Bekendtgørelse om oprettelse, ibrugtagning og anvendelse af visse radioanlæg med individuel tilladelse til frekvensanvendelse
BEK nr 736 af 18/09/1997
§ 1
Bekendtgørelsen gælder for oprettelse, ibrugtagning og anvendelse af radioanlæg, hvortil der efter lovens § 14 kræves individuel tilladelse til frekvensanvendelse.
Bekendtgørelsen finder dog ikke anvendelse på radioanlæg, der er omfattet af følgende bekendtgørelser:
- Bekendtgørelse om oprettelse, ibrugtagning og anvendelse af radioanlæg uden individuel tilladelse til frekvensanvendelse.
- Bekendtgørelse om oprettelse, ibrugtagning og anvendelse af radioanlæg i maritime radiotjenester og luftfartsradiotjenester med individuel tilladelse til frekvensanvendelse.
- Bekendtgørelse om oprettelse, ibrugtagning og anvendelse af radioanlæg i amatør-radio- og amatør-radiosatellittjenesten med individuel tilladelse til frekvensanvendelse.
Tilladelsesforhold
Tilladelsesforhold
§ 2
Oprettelse, ibrugtagning og anvendelse af radioanlæg må kun ske, hvis Telestyrelsen har meddelt individuel tilladelse til frekvensanvendelse, jf. lovens § 14. Tilladelsens varighed og fornyelse
§ 3
Afhængig af tilladelseskategori udstedes frekvenstilladelse med varighed til henholdsvis førstkommende 31. januar, 30. april, 31. maj eller 30. september.
Tilladelser efter stk. 1 fornyes af Telestyrelsen uden yderligere ansøgning fra tilladelsesindehaveren, medmindre denne senest 2 måneder forud for tilladelsens udløbsdato meddeler Telestyrelsen ønske om ophør af tilladelsen.
Fornyelse sker ved indbetaling af det årlige gebyr for tilladelsen.
Uanset stk. 1-2, kan Telestyrelsen efter ansøgning udstede tilladelser, der har kortere varighed (tidsbegrænsede tilladelser).
Generelle vilkår for tilladelser
Generelle vilkår for tilladelser
§ 4
Radioanlæg omfattet af tekniske bestemmelser udstedt af Telestyrelsen i medfør af § 25 i lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser skal være godkendt i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om godkendelse og omsætning m.m. af radioanlæg, jf. dog § 12, stk. 3.
§ 5
Radioanlæg, der ikke er omfattet af tekniske bestemmelser udstedt af Telestyrelsen i medfør af § 25 i lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser, må kun oprettes og ibrugtages, hvis dette kan ske i overensstemmelse med individuelle vilkår fastsat af Telestyrelsen for den enkelte tilladelse til frekvensanvendelse.
§ 6
Radioanlæg må kun være indrettet til at kunne anvendes på de frekvenser, som Telestyrelsen har meddelt tilladelse til at anvende, medmindre andet er fastsat i individuelle vilkår for tilladelsen. Anvendelse af radioanlæg
§ 7
Radioanlæg må kun anvendes på de frekvenser, der er meddelt tilladelse til at anvende.
§ 8
Det er en betingelse for anvendelsen af et radioanlæg, at radioanlægget
- overholder kravene i de relevante tekniske bestemmelser og
- er tydeligt mærket med fabrikat og type samt eventuel yderligere mærkning i henhold til godkendelsen.
§ 9
Ved anvendelse af radioanlæg skal det sikres, at der ikke skabes uacceptable forstyrrelser, herunder for modtagning af radiofoni eller fjernsyn, eller for andre elektriske anlæg.
Tavshedspligt
Tavshedspligt
§ 10
Hvis der modtages andre radiosignaler end dem, der er omfattet af tilladelsen, må deres indhold ikke gengives, meddeles til trediemand eller benyttes til noget som helst formål. End ikke deres eksistens må røbes til uvedkommende.
Tavshedspligten i stk. 1 gælder ikke for
- udsendelser fra radiofoni- eller fjernsynsstationer, amatør-radiostationer eller privatradioanlæg (27 MHz),
- programstof, der sendes via satellit bestemt for direkte modtagning hos almenheden eller med kabelfordeling for øje, eller
- udsendelser beregnet for enhver, f.eks. nødsignaler, tidssignaler eller navigationssignaler.
Straffebestemmelser
Straffebestemmelser
§ 11
Med bøde straffes den, der overtræder §§ 4-8 eller § 10.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttræden m.m.
Ikrafttræden m.m.
§ 12
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1997.
Tilladelser udstedt i medfør af lov om radiokommunikation, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 22. april 1992 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil andet bestemmes, jf. § 43, stk. 2, i lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser.
Indtil ikrafttræden af den i § 4, stk. 1, nævnte bekendtgørelse om godkendelse og omsætning m.m. af radioanlæg finder bestemmelserne om godkendelse i bekendtgørelse nr. 504 af 17. juni 1997 om oprettelse og drift af visse radioanlæg anvendelse.
Telestyrelsen, den 18. september 1997, den 18. september 1997
/Jørgen Abild Andersen Leif Christensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1997
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1997