TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om frit operatørvalg og nummerportabilitet

BEK nr 645 af 04/08/1997

DanmarkBekendtgørelse1997

§ 1

Fast operatørvalg skal være muligt i offentlige telenet eller teletjenester tilhørende udbydere med en stærk markedsposition inden den 1. januar 1999.

Stk. 2

Telestyrelsen kan undtagelsesvis fravige den i stk. 1 fastsatte frist for så vidt angår mindre omfattende dele af de omfattede offentlige telenet eller teletjenester, i det omfang udbyderen fremlægger dokumentation for, at det ikke vil være teknisk muligt at overholde den i stk. 1 fastsatte frist. Dokumention herfor skal være forelagt Telestyrelsen senest 1. januar 1998.

§ 2

Ved fastlæggelsen af om en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester har en stærk markedsposition, jf. den i § 5, stk. 1, i lov om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v. nævnte forpligtelse til at imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af samtrafikaftaler med sigte på gennemførelse af operatørforvalg og fast operatørvalg, tager Telestyrelsen udgangspunkt i udbyderens andel af den samlede omsætning m.v. på et af følgende markeder:

  1. Markedet for fastnettjenester.
  1. Markedet for mobilkommunikationstjenester.
Stk. 2

Fastlæggelsen af om en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester har en stærk markedsposition, og som følge heraf er forpligtet til at indgå samtrafikaftaler om operatørforvalg, fast operatørvalg eller nummerportabilitet til ikke-diskriminerende og omkostningsbaserede samtrafikpriser m.v., sker på grundlag af reglerne i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren samt administrative forskrifter udstedt i medfør heraf, jf. § 5, stk. 5, og § 10, stk. 2, i lov om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v.

Stk. 3

Ved markedet for fastnettjenester forstås i denne bekendtgørelse markedet for tjenester, hvis ydelse helt eller delvist består i transmission og rutning af signaler gennem faste offentlige telenet.

Stk. 4

Ved markedet for mobilkommunikationstjenester forstås i denne bekendtgørelse markedet for tjenester, som består af etablering af radioforbindelse fra en mobilabonnent, og hvor fremføring helt eller delvist foregår via mobilkommunikationsnet.

§ 3

Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. august 1997.

pre_paragraph I medfør af § 5, stk. 4, og § 6, stk. 2 i lov nr. 392 af 10. juni 1997 om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v., fastsættes:


Forskningsministeriet, den 4. august 1997, den 4. august 1997

/Jytte Hilden Jane Eis Larsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1997
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1997