Bekendtgørelse om oprettelse, ibrugtagning og anvendelse af radioanlæg i amatør-radio- og amatør-radiosatellittjenesten med individuel tilladelse til frekvensanvendelse
BEK nr 734 af 18/09/1997
§ 1
Bekendtgørelsen gælder for oprettelse, ibrugtagning og anvendelse af radioanlæg i amatør-radio- og amatør-radiosatellittjenesten, hvortil der efter lovens § 14 kræves individuel tilladelse til frekvensanvendelse.
Ved radioanlæg forstås anlæg, der er indrettet til at sende eller sende/modtage radiokommunikation.
Ved amatør-radio- og amatør-radiosatellittjeneste forstås, jf. det internationale radioreglement (Geneve 1994), artikel 1, en radiokommunikationstjeneste til brug for selvoplæring, indbyrdes kommunikation og tekniske undersøgelser, som udføres af amatører, det vil sige behørigt autoriserede personer, som er interesseret i radioteknik udelukkende med personligt sigte og uden økonomisk interesse.
§ 2
Anlæg, der alene er indrettet til modtagning, og som indgår i amatør-radio- og amatør-radiosatellittjenesten, er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelse om oprettelse, ibrugtagning og anvendelse af radioanlæg uden individuel tilladelse til frekvensanvendelse.
Tilladelsesforhold
Tilladelsesforhold
§ 3
Oprettelse, ibrugtagning og anvendelse af radioanlæg må kun ske, hvis Telestyrelsen har meddelt individuel tilladelse til frekvensanvendelse, jf. lovens § 14.
§ 4
Tilladelse kan kun udstedes til personer, som har bestået prøver i overensstemmelse med bekendtgørelse om prøver i amatør-radio- og amatør-radiosatellittjenesten, og de udstedes i en af følgende kategorier afhængig af beståede prøver:
- Kategori A : Almindelig teknisk prøve samt morseprøve (min. 25 tegn/minut).
- Kategori B : Begrænset teknisk prøve.
- Kategori C : Almindelig teknisk prøve.
Udstedelse af en tilladelse er betinget af, at tilladelsen er knyttet til en dansk adresse (stationsadresse), hvor radioanlæggene oprettes, ibrugtages og anvendes.
Indehaveren af tilladelsen tildeles et kaldesignal til personlig brug i forbindelse med tilladelsen.
Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan Telestyrelsen til brug under kortvarige eller permanente ophold i Danmark udstede tilladelser til indehavere af udenlandske tilladelser, hvis det over for Telestyrelsen dokumenteres, at prøvekravene er opfyldt ved beståelse af tilsvarende prøver i andre lande.
For permanente tilladelser efter stk. 4 gælder bestemmelserne i stk. 2.
Tilladelse kan endvidere udstedes til en forening, et firma eller lignende, hvis en person, der har bestået prøver i overensstemmelse med bekendtgørelse om prøver i amatør-radio- og amatør-radiosatellittjenesten, er juridisk ansvarlig for tilladelsen.
§ 5
Tilladelser, som er udstedt af udenlandske myndigheder, er gyldige under kortvarige ophold i Danmark, hvis en sådan gyldighed er indeholdt i internationale aftaler, der er tiltrådt af Danmark. Tilladelsens varighed og fornyelse
§ 6
Tilladelser udstedes med varighed frem til førstkommende 31. december og derefter for perioder af et år.
Tilladelser, der udløber den 31. december, fornyes af Telestyrelsen uden yderligere ansøgning fra tilladelsesindehaveren, medmindre denne senest den 1. november meddeler Telestyrelsen ønske om ophør af tilladelsen.
Fornyelse sker ved indbetaling af det årlige gebyr.
Uanset stk. 1-2 kan Telestyrelsen efter ansøgning udstede tilladelser, der har kortere varighed (tidsbegrænsede tilladelser).
Generelle vilkår for tilladelser
Generelle vilkår for tilladelser
§ 7
Radioanlæg, der benyttes i forbindelse med tilladelser af kategori A, B, eller C, må være indrettet frekvensmæssigt til:
- Kategori A : Alle frekvenser.
- Kategori B : Frekvensbåndene 144-146 MHz, 432-438 MHz og 1240-1300 MHz.
- Kategori C : Frekvenser over 50 MHz.
Radioanlæg, der benyttes i forbindelse med tilladelser af kategori B, må ikke være indrettet til benyttelse af højere sendeeffekter end anført i bilag 1. Tilsvarende begrænsning gælder for eventuelt tilsluttede forstærkertrin. Anvendelse af radioanlæg
§ 8
Der må kun oprettes forbindelse med andre radioanlæg i amatør-radio- og amatør-radiosatellittjenesten.
Uanset stk. 1 gælder der de i bilag 2 nævnte begrænsninger.
§ 9
Der må kun anvendes de frekvensbånd, sendetyper og sendeeffekter, som er anført i bilag 1 for den enkelte kategori af tilladelse, medmindre andet er fastsat i individuelle vilkår for tilladelsen.
§ 10
Ved anvendelse af radioanlæg skal det sikres, at der ikke skabes uacceptable forstyrrelser, herunder for modtagning af radiofoni eller fjernsyn, eller for andre elektriske anlæg.
§ 11
Anvendelsen af radioanlæg skal ved internationale forbindelser (inkl. Grønland og Færøerne) begrænses til udveksling af meddelelser af teknisk art, der vedrører forsøgene, og til bemærkninger af så ringe betydning, at det ikke vil være naturligt i stedet at benytte offentlige teletjenester.
§ 12
Udsendelser skal ved internationale forbindelser (inkl. Grønland og Færøerne) foretages i klart sprog i form af tale, morse eller ved anvendelse af digital kommunikation, hvor der benyttes alment tilgængelige protokoller og programmer.
§ 13
Det er ikke tilladt at foretage udsendelser med forretningsmæssigt eller kommercielt indhold, udsendelse af musik, underholdning, reklame, propaganda eller lignende.
§ 14
Der må ikke anvendes ubemandede radioanlæg, medmindre andet er fastsat i individuelle vilkår for tilladelsen.
§ 15
Der må ikke foretages blindsending eller udsendelse af oplysningsstof, medmindre andet er fastsat i individuelle vilkår for tilladelsen.
§ 16
Radioanlæg må ikke anvendes til befordring af meddelelser til eller fra trediemand.
§ 17
Radioanlæg må ikke tilsluttes offentlige telenet for at give mulighed for kommunikation mellem eller via radioanlæg og brugere af offentlige telenet (gennemstilling).
§ 18
Der må ikke benyttes andre kaldesignaler end det, som er blevet tildelt i forbindelse med udstedelse af tilladelsen.
Kaldesignaler, der må benyttes i overensstemmelse med § 5, skal indledes med »OZ/».
Uanset stk. 1 kan der ved benyttelse af radioanlæg, som er knyttet til en forening, et firma eller lignende, benyttes det kaldesignal, der er tildelt denne/dette.
Det tildelte kaldesignal skal udsendes ved opkald og ved afslutning af hver forbindelse, dog mindst hvert tiende minut så længe forbindelsen er etableret.
Hvis radioanlæg benyttes fra en anden position end den adresse, hvortil tilladelsen er knyttet, jf. § 4, stk. 2, skal der føjes følgende til kaldesignalet: Betjening af radioanlæg
- »/A«, hvis radioanlæg benyttes fra alternativ adresse og forsynes fra el-nettet.
- »/M«, hvis radioanlæg benyttes fra køretøj/fartøj og strømforsynes fra installation i køretøjet/fartøjet.
- »/P«, hvis nr. 1-2 ikke finder anvendelse.
§ 19
Radioanlæg må kun betjenes af personer, der har bestået de fornødne prøver.
Tavshedspligt
Tavshedspligt
§ 20
Hvis der modtages andre radiosignaler end må deres indhold ikke gengives, meddeles til trediemand eller benyttes til noget som helst formål. End ikke deres eksistens må røbes til uvedkommende.
- udsendelser fra radiofoni- eller fjernsynsstationer, amatør-radiostationer eller privatradioanlæg (27 MHz),
- programstof, der sendes via satellit bestemt for direkte modtagning hos almenheden eller med kabelfordeling for øje, eller
- udsendelser beregnet for enhver, f.eks. nødsignaler, tidssignaler eller navigationssignaler,
Straffebestemmelser
Straffebestemmelser
§ 21
Med bøde straffes den, der overtræder §§ 7-9 eller §§ 11-20.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttræden m.m.
Ikrafttræden m.m.
§ 22
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1997.
Tilladelser udstedt i medfør af lov om radiokommunikation, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 22. april 1992 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil andet bestemmes, jf. § 43, stk. 2, i lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser.
Telestyrelsen, den 18. september 1997, den 18. september 1997
/Jørgen Abild Andersen Leif Christensen/
Bilag 1
Benyttelse af frekvensbånd, sendetyper og sendeeffekter
(Til § 7, stk. 2, og § 9)
- Tilladelser af kategori A
Der må, jf. § 9, ikke benyttes andre frekvensbånd, sendetyper og sendeeffekter end følgende:
--------------------------------------------------------------------- Frekvensbånd Sendetyper Maksimal sendeeffekt --------------------------------------------------------------------- 135,7-137,8 kHz .............. 1 W (effektivt 1) udstrålet effekt) 1810-1850 kHz ................ 2) 1000 W 1850-1900 kHz ................ 2) 10 W 1930-2000 kHz ................ 2) 10 W 3500-3800 kHz ................ 3) 1000 W 7000-7100 kHz ................ 2) 1000 W 10100-10150 kHz .............. 2) 1000 W 14000-14350 kHz .............. 3) 1000 W 18068-18168 kHz .............. 2) 1000 W 21000-21450 kHz .............. 3) 1000 W 24890-24990 kHz .............. 2) 1000 W 28000-29700 kHz .............. 3) 1000 W 50-52 MHz .................... 4) 1000 W 144-146 MHz .................. 4) 1000 W 432-438 MHz .................. 4) 1000 W 1240-1300 MHz ................ 4) 250 W 2300-2450 MHz ................ 4) 250 W 5650-5850 MHz ................ 4) 250 W 10,0-10,5 GHz ................ 4) 250 W 24,00-24,25 GHz .............. 4) 250 W 47,0-47,2 GHz ................ 4) 250 W 75,5-81,0 GHz ................ 4) 250 W 142-149 GHz .................. 4) 250 W 241-250 GHz .................. 4) 250 W ---------------------------------------------------------------------
- A1A, J3E.
- A1A, A3E, R3E, H3E, J3E, J3C, C3F, J3F, F1B.
- A1A, A3E, R3E, H3E, J3E, J3C, C3F, J3F, F1B, F2B, F3E, F3C, F3F, G2B, G3E, G3C, G3F.
- A1A, A2A, A3E, R3E, H3E, J3E, J3C, C3F, F1B, F2A, F2B, F3E, F3C, F3F, G2A, G2B, G3E, G3C, G3F.
- Tilladelser af kategori B
Radioanlæg, inkl. eventuelle forstærkertrin, må ikke være indrettet til højere effekter eller til andre frekvensbånd eller dele heraf end de nedenfor anførte, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, og stk. 2.
Der må, jf. § 9, ikke benyttes andre frekvensbånd, sendetyper og sendeeffekter end følgende:
--------------------------------------------------------------------- Frekvensbånd Sendetyper Maksimal sendeeffekt --------------------------------------------------------------------- 144-146 MHz ................ 1) 25 W 432-438 MHz ................ 1) 25 W 1240-1300 MHz .............. 1) 25 W ---------------------------------------------------------------------
- F1B, F2A, F2B, F3E, F3C, F3F, G2A, G2B, G3E, G3C, G3F.
- Tilladelser af kategori C
Radioanlæg må kun være indrettet til frekvenser over 50 MHz, jf. § 7, stk. 1, nr. 3.
Der må, jf. § 9, ikke benyttes andre frekvensbånd, sendetyper og sendeeffekter end følgende:
--------------------------------------------------------------------- Frekvensbånd Sendetyper Maksimal sendeeffekt --------------------------------------------------------------------- 50-52 MHz .................. 1) 1000 W 144-146 MHz ................ 1) 1000 W 432-438 MHz ................ 1) 1000 W 1240-1300 MHz .............. 1) 250 W 2300-2450 MHz .............. 1) 250 W 5650-5850 MHz .............. 1) 250 W 10,0-10,5 GHz .............. 1) 250 W 24,00-24,25 GHz ............ 1) 250 W 47,0-47,2 GHz .............. 1) 250 W 75,5-81,0 GHz .............. 1) 250 W 142-149 GHz ................ 1) 250 W 241-250 GHz ................ 1) 250 W ---------------------------------------------------------------------
- A1A, A2A, A3E, R3E, H3E, J3E, J3C, C3F, F1B, F2A, F2B, F3E, F3C, F3F, G2A, G2B, G3E, G3C, G3F.
- Sendetyper
AM (amplitudemodulation):
A1A umoduleret telegrafi. A2A moduleret telegrafi. A3E dobbeltsidebåndstelefoni (DSB). R3E enkeltsidebåndstelefoni (SSB) reduceret bærebølge. H3E enkeltsidebåndstelefoni (SSB) fuld bærebølge. J3E enkeltsidebåndstelefoni (SSB) undertrykt bærebølge. J3C faksimile. C3F fjernsyn (i frekvensbånd under 432 MHz maksimal båndbredde 3 kHz). J3F fjernsyn (maksimal båndbredde 3 kHz). FM (frekvensmodulation): F1B frekvensskifttelegrafi (maksimalt frekvensskift 1 kHz). F2A tonemoduleret telegrafi (maksimalt frekvenssving som for F3E (VHF/UHF/SHF/EHF)). F2B tonemoduleret telegrafi (data) (maksimalt frekvenssving som for F3E (VHF/UHF/SHF/EHF)). F3E telefoni (maksimalt frekvenssving MF/HF: +/- 4 kHz, VHF/UHF: +/- 5 kHz og SHF/EHF: +/- 30 kHz). F3C faksimile. F3F fjernsyn (i frekvensbånd under 432 MHz maksimal videobåndbredde 3 kHz). PM (fasemodultation) G2A tonemoduleret telegrafi (maksimalt frekvenssving som for G3E (VHF/UHF/SHF/EHF)). G2B tonemoduleret telegrafi (data) (maksimalt frekvenssving som for G3E (VHF/UHF/SHF/EHF)). G3E telefoni (maksimalt frekvenssving MF/HF: +/- 4 kHz, VHF/UHF: +/- 5 kHz og SHF/EHF: +/- 30 kHz). G3C faksimile. G3F fjernsyn (i frekvensbånd under 432 MHz maksimal videobåndbredde 3 kHz).
Ved modulerede udsendelser skal de af de ved modulationen frembragte sidebånd med en amplitude større end -60 dB i forhold til senderens maksimale sendeeffekt ligge inden for det tilladte amatørradiobånd.
- Sendeeffekter
Ved sendeeffekt forstås den maksimale middeleffekt, som senderen i løbet af en periode af HF-signalet afgiver til en reflektionsfri belastning på 50 ohm ved sendere med ubalanceret udgang eller 300 ohm eller 600 ohm ved sendere med ubalanceret udgang. Effekten måles med et spidsvisende wattmeter på det sted, hvor antennen eller en antennetuner tilsluttes senderens sidste trin.
Det anvendte wattmeter skal have så stor båndbredde, at det kan måle alle sendesignalets væsentlige komposanter.
Ved amplitudemodulerede udsendelser måles sendeeffekten under fuld modulation af senderen med en enkelt lavfrekvens tone. Senderens spidseffekt (PEP) må ikke overskride de maksimalt tilladte effekter.
Amplitudemodulerede sendere skal være således indrettede, at den tilladte effekt ikke kan overskrides ved en vilkårlig kraftig modulation med en vilkårlig tone inden for frekvensbåndet 300 Hz til 6000 Hz.
Ovennævnte finder ikke anvendelse på det i punkt 1 nævnte frekvensbånd 135,7-137,8 kHz.
Bilag 2
Kommunikation med radioanlæg i andre lande i amatør-radio- og amatør-radiosatellittjenesten
(Til § 8, stk. 2)
- I overensstemmelse med bestemmelser i det internationale radioreglement, som er vedføjet den af Danmark tiltrådte ITU-konvention, skal kommunikation mellem radioanlæg i amatør-radio- og amatør-radiosatellittjenesten i to lande ikke være tilladt, hvis et af landene har tilkendegivet at være imod en sådan kommunikation.
- Følgende lande har tilkendegivet forbud mod kommunikation, hvorfor det ikke er tilladt at oprette forbindelse mellem danske radioanlæg i amatør-radio- og amatør-radiosatellittjenesten og radioanlæg i disse lande:
- Angola.
- Ghana.
- Indonesien.
- Irak.
- Myanmar (tidligere Burma).
- Niger.
- Saudi-Arabien.
- Surinam.
- Zaire.
- Følgende restriktioner skal iagttages ved kommunikation med radioanlæg i følgende lande:
- Bahrain: Det er ikke tilladt at udveksle kommunikation på andre sprog end arabisk eller engelsk.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1997
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1997