Bekendtgørelse om afgifter for de kommunale levnedsmiddelkontrolenheders kontrol i henhold til kød-, æg- og mælkelovgivningen samt økologilovgivningen og Rådsforordning 820/97/EF (*
BEK nr 759 af 01/10/1997
§ 1
Til dækning af udgifterne ved den kontrol, der udøves af de kommunale levnedsmiddelkontrolenheder, betaler en virksomhed følgende afgifter pr. time for den anvendte kontroltid, jf. dog § 4:
- 368 kr. på hverdage mellem kl. 06.00 og 17.00.
- 484 kr. på hverdage mellem kl. 17.00 og 22.00.
- 600 kr. på hverdage mellem kl. 22.00 og 06.00, på lørdage efter kl. 14.00 samt på søn- og helligdage.
Timesatserne angivet i stk. 1, pkt. 2 og 3, anvendes, når hensynet til en effektiv kontrol som følge af virksomhedens produktion og oplagring af levnedsmidler begrunder, at tilsyn foretages på disse tidspunkter.
Til dækning af udgifter ved laboratorieundersøgelser af prøver af levnedsmidler i forbindelse med den i stk. 1 nævnte kontrol skal virksomheden højst betale en afgift på 17,01 kr. multipliceret med de i bilag 1 anførte faktorer. Laboratorieundersøgelser, som ikke er omfattet af bilaget, betales efter regning på grundlag af de faktiske omkostninger ved undersøgelserne.
§ 2
For udgifter til undersøgelse og kontrol i forbindelse med slagtning og kødopskæring kan afgift i stedet for i henhold til § 1 beregnes på grundlag af de i bilag 2 anførte satser. Omregning af ECU sker på basis af den kurs, der er offentliggjort i EF-Tidende den første arbejdsdag i september i det forudgående år. Dog anvendes for 1995-1998 gennemsnittet af de omregningskurser, der er således offentliggjort for de sidste tre års vedkommende.
§ 3
Veterinær- og Fødevaredirektoratet afgør, eventuelt branchevis, om virksomheder skal betale afgift i henhold til §§ 1 eller 2.
§ 4
For ordinær kontrol udøvet i henhold til økologiloven betales ikke afgift.
For kontrol af mærkning af oksekød og oksekødsprodukter udøvet i henhold til Rådets Forordning nr. 820/97/EF om indførsel af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter skal betales en afgift på 550 kr. pr. time.
Bestemmelserne i denne bekendtgørelse omfatter dog ikke betaling for kontrol i henhold til bekendtgørelse om kvalitetsmærkningsordning for fødevarer.
§ 5
Producenter af æg godkendt til levering af æg i emballage mærket med produktionsmetodesystem skal uanset § 1, stk. 1, højst betale tre gange timetaksten for ordinære tilsyn. Afgiften beregnes pr. påbegyndt måned.
§ 6
Til dækning af udgifterne ved ordinær kontrol med mælkeproducerende landbrugsbedrifter betales en årlig afgift på 736 kr. Afgiften, der beregnes pr. påbegyndt måned, opkræves af de virksomheder, der fra mælkeproducenter modtager mælk til videreforhandling eller til fremstilling af levnedsmidler, eller direkte hos mælkeproducenten.
Veterinær- og Fødevaredirektoratet kan meddele hel eller delvis fritagelse for betaling af de i stk. 1 anførte kontroludgifter inden for et på bevillingslovene fastsat beløb.
§ 7
Kontrolmyndigheden fremsender senest den 31. december til den enkelte virksomhed en kontrolaktivitetsplan for det efterfølgende år. Senest den 1. april fremsendes opkrævning af den på grundlag af aktivitetsplanen for virksomheden beregnede kontrolafgift med angivelse af betalingstermin. Hvor den beregnede kontrolafgift er højere end 4.000 kr., fastsættes kontrolafgiften som kvartalsvise acontobeløb. Kontroludgifter i forbindelse med kødkontrol ved slagterier betales som månedlige regningsbeløb med betalingsfrist 14 dage efter regningens fremsendelse.
Kontrolaktivitetsplanen nævnt i stk. 1 kan ændres i tilfælde, hvor kontrolbehovet er konstateret at overstige det i kontrolaktivitetsplanen skønnede behov, eller hvor kontrolbehovet er konstateret at være mindre end planlagt.
Såfremt en virksomheds forhold giver anledning til ekstra kontrol, pålægges virksomheden de hermed forbundne udgifter.
§ 8
For erindringsskrivelser vedrørende ikke rettidig betaling opkræves et gebyr på 200 kr.
Ved for sen betaling opkræves 1,3 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdag.
§ 9
Veterinær- og Fødevaredirektoratet kan i særlige tilfælde meddele en virksomhed eller en kategori af virksomheder hel eller delvis fritagelse for betaling af kontroludgifterne.
§ 10
De kommunale levnedsmiddelkontrolenheders afgørelser og de i § 6, stk. 1, nævnte virksomheders afgørelser vedrørende opkrævning af afgifter, gebyrer og morarenter kan indbringes for Veterinær- og Fødevaredirektoratet. Veterinær- og Fødevaredirektoratet kan ændre de afgørelser, der henhører under kødloven, mælkeproduktloven og lov om æg og ægprodukter, uden at der foreligger klage.
Veterinær- og Fødevaredirektoratets afgørelser efter stk. 1, 1. pkt., kan ikke påklages.
§ 11
For klager over afgørelser truffet i henhold til levnedsmiddelloven er klagefristen 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt den pågældende.
Klagemyndigheden kan i de i stk. 1 nævnte tilfælde i indtil 6 måneder efter afgørelsen se bort fra overskridelse af klagefristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.
§ 12
Bestemmelserne om klage i §§ 10 og 11 er fastsat i levnedsmiddelloven og bekendtgørelse om varetagelse af kontrolafgiftsopkrævning.
§ 13
Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. oktober 1997.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1173 af 21. december 1995 om afgifter forde kommunale levnedsmiddelkontrolenheders kontrol i henhold til kød-, æg- og mælkelovgivningen samt økologilovgivningen.
pre_paragraph I medfør af § 24, stk. 1-3, og § 25 i lov nr. 343 af 14. maj 1992 om kød (kødloven), som ændret ved lov nr. 481 af 12. juni 1996, § 19, stk. 1-3, og § 20 i lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. (mælkeproduktloven), som ændret ved lov nr. 481 af 12. juni 1996, § 12 og § 14, stk. 1-3, i lov nr. 290 af 29. april 1992 om æg og ægprodukter, som ændret ved lov nr. 481 af 12. juni 1996, § 21 i lov nr. 479 af 12. juni 1996 om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v. (økologiloven), § 2 i lov nr. 343 af 25. maj 1990 om administration af De Europæiske Fællesskabers retsakter om levnedsmidler m.m., § 48 a, stk. 2 og 4-6 i lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m. (levnedsmiddelloven), som senest ændret ved lov nr. 1228 af 27. december 1996, og tekstanmærkning nr. 59 ad § 24 på finansloven for 1997 og efter bemyndigelse fra ministeren for fødevarer landbrug og fiskeri, fastsættes:
Bilag 1
Takster for
laboratorieundersøgelser Faktorer Registrering ........................................... 4 Forbehandling til mikrobiologi ......................... 4 Totalkim 30 grader ..................................... 5 Coliforme 30 grader (indledende undersøgelser) ......... 5 Coliforme 30 grader (verifikation) ..................... 5 Coliforme MPN (indledende undersøgelser) ............... 10 Coliforme MPN (verifikation) ........................... 8 Enterobacteriacea (indledende undersøgelser) ........... 5 Enterobacteriacea (verifikation) ....................... 5 Staph. aureus (indledende undersøgelser) ............... 5 Staph. aureas (verifikation) ........................... 5 E. coli (indledende undersøgelser) ..................... 5 E. coli (verifikation) ................................. 5 E. coli (identifikation) ............................... 12 Literia (indledende undersøgelser) ..................... 15 Listeria (verifikation) ................................ 12 Salmonella NMKL (indledende undersøgelse) .............. 12 Salmonella NMKL (verifikation) ......................... 15 Salmonella IDF (indledende undersøgelse) ............... 40 Salmonella IDF (verifikation) .......................... 37 Gær-skimmel ............................................ 5 Bacillus cereus (indledende undersøgelser) ............. 5 Bucillus cereus (verifikation) ......................... 3 Spec. syrning bak. (totaltælling) ...................... 5 Spec. syrning bak. (identifikation) .................... 4 L. acidophilus og B. bifidum (tælling) ................. 9 L. acidophilus og B. bifidum (identifikation) .......... 4 B. bifidum (selektiv dyrkning) ......................... 6 B. bifidum (identifikation) ............................ 4 L. acidophilus (selektiv dyrkning) ..................... 5 L. acidophilus (identifikation) ........................ 4 Antibiotika ............................................ 10 pH ..................................................... 1 Frysepunkt ............................................. 10 Fosfatase (kvan.) ...................................... 6 Fosfatase (AOAC) ....................................... 12 Peroxydase ............................................. 2 Vægtfylde .............................................. 2 Protein ................................................ 18 Laktose ................................................ 8 Laktat ................................................. 10 Tørstof/vand ........................................... 7 Fedtprocent: RG/SBR .................................... 10 Fedtprocent: Gerber .................................... 3 Nitrat ................................................. 18 Salt ................................................... 12 Fedtfrit tørstof ....................................... 5 Titrerbar syre ......................................... 5 Aske ................................................... 6 Organoleptik ........................................... 6 Homogeniseringsgrad .................................... 10 Flødestigningsevne ..................................... 10
Bilag 2
Afgifter i henhold til § 2
- For udgifter til undersøgelse i forbindelse med slagtning opkræves følgende faste beløb:
a) Oksekød:
- Voksent kvæg: 4,5 ECU/dyr.
- Ungkvæg: 2,5 ECU/dyr.
b) Hovdyr/enhovede dyr: 4,4 ECU/dyr.
c) Svinekød: slagtekroppe af en vægt på:
- under 25 kg: 0,5 ECU/dyr.
- 25 kg og derover: 1,30 ECU/dyr.
d) Fåre- og gedekød: Slagtekroppe af en vægt på
i) Under 12 kg: 0,175 ECU/dyr.
ii) 12 til 18 kg: 0,35 ECU/dyr.
iii) Over 18 kg: 0,5 ECU/dyr.
e) For undersøgelser før og efter slagtningen:
- For slagtekyllinger og slagtehøns, andet ungfjerkræ til opfedning af en vægt på under 2 kg samt udsætterhøner: 0,01 ECU/dyr.
- Andet ungfjerkræ til opfedning af en slagtet vægt på over 2 kg: 0,02 ECU/dyr.
- Andet voksent, større fjerkræ på over 5 kg: 0,04 ECU/dyr.
f) Kaninkød og kød af fjervildt og hårvildt:
- For kaniner, fjervildt og småhårvildt: 0,03 ECU/dyr.
- For vildsvin beløbene i litra c) forhøjet med udgifterne til trikinkontrol, hvis beløbene er utilstrækkelige til at dække denne undersøgelse.
- For drøvtyggere: beløbene i litra d)
- De i pkt. 1 nævnte satser kan i særlige tilfælde nedsættes med op til 55 pct.
- Kontrol og undersøgelse i forbindelse med opskæring dækkes ved tillæg af et fast beløb på 3 ECU/ton kød, der kommer ind på en opskæringsvirksomhed.
Hvis opskæring udføres i den virksomhed, hvorfra kødet stammer, foretages en nedsættelse på indtil 55 pct. af de i første afsnit fastsatte beløb.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1997
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1997