TheLawyer.sh
Tilbage

Teknisk forskrift om besætningens sprogfærdigheder i passagerskibe

BEK nr 60054 af 04/12/1997

DanmarkBekendtgørelse1997

§ 1

Forskriften gælder for danske passagerskibe, samt udenlandske passagerskibe i rutefart til dansk havn eller mellem danske havne.

Stk. 2

Forskriften gælder tillige for færøske passagerskibe, således at hvor der i forskriften nævnes danske passagerskibe, danske havne og dansk sprog, i stedet forstås færøske passagerskibe, færøske havne og færøsk/dansk sprog.

Stk. 3

Forskriften gælder tillige for grønlandske passagerskibe, således at hvor der i forskriften nævnes danske passagerskibe, danske havne og dansk sprog, i stedet forstås grønlandske passagerskibe, grønlandske havne og grønlandsk/dansk sprog.

§ 2

Rederen og skibets fører skal sørge for, at alle besætningsmedlemmerne har sprogfærdigheder, der sætter dem i stand til at kommunikere indbyrdes og efterleve bestemmelserne i §§ 3-6.

§ 3

I skibe i fart mellem danske havne skal

  1. der fra broen kunne gives sikkerhedsinformation over højttaleranlægget på dansk og engelsk, og
  1. alle besætningsmedlemmer skal kunne kommunikere med passagererne på dansk.

§ 4

I skibe i fart mellem danske og nordiske havne gælder bestemmelserne i'3, dog kan kommunikationen med passagererne i stedet for på dansk foregå på svensk eller norsk.

§ 5

I skibe i fart mellem danske og ikke-nordiske havne skal

  1. sikkerhedsinformation over højttaleranlægget gives på dansk og engelsk samt sprog, der tales i de lande skibet anløber, og
  1. alle besætningsmedlemmer kunne vejlede og bistå med informationer på engelsk. For skibe i fart mellem danske og tyske havne kan anvendes tysk i stedet for engelsk.

§ 6

I danske skibe i fart mellem udenlandske havne, skal

Stk. 2

Hvor andre sprog end de i stk. 1 nævnte er naturlige i forhold til passagererne, kan Søfartsstyrelsen træffe særlig afgørelse om sprog om bord.

  1. sikkerhedsinformation til passagererne gives på de nationers sprog, der erfaringsmæssigt er repræsenteret om bord, samt engelsk, og
  1. alle besætningsmedlemmer kunne vejlede og bistå med informationer på engelsk.

§ 7

Det tillades, at der om bord er enkelte artister, specialister eller tilsvarende personer med specialopgaver, som ikke opfylder sprogkravene i §§ 3-6.

§ 8

Skibets nationalitet og sikkerhedssproget om bord skal gøres kendt for passagererne før ombordstigningen.

§ 9

Overtrædelse af denne forskrift straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år.

Stk. 2

Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Stk. 3

Ved straffens udmåling efter stk. 1 og 2 skal det betragtes som en skærpende omstændighed,

Stk. 4

Det skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 3, nr. 1.

  1. at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,
  1. at der tidligere er afgivet påbud efter § 15 i lov om skibes sikkerhed m.v. for samme eller tilsvarende forhold, eller
  1. at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 5

Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået

  • eller tilsigtet økonomisk fordel.
Stk. 6

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 10

Forskriften træder i kraft den 1. april 1998.

Stk. 2

Teknisk forskrift nr. 5 af 27. maj 1994 om besætningens sprogfærdigheder i passagerskibe ophæves.


Søfartsstyrelsen, den 4. december 1997, den 4. december 1997

/Christian Breinholt Peter Lauridsen/

Bemærkninger til teknisk forskrift om besætningens sprogfærdigheder i passagerskibe:

Det enkelte besætningsmedlems mundtlige sprogfærdigheder skal sætte vedkommende i stand til at kommunikere med passagererne på det aktuelle sprog. Som vejledning bør det enkelte besætningsmedlem have sprogfærdigheder svarende til et ordforråd på omkring 400 relevante ord. Der henvises endvidere til vejledninger om sprogkundskaber fra den internationale maritime organisation (IMO). )

)Vejledninger om sprog i forbindelse med nødsituationer m.m. er under udarbejdelse i IMO.

IMO har udgivet følgende vejledninger:

Resolution A.770(18)

Minimum training requirements for personnel nominated to assist passengers in emergency situations on passenger ships.

MSC/Circ. 673

On-board communication phrases for passenger care

MSC/Circ. 794

IMO Standard Marine Communication Phrases (SMCPs)

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1997
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1997
Teknisk forskrift om besætningens sprogfærdigheder i passagerskibe | TheLawyer.sh