Bekendtgørelse om godkendelse m.v. af anlæg, der forbrænder farligt affald (*
BEK nr 660 af 11/08/1997
§ 1
Bekendtgørelsen fastsætter regler om indretning og drift af anlæg som forbrænder farligt affald, samt anlæg, der som medforbrænding forbrænder farligt affald.
Ved anlæg, der forbrænder farligt affald forstås i denne bekendtgørelse: Alt teknisk udstyr, der anvendes til forbrænding af farligt affald ved oxidering med eller uden genvinding af den producerede forbrændingsvarme, herunder forbehandling og pyrolyse eller andre termiske behandlingsprocesser, hvis produkterne herfra forbrændes. Anlæg, der anvender farligt affald som brændsel, eller som supplerende brændsel er også omfattet af reglerne i denne bekendtgørelse.
Følgende anlæg er ikke omfattet af denne bekendtgørelse:
- Forbrændingsanlæg for slagtekroppe eller slagteaffald.
- Forbrændingsanlæg for klinisk risikoaffald.
- Kommunale forbrændingsanlæg, der ikke forbrænder affald omfattet af nærværende bekendtgørelse.
Ved farligt affald forstås i denne bekendtgørelse de affaldstyper, der er omfattet af § 3., nr. 2 i bekendtgørelse om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald, eller de til enhver tid gældende regler herom.
Følgende former for farligt affald er ikke omfattet af denne bekendtgørelse:
- Olieaffald, der er omfattet af særlige bestemmelser om forbrænding heraf, jf. bilag 11 i bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 om affald.
- Brændbart flydende affald, der ved forbrænding ikke giver anledning til anden emmission end tilsvarende forbrænding af gasolie.
- Farligt affald, der hidrører fra offshore-prospektering og offshore-udnyttelse af olie- og gasressourcer som forbrændes om bord,
- Affald, der er omfattet af gældende regler om affaldsforbrændingsanlæg.
Ved anlæg, der medforbrænder farligt affald, forstås i denne bekendtgørelse anlæg, hvor højst 40 % af varmen fra anlægget på et hvilket som helst tidspunkt under driften hidhører fra forbrænding af farligt affald. Anlæg, hvor mere end 40 % af varmen hidrører fra forbrænding af farligt affald betragtes som anlæg, der forbrænder farligt affald.
Ved nyt forbrændingsanlæg forstås i denne bekendtgørelse et anlæg, hvor afgørelse i 1. instans om godkendelse i henhold til lovens § 33 er givet 1. september 1997 eller senere.
Ved eksisterende anlæg forstås i denne bekendtgørelse et anlæg, der er idriftsat før 1. september 1997, eller hvor afgørelse i første instans om godkendelse i henhold til lovens § 33 er givet før 1. september 1997.
§ 2
Ved meddelelse af godkendelser efter lovens kapitel 5 af anlæg, der forbrænder farligt affald, skal godkendelsesmyndigheden lægge de krav til grund, der er anført i bilaget til denne bekendtgørelse
Ved godkendelse efter lovens kap. 5 af de anlæg der er omfattet af § 1 stk. 6, skal godkendelsesmyndigheden lægge de særlige krav til grund, der er anført i bilaget til denne bekendtgørelse om anlæg, der medforbrænder farligt affald.
Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om andre forhold end dem, der er nævnt i bilaget, jf. lovens § 34.
Nye anlæg der forbrænder farligt affald , herunder anlæg, der medforbrænder farligt affald, er omfattet af kravene om vurdering af større anlægs virkning på miljøet (VVM).
§ 3
Godkendelsesmyndigheden kan ændre vilkårene i godkendelsen hvert 4. år.
Administrative bestemmelser og klage over afgørelser
Administrative bestemmelser og klage over afgørelser
§ 4
Afgørelse om godkendelse af anlæg, der forbrænder farligt affald, herunder anlæg, der medforbrænder farligt affald, træffes af amtsrådet.
Amtsrådet fører tilsyn med anlæg, der forbrænder farligt affald, herunder anlæg, der medforbrænder farligt affald.
§ 5
For afgørelser i sager truffet i henhold til denne bekendtgørelse, gælder de i lovens kapitel 10 fastsatte administrative bestemmelser.
§ 6
For klage over afgørelser og søgsmål om godkendelser i henhold til lovens kapitel 5 gælder de i lovens kapitel 11 og 12 fastsatte bestemmelser.
Straf
Straf
§ 7
Med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til tilsynsmyndigheden eller fortier oplysninger.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kap. 5.
Ikrafttrædelse
Ikrafttrædelse
§ 8
Bekendtgørelsen træder i kraft 1. september 1997.
For eksisterende anlæg, gælder bekendtgørelsens krav først fra 1. juli 2000. Ansøgning om godkendelse efter lovens kapitel 5 af disse anlæg, skal være godkendelsesmyndigheden i hænde senest 1. juli 1999.
For eksisterende anlæg, der ønskes udvidet, og hvor ansøgning om udvidelsen foreligger for godkendelsesmyndigheden efter 1. september 1997, finder bekendtgørelsens krav anvendelse for hele anlægget.
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for eksisterende anlæg, som inden 1. marts 1998 meddeler tilsynsmyndigheden, at anlægget ikke vil blive anvendt i mere end 20.000 timer ialt indenfor et tidsrum på højst 5 år fra meddelelsen, hvorefter det vil blive endelig nedlagt.
Miljø- og Energiministeriet, den 11. august 1997, den 11. august 1997
/Svend Auken Erik Lindegaard/
Bilag
- Modtagelse af affald mm.
a) I godkendelsen skal udtrykkeligt anføres arten og mængden af det farlige affald, der må behandles i forbrændingsanlægget, samt hvor stor forbrændingsovnens samlede kapacitet er.
b) I forbindelse med modtagelse af affaldet på forbrændingsanlægget skal der træffes alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund.
c) Inden affald modtages i forbrændingsanlægget, skal der foreligge en beskrivelse af affaldet, der omfatter:
affaldets fysiske og så vidt muligt dets kemiske sammensætning samt tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om det er egnet til den påtænkte forbrændingsproces.
de farlige egenskaber ved affaldet jf. bilag 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 om affald, hvilke stoffer det ikke må blandes med, samt forholdsregler ved håndtering af affaldet.
d) Inden affaldet modtages i forbrændingsanlægget skal der mindst genneføres følgende modtageprocedure:
affaldets masse bestemmes,
de nødvendige dokumenter for det farlige affald kontrolleres.
Med henblik på efterprøvning af de under c) afgivne oplysninger skal der tages repræsentative prøver af affaldet. Disse prøver skal så vidt muligt tages inden aflæsning af affaldet. Prøver skal opbevares mindst en måned efter forbrænding af affaldet.
e) Godkendelsesmyndigheden kan indrømme undtagelser for pkt. c) og d) for virksomheder eller anlæg, der kun forbænder deres eget affald på stedet for produktionen af affaldet, såfremt samme beskyttelsesniveau er sikret.
- Driftsbetingelser
a) Anlæg til forbrænding af farligt affald skal drives således, at forbrændingen er så fuldstændig som mulig. Dette kan indebære, at der skal anvendes egnede metoder til forbehandling af affaldet.
b) Alle forbrændingsanlæg skal etableres og drives således, at gassen fra forbrændingen af det farlige affald efter den sidste tilførsel af forbrændingsluft langsomt og ensartet, og selv under de dårligst tænkelige betingelser, i mindst 2 sekunder når op på en temperatur på mindst 850I C på eller ved forbrændingskammerets indervæg, ved et iltindhold på mindst 6 %. Ved forbrænding af farligt affald, som indeholder mere end 1 % halogenerede organiske stoffer, udtrykt som chlor, skal temperaturen nå op på mindst 1100I C.
Hvis ovnen udelukkende fyres med flydende farligt affald eller med en blanding af gasformige stoffer og pulverformige faste stoffer fra en termisk forbehandling af farligt affald med utilstrækkelig iltindhold, og hvis mere end 50 % af den samlede afgivne varme stammer fra de gasformige stoffer, skal iltindholdet efter den sidste tilførsel af forbrændingsluft være mindst 3 %.
c) Alle forbrændingsanlæg skal være udstyret med brændere som tænder automatisk, så snart forbrændingens temperatur falder under den i b) nævnte relevante minimumstemperatur. Brænderne anvendes ligeledes under igangsætning eller lukning af anlægget for at sikre, at den relevante minimumstemperatur opretholdes, så længe der er uforbrændt affald i forbrændingskammeret.
Under igangsætning og lukning eller hvis forbrændingsgassens temperatur falder under den i b) anførte minimumstemperatur, må der ikke tilføres brænderne brændsel som kan forårsage større emissioner end fra forbrænding af gasolie jf. gældende regler herom, flydende gas eller naturgas.
Der skal anvendes et system, der forhindrer tilførsel af farligt affald:
under igangsætning, indtil den krævede minimumsforbrændingstemperatur er nået
når den krævede minimumstemperatur ikke opretholdes
når de kontinuerlige målinger viser at emissionsgrænseværdierne overskrides som følge af forstyrrelser eller svigt i rensningsanlægget.
d) Godkendelsesmyndigheden kan for visse former affald godkende andre betingelser end dem, der er fastsat i b) forudsat de er nærmere angivet i godkendelsen. En sådan godkendelse kan kun udstedes, hvis emissionsgrænserne overholdes, og niveauet for dioxin- og furanemissionerne er lavere end eller lig med de niveauer, der opnås, hvis de i b) nævnte betingelser er opfyldt.
Alle driftsvilkår, der fastsættes i henhold til bestemmelserne i dette afsnit, d), og resultaterne af kontrolforanstaltningerne skal indberettes til Miljøstyrelsen, der indberetter til kommissionen.
e) Under drift af forbrændingsanlægget må følgende grænseværdier for koncentrationen af carbonmonoxid (CO) i forbrændingsgassen ikke overskrides:
- 50 mg/(m3) forbrændingsgas bestemt som dagsgennemsnitsværdi.
- 150 mg/(m3) forbrændingsgas for mindst 95 % af alle målinger foretaget i en hvilken som helst 24-timers periode, bestemt som ti minutters gennemsnitsværdier eller 100 mg/m3 forbrændingsgas for alle målinger foretaget i en hvilken som helst 24-timers periode, bestemt som halvtimes gennemsnitsværdier.
f) Alle forbrændingsanlæg skal udformes og drives således, at der undgås emissioner i luften, der kan medføre væsentlig luftforurening ved jordoverfladen. Røggassen skal udledes under kontrollerede forhold gennem en skorsten, hvis højde beregnes efter reglerne i Miljøstyrelsens vejledning om begrænsning af luftforurening fra virksomheder nr. 6, 1990 eller evt. senere udgave.
- Grænseværdier for emission fra affaldsforbrændingsanlæg
a) Forbrændingsanlæg skal udformes, udstyres og drives således, at mindst følgende emissionsgrænseværdier i røggassen ikke overskrides: 1. Døgngennemsnitsværdier 1.1 Totalstøv 10 mg/(m3) 1.2 Gasformige og dampformige organiske stoffer, udtrykt som total organisk kulstof 10 mg/(m3) 1.3 Hydrogenchlorid (HCl) 10 mg/(m3) 1.4 Hydrogenfluorid (HF) 1 mg/(m3) 1.5 Svovldioxid (SO2) 50 mg/(m3) 2. Halvtimesgennemsnitværdier: A B 2.1 Totalstøv 30 mg/(m3) 10 mg/(m3) 2.2 Gasformige og dampformige organiske stoffer, udtrykt som total organisk kulstof 20 mg/(m3) 10 mg/(m3) 2.3 Hydrogenchlorid (HCl) 60 mg/(m3) 10 mg/(m3) 2.4 Hydrogenfluorid (HF) 4 mg/(m3) 2 mg/(m3) 2.5 Svovldioxid (SO2) 200 mg/(m3) 50 mg/(m3) 3. Alle gennemsnitsværdier i løbet af en prøvetagningsperiode på mindst 30 minutter og højst 8 timer: 3.1 Cadmium og forbindelser heraf, udtrykt som cadmium (Cd) 3.2 Thallium og forbindelser heraf udtrykt som thallium (Tl) summen af: 3.1+3.2 i alt 0,05 mg/(m3) 0,1 mg/(m3) 3.3 Kviksølv og forbindelser heraf, udtrykt som kviksølv (Hg) 3.3 i alt 0,05 mg/(m3) 0,1 mg/(m3) 3.4 Antimon og forbindelser heraf, udtrykt som antimon (Sb) 3.5 Arsen og forbindelser heraf, udtrykt som arsen (As) 3.6 Bly og forbindelser heraf, udtrykt som bly (Pb) 3.7 Chrom og forbindelser heraf, udtrykt som chrom (Cr) 3.8 Cobolt og forbindelser heraf, udtrykt som cobolt (Co) 3.9 Kobber og forbindelser heraf, udtrykt som kobber (Cu) 3.10 Mangan og forbindelser heraf, udtrykt som mangan (Mn) 3.11 Nikkel og forbindelser heraf, udtrykt som nikkel (Ni) 3.12 Vanadium og forbindelser heraf, udtrykt som vanadium (V) 3.13 Tin og forbindelser heraf, udtrykt som tin (Sn) summen af: 3.4, 3.5, 3.6, 3.7, 3.8, 3.9, 3.10, 3.11, 3.12, 3.13 i alt 0,5 mg/(m3) 1 mg/(m3) Grænseværdierne omfatter også gasformige og dampformige emissioner af de relevante tungmetaller samt forbindelser heraf.
A betyder, at alle halvtimesmiddelværdier i årets løb skal overholdes jf. del 6, f).
B betyder, at 97 % af halvtimesmiddelværdierne i årets løb skal overholdes jf. del 6, f).
Emissioner mærket med gælder for nye anlæg.
Emissioner mærket med gælder for eksisterende anlæg.
b) Emissionen af dioxiner og furaner nedbringes ved brug af bedst tilgængelig teknologi. Ingen gennemsnitsværdier, der måles i en prøvetagningsperiode på mindst 6 og højst 8 timer, må overstige en grænseværdi på 0,1 ng/(m3). Denne grænseværdi defineres som summen af koncentrationerne af de enkelte dioxiner og furaner, vurderet i overensstemmelse med bilagets del 9.
- Spildevand
a) Udledning af spildevand fra et forbrændingsanlæg må kun ske med tilladelse fra myndighederne under henvisning til Miljøbeskyttelseslovens almindelige bestemmelser herom.
b) Udledning af affald med spildevandet, der stammer fra rensning af røggas, skal begrænses mest muligt, og kan kun ske på betingelse af, at massen af tungmetaller, dioxiner og furaner i dette vandige affald i forhold til mængden af det behandlede farlige affald reduceres, således at den mængde, der tillades udledt til vand, er mindre end den mængde, der tillades udledt til luften.
c) Der vil senere blive fastsat specifikke grænseværdier for forurenende stoffer i spildevand fra rensning af røggas, der skal udledes.
d) Forbrændingsanlæg, herunder tilknyttede områder til oplagring af farligt affald, skal udformes og drives således, at udslip til jorden og grundvandet undgås. Der skal endvidere være kapacitet til oplagring af regnvandsafstrømning fra forbrændingsanlæggets område og af vand, der er kontamineret som følge af spild efter brandslukning. Opsamlingskapacitet skal være tilstrækkelig til, at vandet om nødvendigt kan behandles inden udledning.
- Restprodukter
a) Reststoffer fra driften af et forbrændingsanlæg skal genvindes eller bortskaffes på godkendt måde. Dette kan kræve en forbehandling af reststofferne. Stofferne skal opbevares adskilt fra hinanden, indtil der er foretaget en vurdering af, om de skal genvindes eller bortskaffes.
b) Transport og midlertidig oplagring af tørre reststoffer i form af støv, f.eks kedelstøv og tørre reststoffer fra røggasbehandling, skal ske i lukkede beholdere.
c) Eventuel varme, der produceres ved forbrændingsprocessen, skal så vidt muligt anvendes.
- Måling og kontrol
a) Ved godkendelse af forbrændingsanlægget fastsættes målekrav med henblik på at overvåge de parametre, vilkår og massekoncentrationer af forurenende stoffer, der er relevante for forbrændingsprocessen.
b) Godkendelse udstedes kun, hvis det af ansøgningen fremgår, at de foreslåede målemetoder er i overensstemmelse med del 10. Konfidensintervallerne (95%) ved emissionsgrænseværdierne i del 2, e), 1, og del 3, a) 1.1, 1.2, 1.3 og 1.5.må ikke overstige de i del 10 punkt 4 anførte værdier.
Installationen og driften af det automatiserede overvågningsudstyr skal underkastes kontrol og et årligt eftersyn.
c) I godkendelsen fastsættes de prøvnings- og måleprocedurer, der anvendes til at opfylde kravet om regelmæssige målinger af hvert enkelt luftforurenende stof, samt prøveudtagnings- eller målepunkternes placering.
Godkendelsesmyndigheden fastsætter kravene til regelmæssige målinger i overensstemmelse med del 10.
d) Følgende målinger udføres på forbrændingsanlægget i overensstemmelse med del 10.
- Kontinuerte målinger af de i del 2, e) og del 3, a), 1 og 2 anførte stoffer.
- Kontinuerlige målinger af følgende driftsparametre:
- temperatur som aført i del 2. b) og d).
- iltkoncentration, tryk, temperatur og vanddampindhold i røggassen.
- Mindst 2 målinger pr. år af de i del 3, a) 3 og b) nævnte stoffer; der skal dog foretages en måling hver anden måned i de første 12 måneder efter idriftssættelse.
- Røggassens opholdstid, den relevante minimumstemperatur og iltindholdet, som specificeret i del 2, b) og d), underkastes passende kontrol mindst en gang, når forbrændingsanlægget sættes i drift, under de dårligst tænkelige driftsvilkår.
Kontinuerlig måling af HF kan udelades, hvis HCl behandles på en sådan måde, at emissionsgrænseværdien for HF i del 3 ikke overskrides. I så fald foretages der regelsmæssige målinger af HF.
Kontinuerlig måling af vanddampindholdet er ikke nødvendig, hvis røggasprøven tørres, inden emissionerne analyseres.
Målinger af de i del 3 a) opførte forurenende stoffer er ikke nødvendige, hvis der i henhold til godkendelsen kun kan forbrændes farligt affald, som ikke kan forårsage gennemsnitsværdier for disse forurenende stoffer, der overstiger 10% af de i del 3, a) fastsatte emissionsgrænseværdier.
e) Resultaterne af de målinger, der gennemføres for at kontrollere overensstemmelsen med grænseværdier og vejledende værdier i del 2 og 3 omregnes til følgende standardbetingelser:
temperatur 273 K, tryk 101,3 kPa, 11 % ilt, tør gas.
temperatur 273 K, tryk 101,3 kPa, 3% ilt, tør gas, udelukkende ved forbrænding af olieaffald.
Hvis farligt affald forbrændes i en atmosfære tilsat ilt, kan måleresultaterne omregnes til et iltindhold, der fastsættes af godkendelsesmyndigheden, og som tilgodeser de særlige omstændigheder ved det pågældende tilfælde. Med hensyn til medforbrænding omregnes måleresultaterne til et samlet iltindhold som beregnet i del 8.
Hvis emissionen af forurenende stoffer mindskes ved røggasbehandling fortages den ovenfor anførte omregning af iltindhold kun, hvis det iltindhold, som måles i den samme periode som for det pågældende forurenede stof, overstiger det relevante standardiltindhold.
f) Emissionsgrænseværdierne overholdes hvis:
alle dagsgennemsnitsværdierne i del 2, e), 1 og del 3, a), 1 , og
hverken
alle halvtimesværdierne i årets løb overstiger emissions-grænseværdierne i kolonne A i del 3, a), 2,
eller
97 % af halvtimesgennemsnitsværdierne i årets løb ikke overstiger emissionsgrænseværdierdierne i kolonne B i del 3, a), 2
alle gennemsnitsværdierne i prøvetagningsperioden ikke overstiger emissionsgrænseværdierne i del 3, a), 3
bestemmelserne i del 2, e),
overholdes.
Gennemsnitværdier der bestemmes i de perioder nævt i afsnit h) nedenfor medtages ikke ved vurderingen af, om emissionsgrænseværdierne er overholdt.
Halvtimesgennemsnittene og timinuttersgennemsnittene bestemmes inden for den faktiske driftstid (igangsætnings- og lukningsperioder skal medtages, hvis der forbrændes farligt affald i disse perioder) ud fra de målte værdier, efter at værdien for det i del 10, pkt 4 fastsatte konfidensinterval er fratrukket. Dagsgennemsnitsværdierne bestemmes ud fra disse validerede gennemsnitsværdier.
Gennemsnitsværdierne for prøvetagningsperioden (og i tilfælde af regelmæssige målinger af HF, gennemsnitsværdierne for HF) bestemmes i henhold til de betingelser, der er fastsat i medfør af afsnit c) ovenfor.
g) Såfremt målingerne viser, at de fastsatte emissionsgrænseværdier er overskredet, underrettes godkendelsesmyndigheden straks herom. Tilførslen af farligt affald må ikke fortsætte, så længe anlægget ikke opfylder emissionsnormerne. Tilførslen af farligt affald genoptages først, når godkendelsesmyndigheden giver tilladelse hertil.
h) Godkendelsesmyndigheden fastsætter den længste tilladte periode for teknisk uundgåelige standsninger, forstyrrelser eller svigt i rensningsanlæg eller måleanordninger, i hvilket koncentrationen af de forurenende stoffer i udledningen i luften må overstige de fastsatte emissionsgrænseværdier. Anlægget må i disse situationer under ingen omstændigheder fortsætte med at brænde affald i mere end fire timer uafbrudt; endvidere må drift under sådanne betingelser i løbet af et år ikke overstige 60 timer sammenlagt.
I tilfælde af sammenbrud af anlægget skal driften begrænses eller standses, så snart det er muligt, og driften må først genoptages når anlægget igen kan fungere normalt. I anlæg for medforbrænding af farligt affald skal tilførslen af farligt affald standses.
Det totale støvindhold i udledningerne må under ingen omstændigheder overstige 150 mg/m3 udtrykt som halvtimesgennemsnit; endvidere må grænseværdien for total oganisk kulstof i del 3 a) 1 og 2 ikke overskrides. Alle de øvrige betingelser i del 2 skal overholdes.
- Medforbrænding
a) Når anlæg, som ikke i første række er beregnet til forbrænding af farligt affald, får tilført farligt affald (medforbrænding), og den varme, der afgives ved forbrændingen af dette affald, højst udgør 40 % af den samlede varme, der afgives i anlægget på et hvilket som helst tidspunkt under driften, gælder i det mindste følgende tekniske bestemmelser:
- del 1 om modtagelse af affald
- del 2, a) og e) om driftsforhold, ligesom der skal stilles krav temperatur og opholdstid, der sikrer destruktion af det farlige affald.
- del 3 om grænseværdier for emission fra affaldsforbrændingsanlæg samt del 6 om måling og kontrol
- del 5 om reststoffer
b) Godkendelse til medforbrænding må kun udstedes, hvis det af ansøgningen fremgår:
- at brænderne til farligt affald anbringes og affaldet tilføres således, at forbrændingen er så fuldstændig som muligt, og
- at bestemmelserne i del 3 om grænseværdier for emission fra affaldsforbrænding, på grundlag af de i del 8 omhandlede beregninger, bliver overholdt.
I godkendelsen skal det udtrykkeligt anføres, hvilke arter og mængder farligt affald, der må medforbrændes i anlægget. Godkendelsen skal endvidere indeholde oplysning om mindste og største massestrøm for det farlige affald, dets laveste og højeste brændværdi og dets største indhold af forurenende stoffer, f.eks. PCB, PCP, chlor, fluor, svovl og tungmetaller.
- Bestemmelse af emissionsgrænseværdier og vejledende værdier for medforbrænding af farligt affald
Grænseværdien eller den vejledende værdi for hvert enkelt relevant forurenende stof og for carbonmonoxid i røggassen fra medforbrænding af farligt affald skal beregnes således:
Vaffald x Caffald + Vproc x Cproc ----------------------------------= C Vaffald + Vproc
Vaffald røggasvolumen fra forbrænding af farligt affald, udelukkende bestemt ud fra det affald, der har den laveste brændværdi, som specificeret i tilladelsen og omregnet til de i del 6, e) anførte standardbetingelser.
Hvis den varme, der afgives ved forbrænding af farligt affald udgør mindre end 10 % af den samlede varme, der afgives i anlægget, skal »affald« beregnes på grundlag af en (fiktiv) mængde affald, der ved forbrænding ville svare til en varmeafgivelse på 10 % af en fastsat samlet varmeafgivelse.
Caffald emissionsgrænseværdier for anlæg, der udelukkende er beregnet til forbrænding af farligt affald (mindst de i del 3, a) og b), og i del 2, e) anførte emmissionsgrænseværdier og vejledende værdier for forurenende stoffer og carbonmonoxid).
Vproc: røggasvolumen for processen i anlægget, herunder forbrændingen af det tilladte brændsel, der normalt anvendes i anlægget (eksklusive farligt affald), bestemt på grundlag af det iltindhold, som emissionerne skal omregnes til som fastsat i godkendelsen i henhold til gældende regler. Findes der ingen bestemmelser for denne art anlæg, skal grundlaget være det faktiske iltindhold i røggassen uden fortynding ved tilførsel af luft, der er unødvendig for processen. Omregningen til andre betingelser er anført i del 6, e).
Cproc: emissionsgrænseværdierne for de relevante forurenende stoffer og carbonmonoxid i røggassen fra anlæg, som ved afbrænding af det tilladte brændsel, der normalt anvendes (eksklusive farligt affald), opfylder gældende administrative bestemmelser. Hvis der ikke findes sådanne bestemmelser, anvendes de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i godkendelsen. Indeholder godkendelsen ikke sådanne værdier, anvendes de faktiske massekoncentrationer.
C: samlet emissionsgrænseværdi eller vejledende værdi for carbonmonoxid og de relevante forurenende stoffer til erstatning af de i del 2, e) og i del 3, a) og b) anførte emissionsgrænseværdier og vejledende værdier. Det samlede iltindhold til erstatning af iltindholdet med henblik på omregning som omhandlet i del 2 og 3 beregnes på grundlag af det ovennævnte indhold under hensyntagen til delvolumenerne.
Der skal ikke tages hensyn til forurenende stoffer og CO, der ikke direkte stammer fra forbrænding af farligt affald eller forbrænding af brændsel (f.eks. fra materialer, der bruges til produktion, eller fra produkter), såvel som CO hidrørende direkte fra denne forbrænding, hvis
- de større CO-koncentrationer i forbrændingsgassen er nødvendige for produktionsprocessen, og hvis
- Caffald (som defineret ovenfor) for dioxiner og furaner er opfyldt.
I betragtning af at det er tilladt at medforbrænde farligt affald, skal den samlede emissionsgrænseværdi (C) under alle omstændigheder beregnes således, at emissionen i miljøet nedbringes mest muligt.
- Ækvivalensfaktorer for dioxiner og dibenzofuraner
Til bestemmelse af den i del 3, b) omhandlede sum af værdier skal massekoncentrationen af følgende dioxiner og dibenzofuraner multipliceres med følgende ækvivalensfaktorer inden sammenlægning (ved anvendelse af begrebet »toxiske ækvivalenter«).
Toksisk ækvivalens faktor 2,3,7,8 - Tetrachlordibenzodioxin (TCDD) 1 1,2,3,7,8 - Pentschlordibenzodioxin (PeCDD) 0,5 1,2,3,4,7,8 - Hexachlordibenzodioxin (HxCDD) 0,1 1,2,3,7,8,9 - Hexachlordibenzodioxin (HxCDD) 0,1 1,2,3,6,7,8 - Hexachlordibenzodioxin (HxCDD) 0,1 1,2,3,4,6,7,8 - Heptachlordibenzodioxin (HpCDD) 0,01 - Octachlordibenzodioxin (OCDD) 0,001 2,3,7,8 - Tetrachlordibenzofuran (TCDF) 0,1 2,3,4,7,8 - Pentachlordibenzofuran (PeCDF) 0,5 1,2,3,7,8 - Pentachlordibenzofuran (PeCDF) 0,05 1,2,3,4,7,8 - Hexachlordibenzofuran (HxCDF) 0,1 1,2,3,7,8,9 - Hexachlordibenzofuran (HxCDF) 0,1 1,2,3,6,7,8 - Hexachlordibenzofuran (HxCDF) 0,1 2,3,4,6,7,8 - Hexachlordibenzofuran (HxCDF) 0,1 1,2,3,4,6,7,8 - Heptachlordibenzofuran (HpCDF) 0,01 1,2,3,4,7,8,9 - Heptachlordibenzofuran (HpCDF) 0,01 - Octachlordibenzofuran (OCDF) 0,001
- Målemetoder
- Målinger til bestemmelse af koncentrationen af luftforurenende stoffer i røggaskanaler skal være repræsentative.
- Prøvetagning og analyse af samtlige forurenende stoffer, herunder dioxiner og furaner, og referencemålinger til kalibrering af automatiserede målesystemer skal udføres som anført i CEN-standarder der er udarbejde på grundlag af ordrer fra EU-kommissionen. De nationale standarder gælder, så længe der ikke foreligger CEN-standarder.
- En procedure til bestemmelse af dioxiner og furaner kan kun godkendes, hvis detektionsgrænsen for prøveudtagning og analyse af de enkelte dioxiner og furaner er tilstrækkelig lav til at kunne give et meningsfyldt resultat udtrykt i toxicitets-ækvivalenter.
- 95 %-konfidensintervallerne ved emissionsgrænseværdierne må ikke overstige følgende procentdele af emissionsgrænseværdierne
Carbonmonoxid (del 2, e), 1) 10 % Svovldioxid (del 3, a), 1.5) 20 % Total støv (del 3, a), 1.1) 30 % Total organisk kulstof (del 3, a), 1.2) 30 % Hydrogenchlorid (del 3, a), 1.3) 40 %
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1997
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1997