Specificeret budget, opdelt på etableringsomkostninger, materialeudgifter, løbende driftsudgifter og fremmede tjenesteydelser opgjort i antal timer og omkostninger pr. time. Det bemærkes, at der ikke er lønsum i den centralt afsatte pulje.
- Ansøgt beløb samt eventuelle medfinansieringspartnere. I tilfælde hvor der ansøges om midler via andre puljer/institutioner, bedes dette bemærket i ansøgningen.
- Ansøger(e) og eventuelle samarbejdspartnere.
- Evalueringsplan.
Evaluering
Modtagere af midler fra den centrale pulje til en særlig arbejdsmarkedsindsats, skal senest 3 måneder efter projektets afslutning fremsende en evalueringsrapport til Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Evalueringsrapporten skal være forsynet med et resume på maksimalt 3-4 sider og indeholde følgende:
- erfaringer og resultater fra projektforløbet, herunder evt. barrierer for gennemførelse af projektet
- projektets anvendelighed i forhold til afhjælpning af flaskehals- eller strukturproblemer
- hvor mange deltagere, der har gennemført projektet og hvor mange af dem, der efter projektets afslutning har opnået en tilknytning til det ordinære arbejdsmarked eller uddannelse
- deltagernes vurdering af projektet
- projektets eventuelle anvendelighed for andre målgrupper, brancher m.m.
Udbetaling af midler
Udbetaling af midler vil ske gennem Arbejdsmarkedsstyrelsen med en tredjedel ved fremlæggelse af dokumentation for afholdte godkendte udgifter svarende til en tredjedel af de forventede udgifter i forbindelse med projektet, en tredjedel ved projektets afslutning og en tredjedel ved evalueringsrapportens modtagelse.
Arbejdsmarkedsstyrelsen medsender revisorinstruks for den centrale pulje til en særlig arbejdsmarkedsindsats ved udsendelse af bevillingsskrivelse.
Bevilgede, ikke-forbrugte beløb kan efter ansøgning overføres til det efterfølgende finansår.
Bilag 3
Ansøgningsskema --------------------------------------------------------------------- Projektnummer: (udfyldes af Arbejdsmarkedsstyrelsen) --------------------------------------------------------------------- Afhjælpning af flaskehalsproblemer Forebyggelse af strukturproblemer (sæt kryds): (sæt kryds): --------------------------------------------------------------------- Ansøger: --------------------------------------------------------------------- Projektets titel: --------------------------------------------------------------------- Det ansøgte beløb: Samlet budget: --------------------------------------------------------------------- Formål med projektet: --------------------------------------------------------------------- Aktiviteter i projektet (indhold): --------------------------------------------------------------------- Målgruppe for projektet: Antal: --------------------------------------------------------------------- Bilag 4 Adresseliste for de Regionale Arbejdsmarkedsråd Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Storkøbenhavn AF-Storkøbenhavn Vesterbrogade 121-123 1620 København V. Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Frederiksborg amt AF-Hillerød Helsingørsgade 10 Postboks 263 3400 Hillerød Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Roskilde amt AF-Roskilde Jernbanegade 12 Postboks 299 4000 Roskilde Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Vestsjællands amt AF-Vestsjælland Smedelundsgade 5 Postboks 60 4300 Holbæk Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Storstrøms amt AF-Storstrøm Vestensborg Alle 8 Postboks 179 4800 Nykøbing F. Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Bornholms amt AF-Bornholm Tornegade 5 Postboks 119 3700 Rønne Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Fyns amt AF-Odense Dannebrogsgade 3 5000 Odense C Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Sønderjyllands amt AF-Sønderjylland Bjergparken Bjerggade 4 K Postboks 1033 6100 Aabenraa Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Ribe amt AF-Ribe amt Teglværksgade 4 Boks 510 6701 Esbjerg Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Vejle amt AF-Vejle amt Fiskergade 1 Boks 487 7100 Vejle Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Ringkøbing amt AF-Herning Nørregade 44 7400 Herning Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Århus amt AF-Århus Søren Ficks Vej 38 K, st. Boks 2462 8200 Åbyhøj Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Viborg amt AF-Viborg Landbogården Fælledvej 3 Boks 20 8800 Viborg Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Nordjyllands amt AF-Nordjylland Vestre Havnepromenade 15 Boks 830 9100 Ålborg
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1997
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1997