Bekendtgørelse om slankekostprodukter(*

Denne bekendtgørelse omfatter regler for sammensætning, mærkning og markedsføring af slankekostprodukter.

Ved slankekostprodukter forstås i denne bekendtgørelse specialfremstillede levnedsmidler, som, når de benyttes efter producentens anvisninger, erstatter hele den daglige kost eller dele af den.

Slankekostprodukter opdeles i to kategorier:

1. Produkter, der præsenteres som erstatning for hele den daglige kost.

1. Produkter, der præsenteres som erstatning for et eller flere af de måltider, der indgår i den daglige kost.

Krav til sammensætning

Krav til sammensætning

Slankekostprodukter skal opfylde de krav til sammensætning, som er anført i bilag 1.

Stk. 1 kan fraviges for produkter, for hvilke Europa-Kommissionen i henhold til direktiv 89/398/EØF art. 4, stk. 1a, har meddelt en midlertidig tilladelse til markedsføring.

Varebetegnelse, mærkning, reklame og salg

Varebetegnelse, mærkning, reklame og salg

Varebetegnelsen for de produkter, der er nævnt i § 2, stk. 2, nr. 1, er »Kosterstatning til vægtkontrol«.

Varebetegnelsen for de produkter, der er nævnt i § 2, stk. 2, nr. 2, er »Måltidserstatning til vægtkontrol«

Slankekostprodukter skal udover at opfylde de almindelige mærkningsbestemmelser være mærket med:

1. En numerisk angivelse pr. specificeret mængde i det brugsklare produkt, som foreslås indtaget, af

a) energiindholdet udtrykt i kJ og kcal samt indholdet af proteiner, kulhydrater og fedtstoffer, og

b) den gennemsnitlige mængde af hvert enkelt mineral og vitamin opført i bilag 1.

1. De nødvendige anvisninger om produktets korrekte tilberedning og herunder en angivelse af vigtigheden af at følge disse anvisninger.

1. En angivelse af, at produktet kan virke som et afføringsmiddel, såfremt anvendelse af produktet efter producentens anvisninger medfører en daglig indtagelse af polyoler på over 20 g om dagen.

1. En angivelse af vigtigheden af at sørge for tilstrækkelig daglig væskeindtagelse.

Mærkningen af måltidserstatninger til vægtkontrol skal foruden den i § 6, nr. 1, litra b, nævnte angivelse også omfatte oplysning om indholdet af mineraler og vitaminer, som er opført i bilag 1, udtrykt i % af anbefalet daglig tilførsel (ADT) som fastsat i bilag 1 i bekendtgørelse nr. 198 af 20. marts 1992.

Kosterstatninger til vægtkontrol skal desuden være mærket med en angivelse af

1. at produktet indeholder tilstrækkelige mængder af alle næringsstoffer, der er nødvendige for at dække det daglige behov, og

1. at det ikke bør benyttes mere end tre uger uden lægekontrol.

Måltidserstatninger til vægtkontrol skal desuden være mærket med en angivelse af

1. at produktet kun har den ønskede virkning som led i en energifattig kost, og

1. at andre levnedsmidler bør indgå i denne kost.

Mærkningen af emballagen til slankekostprodukter eller reklame for disse produkter må ikke indeholde nogen angivelse af hastigheden eller størrelsen af det vægttab, der kan følge af deres anvendelse, eller nogen omtale af nedsat sultfølelse eller øget mæthedsfornemmelse.

Slankekostprodukter må kun bringes i handelen som færdigpakkede levnedsmidler.

De enkelte bestanddele i kosterstatninger til vægtkontrol skal sælges i samme emballage.

Tilsyn og kontrol

Tilsyn og kontrol

Virksomheden skal en gang årligt få foretaget analyse af produkternes næringsstofstilsætning m.m. på et akkrediteret laboratorium. Virksomheden betaler omkostningerne herved.

Kommunalbestyrelsen eller den levnedsmiddelkontrolenhed, som kommunalbestyrelsen har bemyndiget hertil (herefter kaldet de lokale tilsynsmyndigheder) påser, at reglerne i denne bekendtgørelse og afgørelser truffet i henhold til bekendtgørelsen overholdes.

Overtilsynet med, at bestemmelserne i denne bekendtgørelse overholdes, påhviler Veterinær- og Fødevaredirektoratet.

Veterinær- og Fødevaredirektoratet kan fastsætte nærmere regler for og træffe bestemmelse om udførelsen og omfanget af kontrollen med de virksomheder, der er omfattet af bekendtgørelsen.

De lokale tilsynsmyndigheder kan meddele de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af bekendtgørelsen. Det kan herunder bestemmes, at varer, der ikke opfylder bekendtgørelsens krav, skal beslaglægges eller tilintetgøres, og at virksomheden skal kalde varer tilbage fra senere omsætningsled.

Klage, dispensation m.v.

Klage, dispensation m.v.

De lokale tilsynsmyndigheders afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan påklages til Veterinær- og Fødevaredirektoratet, hvis afgørelser er endelige. Påklage finder sted i overensstemmelse med reglerne i levnedsmiddellovens kapitel 10.

Veterinær- og Fødevaredirektoratet kan i særlige tilfælde, og når forholdene taler herfor, meddele dispensation fra denne bekendtgørelse. Veterinær- og Fødevaredirektoratets afgørelser er endelige.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan dog tillade, at Veterinær- og Fødevaredirektoratets afgørelser efter stk. 1 inden 4 uger påklages til ministeriet, såfremt afgørelsen er af principiel karakter eller i øvrigt må anses for at være af væsentlig betydning.

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Med bøde straffes den, der overtræder §§ 3-13, eller den, der undlader at efterkomme forbud eller påbud meddelt i henhold til § 16 i bekendtgørelsen.

Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overrtædelsen er

1. voldt skade på sundheden eller fremkaldt fare derfor eller

1. opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 29. oktober 1997.

Produkter, der opfylder de hidtil gældende regler, kan sælges indtil 30. marts 1999. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 20. oktober 1997 Henrik Dam Kristensen / Lone Faliu Bilag 1 De vigtigste bestanddele i slankekostprodukter Specifikationerne vedrører det brugsklare produkt i henhold til producentens anvisninger. 1. Energi 1.1. Energiindholdet i kosterstatninger til vægtkontrol må ikke være under 800 kcal (3360 kJ) og ikke over 1200 kcal (5040 kJ) for den samlede daglige ration. 1.2. Energiindholdet i måltidserstatninger til vægtkontrol må ikke være under 200 kcal (840 kJ) og ikke over 400 kcal (1680 kJ) pr. måltid. 2. Protein 2.1. Proteinindholdet i kosterstatninger til vægtkontrol og måltidserstatninger til vægtkontrol må ikke være under 25% og ikke over 50% af produktets samlede energiindhold. Proteinindholdet i kosterstatninger til vægtkontrol må under ingen omstændigheder være over 125 g pr. daglig ration. 2.2. Disse bestemmelser henviser til proteiner, hvis kemiske indeks er det samme som FAO/WHO (1985) referenceprotein, som vist i bilag 2. Er det kemiske indeks under 100% af referenceproteinet, bør næringsværdien af proteinet øges. Under alle omstændigheder skal proteinets kemiske indeks være mindst 80% af referenceproteinets. 2.3. Det »kemiske indeks« betyder det laveste forhold mellem testproteinets indhold af hvert enkelt af de essentielle aminosyrer og referenceproteinets indhold af tilsvarende aminosyrer. 2.4. Under alle omstændigheder er tilsætning af aminosyrer kun tilladt for at forbedre proteinernes næringsværdi, og da kun i det forhold, som kræves hertil. 3. Lipider 3.1. Den energimængde, som skyldes fedtstoffer, må ikke være over 30% af produktets samlede energiindhold. 3.2. Linolsyreindholdet (i form af glycerider) i kosterstatninger til vægtkontrol må ikke være under 4,5 g pr. daglig ration. 3.3. Linolsyreindholdet (i form af glycerider) i måltidserstatninger til vægtkontrol må ikke være under 1 g pr. måltid. 4. Kostfibre Kostfiberindholdet i kosterstatninger til vægtkontrol må ikke være under 10 g og ikke over 30 g pr. daglig ration. 5. Vitaminer og mineraler 5.1. Kosterstatninger til vægtkontrol skal som erstatning for hele den daglige kost indeholde mindst: 100% af de i tabellen fastsatte mængder vitaminer og mineraler. 5.2. Måltidserstatninger til vægtkontrol skal indeholde mindst 30 % af de i tabel 1 specificerede mængder vitaminer og mineraler pr. måltid. Dog skal kaliummængden pr. måltid stammende fra disse produkter være mindst 500 mg. Tabel 1 1) Retinolækvivalent (RE), 1 RE = 1 mg retinol = 6 microg beta-caroten 2) alpha-tocopherolækvivalent (alpha-TE), 1 alpha-TE = 1 mg d-alpha-tocopherol 3) Niacinækvivalent (NE), 1 NE = 1 mg niacin = 60 mg tryptophan Bilag 2 Oversigt over aminosyrebehov(1) (1) World Health Organisation. Energy and protein requirements. Report of a Joint FAO/WHO/UNU Meeting. Geneva: World Health Organisation, 1985. (WHO Technical Report Series; 724).