TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder(*

BEK nr 678 af 25/08/1997

DanmarkBekendtgørelse1997

§ 1

Ved et CHR-nummer forstås det nummer, der er tildelt en bedrift i Fødevareministeriets Centrale Husdyrbrugsregister (CHR).

Stk. 2

Ved et CKR-nummer forstås det nummer, der er tildelt et kreatur, et får eller en ged. CKR-nummeret er sammensat af oprindelsesbesætningens CHR-nummer og et dertil hørende individuelt løbenummer.

Stk. 3

Ved et godkendt øremærke forstås et øremærke, der er godkendt af Veterinær- og Fødevaredirektoratet, og som er præget med bogstaverne: »DK«, et mønsterbeskyttet logo, samt for kvæg, får og geders vedkommende CKR-nummer og for svins vedkommende besætningens CHR-nummer. Mærkning

§ 2

Kvæg skal senest 30 dage efter fødsel, og inden det føres fra oprindelsesbesætningen, være forsynet med et godkendt øremærke. Mærkets individnummer skal være fortlø bende og isættes dyrene i den rækkefølge disse indgår i besætningen.

Stk. 2

Kvæg, der er født efter 1. januar 1998, skal forsynes med to godkendte øremærker, et i hvert øre.

Stk. 3

Kvæg, som efter 1. september 1998 eksporteres til et medlemsland af EU som avls- og brugskvæg, eller kvæg, som efter 1. september 1999 eksporteres til et medlemsland af EU som slagtekvæg, skal være forsynet med to godkendte øremærker, et i hvert øre.

Stk. 4

Kvæg under 30 dage, der dør eller aflives og derefter føres direkte til en destruktionsanstalt, skal ikke mærkes.

§ 3

Svin skal, før de forlader en besætning, være forsynet med et godkendt øremærke, jf. dog stk 2-4.

Stk. 2

Svin, der føres direkte til en destruktionsanstalt, skal ikke mærkes, bortset fra søer og orner.

Stk. 3

Smågrise, der transporteres direkte fra oprindelsesbesætningen til opfedning hos en dokumenteret fast aftager, skal ikke mærkes, når der foreligger kvittering for, at en skriftlig aftale mellem smågriseproducent og slagtesvineproducent er forevist kredsdyrlægen. Dyrene skal under transporten ledsages af et dokument, der angiver antal transporterede dyr samt navn og adresse på afhænder og modtager samt på den ansvarlige for transporten. Dokumentet skal opbevares af modtager i mindst to år og skal på opfordring forevises Veterinær- og Fødevaredirektoratet.

Stk. 4

Slagtesvin, der transporteres direkte til et dansk slagteri fra oprindelsesbesætningen eller fra en besætning, der er dokumenteret fast aftager af svin til opfedning, kan i stedet for øremærkning forsynes med en af Veterinær- og Fødevaredirektoratet godkendt skinketatovering.

§ 4

Får og geder skal, før de forlader oprindelsesbesætningen, være forsynet med et godkendt øremærke.

Stk. 2

Lam og kid, der dør eller aflives og derefter føres direkte til en destruktionsanstalt, skal ikke mærkes.

§ 5

Importerede kreaturer, svin, får og geder, der ikke direkte tilføres et slagteri eller et slagtedyrsmarked, skal senest 5 hverdage efter indførslen mærkes efter Veterinær- og Fødevaredirektoratets anvisning.

§ 6

Øremærker til mærkning af kvæg, får og geder udleveres af Landsudvalget for Kvæg, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus. Øremærker og skinketatoveringsnumre til svin udleveres af Danske Slagterier, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V. Veterinær- og Fødevaredirektoratet fastsætter prisen på øremærker efter forhandlinger med de to nævnte organisationer.

Stk. 2

Enhver udlevering af øremærker eller skinketatoveringsnumre registreres i CHR.

Stk. 3

Veterinær- og Fødevaredirektoratet fører tilsyn med de i stk 1 nævnte organisationers udlevering samt registreringen af øremærker og skinketatoveringsnumre og skal på forlangende have adgang til alle de oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af tilsynet.

§ 7

Hvis der til kvæg, får og geder ud over de godkendte øremærker anvendes andre øremærker, må disse ikke være gule eller røde. Allerede isatte gule og røde øremærker af ikke-godkendt type kan forblive isat indtil 1. april 1998.

Stk. 2

Efter 1. januar 2000 er det ikke tilladt at anvende godkendte metalbøjlemærker til kvæg som eneste identifikation.

Stk. 3

Hvis der til svin ud over de godkendte øremærker anvendes andre øremærker, må disse ikke være gule, røde eller lilla. Allerede isatte gule, røde eller lilla øremærker af ikke-godkendt type kan forblive isat indtil 1. april 1998.

§ 8

Isatte godkendte øremærker må ikke fjernes eller ændres.

Stk. 2

Tabes eller ødelægges et øremærke, skal der snarest isættes et nyt mærke med samme nummer, jf. dog stk. 3.

Stk. 3

Hos svin kan tabte eller ødelagte øremærker erstattes med et mærke med CHR-nummer for den besætning, hvori dyret befinder sig, jf. § 12 , stk 3, nummer 5. For indførte svin skal erstatningsøremærket dog altid være identisk med det tabte eller ødelagte mærke.

§ 9

Enhver, der erhverver et dyr eller i sin varetægt får et dyr, som skal være mærket i henhold til denne bekendtgørelse, skal påse, at dyret er behørigt mærket. Såfremt det erhvervede dyr ikke er behørigt mærket, skal den pågældende straks give meddelelse herom til kredsdyrlægen. Indberetning af kvæg og deres flytninger

§ 10

Den, der er ansvarlig for en kvægbesætning, skal til registrering i CHR indberette tilstedeværende kvæg samt fødsler, dødsfald og flytninger af dette. Indberetningerne skal ske efter Veterinær- og Fødevaredirektoratets anvisning.

Stk. 2

Inden 15. oktober 1997 skal for hvert kreatur, der befinder sig i besætningen, indberettes CKR-nummer, fødselsdato, køn, race og moders CKR-nummer. For besætninger, der etableres i perioden 1. oktober 1997 til 31. december 1997, skal indberetningen ske senest 14 dage efter etableringen.

Stk. 3

Inden 15. januar 1998 skal for hvert kreatur, der er til- eller fragået besætningen i perioden mellem tidspunktet for indberetningen jf. stk 2 og 31. december 1997, indberettes CKR-nummer, dato for flytning og CHR-nummer for den bedrift, hvorfra eller hvortil dyret blev flyttet.

Stk. 4

For dyr, der deltager i Kvægbrugets ydelseskontrol eller kødkvægsregistrering er indberetningerne jf. stk 2 og 3 ikke nødvendige.

Stk. 5

Fra 1. januar 1998 skal følgende oplysninger indberettes senest 15 dage efter, at flytning eller fødsel har fundet sted:

  1. For dyr, der fødes i besætningen, indberettes CKR-nummer, fødselsdato, køn, race og moders CKR-nummer.
  1. For dyr, der indsættes i besætningen, herunder ved etablering af ny besætning, indberettes CKR-nummer, dato for indsættelse samt CHR-nummer for den besætning, importør, marked eller auktion hvorfra dyret er flyttet.
  1. For dyr, der forlader besætningen, indberettes CKR-nummer, dato for flytning samt CHR-nummer for modtagerbesætning, marked, auktion, slagteri, destruktionsanstalt, eksportør eller slagtekvægsmarked.

§ 11

Kreaturslagterier og destruktionsanstalter skal fra 1. januar 1998 til CHR indberette dato og CKR-nummer i forbindelse med slagtning hhv. indbringning af dødt kvæg.

Stk. 2

Markeder, auktioner og lignende steder, hvor kvæg samles og omsættes, skal fra 1. januar 1998 for hvert kreatur til CHR indberette dato og CKR-nummer samt CHR-numre for de bedrifter, hvorfra dyret blev ført samt hvortil dyret føres.

Stk. 3

Indberetningerne foretages efter anvisning fra Veterinær- og Fødevaredirektoratet senest 15 dage efter, at hændelsen har fundet sted. Besætningsregister

§ 12

Den, der er ansvarlig for en kvægbesætning, en svinebesætning eller en i CHR registreret fåre- eller gedebesætning, skal føre optegnelser, der indeholder ajourførte oplysninger.

Stk. 2

I en kvægbesætning skal følgende oplysninger registreres for hvert enkelt kreatur:

  1. CKR-nummer,
  1. fødselsdato, køn og race,
  1. moders CKR-nummer,
  1. dato for dødsfald, hvis dette er forekommet i besætningen,
  1. dato og CHR-nummer for den besætning, slagteri, destruktionsanstalt, eksportør, marked eller auktion, hvortil dyret er afhændet, hvis det har forladt besætningen og
  1. dato og CHR-nummer på den besætning, importør, marked eller auktion, hvorfra dyret er modtaget, hvis det er flyttet til besætningen.
Stk. 3

I en svinebesætning skal følgende oplysninger registreres:

  1. antal svin på bedriften,
  1. dato og antal svin ved flytning fra og modtagelse til besætningen,
  1. afsenderbesætningens CHR-nummer,
  1. modtagerbesætningens CHR-nummer,
  1. dato for bestilling af erstatningsøremærke samt nummeret på erstatningsmærket og på det tabte eller ødelagte øremærke hvis disse er forskellige, jf. § 8, stk 3.
Stk. 4

I en fåre- eller gedebesætning skal følgende registreres:

  1. antal får eller geder på bedriften,
  1. dato og dyrets CKR-nummer ved flytning og modtagelse,
  1. afsenderbesætningens CHR-nummer,
  1. modtagerbesætningens CHR-nummer,
  1. antallet af levende hunfår, som er over 12 måneder ved udløbet af den i henhold til EU-bestemmelser fastsatte forpligtelsesperiode, eller som har læmmet senest ved udløbet af den nævnte periode og
  1. hvert år pr. 1. april en opgørelse over får nævnt under nr. 1) og hunfårene nævnt under nr. 5).
Stk. 5

Optegnelser kan føres i forbindelse med deltagelse i dataregistrering, produktionsstyring eller lignende.

Stk. 6

Optegnelserne skal opbevares i mindst 3 år fra datoen for dyrets afgang fra besætningen og skal på anmodning forevises Veterinær- og Fødevaredirektoratet eller Plantedirektoratet. Sundhedsdokument ved flytning af kvæg

§ 13

Fra 1. januar 1998 skal kvæg, der flyttes fra en besætning, indsættes i en besætning, på et dyrskue, på en fælles græsgang eller i en anden samling af kvæg, være ledsaget af et sundhedsdokument, der angiver dyrets identitet og sundhedsforhold samt sundhedsforhold for afsenderbesætningen. Sundhedsdokumentet, der efter Veterinær- og Fødevaredirektoratets anvisning skal udfærdiges på en af direktoratet godkendt formular, kan rekvireres hos Landsudvalget for Kvæg. Sundhedsdokumentet kan anvendes op til 10 dage efter udskrift og er gyldig i 5 dage eller til en flytning efter afhænders datering og underskrift.

Stk. 2

Identifikationsdelen skal indeholde dyrets CKR-nummer, fødselsdato, køn, race, moders CKR-nummer samt CHR-nummer og afgangsdato fra de besætninger, hvori dyret har været siden 1. januar 1998.

Stk. 3

Sundhedsforhold for dyret skal omfatte dokumentation for BVD-virusfrihed efter undersøgelse på Kvægbrugets Laboratorium, Ladelund, eller et andet af Veterinær- og Fødevaredirektoratet godkendt laboratorium. Kalve under 3 måneder skal endvidere være undersøgt for antistoffer mod BVD-virus og være fundet fri herfor.

Stk. 4

Sundhedsdokumentet kan kun udskrives til den besætning, hvori dyret er registreret og kun hvis denne besætning er fri for sådanne forhold, som medfører offentligt tilsyn eller andet offentligt forbud mod afhændelse af kvæg til levebrug.

Stk. 5

Under flytning må kvæg ikke transporteres sammen med de i § 14, stk. 1, 3 og 4 nævnte dyr.

Stk. 6

Sundhedsdokumentet skal opbevares i mindst 2 år af den, der har kvæget i sin besiddelse efter flytning.

§ 14

Undtaget fra bestemmelserne i § 13 er kvæg, der leveres direkte til slagtning eller til en destruktionsanstalt.

Stk. 2

Undtaget fra bestemmelserne i § 13 er endvidere tyre og stude, der indsættes på eller hjemtages fra en tyrestation eller en avlsstation, når de ledsages af en attestation i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler herfor.

Stk. 3

Undtaget fra bestemmelserne i § 13, stk. 3 er kalve, der tilføres besætninger med specialiseret slagtekalveopdræt, som efter tilladelse fra kredsdyrlægen kan overføre kalve uden at de heri nævnte undersøgelser er foretaget.

Stk. 4

Undtaget fra bestemmelserne i § 13, stk. 3 er endvidere kvæg, der importeres, eksporteres eller føres til et slagtekvægsmarked.

§ 15

Importøren af kvæg fra et andet EU-medlemsland skal fra 1. januar 1998, inden 5 dage efter importen, til Veterinær- og Fødevaredirektoratet aflevere ledsagende kvægpas, der angiver dyrets identifikation og eventuelt tidligere flytninger. Betaling, straf og ikrafttræden

§ 16

Veterinær- og Fødevaredirektoratet afholder udgifterne til den i § 5 nævnte mærkning. Alle andre udgifter, som afholdes i medfør af denne bekendtgørelse, er Veterinær- og Fødevaredirektoratet uvedkommende.

§ 17

Overtrædelse af § 2, stk. 1, 2 og 3, § 3, stk. 1, stk. 3, 2. og 3. pkt., § 4, stk. 1, §§ 5, 7, 8 og 9, § 10, stk. 1-3 og 5, § 11, § 12, stk. 1-4 og 6, § 13, stk. 1, 5 og 6 eller § 15, straffes med bøde.

Stk. 2

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 18

Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. september 1997.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1073 af 15. december 1994 om mærkning og registrering af kvæg, svin, får og geder.

§ 19

Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland.

pre_paragraph I medfør af § 10, § 14, stk.1, § 17 a, § 28, stk. 3, § 30, stk. 3, § 34 og § 35, stk. 2, i lov om husdyrsygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 7. juni 1993 og efter bemyndigelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsættes: Definition

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1997
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1997
Bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder(* | TheLawyer.sh