Bekendtgørelse om kunstig befrugtning

Menneskelige æg, der er udtaget af en kvinde, må ikke opbevares i mere end 2 år. Senest efter udløbet af de 2 år skal æggene destrueres.

Opbevaring af menneskelige æg må kun ske med henblik på:

1. Senere tilbageføring til den kvinde, der har afgivet ægget,

1. donation til forskningsformål eller

1. donation med henblik på at fremkalde en graviditet hos en anden kvinde, jf. dog § 7.

Opbevaring må kun ske med henblik på behandling og forskning her i landet.

Før opbevaring af udtagne, ubefrugtede menneskelige æg finder sted, skal kvinden give skriftligt samtykke til opbevaring. Den pågældende kvinde skal forinden informeres mundtligt og skriftlig om konsekvenserne af opbevaringen.

Den pågældende kvinde skal samtidig erklære, at hun er gjort bekendt med de vilkår og betingelser for opbevaring, der er fastsat i loven om kunstig befrugtning og i denne bekendtgørelse.

Før opbevaring af udtagne, befrugtede menneskelige æg finder sted, skal parret give skriftligt samtykke til opbevaring. Det pågældende par skal forinden informeres mundtligt og skriftlig om konsekvenserne af opbevaringen.

Det pågældende par skal samtidig erklære, at de er gjort bekendt med de vilkår og betingelser for opbevaring, der er fastsat i loven om kunstig befrugtning og i denne bekendtgørelse

Opbevarede, ubefrugtede menneskelige æg skal destrueres, hvis den kvinde, der har afgivet æggene, dør, inden der er gået to år fra opbevaringstidens begyndelse, medmindre æggene er doneret til de i § 2, stk. 1, nr. 2 og 3 nævnte formål.

Udtagne, befrugtede menneskelige æg skal destrueres i tilfælde af den ene parts død samt ved parrets separation eller skilsmisse eller ved samlivets ophør, inden der er gået 2 år fra opbevaringstidens begyndelse.

Befrugtede menneskelige æg må kun anvendes, såfremt parret giver skriftligt samtykke før hver behandlingscyklus.

Donation af befrugtede menneskelige æg er ikke tilladt.

Donation af ubefrugtede menneskelige æg må kun ske, såfremt det sker med henblik på:

1. at fremkalde en graviditet hos en anden kvinde eller

1. forskning.

Donation af ubefrugtede menneskelige æg med det formål at opnå graviditet hos en anden kvinde må kun finde sted, hvor de ubefrugtede æg er udtaget fra den donerende kvindes ovarier som led i IVF-behandling eller lignende behandling af den donerende kvinde.

Donor af et ubefrugtet æg skal give skriftligt samtykke til donationen. Forinden skal donor informeres om konsekvenserne af donationen.

Donor skal samtidig erklære, at hun er gjort bekendt med de vilkår og betingelser, der er fastsat for donation i loven om kunstig befrugtning og i denne bekendtgørelse.

Donor af et ubefrugtet æg skal være anonym for det modtagende par og barnet, ligesom donor ikke må få oplysning om parrets eller barnets identitet.

Opbevaring og donation af sæd

Opbevaring og donation af sæd

Opbevaring af sæd kan ske med henblik på følgende:

1. opnåelse af graviditet enten hos mandens egen partner eller hos en anden kvinde eller

1. donation til forskningsformål.

Sæd, der opbevares med henblik på opnåelse af graviditet hos mandens egen partner, skal destrueres i tilfælde af mandens død.

Sæddonor skal give skriftligt samtykke til donationen. Forinden skal donor informeres om konsekvenserne af sæddonationen.

Donor skal samtidig erklære sig indforstået med de vilkår og betingelser, der er fastsat for donation i loven om kunstig befrugtning og i denne bekendtgørelse.

Sæddonor skal være anonym for det modtagende par og barnet, ligesom donor ikke må få oplysning om parrets eller barnets identitet.

Godkendelse af nye behandlings- og diagnosticeringsmetoder inden

Godkendelse af nye behandlings- og diagnosticeringsmetoder inden

Det er ikke tilladt at tage nye behandlings- og diagnosticeringsmetoder m.v. i forbindelse med kunstig befrugtning i brug, før sundhedsministeren har godkendt disse ud fra etiske og sundhedsfaglige hensyn.

Ved ny behandlingsform eller diagnostisk metode forstås i denne forbindelse en behandlingsform eller diagnostisk metode, som repræsenterer noget væsentligt og principielt nyt i forhold til tidligere klinisk anvendelse i Danmark.

Lægens ansøgning sendes til Sundhedsstyrelsen. Anmeldelsen sendes samtidigt til Etisk Råd, der afgiver en udtalelse om metoden til Sundhedsstyrelsen.

En ny behandlingsform eller diagnostisk metode, som tages i brug som led i et af det videnskabsetiske komitesystem godkendt forskningsprojekt, er ikke omfattet af anmeldelses- og godkendelsespligt, førend der eventuelt, på baggrund af de opnåede resultater, træffes beslutning om at søge fremgangsmåden taget i brug udenfor forskningsprojektets regi.

En læge kan i tvivlstilfælde rådspørge Sundhedsstyrelsen, om en given behandlingsform eller diagnostisk metode må anses for omfattet af anmeldelses- og godkendelsespligten.

Sundhedsstyrelsen foretager en sundhedsfaglig vurdering af ansøgninger efter § 16 og udarbejder på baggrund heraf samt på baggrund af Det Etiske Råds udtalelse en redegørelse og indstilling til sundhedsministeren.

Anmelderen modtager kopi af Sundhedsstyrelsens indstilling til sundhedsministeren og af Det Etiske Råds udtalelse til Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen underretter landets læger om sundhedsministerens afgørelse vedrørende den anmeldte nye behandlings- eller diagnosticeringsform.

Ikrafttrædelse

Ikrafttrædelse

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1997.

Samtidig ophæves Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 392 af 17. maj 1994 om nedfrysning og donation af menneskelige æg og Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 108 af 13. juni 1994 om lægers anmeldelse af nye behandlingsformer m.v. hvor graviditet søges etableret.

Den i § 1 nævnte 2 års frist er dog trådt i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende af lov nr. 460 af 10. juni 1997 om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. det vil sige den 11. juni 1997.

Den i § 1 nævnte 2 års frist gælder tillige de æg, der allerede den 11. juni 1997 var udtaget og opbevaret, således at disse kan opbevares i i alt op til 2 år fra opbevaringstidens begyndelse.

Sundhedsministeriet, den 17. september 1997, den 17. september 1997

/Birte Weiss Steen Loiborg/