Bekendtgørelse om den fri ungdomsuddannelse
BEK nr 629 af 18/07/1997
§ 1
Uddannelsen varer 2 år og sammensættes af mindst 3 indbyrdes forskellige uddannelsesdele, jf. lovens § 3. Uddannelsen kan forlænges med indtil 1 år. Hvis uddannelsen varer mere end 2 år, skal den sammensættes af mindst 4 forskellige uddannelsesdele. Uddannelsesdele anses for at være forskellige, når de adskiller sig fra hinanden i indhold og tilrettelæggelse og varetages af indbyrdes forskellige skoleformer, foreninger m.v.
Ved kendte uddannelser forstås blandt andet de i § 2, stk. 1, opregnede uddannelsesaktiviteter, undervisning i henhold til lov om støtte til folkeoplysning og foreningernes egne uddannelser.
Ved projektarbejde forstås blandt andet kommunalt finansierede uddannelsesprojekter, unges egne projekter og projekter, der er etableret af foreninger og organisationer m.v. Som projektarbejde anses også kommunalt finansierede aktiviteter, hvis disse kan bidrage til opfyldelse af uddannelsesmålet.
Ved foreningsarbejde forstås blandt andet administrativt og praktisk arbejde i idrætsforeninger, politiske foreninger, religiøse foreninger, handicaporganisationer, spejderbevægelser, elevorganisationer, faglige organisationer, miljøorganisationer og andre almennyttige organisationer.
Ved udviklende aktiviteter i øvrigt forstås blandt andet udlandsophold, herunder pædagogisk tilrettelagte udvekslingsophold, studieture eller udvekslinger, hvori der indgår frivilligt arbejde, samt arbejdspladserfaring fra ikke-faglige praktikophold.
§ 2
I uddannelsen skal indgå mindst 40 ugers skolebaseret undervisning. Uddannelsen skal indledes med mindst 14 uger på en eller flere af de i lovens § 5, stk. 1 og 2, nævnte skoler. For de i lovens § 5, stk. 1, nævnte skoler er det ingen betingelse, at de er godkendt som uddannelsesansvarlige skoler.
De 10 af de i stk. 1 nævnte 14 uger kan tilrettelægges som deltidsundervisning
Godkendt aktivitet i henhold til lovens § 9 kan indgå i de i stk. 1 nævnte 14 uger.
De enkelte uddannelsesdele skal normalt udgøre et afrundet forløb i sig selv.
Den uddannelsesansvarlige skole er ansvarlig for vurderingen af skolebaseret undervisning. Vurderingen af skolebaseret undervisning skal hvile på, at uddannelsesstedet har et tilstrækkeligt udbygget pædagogisk miljø, herunder
- pædagogisk og administrativ ledelse,
- fast lærerstab,
- pædagogiske rutiner,
- pædagogisk tilrettelagt undervisning,
- antallet af årselever skal være mindst 12 og
- undervisningen skal være tilrettelagt som holdundervisning.
Som skolebaseret undervisning regnes også undervisning på skoler i udlandet.
§ 3
Uddannelsen varer mindst 2 og højst 3 år svarende til mindst 80 og højst 120 elevuger. En elevuge er elevens deltagelse i undervisning m.v. i mindst 5 dage inden for en kalenderuge.
Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse. Hver enkelt uddannelsesdel skal, alene eller suppleret med en anden samtidigt fortløbende uddannelsesdel, udgøre mindst 35 timer ugentlig, inklusive eventuel forberedelse til undervisning. Dette gælder ikke, hvis der i reglerne for den enkelte skoleform er fastsat andre bestemmelser for undervisningens omfang.
Der skal indgå mindst 40 elevuger inden for 12 sammenhængende kalendermåneder.
§ 4
Den fri ungdomsuddannelse kan tidligst begynde efter et undervisningsforløb på 4 uger omregnet til fuld tid på en uddannelsesansvarlig skole. Uddannelsen skal endvidere begynde senest 6 måneder efter, at et undervisningsforløb på den uddannelsesansvarlige skole er afsluttet. Uddannelsen anses for begyndt, når uddannelsesplanen er underskrevet, jf. § 6, stk. 3, dog tidligst når eleven begynder på uddannelsens første del.
§ 5
Den uddannelsesansvarlige skole kan efter ansøgning bevilge en elev orlov fra den fri ungdomsuddannelse i forbindelse med sygdom, værnepligt, barsel eller adoption. Ved orlov justeres uddannelsesplanen som nævnt i § 9.
Uddannelsesplanen
Uddannelsesplanen
§ 6
Den enkelte elev fastlægger sammen med den uddannelsesansvarlige skole en skriftlig uddannelsesplan, der består af forskellige uddannelsesdele, jf. § 1, stk. 1, og tilrettelægges, så uddannelsen udgør et sammenhængende forløb.
Uddannelsesplanen skal indeholde:
- Beskrivelse af den unges uddannelsesmål, herunder ønsker om eventuel fortsat uddannelse eller beskæftigelsesønsker efter den fri ungdomsuddannelse.
- Angivelse af de enkelte uddannelsesdele, opgjort i elevuger, jf. § 3, stk. 2, og § 25, stk. 4, med beskrivelse af, hvordan de enkelte uddannelsesdele forventes at bidrage til opfyldelse af elevens uddannelsesmål.
- Oplysning om uddannelsens samlede varighed, opgjort i elevuger, herunder eventuel godskrevet uddannelsesaktivitet i henhold til lovens § 9.
- Oplysning om, at der er truffet aftale med de enkelte uddannelsesinstitutioner m.v. om optagelse af eleven, for hvilken periode aftalen er truffet, og hvad en eventuel betaling forventes at udgøre, herunder elevens egenbetaling.
- Angivelse af hvilke uddannelsesdele, der søges statens uddannelsesstøtte til.
- Oplysning om elevens klageadgang, jf. § 44.
Uddannelsesplanen underskrives af eleven og den uddannelsesansvarlige skole. Hvis eleven er undergivet forældremyndighed, skal forældremyndighedens indehaver godkende uddannelsesplanen og eventuelle ændringer heri.
Uddannelsesplanen vedlægges bekræftelser fra uddannelsesinstitutioner m.v., der indgår i uddannelsesforløbet, jf. stk. 2, nr. 4.
Er det på tidspunktet for uddannelsesplanens underskrift ikke muligt, jf. stk. 2, nr. 4, at indgå aftale om en eller flere uddannelsesdele, skal uddannelsesplanen indeholde oplysning om, hvornår en sådan aftale kan indgås.
§ 7
Uddannelsesplanen kan indeholde oplysninger om mulighederne for godskrivning af de enkelte uddannelsesdele ved eventuel fortsat uddannelse inden for elevens uddannelsesmål, jf. § 6, stk. 2, nr. 1.
Uddannelsesplanen kan indeholde oplysninger om, i hvilket omfang uddannelsen eller enkelte uddannelsesdele opfylder eller bidrager til at opfylde eventuelle adgangskrav ved videre uddannelse inden for elevens uddannelsesmål, jf. § 6, stk. 2, nr. 1.
Uddannelsesplanen skal suppleres med oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2, hvis eleven kræver dette. Tilsvarende gælder, hvis eleven er undergivet forældremyndighed og forældremyndighedens indehaver kræver dette.
§ 8
Fællesrådet for den Fri Ungdomsuddannelse (fællesrådet) skal have tilsendt kopi af alle uddannelsesplaner.
§ 9
Uddannelsesplanen kan ændres i løbet af uddannelsen. Ændringer skal tilføjes planen med de oplysninger, underskrifter og bekræftelser m.v., der er nævnt i § 6.
Hvis uddannelsesplanen ændres eller uddannelsen afbrydes, skal den uddannelsesansvarlige skole straks underrette Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte , fællesrådet og de uddannelsesinstitutioner m.v., der er truffet aftale med i henhold til § 6, stk. 2, nr. 4.
Godkendelse af uddannelsesansvarlige skoler
Godkendelse af uddannelsesansvarlige skoler
§ 10
Ansøgning om godkendelse som uddannelsesansvarlig skole indsendes til Undervisningsministeriet.
Ansøgning om godkendelse sker på et af ministeriet udarbejdet skema.
§ 11
Det er en betingelse for godkendelse som uddannelsesansvarlig af de i lovens § 5, stk. 1, nævnte skoler, at skolen over for ministeriet erklærer at opfylde nedenstående krav:
- Skolen skal kunne vejlede og rådgive eleven om den fri ungdomsuddannelse og de forhold, der er knyttet til elevens uddannelsesforløb, herunder uddannelsestilbuddene hos mulige samarbejdspartnere.
- Skolen skal kunne vejlede eleven om eventuel elevbetaling og om tilskuds- og støttemuligheder, herunder statens uddannelsesstøtte.
- Skolen skal kunne vejlede eleven om mulighederne for godskrivning af de enkelte uddannelsesdele eller uddannelsen som helhed ved eventuel videre uddannelse.
- Skolen skal kunne vejlede eleven om adgangskrav i eventuel relevant videre uddannelse.
- Skolen skal kunne vejlede eleven om forventede beskæftigelsesmuligheder med udgangspunkt i det planlagte uddannelsesforløb.
- Skolen skal kunne vejlede eleven om overgangen til anden uddannelse eller erhverv, herunder sørge for, at eleven gøres opmærksom på tidsfrister i forbindelse med ansøgning om optagelse på andre uddannelser.
- Skolens ledelse skal have deltaget i et af fællesrådet godkendt kursus om praktiske og administrative spørgsmål.
- Skolens vejleder(e) skal have deltaget i et af fællesrådet godkendt kursus for vejledere om den fri ungdomsuddannelse.
Det er en forudsætning for funktion som godkendt uddannelsesansvarlig skole, at skolen varetager de i §§ 14 - 16 og §§ 21 - 23 nævnte opgaver og i øvrigt overholder de regler, der er fastsat i denne bekendtgørelse og i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform.
§ 12
Det er en betingelse for godkendelse af uddannelsesansvarlige institutioner m.v. i henhold til lovens § 5, stk. 2, at ministeriet efter en konkret vurdering skønner, at ansøgeren opfylder de i § 11, stk. 1, nævnte krav og har et tilstrækkeligt udbygget pædagogisk miljø, herunder pædagogisk ledelse og en administration, der gør det muligt at varetage opgaven som uddannelsesansvarlig. For godkendte uddannelsesansvarlige institutioner m.v. gælder samme regler som for skoler, der er godkendt som uddannelsesansvarlige efter lovens § 5, stk. 1.
Ministeriet kan forlange dokumentation for, at de i stk. 1 nævnte krav er opfyldt, og kan indhente andre oplysninger om institutionen, som er nødvendige til brug for behandling af ansøgningen.
§ 13
Undervisningsministeriet kan efter forud indhentet udtalelse fra fællesrådet tilbagekalde godkendelsen af en skole som uddannelsesansvarlig, hvis skolen ikke opfylder godkendelsesbetingelserne.
Hvis en skoles godkendelse i henhold til lovgivning for pågældende skoleform tilbagekaldes, kan godkendelse som uddannelsesansvarlig skole, jf. kapitel 3, tilbagekaldes uden forudgående høring.
Uddannelsesansvarlige skolers opgaver
Uddannelsesansvarlige skolers opgaver
§ 14
Den uddannelsesansvarlige skole skal ved sammensætning af uddannelsesplanen sikre kvaliteten af det planlagte forløb, herunder
- at uddannelsen sammensættes af de i § 1 nævnte uddannelsesdele i et indbyrdes forhold, der sikrer den fornødne bredde og alsidighed i uddannelsen, og at hver uddannelsesdel bidrager til opfyldelse af uddannelsesmålet,
- at der i undervisningsplanen indgår skolebaseret undervisning i det omfang, der er nævnt i § 2, og
- at uddannelsen har det omfang, der er beskrevet i § 3.
For uddannelsesdele, der ikke foregår på en godkendt uddannelsesinstitution m.v., herunder projekter, foreningsarbejde og udlandsophold, skal den uddannelsesansvarlige skole gøre sig bekendt med det planlagte indhold af uddannelsesdelen, og hvilke personer, foreninger eller myndigheder m.v. der er ansvarlige for dens gennemførelse.
§ 15
Den uddannelsesansvarlige skole skal over for hver enkelt elev påtage sig de i § 11, stk. 1, nr. 1-6, nævnte opgaver.
§ 16
Den uddannelsesansvarlige skole skal oplyse de uddannelsesinstitutioner m.v., der medvirker ved gennemførelsen af uddannelsesplanen, om
- at den uddannelsesansvarlige skole omgående skal underrettes, hvis eleven afbryder uddannelsen, og
- at de ved kursets afslutning skal give en skriftlig redegørelse for, hvad uddannelsen eller aktiviteten har bestået i med bekræftelse på, at eleven har deltaget i undervisningen eller aktiviteten, og vedlægge eventuelle bedømmelser.
Uddannelsesbevis m.v.
Uddannelsesbevis m.v.
§ 17
Når eleven har gennemført den fri ungdomsuddannelse, afsluttes med en samtale mellem den uddannelsesansvarlige skole og eleven, hvorunder uddannelsesforløbet sættes i perspektiv til blandt andet de fastsatte uddannelsesmål. Den uddannelsesansvarlige skole indkalder til samtalen, der normalt skal finde sted senest 14 dage efter, at uddannelsen er gennemført.
Med udgangspunkt i samtalen udarbejdes en fælles skriftlig erklæring om uddannelsens forløb i forhold til uddannelsesplanen.
§ 18
Uddannelsesbeviset skal indeholde oplysning om:
- Elevens navn og personnummer.
- Elevens uddannelsesmål, jf. § 6, stk. 2, nr. 1.
- Beskrivelse af hver enkelt uddannelsesdel med angivelse af uddannelsesinstitutionens/ projektets/aktivitetens navn, varighed angivet i elevuger, omfang og indhold.
- Tidspunkt for uddannelsens begyndelse og afslutning.
- Den uddannelsesansvarlige skoles navn og adresse.
Den uddannelsesansvarlige skole underskriver og daterer uddannelsesbeviset.
Hvis eleven ønsker det, vedlægges uddannelsesbeviset eventuelle karakter- eller eksamensbeviser og andet relevant skriftligt materiale, herunder den fælles erklæring om uddannelsesforløbet, jf. § 17, pkt. 2.
§ 19
Afbryder eleven den fri ungdomsuddannelse, skal den uddannelsesansvarlige skole efter anmodning udstede dokumentation for den delvis gennemførte uddannelse. Beviset skal indeholde de i § 18, stk. 1, nr. 1 og 3-5, nævnte oplysninger og kan, hvis eleven ønsker det, vedlægges de i § 18, stk. 3, nævnte bilag.
§ 20
Skolen skal efter regler fastsat af undervisningsministeren opbevare kopi af elevens uddannelsesbevis. I tilfælde af en skoles ophør skal skolen indsende kopi af uddannelsesbeviset til fællesrådet med henblik på opbevaring efter regler fastsat af Undervisningsministeriet.
Vejledning
Vejledning
§ 21
Den uddannelsesansvarlige skoles vejledning skal støtte eleven i at opstille uddannelsesmål, der rummer realistiske udfordringer inden for uddannelsens formål og i at nå disse mål gennem uddannelsesforløbet.
Vejledningen skal omfatte de forhold, der er nævnt i § 11, stk. 1, nr. 1-6.
Vejledningspligten, jf. stk. 2, gælder også i perioder under uddannelsen, hvor eleven er tilknyttet en uddannelsesinstitution m.v., der har egen uddannelses- eller studievejleder.
Afbryder eleven uddannelsen, skal skolen, hvis eleven ønsker det, vejlede om overgang til anden uddannelse m.v.
Afbryder elever under 25 år uddannelsen, skal skolen underrette den kommunale ungdomsvejledning i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregistret (bopælskommunen), senest 14 dage efter, at uddannelsen er afbrudt.
§ 22
Den enkelte elev skal have en vejleder, som eleven og de øvrige parter i uddannelsen kan henvende sig til under uddannelsen, og som løbende følger eleven. Denne vejleder skal være ansat på den uddannelsesansvarlige skole.
Hvis der i løbet af uddannelsesforløbet udpeges en ny vejleder, skal skolen orientere eleven og øvrige parter i uddannelsen herom.
§ 23
Hvis eleven ønsker det, skal den uddannelsesansvarlige skole samarbejde med elevens eventuelle andre vejledere, f.eks. elevens særlige rådgiver i handicapspørgsmål, kurator, skolevejleder, pædagogisk-psykologisk rådgivning eller den kommunale ungdomsvejledning i elevens bopælskommune.
Hvis eleven ønsker det, har den kommunale ungdomsvejledning i elevens bopælskommune pligt til at samarbejde med den uddannelsesansvarlige skole.
Tilskud
Tilskud
§ 24
Staten yder tilskud til:
- Dele af uddannelsesplanen, der ikke finansieres i henhold til den pågældende skoleforms lovgivning. Tilskud udbetales til og administreres af den uddannelsesansvarlige skole.
- Rådgivning, vejledning og administration. Tilskud udbetales til den uddannelsesansvarlige skole.
Tilskud i henhold til stk. 1 ydes på grundlag af elever, der er danske statsborgere eller har en sådan tilknytning til Danmark, at de ville kunne opnå statslig elevstøtte eller statens uddannelsesstøtte under den fri ungdomsuddannelse.
Ministeriet udarbejder skemamateriale til indberetning af oplysninger fra de uddannelsesansvarlige skoler til brug for beregning og udbetaling af tilskud, herunder forskud.
§ 25
Tilskud til uddannelse, jf. lovens § 11, stk. 1, beregnes ud fra takstbeløbet på finansloven og antallet af gennemførte elevuger i finansåret.
Der ydes tilskud til pædagogisk tilrettelagte uddannelsesaktiviteter, der ikke er nævnt i § 1, stk. 2. Endvidere ydes tilskud til pædagogisk tilrettelagte aktiviteter i forbindelse med projektarbejde og andre udviklende aktiviteter, forudsat de opfylder betingelserne i § 1, stk. 3-5.
Der ydes ikke tilskud til lønnet praktik.
Deltidsuddannelse omregnes til elevuger, således at undervisningstid med tillæg af forberedelsestid i alt udgør mindst 35 timer ugentlig, jf. § 3, stk. 2.
For den enkelte elev ydes højst tilskud, jf. stk. 1, til 40 elevuger inden for 12 sammenhængende kalendermåneder.
Tilskuddet udløses af og følger den enkelte elevs aktiviteter og er til brug for de formålsbestemte aktiviteter, jf. stk. 2.
Den uddannelsesansvarlige skole kan modtage tilskud til uddannelse, jf. § 24, stk.1, hvis betaling for elevens deltagelse i aktiviteten er nødvendig. Betaling for elevens deltagelse i aktiviteten skal stå i et rimeligt forhold til de merudgifter, der er forbundet med aktiviteten.
Efter at eleven har afsluttet eller afbrudt uddannelsen, tilbagebetales eventuelt uforbrugt forskud til køb af uddannelse efter lovens § 11, stk. 1, til Undervisningsministeriet senest 2 måneder efter ophøret.
§ 26
I forbindelse med udlandsophold kan tilskud til uddannelse ikke anvendes til dækning af rejse-, opholds- og forsikringsudgifter.
§ 27
Modtager den uddannelsesansvarlige skole ikke offentligt driftstilskud i henhold til lovgivning for den pågældende skoleform, kan ministeriet efter konkret vurdering fastsætte krav til undervisningens indhold og omfang som betingelse for ydelse af tilskud til uddannelse.
§ 28
Skolens opgørelse skal indeholde følgende oplysninger for hver elev, hvis uddannelsesplan danner grundlag for beregning af tilskud til uddannelse:
- Oplysning om navn og personnummer.
- Oplysning om den uddannelsesdel, jf. § 25, hvortil der søges tilskud med angivelse af begyndelses- og sluttidspunkt samt antal elevuger.
- Oplysning om hvilken skole, organisation eller forening m.v., der varetager den pågældende uddannelsesdel.
- Oplysning om den aftalte pris pr. elevuge.
- Bekræftelse på, at skolen ved henvendelse til den pågældende uddannelsesudbyder, jf. nr. 3, eller på anden måde en gang om måneden har sikret sig, at eleven deltager i undervisningen eller aktiviteten.
§ 29
Forskud på tilskud til uddannelse udbetales efter anmodning, hvis den uddannelsesansvarlige skole ud fra underskrevne uddannelsesplaner i løbet af finansåret skal finansiere uddannelsesdele svarende til mindst 40 elevuger.
Skolen kan anmode om regulering af forskud i henhold til stk. 1, når der ud fra underskrevne uddannelsesplaner skal finansieres uddannelsesdele svarende til yderligere mindst 20 elevuger i løbet af finansåret.
Forskud beregnes ud fra takstbeløbet på finansloven og antallet af elevuger i henhold til underskrevne uddannelsesplaner.
Forskud på tilskud modregnes ved udbetaling af endeligt tilskud for finansåret. Overstiger det udbetalte forskud det beregnede endelige tilskud, tilbagebetales det overskydende beløb til ministeriet inden for en frist på 14 dage.
Hvis en ændring i uddannelsesplanen indebærer ændringer på over 20 ugers tilskud efter lovens § 11, stk. 1, skal Undervisningsministeriet underrettes.
§ 30
Forskud på tilskud til uddannelse udbetales månedsvis forud i lige store rater, der beregnes ud fra det samlede forskudsbeløb og det resterende antal måneder i finansåret.
Rater på forskud udbetales fra den 1. i den anden måned efter den måned, i løbet af hvilken Undervisningsministeriet har modtaget oplysninger til brug for forskudsberegningen.
§ 31
Oplysninger til brug for beregning af endeligt tilskud skal være ministeriet i hænde senest den 10. januar i året efter finansåret.
§ 32
Hvis den uddannelsesansvarlige skole indgiver begæring om konkurs eller betalingsstandsning, eller hvis der i øvrigt er fare for, at dens virksomhed må indstilles, skal Undervisningsministeriet straks underrettes.
Hvis underretningen ikke giver rimelig sikkerhed for fortsat virksomhed som uddannelsesansvarlig skole, og skolen ikke kan tilvejebringe sådan sikkerhed inden for en frist, som ministeriet fastsætter, kan udbetaling af forskud betinges af garanti fra et pengeinstitut for tilbagebetaling af de udbetalte beløb.
§ 33
Tilskud til vejledning m.v., jf. lovens § 11, stk. 2, ydes med halvdelen af finanslovstaksten, når uddannelsesplanen for den enkelte elev er underskrevet, jf. § 6, stk. 3, og halvdelen af finanslovstaksten, når der er udstedt uddannelsesbevis til eleven, jf. § 19.
Tilskud ydes ud fra takstbeløbet henholdsvis i det år, hvor uddannelsesplanen underskrives, og hvor uddannelsesbeviset udstedes.
Skolens opgørelse skal indeholde følgende oplysninger for hver enkelt af de elever, hvis uddannelsesplan danner grundlag for beregning af tilskud:
- Oplysning om navn og personnummer.
- Oplysning om tidspunkt for uddannelsesplanens underskrift eller oplysning om tidspunkt for udstedelse af uddannelsesbeviset.
§ 34
Tilskud til vejledning m.v. udbetales den 1. i den anden måned efter den måned, i løbet af hvilken Undervisningsministeriet har modtaget oplysningerne.
Der udbetales ikke forskud på tilskud til vejledning m.v.
§ 35
Hvis eleven i løbet af uddannelsen tilknyttes en anden uddannelsesansvarlig skole, jf. lovens § 20, skal Undervisningsministeriet, fællesrådet og Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte underrettes af den skole, der afgiver eleven, med oplysning om, hvilken skole der fremover er uddannelsesansvarlig for eleven.
Regnskab og revision
Regnskab og revision
§ 36
Den uddannelsesansvarlige skole aflægger særskilt regnskab for tilskud i henhold til § 25 og § 34.
For uddannelsesaftaler indgået efter den 1. oktober 1997, skal der føres et særskilt regnskab for hver enkelt aftale.
Regnskab i henhold til stk. 1 og 2 udarbejdes og revideres efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren i henhold til lovens § 14.
Fællesrådet for den Fri Ungdomsuddannelse
Fællesrådet for den Fri Ungdomsuddannelse
§ 37
Fællesrådet for den Fri Ungdomsuddannelse har følgende oplysende, koordinerende og rådgivende opgaver:
- Funktion som bindeled mellem de uddannelsesansvarlige skoler.
- Etablering af kontakter mellem de uddannelsesansvarlige skoler og andre uddannelsesinstitutioner m.v., der modtager elever som led i den fri ungdomsuddannelse.
- Kursusvirksomhed for uddannelsesansvarlige skoler og for andre skoler m.v., der modtager uddannelsessøgende som led i den fri ungdomsuddannelse.
- Oplysning om den fri ungdomsuddannelse over for bl.a. unge, folkeskolen, arbejdsmarkedets parter og de uddannelsesinstitutioner, der modtager unge, der har afsluttet den fri ungdomsuddannelse.
- Opsamling af viden og udgivelse af informationsmateriale om den fri ungdomsuddannelse.
- Rådgivning til Undervisningsministeriet.
- Bistand til elever i forbindelse med skift af uddannelsesansvarlig skole, jf. lovens § 20, stk. 2.
Fællesrådet skal vurdere uddannelsesplanerne i forhold til reglerne om den fri ungdomsuddannelse.
§ 38
Fællesrådet opstiller budget for sin virksomhed i overensstemmelse med fællesrådets vedtægter.
§ 39
Tilskud til fællesrådets virksomhed fastsættes på de årlige finanslove og anvises endeligt på grundlag af revisorattesteret regnskab.
Forskud på tilskud i henhold til stk. 1 udbetales månedsvis forud.
§ 40
Regnskab for fællesrådet aflægges og revideres i overensstemmelse med fællesrådets vedtægter og regler, der fastsættes af Undervisningsministeriet i henhold til lovens § 16.
Indberetning af oplysninger
Indberetning af oplysninger
§ 41
Undervisningsministeriet kan indhente oplysninger fra de uddannelsesansvarlige skoler til brug for kontrol af tilskudsgrundlaget og andre forhold om uddannelsen.
Specialundervisning og specialpædagogisk bistand
Specialundervisning og specialpædagogisk bistand
§ 42
Til elever, der har behov herfor, gives der specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i det omfang, det følger af de regler, som gælder for de skoleformer m.v., der varetager de enkelte uddannelsesdele.
Klagebestemmelser
Klagebestemmelser
§ 43
Klager over den uddannelsesansvarlige skoles varetagelse af opgaverne i henhold til lovens § 2, stk. 2, kan af eleven inden for 4 uger efter uddannelsesplanens udarbejdelse indbringes for fællesrådet.
Klager over skolens varetagelse af opgaverne i henhold til lovens § 8, stk. 1, kan indbringes for fællesrådet inden 4 uger efter indtræden af det forhold, der giver anledning til klagen.
Hvis klagen imødekommes, træffer fællesrådet beslutning om de foranstaltninger, som klagen giver anledning til. Får klageren ikke medhold, kan fællesrådets afgørelse inden for 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for Undervisningsministeriet.
§ 44
Den uddannelsesansvarlige skole skal orientere eleven om klagemulighederne.
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 45
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1997. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 791 af 29. august 1994.
Skoler skal pr. 1. oktober 1997 opgøre saldoen på kontoen for § 11, stk. 1, tilskud. Overskud på køb af uddannelse, der er opnået i henhold til bekendtgørelse nr. 791 af 29. august 1994, kan kun anvendes til køb af uddannelse til personer, der har indgået en uddannelsesaftale inden den 1. oktober 1997. Ved ændringer i disse planer gælder reglerne i nærværende bekendtgørelse. Når alle uddannelsesplaner, der er indgået før 1. oktober 1997 er ophørt, opgøres kontoen og ikke-forbrugte tilskud tilbagebetales til Undervisningsministeriet. Tilbagebetalingen skal ske senest 2 måneder efter ophør af uddannelsesaftaler, der er indgået inden den 1. oktober 1997.
Undervisningsministeriet, den 18. juli 1997, den 18. juli 1997
/Ole Vig Jensen Niels Glahn/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1997
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1997