Bekendtgørelse af forretningsorden for rådet vedrørende støtte til forureningstruede vandindvindinger (Vandrådet)
BEK nr 719 af 12/09/1997
§ 1
Der nedsættes et råd vedrørende støtte til forureningstruede vandindvindinger.
Rådet betegnes i det følgende »Vandrådet«.
Vandrådet træffer afgørelse om anvendelse af de på de årlige finanslove bevilligede beløb til tilskud til mindre vandforsyninger, jf. lovens § 1, stk. 1, herunder om iværksættelse af generelle projekter, der har til formål at bidrage til opretholdelse af den decentrale vandforsyning på længere sigt, jf. lovens § 1, stk. 2.
§ 2
Vandrådet består af en formand, og 8 medlemmer.
Vandrådets medlemmer kan udpeges for indtil 4 år ad gangen. Hvis et nyt medlem udpeges i løbet af en beskikkelsesperiode, gælder udpegningen resten af perioden.
Vandrådets formand udpeges af miljø- og energiministeren.
Vandrådets øvrige medlemmer udpeges af miljø- og energiministeren efter indstilling fra følgende myndigheder og organisationer:
- Danske Vandværkers Forening indstiller et medlem og en suppleant.
- Danmarks Private Vandværker indstiller et medlem og en suppleant.
- Kommunernes Landsforening indstiller et medlem og en suppleant.
- Københavns kommune indstiller et medlem og en suppleant.
- Amtsrådsforeningen indstiller et medlem og en suppleant.
- Danmarks Naturfredningsforening indstiller et medlem og en suppleant.
- De danske Landboforeninger indstiller et medlem og en suppleant.
- Dansk Familielandbrug indstiller et medlem og en suppleant.
Formanden udpeger blandt Vandrådets øvrige medlemmer en næstformand, som ved formandens forfald fungerer i dennes sted.
§ 3
Formanden tilrettelægger Vandrådets arbejde, fastsætter tid og sted for rådets møder og drager omsorg for udførelsen af dets beslutninger. Miljøstyrelsen er sekretariat for Vandrådet.
Formanden bestemmer på baggrund af generelle retningslinier udarbejdet af Vandrådet, hvilke oplysninger og udtalelser der bør indhentes, før en ansøgning eller et projektforslag forelægges for Vandrådet.
Med mødeindkaldelsen følger en dagsorden, der så vidt muligt skal angive de sager, der skal behandles, samt indstilling om sagens afgørelse og de nødvendige oplysninger til rådets behandling af sagerne.
§ 4
Andre end de i Vandrådet direkte repræsenterede myndigheder og organisationer samt ansøgeren kan fremkomme med synspunkter under rådets behandling af konkrete sager, hvis Vandrådet finder det af væsentlig betydning for sagens behandling.
Vandrådet kan tillige give særligt sagkyndige lejlighed til at fremkomme med synspunkter under rådets behandling af en konkret sag, såfremt det findes af væsentlig betydning for sagens behandling.
§ 5
Vandrådet er beslutningsdygtigt, når mindst 5 medlemmer (eller suppleanter) er til stede. Når forholdene taler derfor, kan formanden bestemme, at sagen behandles ved skriftlig procedure.
Ansatte i Vandrådets sekretariat deltager i møderne efter formandens beslutning, men uden stemmeret.
I tilfælde af formandens og næstformandens forfald på et rådsmøde udpeger Vandrådet af sin midte en mødeleder, der varetager formandens funktioner.
§ 6
Beslutning træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde, hvor stemmerne står lige, er formandens (mødelederens) stemme afgørende.
Vandrådet kan beslutte, at visse nærmere afgørelser kan træffes af formanden på rådets vegne.
§ 7
De af Vandrådet trufne afgørelser indføres i et mødereferat.
Et mindretal kan kræve sin afvigende mening optaget i mødereferatet. I tilfælde af afstemning afgives resultatet heraf.
Mødereferater udsendes til Vandrådets medlemmer.
§ 8
Vandrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lovens § 4, stk. 3.
§ 9
Et medlem, der har særlig interesse i eller tilknytning til en institution, virksomhed m.v., hvis forhold berøres af en sag, der er til behandling, skal, inden sagens behandling påbegyndes, over for Vandrådet redegøre herfor eller meddele, at den pågældende ikke deltager i sagens behandling.
Vandrådet træffer beslutning om, hvorvidt et medlem kan deltage i rådets forhandlinger og afstemninger om en sag som følge af bestemmelsen i stk. 1. I afgørelsen af disse spørgsmål deltager det pågældende medlem ikke.
Når et medlem har veget sit sæde, kan den for det pågældende medlem udnævnte suppleant deltage i behandlingen og afgørelsen af den pågældende sag, medmindre Vandrådet finder, at suppleanten af de grunde, der er nævnt i stk. 1, heller ikke kan deltage.
§ 10
Vandrådet udarbejder en årlig beretning til miljø- og energiministeren om dets virksomhed.
Der udarbejdes ikke særskilt beretning for 1997, således at den første beretning dækker 1997 og 1998.
§ 11
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1997.
pre_paragraph I medfør af § 4, stk. 1 og § 5, stk. 1, i lov nr. 326 af 14. maj 1997 om støtte til forureningstruede vandindvindinger fastsættes:
Miljø- og Energiministeriet, den 12. september 1997, den 12. september 1997
/Svend Auken Hans Henrik Christensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1997
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1997