TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om valg til bydelsrådet i Kongens Enghave tirsdag den 18. november 1997

BEK nr 651 af 13/08/1997

DanmarkBekendtgørelse1997

§ 1

Bekendtgørelsen finder anvendelse ved valg af medlemmer til bydelsrådet i Kongens Enghave, hvis medlemmer for perioden fra 1. januar 1998 til 31. december 2001 efter Borgerrepræsentationens beslutning skal vælges af bydelens beboere.

Stk. 2

Beboernes valg af bydelsrådet foretages efter reglerne i lov om kommunale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 258 af 4. april 1997, med de fravigelser, der er fastsat i denne bekendtgørelse.

Stk. 3

De bekendtgørelser og cirkulærer, der er udstedt med hjemmel i lov om kommunale valg, finder tilsvarende anvendelse ved valg til bydelsrådet med de fravigelser, der er en følge af de fravigelser fra loven, der er fastsat i denne bekendtgørelse. Valgret og valgbarhed

§ 2

Valgret til bydelsrådet har enhver, der på valgdagen har fast bopæl i bydelen, og som i øvrigt opfylder de betingelser for valgret, der er fastsat i § 1 i lov om kommunale valg, jf. § 53 c, stk. 2, 2. pkt., i lov om Københavns kommunes styrelse.

§ 3

Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.

Stk. 2

Den, der er optaget på valglisten, men som ikke længere har fast bopæl i bydelen, har ikke ret til at stemme.

§ 4

Valgbar til bydelsrådet er enhver, der har valgret til bydelsrådet, og som i øvrigt opfylder de betingelser for valgbarhed, der er fastsat i §§ 3 og 4 i lov om kommunale valg, jf. § 53 c, stk. 3, 1. pkt., i lov om Københavns kommunes styrelse.

§ 5

Den, der på valgdagen er fyldt 60 år eller har været medlem af en kommunalbestyrelse eller et amtsråd i 2 hele sammenhængende valgperioder eller ikke har dansk indfødsret, har ikke pligt til at lade sig opstille som kandidat til valg til bydelsrådet. Slettelse af kandidatlisten sker efter reglerne i § 29 i lov om kommunale valg. Valgperiode og valgdag

§ 6

Medlemmerne af bydelsrådet vælges for perioden fra 1. januar 1998 til 31. december 2001, jf. dog § 15.

Stk. 2

Valg til bydelsrådet finder sted tirsdag den 18. november 1997.

Valglister og valgkort

Valglister og valgkort

§ 7

Borgerrepræsentationen udarbejder valglister over bydelens vælgere og udsender valgkort m.v. i overensstemmelse med reglerne i kapitel 2 i lov om kommunale valg.

Stk. 2

Borgerrepræsentationen kan med indenrigsministerens godkendelse bestemme, at reglerne om optagelse på valglisten til borgerrepræsentationsvalget skal fraviges, i det omfang det er nødvendigt for at sikre, at vælgerne kan afgive stemme til borgerrepræsentationsvalget på samme afstemningssted som til bydelsrådsvalget.

Valgbestyrelse, valgstyrere og tilforordnede vælgere

Valgbestyrelse, valgstyrere og tilforordnede vælgere

§ 8

Reglerne i kapitel 3 i lov om kommunale valg finder tilsvarende anvendelse ved valget til bydelsrådet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

Valgbestyrelsen, valgstyrerne og de tilforordnede vælgere, som vælges af Borgerrepræsentationen med henblik på valget til Borgerrepræsentationen, er tillige valgbestyrelse, valgstyrere og tilforordnede vælgere ved valget til bydelsrådet.

Stk. 3

Valgbestyrelsen fører en særskilt valgbog for valget til bydelsrådet. Valgstyrerne fører en særskilt afstemningsbog for valget til bydelsrådet.

Kandidatlister til valget

Kandidatlister til valget

§ 9

Reglerne i kapitel 4 i lov om kommunale valg finder tilsvarende anvendelse ved valget til bydelsrådet, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2

Kandidatlister til valget skal være underskrevet af mindst 25 vælgere i bydelen som stillere. Kandidatlister må højst være underskrevet af 50 stillere.

Stk. 3

Borgerrepræsentationen forestår den bekendtgørelse, der er nævnt i § 22 i lov om kommunale valg.

Afstemning på valgdagen

Afstemning på valgdagen

§ 10

Reglerne i kapitel 5 i lov om kommunale valg finder tilsvarende anvendelse ved valget til bydelsrådet, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2

Afstemningen foregår i de samme afstemningsområder, på de samme afstemningssteder og i de samme stemmelokaler som afstemningen ved valget til Borgerrepræsentationen.

Stk. 3

Borgerrepræsentationen kan bestemme, at afgrænsningen af afstemningsområderne ved valget til Borgerrepræsentationen skal tilpasses grænserne for bydelen.

Brevstemmeafgivning

Brevstemmeafgivning

§ 11

Reglerne i kapitel 6 i lov om kommunale valg finder tilsvarende anvendelse ved valget til bydelsrådet, jf. stk. 2.

Stk. 2

Ved brevstemmeafgivning anvendes samme brevstemmemateriale som til amtsrådsvalg, efter at dette er forsynet med de fornødne manuelle rettelser.

Opgørelse af afstemningen

Opgørelse af afstemningen

§ 12

Reglerne i kapitel 7 i lov om kommunale valg finder tilsvarende anvendelse ved valget til bydelsrådet.

Opgørelsen af valget

Opgørelsen af valget

§ 13

Reglerne i kapitel 8 i lov om kommunale valg finder tilsvarende anvendelse ved valget til bydelsrådet.

Fritagelse for valg. Valgklager

Fritagelse for valg. Valgklager

§ 14

Reglerne i kapitel 9 i lov om kommunale valg finder tilsvarende anvendelse ved valget til bydelsrådet, jf. stk. 2.

Stk. 2

Enhver vælger i bydelen kan klage over valget til Borgerrepræsentationen. Enhver vælger i bydelen kan endvidere indbringe Borgerrepræsentationens afgørelse i en klagesag for indenrigsministeren.

Det valgte bydelsråd

Det valgte bydelsråd

§ 15

Reglerne i kapitel 10 i lov om kommunale valg finder tilsvarende anvendelse på bydelsrådet.

Medlemmers udtræden og stedfortræderes indtræden i valgperioden

Medlemmers udtræden og stedfortræderes indtræden i valgperioden

§ 16

Reglerne i kapitel 11 i lov om kommunale valg finder tilsvarende anvendelse på bydelsrådet, jf. stk. 2.

Stk. 2

Bydelsrådet varetager de opgaver, der er henlagt til kommunalbestyrelsen.

Forskellige bestemmelser

Forskellige bestemmelser

§ 17

Reglerne i kapitel 12 i lov om kommunale valg finder tilsvarende anvendelse ved valg til bydelsrådet, jf. stk. 2.

Stk. 2

Borgerrepræsentationen varetager de opgaver, der er henlagt til kommunalbestyrelsen.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

§ 18

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1997.


Indenrigsministeriet, den 13. august 1997, den 13. august 1997

/Birte Weiss Anne Birte Pade/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1997
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1997