Bekendtgørelse om kunsthåndværkeruddannelsen inden for glas og keramik

Bekendtgørelsen omfatter uddannelse inden for glas og keramik.

Glas- og keramikuddannelsen varetages af Glas- og Keramikskolen på Bornholm.

Uddannelsens formål, struktur og varighed m.v.

Uddannelsens formål, struktur og varighed m.v.

Glas- og keramikuddannelsen har til formål på baggrund af et solidt håndværksmæssigt kendskab til arbejdet med teknik og materialer at give de studerende kvalifikationer til på et højt kunstnerisk niveau at udforme og udvikle glas- eller keramikkunsthåndværket. Gennem en personlig indleven i håndværkets konkrete arbejde med materialer, teknik og form og gennem en teoretisk skoling skal de studerende gives de nødvendige tekniske, æstetiske og analytiske forudsætninger for at kunne løse opgaver inden for glas- eller keramik og hermed beslægtede materialer.

Uddannelsen varer 3 år og består af 3 moduler af hver 1 års varighed.

De anførte uddannelseslængder angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund ved planlægningen af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Den, der har gennemført glas- og keramikuddannelsen, jf. § 2, har ret til at betegne sig kunsthåndværker.

Optagelse

Optagelse

Skolen tilrettelægger en optagelsesprøve inden for det afgrænsede faglige område glas og keramik. Den studerendes valg af fagligt område ved optagelsesprøven er bindende for den studerendes valg af fagområde, jf. § 6. Skolen afgør, om optagelsesprøven er bestået.

En ansøger kan højst 3 gange deltage i en optagelsesprøve. Skolen kan dispensere herfra, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Er der flere kvalificerede ansøgere, end skolen har pladser til, optager skolen de ansøgere, der har opnået de bedste resultater ved optagelsesprøven.

Har skolen ledig kapacitet efter optagelse af alle ansøgere, der har bestået den aktuelle optagelsesprøve, kan skolen optage ansøgere, der tidligere har bestået optagelsesprøven eller har bestået prøven ved en anden skole. Nærmere regler herom fastsættes i studieordningen.

Uddannelsens indhold

Uddannelsens indhold

Glas- og keramikuddannelsen består af fællesfag samt af en række specialiseringsfag afhængig af den specialiseringsretning, som den studerende er optaget på, jf. § 4.

Fælles for alle studerende er fagene: Kunst, design og formidling.

Specialiseringsretningen inden for glas indeholder fagene: Materialelære, anvendelsesområder, værktøj, formningsprincipper, kemi, dekorationsprincipper, glassets historie, miljø/økologi, energi, teknik m.v.

Specialiseringsretningen inden for keramik indeholder fagene: Materialelære, anvendelsesområder, værktøj, formningsprincipper, kemi, geologi, keramikkens historie og filosofi, dekorationsprincipper og -teknikker, miljø/økologi, energi og teknik.

I glas- og keramikuddannelsens fjerde semester kan der indgå et praktikophold.

Eksamen m.v.

Eksamen m.v.

Eksamen på glas- og keramikuddannelsen på Bornholm tilrettelægges og gennemføres efter reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet samt bekendtgørelse om karakterer og anden bedømmelse.

Eksamen bedømmes som »Bestået« eller »Ikke bestået«.

Studieordning

Studieordning

Skolen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning.

En studieordning skal indeholde regler om:

1. Optagelse.

1. Mål for og indhold af fællesfag og specialiseringsfag.

1. Tidsmæssigt omfang og placering af fællesfag og specialiseringsfag.

1. Undervisnings- og studieformer.

1. Praktikophold.

1. Eksamensformer for de enkelte prøver.

1. Antallet af prøver og disses placering i uddannelsen.

1. Fastsættelse af, hvilke prøver der bedømmes under medvirken af ministerielt beskikkede censorer.

Studieordningen kan indeholde hjemmel for skolen til at dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af skolen.

Inden en studieordning vedtages og ved væsentlige ændringer heraf, tager skolen kontakt til aftagerrepræsentanter. Derudover indhentes udtalelse fra censorformandskabet, jf. bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet.

Studieordninger og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved et semesters begyndelse.

Ved udstedelse af nye studieordninger og ved væsentlige ændringer af studieordninger fastsættes overgangsregler i studieordningen.

Studieordninger og ændringer heri sendes til orientering til censorer, Undervisningsministeriet og relevante uddannelsesinstitutioner.

Andre regler

Andre regler

Skolen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

Skolen kan godkende, at dele af uddannelsen, herunder praktik, gennemføres på en anden uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet.

Undervisningsministeriet kan fravige bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.

Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 4, § 5, § 8, stk. 3 og § 9.

Klager over skolens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til skolen. Skolens afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet.

Fristen for indbringelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den studerende.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1997.

Undervisningsministeriet, den 19. august 1997, den 19. august 1997

/Ole Vig Jensen Pia thor Straten/