Bekendtgørelse om tillægsafgift for mælk og mejeriprodukter (mælkekvoter)

I denne bekendtgørelse fastsættes regler og foranstaltninger, som er nødvendige for anvendelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3950/92 af 28. december 1992 om en tillægsafgift for mælk og mejeriprodukter med senere ændringer.

Hver bedrift råder over en individuel referencemængde (mælkekvote) i overensstemmelse med reglerne i stk. 3.

Mælkekvoten udgør den mængde mælk justeret i henhold til § 26, stk. 1, 2. og stk. 4, 1. pkt. af egen produktion, som producenten har ret til at levere til en opkøber uden afgift.

Mælkekvoten er den individuelle referencemængde, der var til rådighed på bedriften den 31. marts 1993, dog eksklusive den foretagne justering med henblik på forlængelse af afgiftsåret 1992/93, multipliceret med koefficienten 1,006, tillagt eventuelle individuelle tildelinger.

Ved opkøber forstås Danske Mejeriers Mælkeudvalg, Frederiks Alle 22, 8000 Århus C.

Opkøber bemyndiges til at varetage tildeling og omfordeling af mælkekvoter i Danmark og til at træffe afgørelse i første instans i henhold til de for mælkekvoteordningen gældende regler, jf. dog § 28.

Overdragelse af mælkekvote

Overdragelse af mælkekvote

Enhver overdragelse af mælkekvote uden samtidig overdragelse af landbrugsareal er ikke tilladt, jf. dog kapitel 4 og 5. Ved beregning af landbrugsarealet fradrages arealer uden dyrkningsmæssig værdi, jf. § 13, stk. 6 i lov om landbrugsejendomme (landbrugsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994.

Ved gensidig forpagtning af landbrugsareal mellem bedrifter med mælkekvote skal der ved begge arealoverdragelser overdrages samme mængde mælkekvote pr. ha landbrugsareal.

Ved salg, herunder som led i en jordfordeling, bortforpagtning, arv eller anden overdragelse i sin helhed af en bedrift, hvortil der er tildelt en mælkekvote, overføres kvoten til erhververen, jf. dog §§ 6 og 22.

Ved salg, herunder som led i en jordfordeling, bortforpagtning, arv eller anden overdragelse af en del af en bedrift, hvortil der er tildelt en mælkekvote, registrerer opkøber efter ansøgning fra parterne, hvilken del af kvoten, der skal anses for overført til erhververen.

Forpagtningsaftaler vedrørende en hel bedrift eller en del heraf skal for at kunne danne grundlag for overdragelse af mælkekvote mellem bedrifter have en varighed af mindst et helt afgiftsår. Ved ophør af forpagtningsaftaler indgået efter 1. april 1984 skal den ved forpagtning overdragne mælkekvote tilbageføres.

Ved forpagtning af en hel bedrift eller en del heraf kan mælkekvote ikke overdrages, hvis vejafstanden mellem bedriften og det tilforpagtede areal overstiger 10 km, medmindre der er tale om forlængelse af forpagtningsaftaler indgået før den 26. juli 1995, og mælkekvoteoverdragelsen ikke øges. Vejafstanden beregnes efter reglerne i § 9, stk. 1, nr. 1, i landbrugsloven.

Ved overdragelse af en hel bedrift eller en del af en bedrift som nævnt i § 5 reduceres den medfølgende mælkekvote med 33 pct. hvis erhververen, dennes ægtefælle eller samlever på overdragelsestidspunktet har en mælkekvote.

Ved overdragelse i henhold til landbrugslovens § 17 og § 17a reduceres den medfølgende mælkekvote dog kun, hvis den overdragne bedrift og den på overtagelsestidspunktet ejede bedrift kan drives sammen efter lovens § 9.

Indgår en bedrift i et landbrugsfællesskab efter § 19, reduceres den medfølgende mælkekvote kun, hvis fællesskabet opløses inden femårsdagen for dets stiftelse.

Forpagtningsaftaler indgået før den 6. juli 1997 kan forlænges eller ændres til aftale om køb uden, at der sker reduktion af den medfølgende mælkekvote, hvis den overdragne mælkekvote ikke forøges.

Ved overdragelse af en del af en bedrift kan der maksimalt overdrages 10.000 kg pr. ha landbrugsareal. Der kan dog overdrages en forholdmæssig andel af mælkekvoten, hvis bedriftens gennemsnitlige mælkekvote er større end 10.000 kg pr. ha.

Forøges den gennemsnitlige mælkekvote på det tilbageværende landbrugsareal efter overdragelsen til mere end 10.000 kg pr. ha eller til mere end den forholdmæssige mælkekvote, bliver forøgelsen overført til den nationale reserve.

Ved overdragelse af areal, der er købt med mælkekvote, skal de i § 7 nævnte betingelser overholdes ved særskilt beregning af arealet, hvis arealet overdrages inden to år efter, at det er købt.

Det i stk. 1, nævnte areal kan dog som led i en jordfordeling i henhold til lov om jordfordeling om landejendomme overdrages inden to år efter det er købt. Landbrugsareal op til 5 ha kan ved salg sammen med bygninger eller i henhold til reglerne i kapitel 4 i landbrugsloven overdrages uden kvote, hvis kvoten på den samlede bedrift ikke forøges ud over 10.000 kr pr. ha.

Ansøgning om overdragelse, som nævnt i § 5, stk. 1, skal inden 4 uger efter overdragelsestidspunktet og senest 2 uger efter udløbet af et afgiftsår indsendes til opkøber af overdrager og erhverver på en formular, der rekvireres hos opkøber.

Ansøgning om overførsel af mælkekvote mellem bedrifter, som nævnt i § 5, stk. 2, skal være opkøber i hænde senest den 10. i måneden forud for den måned, hvor overdragelsen skal have virkning. Ligger overdragelsestidspunktet efter begyndelsen af et afgiftsår, kan der for dette afgiftsår kun overføres en forholdsmæssig andel af mælkekvoten, dog maksimalt den ikke udnyttede del af kvoten.

Der overføres ikke mælkekvote, hvis der ikke foreligger dokumentation for aftale om overdragelse. Parterne kan afkræves dokumentation for den faktiske iværksættelse af aftalen om overdragelse.

Tildeling af mælkekvote

Tildeling af mælkekvote

Mælkekvoter fra den nationale reserve tildeles gratis til følgende formål i prioriteret rækkefølge; Til det i nr. 2) nævnte formål tildeles op til 33 pct. af mælkekvoten gratis, og den resterende del af mælkekvoten købes til den i § 17, stk. 2, fastsatte ligevægtspris. Retablering af mælkekvote

1. retablering og genuddeling,

1. etablering af mælkeproduktion,

Retablering af mælkekvote kan ske på bedrifter, hvorfra der inden for en periode på tre år før tvangsauktion er sket reduktion af mælkekvote efter § 6 eller solgt mælkekvote efter § 17. I perioden fra reduktionen eller salget indtil tvangsauktionen må der ikke være sket ejerskifte med gældsovertagelse og tinglyst endeligt anmærkningsfrit skøde. Retablering kan ikke ske, hvis den ufyldestgjorte panthaver tidligere har meddelt samtykke til reduktion i eller salg af mælkekvoten.

Tildeling kan ske til ansøgere, der har landbrug som hovederhverv, og som har erhvervet ejendommen fra en panthaver, der har overtaget ejendommen på tvangsauktion som ufyldestgjort panthaver. En ansøger kan ikke komme i betragtning, hvis ansøger eller dennes nærtstående, jf. konkurslovens § 2, har solgt bedriftens mælkekvote. En bedrift med en retableret mælkekvote kan sammenlægges med en anden bedrift, hvis den samlede mælkekvote herefter ikke udgør mere end standardleverancen fra 80 køer ved bedriftens basisfedtprocent jf. bilag I.

Ansøgning om retablering skal være opkøber i hænde senest den 31. marts i det efterfølgende afgiftsår. Ved ansøgning om større mængder, end der er til rådighed, imødekommes ansøgningerne i den rækkefølge, de indkommer.

Mælkekvote kan ikke uden ubetinget samtykke fra samtlige panthavere og afkald på retablering sælges fra en bedrift, hvor der er eller inden for 5 måneder efter fristen for udbud til salg jf. § 17 , bliver begæret tvangsauktion eller anmeldt betalingsstandsning. Bedriften må i samme periode heller ikke være under behandling som insolvent bo, under konkurs, taget til brugelig pant eller på anden måde være under administration. Genuddeling af mælkekvote

En mælkekvote der er overgået til den nationale reserve efter 1. april 1993 som følge af produktionsophør, jf. den i § 1 nævnte forordnings artikel 5, 2. afsnit, kan genuddeles til producenten eller dennes arvinger senest tre år efter overførslen. Ved tvangsauktion inden for tre år efter inddragelsen til den nationale reserve kan genuddeling i øvrigt ske, hvis betingelserne i § 11, stk. 1, er opfyldt. Ansøgning om genuddeling skal være opkøber i hænde senest den 1. februar forud for afgiftsårets begyndelse. Tildeling af mælkekvote ved etablering

Ved etablering på en bedrift, hvortil der er tildelt en mælkekvote, kan der maksimalt tildeles mælkekvote svarende til standardleverancen fra 80 køer ved bedriftens basisfedtprocent jf. bilag I. Tildelingen kan ske trinvis, hvis en ansøgning herom er godkendt i 1994-1995 eller senere.

Tildeling på grundlag af etablering kan ske ved køb eller forpagtning af en bedrift, hvorfra hele mælkekvoten overtages. Er mælkekvoten overdraget fra en anden bedrift, skal denne og det tilhørende landbrugsareal være overtaget senest den 1. april i det foregående afgiftsår.

Foretages etablering ved køb af en bedrift eller en andel heraf jf. § 20, stk. 3, skal overdragelsen være sket efter den 1. april 1984 og senest den 31. marts i det afgiftsår, hvor etableringen finder sted.

Foretages etablering ved forpagtning, skal hele bedriften være omfattet. Forpagtningen skal have en varighed af mindst fem hele afgiftår og være påbegyndt senest den 31. marts i det afgiftsår, hvor etableringen finder sted.

Overdragelse til ægtefælle eller samlever anses som etablering, hvis den overtagende ægtefælle eller samlever ikke har ejet eller forpagtet nogen del af bedriften, og i mindst to kalenderår forud for ansøgningsfristen ikke har haft over halvdelen af sin arbejdsindtægt fra bedriften.

Ved dødsfald anses overdragelse til ægtefælle, samlever, børn, børnebørn, søskende eller søskendes børn over 18 år, men under 26 år, for etablering som 26-årig jf. § 16 stk. 1.

Ved etablering på en bedrift, hvortil der ikke er tildelt en mælkekvote, kan der maksimalt tildeles mælkekvote svarende til standardleverancen fra 43 køer ved bedriftens basisfedtprocent jf. bilag I.

Ved etablering af økologisk mælkeproduktion på en bedrift, hvortil der ikke er tildelt en mælkekvote, kan der maksimalt tildeles mælkekvote svarende til standardleverancen fra 80 køer ved bedriftens basisfedtprocent, jf. bilag I. Der skal inden udløbet af tre hele afgiftsår efter tildelingen opnås tilladelse til salg af økologisk mælk fra bedriften, jf. Plantedirektoratets bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion.

Ansøgere om etablering efter §§ 13 og 14, stk. 2, skal efter etableringen have landbrug som hovederhverv eller have en jordbrugsmæssig produktion, der kræver en arbejdsindsats af ansøger på mindst 1.200 timer årligt jf. bilag II.

Ansøgere, der modtager godtgørelse for ophør, eller som har udbudt mælkekvoten til salg i henhold § 17, kan ikke tildeles mælkekvote efter §§ 13 og 14.

Etablering i henhold til §§ 13 og 14 kan ikke foretages på en bedrift, hvortil der i afgiftsårene 1995-1996 og 1996-1997 er accepteret godtgørelse for ophør med levering af mælk. Etablering kan heller ikke fortages på en bedrift, hvor samme producent tidligere er tildelt mælkekvote på grundlag af etablering.

Ansøgning om tildeling af mælkekvote ved etablering prioriteres efter ansøgerens alder, idet den yngre ansøger foretrækkes frem for den ældre. Ansøgere, der er fyldt 26 år inden afgiftsåret begyndelse, kan komme i betragtning.

Ansøgning om etablering i det følgende afgiftsår indsendes til opkøber på en formular, der rekvireres hos denne og skal være opkøber i hænde senest den 17. november i ansøgningsåret. Er den 17. november en søn- eller helligdag, er fristen den følgende hverdag.

Køb og salg af mælkekvote

Køb og salg af mælkekvote

Tilbud om køb og udbud til salg af mælkekvote pr. 1. april i det efterfølgende afgiftsår indgives til opkøber. Budene skal være opkøber i hænde senest den 16. januar. Er den 16. januar en søn- eller helligdag, er fristen den følgende hverdag. Tilbud om køb eller udbud til salg er bindende, når det er kommet opkøber i hænde. Budene skal indgives på en formular, der rekvireres hos opkøber.

Ligevægtsprisen er den pris, der opnås når den udbudte salgsmængde enten er lig med den efterspurgte købsmænge eller lig med den laveste pris, hvortil ligevægtsmængden kan sælges. Ligevægtsmængden er den mængde, der opnås når hele den udbudte mængde kan opkøbes og sælges. Prisen for en mælkekvote fastsættes som ligevægtsprisen ved en basisfedtprocent på 4,36. Denne pris justeres i forhold til bedriftens fedtprocent, jf. bilag III. Ligevægtsmængden fordeles proportionalt i forhold til den mængde den enkelte producent har efterspurgt af den samlede efterspurgte mængde til ligevægtsprisen eller derover. Tilbud om køb, hvor den angivne maksimumspris ligger under ligevægtsprisen, afvises og udbud til salg over ligevægtsprisen afvises.

Opkøber kan i de i §§ 13, 14 og § 32 nævnte tilfælde afgive tilbud om køb på producentens vegne til følgende formål i prioriteret rækkefølge:

1. afgørelser efter § 32,

1. etablering af økologisk mælkeproduktion,

1. etablering på bedrifter med mælkekvote,

1. etablering på bedrifter uden mælkekvote,

1. trinvis tildeling ved etablering.

Ved salg af mælkekvote udbetales ligevægtsprisen til sælger i juli kvartal.

Producenter, der ikke er tildelt en mælkekvote, og producenter der er tildelt indtil 150.000 kg mælkekvote inklusive forpagtet kvote, kan maksimalt købe 300.000 kg mælkekvote på en gang eller i løbet af fem år.

Producenter, der er tildelt en mælkekvote, kan maksimalt købe kvote svarende til to pct. pr. år af den hidtidige kvote, hvis mælkekvoten inklusive forpagtet kvote pr. 1. april i afgiftsåret overstiger følgende: 1997-1998: 800.000 kg 1998-1999: 850.000 kg 1999-2000: 900.000 kg 2000-2001: 950.000 kg 2001-2002: 1.000.000 kg Dette køb kan foregå hvert år eller opsamles over flere år.

Øvrige producenter, der er tildelt en mælkekvote, kan afgive tilbud om køb af mælkekvote på maksimalt 150.000 kg pr. år, dog kan der maksimalt købes 300.000 kg i løbet af fem år. Kvoten må efter køb maksimalt udgøre de i stk. 2, nævnte grænser plus 2 pct.

Ved ophør af et forpagtningsforhold uden mulighed for at videreføre forpagtningen kan producenten indgive tilbud om køb af en tilsvarende mælkekvote.

En købt mælkekvote får den basisfedtprocent, som den pågældende bedrift havde pr. 1 april i det foregående afgiftsår.

Landbrugsfællesskaber

Landbrugsfællesskaber

Et landbrugsfællesskab i henhold til reglerne i bekendtgørelse om landbrugsfællesskaber kan etableres med ansvar for mælkeproduktionen. Deltagere med mælkekvote skal have landbrug som hovederhverv i tilknytning til fællesskabet. Har fællesskabet det økonomiske ansvar for driften af arealer med mælkekvote, skal ejeren eller forpagteren af arealerne have det økonomiske ansvar for mælkeproduktionen. Forpagter fællesskabet arealer, skal afstandskravet i § 5, stk. 4, overholdes for arealer, der ejes af den enkelte deltager i fællesskabet.

Ved etablering i et landbrugsfællesskab efter § 19 kan deltagere ansøge om tildeling af mælkekvote efter §§ 13 og 14. Etablering kan ikke ske ved indskud af en bedrift, hvortil ansøger tidligere har fået tildelt mælkekvote.

Ved aftaler om helt eller delvis at drive bedrifter i fællesskab kan den enkelte deltager ansøge om etablering på baggrund af egen bedrift. Tildelingen beregnes på grundlag af suppleringstal, der er forskellen mellem bedriftens hidtidige mælkekvote og standardleverancen fra 80 køer ved bedriftens basisfedtprocent jf. bilag I.

Ved sameje af en eller flere bedrifter kan ansøger få tildelt en forhøjelse af mælkekvoten, der svarer til forskellen mellem bedriftens hidtidige mælkekvote og standardleverancen fra 80 køer ved bedriftens basisfedtprocent, jf. bilag I. Fællesskabets samlede mælkekvote kan fordeles ligeligt mellem deltagerne ved beregning af deres hidtidige mælkekvote. Dette gælder dog ikke for fællesskaber dannet af forældre, børn og svigerbørn på grundlag af en enkelt mælkeproducerende bedrift, eller for ansøgers ægtefælle, samlever og børn under 18 år.

Hele den beregnede forhøjelse tildeles ansøgeren, hvis denne ejer mindst samme andel af bedriftens samlede aktiver eller af fællesskabet som de øvrige deltagere. Ved en lavere ejerandel, dog mindst 20 pct., multipliceres forhøjelsen med denne.

Ved etablering i et fællesskab ved forpagtning, hvor ingen af forpagterne er ejere eller medejere af det forpagtede, beregnes forhøjelsen på baggrund af ansøgers tegningsandel af forpagtningen efter reglerne i stk. 2 og 3.

Ved opløsning af et landbrugsfællesskab kan en mælkekvote flyttes fra en bedrift til en anden bedrift. Bedrifterne skal i mindst tre hele afgiftsår være indgået i samme fællesskab med både mælkekvote og mælkekvotebærende landbrugsarealer. Flytningen kan kun ske inden for en afstandsgrænse på 10 km jf. § 5, stk. 4.

Flytning af mælkekvote

Flytning af mælkekvote

En producent, der i mindst tre hele afgiftsår har været ejer eller forpagter af en bedrift, og som stiller sin mælkekvote til rådighed for den nationale reserve med samtykke fra panthavere i den pågældende bedrift, kan få tildelt en tilsvarende mælkekvote til en anden senere erhvervet eller forpagtet bedrift. Hvis ansøger er forpagter, skal bortforpagters samtykke foreligge. Der kan maksimalt tildeles op til 10.000 kg mælkekvote pr. ha ved flytning af en mælkekvote.

Ved ekspropriation eller afståelse af en bedrift eller en del af en bedrift som led i en jordfordeling mellem landejendomme, samt ved udløb af en forpagtningskontrakt indgået før den 1. april 1984 uden mulighed for at videreføre forpagtningen på tilsvarende betingelser kan den mælkekvote, som er tilknyttet den del af bedriften, som afstås, stilles til rådighed for den producent, som afstår jorden, hvis denne har til hensigt at fortsætte mælkeproduktionen.

Krav til udnyttelse af mælkekvote

Krav til udnyttelse af mælkekvote

En tildelt mælkekvote efter §§ 11-14 kan ikke overdrages eller sælges efter § 17 inden for de fem første år efter tildelingen, medmindre mælkekvoten udnyttes med mindst 95 pct. i et af afgiftsårene. Udnyttelsen beregnes som forholdet mellem bedriftens totale mælkekvote eksklusive mælkekvote, der er tilført bedriften ved forpagtning af landbrugsareal eller ved køb af et tilsvarende areal efter indsendelse af ansøgningen, og bedriftens mælkeleverance efter regulering for fedtindhold. Udnyttelse skal ske på bedriftens eller fællesskabets staldanlæg. Ansøger eller landbrugsfællesskabet skal være økonomisk ansvarlig for mælkeproduktionen.

Hvis bedriften eller en del af denne sælges eller bortforpagtes, før den i stk. 1, nævnte udnyttelsesgrad er opnået, inddrages maksimalt den ikke udnyttede del af den tildelte mælkekvote til ligevægtsprisen ved førstkommende tilbud om køb og udbud til salg, jf. § 17.

Den i stk. 1 nævnte udnyttelsesgrad skal ved overdragelse til et landbrugsfællesskab, hvor ansøger er deltager, opnås for hele fællesskabets mælkekvote. Ved overdragelse efter ansøgers død eller ved tvangsauktion kan udnyttelsesgraden dokumenteres af erhverver, hvis eventuelle tidligere mælkekvote omfattes af udnyttelsen. Ved overdragelse ved tvangsauktion skal hele tildelingen være overført til bedriften før begæring om afholdelse af tvangsauktion. Erhververen må ikke være nærtstående til ansøger, jf. konkurslovens § 2.

Den i stk. 1, nævnte frist kan forlænges i de stk. 3, 1. og 2. pkt. nævnte tilfælde samt ved betydelig brandskade på bedriftens kostald.

Ved tildeling af gratis mælkekvote efter §§ 11-14 skal leverance af mælk påbegyndes inden seks måneder efter tildelingen.

Indberetning og betaling af tillægsafgift

Indberetning og betaling af tillægsafgift

Indberetning om de mængder mælk eller mælkeækvivalenter, som opkøbes, skal af opkøber indsendes til EU-direktoratet, Kampmannsgade 3, 1780 København V.

Afgiftspligtige opkøbere skal indbetale det skyldige tillægsafgiftsbeløb ved overførsel til EU-direktoratets konto i Danmarks Nationalbank, reg.nr. 1005, konto-nr. 8313-7, inden 1. september i det følgende afgiftsår.

Overskrides fristen for betaling, tillægges rente i overensstemmelse med § 20 i bemyndigelsesloven.

Beregningsgrundlaget for afgiftsbeløbet, som producenten er pligtig til at betale, er den af producenten til opkøber i et afgiftsår leverede mængde mælk, eventuelt justeret under hensyntagen til mælkefedtindholdet og med tillæg af mælkeækvivalenter for de til opkøber leverede mængder af andre mejeriprodukter. Leverer producenten mælk og mejeriprodukter til opkøber, som ikke er af egen produktion, skal dette samtidig skriftligt meddeles til opkøber med angivelse af mængde.

Har producenten modtaget produkter, som kan være indgået i leverancerne til opkøber, anses produkterne for leveret til opkøber, medmindre andet godtgøres. Leverede mængder mælk og mælkeækvivalenter, som ikke er af egen produktion, indgår ikke i beregningsgrundlaget og belægges forlods med afgift.

Indgår der i bedriftens leverance mælk fra køer, der ikke er producentens egne, anses denne del af leverancen ikke for at være af egen produktion.

Producenten skal betale afgift af den del af beregningsgrundlaget, som overstiger mælkekvoten med tillæg af den i § 27 nævnte frimængde. Afgiftsbetaling påhviler den producent, som havde seneste leverance af mælk fra bedriften inden udløbet af afgiftsåret.

Leverer producenten inden afgiftsårets udløb mængder, der overstiger den i § 2, stk. 2, tildelte mælkekvote, kan opkøber fra tidspunktet for overskridelsens konstatering opkræve et beløb fra betalingen svarende til tillægsafgiften som forskud på betaling af denne.

De mælkeleverancer, der danner grundlag for afregning til producenten, opgøres som ugeleverancer. Hvis afregningen for den første uge i afgiftsåret omfatter leverancer fra det forrige afgiftsår, registreres en forholdsmæssig del af ugeleverancerne i dette afgiftsår.

Har en producent leverance fra flere produktionsenheder, er der mulighed for at få en samlet afgiftsopgørelse. Producenten er ansvarlig for, at opkøber får meddelelse om, hvilke produktionsenheder opgørelsen skal omfatte.

Den frimængde, som i et afgiftsår er til rådighed under opkøber, svarer til summen af de ikke udnyttede dele af producenternes mælkekvoter. EU-direktoratet kan fastsætte, at en andel af den nationale reserve skal indgå i frimængden.

Den i stk. 1, nævnte frimængde anvendes således, at hver enkelt producent tildeles en frimængde svarende til en fast procentdel af producentens mælkekvote.

Salg direkte til forbrug

Salg direkte til forbrug

EU-direktoratet varetager administrationen af afgiftsordningen for producenter, som sælger mælk eller mejeriprodukter direkte til forbrug.

Producenter, som sælger mælk eller mejeriprodukter direkte til forbrug, skal lade sig registrere hos EU-direktoratet. EU-direktoratet tildeler efter ansøgning nævnte producenter en mælkekvote, hvis der er ledige mængder til rådighed.

Producenter, der i henhold til den i § 1 nævnte forordnings artikel 4, stk. 2, ønsker omflytning mellem de to typer kvoter, skal meddele dette til EU-direktoratet senest den 31. december i det afgiftsår, hvor omflytningen skal have virkning. Der kan foretages en omflytning mellem de to typer kvoter pr. afgiftsår.

EU-direktoratet opkræver tillægsafgift hos producenter, hvis salg af mælk eller mejeriprodukter direkte til forbrug i det pågældende afgiftsår overstiger vedkommendes mælkekvote med tillæg af eventuel frimængde. Afgiftsbeløb skal indbetales til EU-direktoratets konto i Danmarks Nationalbank, reg.nr. 1005, kontonr. 8313-7, inden 1. september i det følgende afgiftsår. Hvis fristen for indbetaling overskrides, tillægges rente i overensstemmelse med § 20 i bemyndigelsesloven.

For producenter, som sælger mælk eller mejeriprodukter direkte til forbrug, finder reglerne i kapitel 2 tilsvarende anvendelse, idet de pågældende meddelelser og ansøgninger indsendes til EU-direktoratet. Alle leverancer, som ikke sker til opkøber, og som ikke anses for videreleveret til opkøber i medfør af § 2, stk. 2, anses for leverancer til direkte forbrug.

Almindelige bestemmelser

Almindelige bestemmelser

Plantedirektoratet, Skovbrynet 20, 2800 Lyngby, fører kontrol med overholdelse af bestemmelserne vedrørende ordningen om tillægsafgift for mælk og mejeriprodukter.

Afgørelser efter denne bekendtgørelse eller den i § 1 nævnte forordning, som er meddelt på grundlag af ansøgers urigtige eller vildledende oplysninger eller fortielser af betydning for afgørelsen, kan tilbagekaldes.

En mælkekvote, der er tildelt gratis efter §§ 11-14, inddrages til den nationale reserve, hvis den overdrages, eller hvis den sælges i henhold til § 17 inden fem år efter tildelingen.

En mælkekvote der er tildelt efter §§ 11-14 og ved køb i henhold til § 18 kan inddrages, hvis vilkårene fastsat ved tildelingen ikke er opfyldt.

En mælkekvote kan tilbageføres til overdrageren, hvis vilkårene for overførsel af kvoten ikke er opfyldt.

Ved inddragelse af mælkekvote tilbagebetales ligevægtsprisen på salgstidspunktet, når opkøber har solgt den inddragne mælkekvote.

Afgørelser truffet af opkøber i henhold til denne bekendtgørelse kan af vedkommende producent indbringes for EU-direktoratet inden 4 uger efter, afgørelsen er meddelt klageren. EU-direktoratets afgørelser i klagesager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Andre afgørelser truffet af EU-direktoratet i henhold til denne bekendtgørelse kan af vedkommende producent indbringes for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Klager over EU-direktoratets afgørelser skal indsendes til EU-direktoratet.

Ved imødekommelse af en klage om tildeling af mælkekvote efter §§ 11, 13 og § 14, samt ved køb af mælkekvote i henhold til § 18 tildeles producenten en opkøbt kvote i det følgende afgiftsår.

Overtrædelse af § 4, § 25, stk. 1 og 2, § 26, stk. 4, 1. pkt. og § 28, stk. 2, 1. pkt. straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt i henhold til § 23 i bemyndigelsesloven.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til denne bekendtgørelse eller den i § 1 nævnte forordninger, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. oktober 1997.

Bekendtgørelse nr. 700 af 22. juli 1996 om tillægsafgift for mælk og mejeriprodukter ophæves. Bekendtgørelsens § 11 har fortsat virkning for ansøgning om tildeling ved brand, som er opkøber i hænde senest den 31. marts 1998. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 14. oktober 1997 Henrik Dam Kristensen / Bente Wantzin Bilag I Standardleverancer Bilag III Pris-justeringstabel Tabel til regulering af prisen i forhold til bedriftens basisfedtprocent. Ved udregning af ligevægtsprisen skal prisen svare til en basisfedtprocen på 4,36%. Hvis producenten angiver prisen ved 4,36% basisfedt, skal den udbetalte/opkrævede pris tillægges justeringen ved bedriftens basisfedtprocent. Justering=(Basisfedt%-4,36)0,2536 F.eks Hvis angivet pris er 1,75 kr/kg og basisfedtprocenten er 3,80%, så er udbetalt/opkrævet beløb: 1,75 + (-0,1420) =1,6080 kr/kg

Bilag I

Standardleverancer

--------------------------------------------------------------------- Gennemsnitlige fedtprocent Standardleverance (kg) --------------------------------------------------------------------- 3,1 .................................. 8.385 3,2 .................................. 8.208 3,3 .................................. 8.036 3,4 .................................. 7.863 3,5 .................................. 7.705 3,6 .................................. 7.556 3,7 .................................. 7.410 3,8 .................................. 7.262 3,9 .................................. 7.129 4,0 .................................. 7.000 4,1 .................................. 6.866 4,2 .................................. 6.748 4,3 .................................. 6.631 4,4 .................................. 6.512 4,5 .................................. 6.405 4,6 .................................. 6.300 4,7 .................................. 6.199 4,8 .................................. 6.095 4,9 .................................. 6.001 5,0 .................................. 5.909 5,1 .................................. 5.814 5,2 .................................. 5.729 5,3 .................................. 5.645 5,4 .................................. 5.563 5,5 .................................. 5.479 5,6 .................................. 5.404 5,7 .................................. 5.327 5,8 .................................. 5.251 5,9 .................................. 5.181 6,0 .................................. 5.112 6,1 .................................. 5.045 6,2 .................................. 4.976 6,3 .................................. 4.914 6,4 .................................. 4.851 6,5 .................................. 4.788 6,6 .................................. 4.729 6,7 .................................. 4.672 6,8 .................................. 4.613 6,9 .................................. 4.557 7,0 .................................. 4.505 --------------------------------------------------------------------- Bilag II Normtimer til brug ved opgørelse af arbejdsindsatsbehovet Malkekøer, timer/årsko 10-24 25-34 35-44 45-59 60 eller flere køer køer køer køer køer 90 77 68 60 51 inkl. opdræt, ekskl. grovfoderdyrkning Afgrøder, timer/ha 5-9 10-19 20-29 30-59 60 eller flere ha ha ha ha ha Korn, raps, græs, frø m.v. 26 24 22 20 18 Foderroer 100 93 85 77 69 Handelsroer, kartofler 80 74 68 62 56 Braklagte arealer, timer/ha/år: 5 Søer, timer/årsso 5-24 25-49 50-74 75-99 100 eller flere søer søer søer søer søer 30 27 24 21 19 Slagtesvin, timer/prod. slagtesvin pr. år 20-299 300-599 600-99 1000-1499 1500 eller flere svin svin svin svin svin 1,6 1,3 1,2 0,9 0,7