TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om gebyrer for akkreditering m.v.

BEK nr 663 af 18/08/1997

DanmarkBekendtgørelse1997

§ 1

Dansk Akkreditering, DANAK, Erhvervsfremme Styrelsen, herefter DANAK, vil for sine ydelser i forbindelse med akkrediteringer beregne sig gebyrer.

Stk. 2

DANAK vil for sine ydelser i forbindelse med anmeldelse til registrering og inspektion af laboratoriers virksomhed i henhold til OECD's regler for god laboratoriepraksis (GLP-principperne) beregne sig gebyrer.

Stk. 3

Betalingspligten påhviler såvel den, der ansøger om akkreditering eller anmelder sig til registrering, som den, der er akkrediteret eller registreret.

Stk. 4

Erlagt gebyr for ansøgning om akkreditering, herunder ansøgning om fornyelse eller ændring af akkrediteringen, tilbagebetales ikke ved afslag på ansøgningen.

Stk. 5

Registrerings- og øvrige gebyrer, erlagt af laboratorier, der udfører analyser og forsøg i henhold til GLP-principperne, tilbagebetales ikke ved sletning fra registeret.

§ 2

Bestemmelser om beregning af gebyrer for akkreditering er fastsat i kapitel 2-3.

Stk. 2

Bestemmelser om ansøgning og vilkår for akkreditering, tilsyn, ændring og ophør m.v. er fastsat i følgende bekendtgørelser:

  1. Bekendtgørelse om akkreditering af virksomheder til certificering af personer, produkter og systemer, samt til inspektion.
  1. Bekendtgørelse om akkreditering af laboratorier til teknisk prøvning m.v.
  1. Bekendtgørelse om akkreditering til certificering af miljøstyringssystemer og til miljøverifikation.
Stk. 3

Bestemmelser om beregning af gebyrer for inspektion i henhold til GLP-principperne (GLP-inspektion) er fastsat i kapitel 4.

Stk. 4

Bestemmelser om GLP-inspektion af laboratoriers virksomhed er fastsat i bekendtgørelse om akkreditering af laboratorier til teknisk prøvning m.v.

Akkreditering af virksomheder til certificering

Akkreditering af virksomheder til certificering

§ 3

Der beregnes et årligt administrationsgebyr på kr. 6.000,00 eksklusive moms pr. akkreditering til dækning af DANAK's administration af givne akkrediteringer, herunder kontakter med akkrediterede selskaber m.v. af under 1/2 times varighed.

Stk. 2

Gebyret opkræves hver januar måned for det pågældende år.

Stk. 3

For nye akkrediteringer betales forholdsmæssigt afhængigt af tidspunktet for deres udstedelse. Tilsvarende opkræves et forholdsmæssigt gebyr i akkrediteringens udløbsår.

Stk. 4

For akkrediterede virksomheder, der har akkreditering til både produktcertificering og certificering af kvalitetsstyringssystemer for samme produktområde, og hvor begge certificeringer foretages af samme personale, udgør det årlige administrationsgebyr for begge akkrediteringer i alt kr. 9.000,00 eksklusive moms.

Stk. 5

For akkrediterede virksomheder, der har akkreditering til både miljøcertificering og miljøverifikation, og hvor både certificering og verifikation foretages af samme personale, udgør det årlige administrationsgebyr for begge akkrediteringer i alt kr. 9.000,00 eksklusive moms.

Stk. 6

Administrationsgebyret beregnes, uanset at en akkreditering er stillet i bero eller er blevet suspenderet.

§ 4

Der beregnes et ansøgningsgebyr på kr. 6.000,00 eksklusive moms pr. ansøgning om akkreditering. Ansøgningsgebyret dækker 1 år fra ansøgningsdatoen. Derefter betales årlige ansøgningsgebyrer, indtil akkreditering er opnået eller afslået.

Stk. 2

Gebyret opkræves, når selskabet ansøger om akkreditering, og dækker:

  1. Et informationsmøde i DANAK forud for ansøgning om akkreditering af en varighed på indtil 4 timer.
  1. Udsendelse af informationsmateriale.
  1. Administrativ oprettelse af sagen i DANAK.
Stk. 3

For orienteringsbesøg i DANAK forud for ansøgning om akkreditering af en varighed på mere end 4 timer beregnes et gebyr på kr. 800,00/750,00 eksklusive moms pr. time pr. ledende assessor/sagkyndig ud over 4 timer plus eventuelle udlæg i forbindelse med orienteringsbesøget.

Stk. 4

For orienteringsbesøg uden for DANAK beregnes et gebyr på kr. 800,00/750,00 eksklusive moms pr. time pr. ledende assessor/sagkyndig for den medgåede tid, herunder rejsetid, plus eventuelle udlæg i forbindelse med orienteringsbesøget.

§ 5

Der beregnes et gebyr på kr. 800,00/750,00 eksklusive moms pr. time pr. ledende assessor/sagkyndig plus eventuelle udlæg i forbindelse med sagsbehandlingen.

Stk. 2

Gebyret opkræves såvel for behandling af ansøgning om akkreditering, om fornyelse eller om ændring af akkrediteringen, som for tilsynet med akkrediteringen, og dækker den medgåede tid, herunder rejsetid.

Stk. 3

Eventuelle transport- og opholdsudgifter i forbindelse med akkrediteringer og tilsyn faktureres efter statens regler for tjenesterejser.

Akkreditering af laboratorier

Akkreditering af laboratorier

§ 6

Der beregnes et årligt administrationsgebyr pr. akkreditering eksklusive moms som følger:

  1. For 1 akkrediteringsområde betales kr. 6.000,00.
  1. For 2 akkrediteringsområder betales kr. 11.000,00.
  1. For 3 akkrediteringsområder betales kr. 15.000,00.
  1. For mere end 3 akkrediteringsområder betales kr. 15.000,00 for de tre første og kr. 4.000,00 for hvert af de efterfølgende.
Stk. 2

Antallet af akkrediteringsområder fastlægges ved akkrediteringen. Gebyrreduktionen forudsætter, at administrationen er mindre ved flere akkrediteringsområder på grund af akkrediteringsområdernes ensartethed m.v.

Stk. 3

Gebyret opkræves hver januar måned for det pågældende år.

Stk. 4

For nye akkrediteringer betales forholdsmæssigt afhængigt af tidspunktet for deres udstedelse. Tilsvarende opkræves et forholdsmæssigt gebyr i akkrediteringens udløbsår.

Stk. 5

Administrationsgebyret beregnes, uanset at en akkreditering er stillet i bero eller er blevet suspenderet.

§ 7

Det årlige administrationsgebyr dækker omkostninger til ordningens faste aktiviteter, herunder

  1. administration af ordningen, blandt andet udgivelse af register over de akkrediterede laboratorier og andet informationsmateriale;
  1. kontakter med akkrediterede laboratorier af under en halv times varighed.

§ 8

Der beregnes et ansøgningsgebyr på kr. 6.000,00 eksklusive moms pr. ansøgning om akkreditering. Ansøgningsgebyret dækker 1 år fra ansøgningsdatoen. Derefter betales årlige ansøgningsgebyrer, indtil akkreditering er opnået eller afslået.

Stk. 2

Gebyret opkræves, når laboratoriet ansøger om akkreditering, og dækker:

  1. Et informationsmøde i DANAK forud for ansøgning om akkreditering af en varighed på indtil 4 timer.
  1. Udsendelse af informationsmateriale.
  1. Administrativ oprettelse af sagen i DANAK.
Stk. 3

For orienteringsbesøg i DANAK forud for ansøgning om akkreditering af en varighed på mere end 4 timer beregnes et gebyr på kr. 800,00 eksklusive moms pr. time pr. ledende assessor og kr. 650,00 pr. time pr. teknisk assessor ud over 4 timer plus eventuelle udlæg i forbindelse med orienteringsbesøget.

Stk. 4

For orienteringsbesøg uden for DANAK beregnes et gebyr på kr. 800,00 eksklusive moms pr. time pr. ledende assessor og kr. 650,00 pr. time pr. teknisk assessor for den medgåede tid, herunder rejsetid, plus eventuelle udlæg i forbindelse med orienteringsbesøget.

§ 9

Der beregnes gebyrer eksklusive moms pr. time plus eventuelle udlæg i forbindelse med sagsbehandlingen som følger:

  1. kr. 800,00 for ledende assessorer.
  1. kr. 650,00 for tekniske assessorer.
Stk. 2

Gebyrerne opkræves såvel for behandling af ansøgning om akkreditering, om fornyelse eller om ændring af akkrediteringen, som for tilsynet med akkrediteringen, og dækker den medgåede tid, herunder rejsetid.

Stk. 3

Eventuelle transport- og opholdsudgifter i forbindelse med akkrediteringer og tilsyn faktureres efter statens regler for tjenesterejser.

GLP-inspektion

GLP-inspektion

§ 10

Der beregnes et årligt administrationsgebyr pr. GLP-registrering eksklusive moms som følger:

  1. For 1 GLP-ekspertiseområde betales kr. 6.000,00.
  1. For 2 GLP-ekspertiseområder betales kr. 11.000,00.
  1. For 3 GLP-ekspertiseområder betales kr. 15.000,00.
  1. For mere end 3 GLP-ekspertiseområder betales kr. 15.000,00 for de tre første og kr. 4.000,00 for hvert af de efterfølgende.
Stk. 2

GLP-ekspertiseområder fastlægges ved anmeldelsen til registrering. Gebyrreduktionen forudsætter, at administrationen er mindre ved flere ekspertiseområder på grund af områdernes ensartethed m.v.

Stk. 3

Gebyret opkræves hver januar måned for det pågældende år.

Stk. 4

For nye anmeldelser betales forholdsmæssigt afhængigt af tidspunktet for anmeldelsen. Tilsvarende opkræves et forholdsmæssigt gebyr ved afmeldelse fra registret.

§ 11

Det årlige administrationsgebyr dækker omkostninger til ordningens faste aktiviteter, herunder

  1. administration af ordningen, blandt andet udgivelse af register over de GLP-inspicerede laboratorier og andet informationsmateriale; og
  1. kontakter med GLP-inspicerede laboratorier af under en halv times varighed.

§ 12

Der beregnes et registreringsgebyr på kr. 6.000,00 eksklusive moms pr. anmeldelse om registrering.

Stk. 2

Gebyret opkræves, når laboratoriet anmelder sig til registret, og dækker:

  1. Et informationsmøde i DANAK med laboratorier forud for anmeldelse med en varighed på indtil 4 timer.
  1. Udsendelse af informationsmateriale.
  1. Administrativ oprettelse af sagen i DANAK.
Stk. 3

For orienteringsbesøg i DANAK forud for anmeldelse til registrering af en varighed på mere end 4 timer beregnes et gebyr på kr. 800,00 eksklusive moms pr. time pr. ledende assessor og kr. 650,00 pr. time pr. teknisk ekspert ud over 4 timer plus eventuelle udlæg i forbindelse med orienteringsbesøget.

Stk. 4

For orienteringsbesøg uden for DANAK beregnes et gebyr på kr. 800,00 eksklusive moms pr. time pr. ledende assessor og kr. 650,00 pr. time pr. teknisk ekspert for den medgåede tid, herunder rejsetid, plus eventuelle udlæg i forbindelse med orienteringsbesøget.

§ 13

Der beregnes gebyrer eksklusive moms pr. time plus eventuelle udlæg i forbindelse med sagsbehandlingen som følger:

  1. kr. 800,00 for ledende assessorer/sagsbehandlere.
  1. kr. 650,00 for tekniske eksperter.
Stk. 2

Gebyrerne opkræves for anmeldelse til registret, for inspektion samt for revision (efterkontrol) af forsøg, udført på anmodning af de regulerende myndigheder, og dækker den medgåede tid, herunder rejsetid.

Stk. 3

Eventuelle transport- og opholdsudgifter i forbindelse med inspektion m.v. faktureres efter statens regler for tjenesterejser.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 14

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1997.

Stk. 2

Ved bekendtgørelsens ikrafttræden ophæves bekendtgørelse nr. 233 af 25. marts 1996 om gebyrer for akkreditering m.v.

§ 15

DANAK's tekniske forskrifter om gebyrer forbliver, med de fornødne ændringer, i kraft, indtil de akkrediteringer, der er udstedt i medfør heraf, alle er ophørt ved udløb eller er tilbagekaldt.


Erhvervsfremme Styrelsen, den 18. august 1997, den 18. august 1997

/Lars Kolte Bjarne Bang Christensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1997
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1997
Bekendtgørelse om gebyrer for akkreditering m.v. | TheLawyer.sh