Bekendtgørelse om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning

Den retskrivning, der fastlægges af Dansk Sprognævn, og som offentliggøres i den officielle danske retskrivningsordbog, skal fastlægges i overensstemmelse med de i stk. 2-4 nævnte hovedprincipper for retskrivningen.

Hovedprincipperne for dansk retskrivning er traditionsprincippet og sprogbrugsprincippet.

Efter traditionsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, der har været gældende siden bekendtgørelse nr. 24 af 27. februar 1892, og som siden 1955 er kommet til udtryk i de retskrivningsordbøger, som Dansk Sprognævn har udgivet. Efter traditionsprincippet ligger stavemåderne af det eksisterende ordforråd principielt fast, bortset fra justeringer som følge af sprogbrugsprincippet. Et element i traditionsprincippet er princippet om, at fremmedord, der er blevet almindelige i dansk, skrives i overensstemmelse med de regler, der gælder for oprindelige danske ord og ældre låne- og fremmedord i dansk. Dette princip gælder først og fremmest ord fra græsk, latin og fransk og ord dannet af græske, latinske og franske bestanddele. Ord fra andre sprog, specielt nyere ord, skrives som hovedregel i overensstemmelse med skrivemåden i det pågældende sprog eller med international praksis.

Efter sprogbrugsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, som følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug.

Såfremt danske stednavne medtages i retskrivningsordbogen, sker dette i den form, der er fastlagt af Stednavneudvalget og autoriseret af Kulturministeriet.

Såfremt der autoriseres en staveform, der adskiller sig fra den, der fremgår af retskrivningsordbogen, sker der rettelse i førstkommende oplag af retskrivningsordbogen.

For stednavne, der er medtaget i retskrivningsordbogen, og som omautoriseres i bogens gyldighedsperiode, gælder det, at den gamle form forbliver korrekt ved siden af den nyautoriserede indtil næste oplag af ordbogen.

Sager om ændringer af retskrivningen skal behandles i repræsentantskabet. Repræsentantskabet tager stilling til, om en ændring er af principiel karakter.

Repræsentantskabets afgørelser træffes med almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

Repræsentantskabet skal orienteres om og have tilsendt alt materiale, der tilgår og behandles i arbejdsudvalget. Repræsentantskabets medlemmer har møde- og taleret ved arbejdsudvalgets møder.

Repræsentantskabet består af indtil 30 medlemmer. De 27 udpeges af følgende: Folketingets Informations- og Dokumentationsafdeling, Statsministeriet, Justitsministeriet, Undervisningsministeriet, Kulturministeriet, Statens Information, EU's Sprogtjenester, Stednavneudvalget, Modersmål-Selskabet, Erhvervssprogligt Forbund, Danmarks Radio og TV 2, Dansk Standard, Det Danske Akademi, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, Dansk Journalistforbund, Dansk Skuespiller Forbund, Dansklærerforeningen, Danmarks Lærerforening, Foreningen Norden, Danske Dagblades Forening og Rektorkollegiet.

Hver institution mv. udpeger 1 repræsentant, med følgende undtagelser: Rektorkollegiet udpeger 5 repræsentanter, som alle skal være sagkyndige, og hvoraf højst 2 må repræsentere samme højere læreanstalt. Dansklærerforeningen udpeger 2 repræsentanter, som skal repræsentere henholdsvis seminarierne og gymnasieskolen; Danmarks Lærerforenings repræsentant skal repræsentere folkeskolen. Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere udpeger i fællesskab 1 repræsentant. Danmarks Radio og TV 2 udpeger ligeledes i fællesskab 1 repræsentant.

Når repræsentantskabet er nedsat, kan det i sin funktionstid indstille højst 3 yderligere medlemmer, som enten kan være personlige medlemmer eller repræsentanter for andre institutioner end de ovenfor nævnte. Disse medlemmer udpeges af kulturministeren.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. september 1997.

Det første repræsentantskab beskikkes for perioden 1. august 1997 - 31. december 1999.

pre_paragraph I medfør af § 1, stk. 5, og § 6, stk. 2, i lov nr. 320 af 14. maj 1997 om Dansk Sprognævn fastsættes:

Kulturministeriet, den 4. september 1997, den 4. september 1997

/Ebbe Lundgaard Kathrine Lehmann/