TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om den pædagogiske diplomuddannelse

BEK nr 619 af 10/07/1997

DanmarkBekendtgørelse1997

§ 1

Den pædagogiske diplomuddannelse kan udbydes af institutioner, der er godkendt hertil af undervisningsministeren, jf. § 8, stk. 2.

§ 2

Formålet med den pædagogiske diplomuddannelse er at give studerende med praktisk erhvervserfaring en indsigt i et pædagogisk specialområde og at sætte de studerende i stand til at løse pædagogiske problemstillinger i offentlige og private virksomheder ved kritisk anvendelse af specialområdets teorier og metoder.

§ 3

Den pædagogiske diplomuddannelse er en videregående deltidsuddannelse, der udbydes som åben uddannelse.

Stk. 2

Uddannelsen har et omfang, der svarer til et års heltidsuddannelse (et årsværk). Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Stk. 3

Uddannelsen strækker sig over 2 år svarende til 4 semestre. Uddannelsen skal være afsluttet inden for 5 år.

Stk. 4

Uddannelsen kan tilrettelægges som heltidsundervisning inden for en tidsramme på op til et år.

§ 4

Den, der har erhvervet den pædagogiske diplomprøve, har ret til at anvende bogstaverne PD efter sit navn som betegnelse for uddannelsen.

Uddannelsens adgangsforudsætninger

Uddannelsens adgangsforudsætninger

§ 5

Den pædagogiske diplomuddannelse er tilrettelagt for studerende, der har gennemført en uddannelse til lærer, pædagog eller anden relevant videregående uddannelse og har opnået relevant erhvervserfaring svarende til mindst 2 års fuldtidsarbejde. Institutionen kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver.

§ 6

Institutionen kan give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder forudsætningerne i § 5, men som skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen, eventuelt efter nærmere fastsat supplering.

§ 7

Institutionen fastsætter antallet af ansøgere, der kan optages på uddannelsen.

Stk. 2

Institutionen fastsætter nærmere regler for, efter hvilke faglige kriterier ansøgere optages, hvis der er flere ansøgere, som opfylder adgangsbetingelserne, end der er optagelsespladser til rådighed.

Uddannelsens indhold

Uddannelsens indhold

§ 8

Uddannelsen består af fag eller fagområder, som giver den studerende mulighed for at øge sin faglige og pædagogiske kompetence. Faget eller fagområdet kan være en udbygning af og en overbygning på en allerede erhvervet faglig og pædagogisk kompetence, jf. § 5. Uddannelsen kan endvidere bestå af funktionsstudier, som har tilknytning til undervisningspraksis, pædagogisk rådgivningsvirksomhed og uddannelsesplanlægning. Uddannelsen opdeles i studieenheder.

Stk. 2

Undervisningsministeriet godkender, efter indstilling fra institutionen, jf. § 1, hvilke fag/fagområder eller funktionsområder institutionen kan udbyde efter denne bekendtgørelse.

Stk. 3

I uddannelsen lægges vægt på en grundig indføring i fagets/fagområdets eller funktionsområdets teorier og metoder i sammenhæng med pædagogiske problemstillinger. Praktik kan indgå som et led i undervisningen.

Stk. 4

I uddannelsen indgår en større skriftlig hovedopgave.

§ 9

Institutionen fastsætter i en studieordning, jf. § 11, indholdet og omfanget af de fag/fagområder, der indgår i uddannelsen og disses opdeling i studieenheder.

Eksamen m.v.

Eksamen m.v.

§ 10

For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet.

Andre bestemmelser

Andre bestemmelser

§ 11

Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning.

Stk. 2

Studieordningen skal indeholde:

  1. Mål for, indhold af og eksamensbestemmelser i de enkelte fag/fagområder og funktionsområder.
  1. Adgangsforudsætninger til uddannelsen, herunder krav om aflæggelse af supplerende prøver og faglige suppleringsforløb.
  1. Omfanget af fag/fagområder opgjort i studieenheder.
  1. Eventuelle særlige krav til undervisnings- og arbejdsformer, herunder hvor mange studieenheder, der anvendes på skriftlige arbejder.
  1. Eventuelle særlige krav til undervisnings- og eksamensfordringer.
  1. Eventuelle regler om praktik.
  1. Eventuelle regler om meritoverførsel.
Stk. 3

Studieordningen kan indeholde hjemmel for institutionen til at dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Stk. 4

Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter. Derudover indhentes der en udtalelse fra censorformandskabet. De øvrige institutioner, der udbyder uddannelse efter denne bekendtgørelse, orienteres med henblik på koordinering af uddannelsen.

Stk. 5

Ved udstedelse af ny studieordning og ved væsentlige ændringer i studieordningen fastsættes overgangsregler i studieordningen.

Stk. 6

Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse. I studieordningen fastsættes overgangsregler.

Stk. 7

Studieordningen og ændringer af studieordningen sendes til orientering til de øvrige institutioner, der udbyder uddannelse efter denne bekendtgørelse, til censorerne og til ministeriet.

§ 12

Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Stk. 2

Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

§ 13

Ministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.

Stk. 2

Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 5, sidste pkt., og § 12.

§ 14

Klager over institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til institutionen. Institutionens afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet.

Stk. 2

Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 15

Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

§ 16

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1997.


Undervisningsministeriet, den 10. juli 1997, den 10. juli 1997

/Ole Vig Jensen Kirsten Lippert/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1997
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1997