Bekendtgørelse af lov om saltvandsfiskeri

§ 1. ( 1) Denne lov gælder, medmindre andet er bestemt, for fiskeri og opdræt af fisk, krebs- og bløddyr samt alger på dansk fiskeriterritorium samt fiskeri med dansk indregistreret fiskerfartøj uden for det nævnte område. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan bestemme, at lovens bestemmelser og regler fastsat i medfør af loven også gælder for fisk og krebs- og bløddyr, der landes her i landet, selv om fiskeriet eller opdrættet ikke er omfattet af stk. 1. Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer bestemme, om et område skal være omfattet af denne lov eller lov om ferskvandsfiskeri. B. Erhvervsmæssigt fiskeri

§ 3. ( 2) Personer er berettigede til at blive registreret som erhvervsfiskere, når det dokumenteres, at de opfylder følgende betingelser:

1. dansk indfødsret eller bopæl her i landet i en uafbrudt periode på mindst 2 år umiddelbart forud for registreringen,
2. beskæftigede med erhvervsfiskeri i de foregående 12 måneder og
3. mindst 35 af deres bruttoindkomst ved personlig virksomhed i de foregående 12 måneder stammer fra erhvervsfiskeri. Stk. 2. For personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, om dansk indfødsret eller bopæl, men som er omfattet af De Europæiske Fællesskabers regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, fastsætter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri regler om betingelser for registrering og opretholdelse heraf, herunder krav om, at fiskeriaktiviteten udøves i tilknytning til aktiviteter i det danske fiskerierhverv. Stk. 3. Registrerede erhvervsfiskere skal for at bevare retten til at være registreret på forlangende kunne dokumentere, at de opfylder betingelserne i stk. 1. Stk. 4. Personer, der kan dokumentere, at de inden for de sidste 5 år forud for ansøgningen har opfyldt betingelserne for registrering i medfør af stk. 1, kan opnå registrering på dette grundlag. Stk. 5. En registrering efter stk. 4 bortfalder, hvis erhvervsfiskeren ikke senest 14 måneder efter registreringen over for fiskerikontrollen dokumenterer, at betingelserne i stk. 1, nr. 3, har været opfyldt i en periode på 12 måneder efter registreringen. Bortfalder registreringen, kan den pågældende i 5 år fra registreringen, ikke på ny registreres efter stk. 4. Stk. 6. Aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende kan registreres som berettigede til at drive erhvervsfiskeri, når mindst 23 af deltagerne er registrerede som erhvervsfiskere efter stk. 1 og i medfør af regler fastsat efter stk. 2 eller som selskaber i medfør af nærværende stykke. Godkendelse kan kun ske, når vedtægterne indeholder bestemmelser om,
4. at anparter, aktier og andelsbeviser mv. svarende til 23 af selskabets indskudskapital kun kan udstedes eller overdrages til personer eller selskaber, der er registrerede af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, som berettigede til at drive erhvervsfiskeri,
5. at 23 af de udstedte aktier, anparter og andelsbeviser mv. skal noteres om denne begrænsning i omsætteligheden,
6. at overdragelsen af de noterede aktier, anparter og andelsbeviser mv. kræver samtykke fra bestyrelsen, og
7. at de aktier, anparter og andelsbeviser mv., der kun kan udstedes eller overdrages til registrerede erhvervsfiskere eller selskaber mv., ved stemmeret eller lignende har en indflydelse, der mindst svarer til kapitalandelen. Stk. 7. For aktie og anpartsselskaber skal det fremgå af vedtægterne, at 23 af aktier og anparter skal henføres til en særlig aktie eller anpartsklasse. Stk. 8. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at erhvervelse af de aktier, anparter og andelsbeviser mv., som kun kan udstedes eller overdrages til registrerede erhvervsfiskere eller selskaber mv., skal vederlægges helt eller delvis ved egne midler.

§ 4. ( 3) Berettigede til at være registreret som bierhvervsfiskere er personer, der har dansk indfødsret eller har haft bopæl her i landet i en uafbrudt periode på mindst 2 år umiddelbart forud for registreringen, såfremt de opfylder een af nedenstående betingelser:

1. registrerede hos fiskerikontrollen ved udgangen af 1983 som bierhvervsfiskere,
2. registrerede erhvervsfiskere,
3. personer, der kan dokumentere at have været fritidsfiskere igennem 5 år og efter ansøgning til det nedenfor i stk. 3 omtalte nævn opnår tilladelse til at drive bierhvervsfiskeri i et nærmere angivet område. Ansøgningen skal indsendes til nævnet gennem den lokale fiskerikontrol. Stk. 2. For personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1 om dansk indfødsret eller bopæl, men som er omfattet af De Europæiske Fællesskabers regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, fastsætter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri regler om, hvilke krav der kan stilles til registrering og opretholdelse heraf. Der kan herunder stilles krav om, at fiskeriaktiviteten udøves i tilknytning til aktiviteter i det danske fiskerierhverv. Stk. 3. Bierhvervsfiskeri må kun drives personligt og uden anvendelse af medhjælp, lønnet som ulønnet. Stk. 4. Til endelig administrativ afgørelse af ansøgninger om tilladelse til at drive bierhvervsfiskeri i medfør af stk. 1, nr. 3, nedsætter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri et nævn. Nævnet består af 2 repræsentanter for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 1 repræsentant for Danmarks Havfiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Fiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Kystfiskerforening, 1 repræsentant for Landsorganisationen af Danmarks Detailfiskehandlere, 1 repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund, 1 repræsentant for Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, 1 repræsentant for Dansk Amatørfiskerforening og 1 repræsentant for Dansk Fritidsfiskerforbund. Formanden beskikkes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri blandt nævnets medlemmer. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er sekretariat for nævnet. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter nærmere regler om nævnets forretningsgang. Stk. 5. Nævnet skal ved sine afgørelser lægge særlig vægt på, om en imødekommelse af ansøgningen vil være af væsentlig betydning for opretholdelsen af fiskeriet i det pågældende lokalområde. I forbindelse hermed skal der tages hensyn til det i lokalområdet allerede eksisterende erhvervsfiskeri. Nævnet skal endvidere lægge vægt på, om ansøgeren igennem sit hidtidige fritidsfiskeri har erhvervet kendskab til den type fiskeri, der ønskes udøvet. Hvor forholdene måtte gøre det nødvendigt, kan nævnet i tilladelsen fastsætte begrænsninger med hensyn til arten og antallet af redskaber, der må benyttes ved bierhvervsfiskeri. Stk. 6. De under stk. 1, nr. 2 og 3, registrerede bierhvervsfiskere skal for at bevare denne ret kunne dokumentere, at mindst 110 af bruttoindkomsten ved personlig virksomhed i de foregående 12 måneder stammer fra fiskeri.

§ 7. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele tilladelse til, at personer bliver registreret som erhvervs eller bierhvervsfisker i henhold til § 3, stk. 1, og § 4, når særlige helbredsmæssige eller sociale hensyn taler herfor. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele tilladelse til, at personer, der overtager en igangværende fiskeribedrift eller andel heraf ved arv eller overtagelse af uskiftet bo, kan fortsætte fiskeriet, uanset at betingelserne i § 3 ikke er opfyldt.

§ 10. For personer og selskaber mv., der driver fiskeri med fiskerfartøjer, der er indregistrerede i andre EFmedlemslande, finder bestemmelserne i §§ 39 kun anvendelse i det omfang, det er i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af Danmarks medlemskab af De Europæiske Fællesskaber. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele undtagelse fra bestemmelserne i §§ 3 og 9, når det skønnes af interesse for fiskeriets udvikling, ligesom der ved overenskomst med fremmed stat kan gøres undtagelse fra nævnte bestemmelser. C. Andre former for fiskeri

§ 12. Fiskeri, som ikke er omfattet af §§ 3, 4, 6 eller 11, jf. desuden § 15, er fritidsfiskeri. Stk. 2. Berettigede til personligt at drive fritidsfiskeri er enhver, som opfylder nedenstående betingelser:

1. fyldt 12 år,
2. fast bopæl her i landet
3. ikke registreret som erhvervs eller bierhvervsfisker mv. i henhold til § 3, stk. 1 eller stk. 4, og § 4, stk. 1, eller § 6 og
4. betalt bidrag til fiskepleje for det pågældende kalenderår. Stk. 3. Bidrag til fiskepleje betales med et årligt beløb, hvis størrelse fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter indhentet udtalelse fra det udvalg, der er nævnt i § 12 a. Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter efter indhentet udtalelse fra det udvalg, der er nævnt i § 12 a, regler om fritidsfiskeriet, herunder om fiskeredskaber, som fritidsfiskere må benytte. Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter indstilling fra udvalget fastsætte antallet af de redskaber, som fritidsfiskere må benytte, forskelligt for forskellige farvandsområder. Stk. 6. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri skal ved fastsættelse af regler efter stk. 4 lægge vægt på, at fritidsfiskeriet udøves på en sådan måde, at der bl.a. tages hensyn til beskyttelse af bestandene, det bestående erhvervsfiskeri og godkendte planer for udsætning af fisk.

§ 12 a. ( 5) Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri nedsætter et rådgivende udvalg. Udvalget består af 1 repræsentant for Danmarks Havfiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Fiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Kystfiskerforening, 1 repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund, 1 repræsentant for Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, 1 repræsentant for Dansk Amatørfiskerforening, 1 repræsentant for Dansk Fritidsfiskerforbund, 1 repræsentant for Danmarks Fiskeri og Havundersøgelser og 1 repræsentant for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Formanden beskikkes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri blandt udvalgets medlemmer. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter udvalgets forretningsorden.

§ 12 b. Bidraget til fiskepleje indbetales til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Kvittering for betalt bidrag skal sammen med behørig legitimation medbringes under fiskeriet. Kvitteringen må ikke overdrages til andre. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter nærmere regler for bidragsordningen og administrationen heraf. Stk. 3. Personer, som driver fritidsfiskeri, og som ikke efterkommer tilsynsmyndighedens krav om at forevise såvel kvittering som legitimation, skal senest 14 dage efter påkrav indbetale et bidrag, som svarer til det dobbelte af bidraget for 1 år. Såfremt bidrag allerede måtte være betalt og kvittering forevises sammen med legitimation på den lokale fiskerikontrolstation senest 14 dage efter påkrav, skal der indbetales halvt bidrag. Stk. 4. Bidraget til fiskepleje efter stk. 3 tillægges udpantningsret.

§ 14. ( 6) Opdræt af fisk, krebs og bløddyr samt alger må kun finde sted efter tilladelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Relevante myndigheder og organisationer, som berøres af etableringen, vil blive hørt. En ansøgning om tilladelse efter denne lov gælder samtidig som ansøgning om tilladelse efter anden lovgivning. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter de vilkår, herunder eventuelle krav om tidsbegrænsning, som skal være gældende for sådanne tilladelser. Stk. 2. Der kan ikke meddeles tilladelse til etablering af nye havbrug i fjordområder. Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler for afgrænsningen af fjordområder. Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan, når særlige grunde taler derfor og de berørte myndigheder og organisationer, jf. stk. 1, intet har at indvende derimod, meddele undtagelse fra stk. 2 for så vidt angår større og åbne fjordområder. Stk. 5. Etablering af opdrætsanlæg må ikke ske nærmere end 565 m fra hver side og 50 m ud for yderste pæl af lovligt etablerede bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet til at klæde vandskorpen (ovenvandsruser). Stk. 6. Efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer kan der i forbindelse med tilladelse til opdræt udstedes helt eller delvist forbud mod fiskeri på anlæggets område og i en nærmere angiven afstand fra dette. Stk. 7. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan tillade havbrugeren at fange undslupne fisk fra havbruget med nærmere angivne redskaber. Stk. 8. For tilladelser til opdræt kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte et årligt gebyr, som benyttes til ophjælpning af fiskebestanden og forskning i akvakultur. E. Særlige rettigheder

§ 15. ( 7) Fiskeri, der udøves i medfør af kendelser afsagt i henhold til § 13 A og § 13 B i lov nr. 178 af 23. juni 1956 om afløsning og statens overtagelse af retten til fiskeri med ålegårde og andre særlige rettigheder til fiskeri på søterritoriet, kan fortsætte, indtil rettighederne efter deres indhold bortfalder. Det nærmere indhold af den ret, der tilkommer rettighedshaverne, er fastsat i de enkelte kendelser. Stk. 2. Den berettigede skal, hvis retten ønskes udøvet i det pågældende efterår, inden 1. august have udsat redskabets yderste hovedpæl og en af redskabets inderste pæle, der sammen med hovedpælen angiver redskabets retning, og skal inden 10. september have udsat rad og garn i fiskedygtig stand. Hovedpælen skal afmærkes og mærkes i overensstemmelse med de i medfør af § 18, stk. 1, og § 21 fastsatte regler. Ligeledes skal den berettigede inden 1. august til fiskeriinspektøren i det pågældende distrikt anmelde den af ham indtagne redskabsplads med nøjagtig angivelse af pladsens beliggenhed. Beskyttelsen af rettigheden gælder kun, medens fangstredskaberne er udsat, og ikke længere end til 30. november. Stk. 3. Fiskeri må ikke udøves på en sådan måde, at der sker indgreb i de i stk.1 nævnte rettigheder. Stk. 4. Fiskere, der vil sætte deres redskaber ved eller ud for rettighedshaverens afmærkede eller indtagne fiskeplads, skal inden 1. september tydeligt afmærke stedet, hvor de agter at anbringe deres redskaber.

Fiskeriets forhold over for anden udnyttelse af fiskeriterritoriet

Fiskeriets forhold over for anden udnyttelse af fiskeriterritoriet

§ 17. Foranstaltninger eller indgreb, der kan forårsage ulemper eller hindre fiskeriet på fiskeriterritoriet, gøre bundforholdene uegnet til fiskeri eller i øvrigt påvirke den på fiskeriterritoriet værende fauna og flora, må kun foretages efter forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Stk. 2. Såfremt tilladelse, hvori de i stk. 1 nævnte hensyn varetages, ikke kræves efter anden lovgivning eller statens højhedsret over søterritoriet, meddeler ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri tilladelse. Stk. 3. Tilladelse til foranstaltninger på fiskeriterritoriet, hvis gennemførelse vil være til hinder eller ulempe for det på stedet normalt udøvede erhvervsfiskeri, kan ikke gives, medmindre der samtidig af vedkommende minister er truffet afgørelse med hensyn til spørgsmålet om ydelse af erstatning til de erhvervsfiskere, hvis indtjeningsmuligheder vil blive berørt af den pågældende foranstaltning, eller dette spørgsmål er henvist til afgørelse ved et nævn, jf. stk. 4. Stk. 4. Spørgsmålet om, hvorvidt tab lides og erstatninger herfor bør ydes, samt om størrelsen af erstatninger kan af vedkommende minister og ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri henvises til afgørelse af et nævn bestående af 3 medlemmer. Af medlemmerne vælges 1 medlem af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og 1 medlem af vedkommende minister, medens formanden vælges af de således udpegede 2 medlemmer. Såfremt enighed om valg af formand ikke opnås, sker udpegning af formand af præsidenten for den pågældende landsret. Nævnet bestemmer selv procedureformen og kan til vejledning tilkalde sagkyndige skønsmænd, som har særligt kendskab til den slags fiskeri, der berøres af den pågældende foranstaltning. Før sager indbringes for nævnet, kan den pågældende minister kræve sikkerhed for sagsomkostningerne af den sammenslutning eller de personer, i hvis interesse sagen rejses, og gøre indbringelsen betinget af, at sådan sikkerhed stilles. Nævnet afgør dog selv endeligt, hvem der skal betale sagens omkostninger. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Eventuel fastsat erstatning erlægges inden 15 dage efter afgørelsens forkyndelse, såfremt intet andet er bestemt i denne. Stk. 5. Erstatningen kan helt eller delvis tillægges den lokale fiskeriforening, hvor en sådan findes, til anvendelse efter foreningens nærmere bestemmelser til dækning af opståede tab. Stk. 6. Efterkommelse af nævnets afgørelse er vilkår for den pågældende tilladelses meddelelse eller opretholdelse. B. Forholdet til skibsfarten

§ 18. ( 8) Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer, Farvandsvæsenet og Søfartsstyrelsen fastsætte regler, der sikrer, at fiskeri ikke hindrer eller vanskeliggør en sikker sejlads, herunder fastsætte regler om afmærkning, anbringelse og fjernelse af redskaber, pæle m.v. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter forhandling med Farvandsvæsenet og Søfartsstyrelsen fastsætte regler for fiskerikontrollens adgang til at stille krav om fjernelse af redskaber, pæle m.v., der er anbragt således, at de kan være til fare for eller til hinder for sejladsen, herunder hvorledes omkostningerne til fjernelse skal afholdes. Beløbene tillægges udpantningsret.

§ 19. Hvor der i umiddelbar forbindelse med kysten forekommer opvækst af siv og rør, må intet for sådan opvækst skadeligt fiskeri finde sted. Stk. 2. Tjørn og andre busk eller trævækster må ikke udkastes i vandet eller henlægges på strandbredden på sådanne steder, at bortskylning kan finde sted, og skal i tilfælde af anvendelse til kystsikring altid forsvarligt fastgøres. Hegn må ikke sættes længere ud end nødvendigt til kreaturhegningsformål. Disse hegn skal fjernes fra fiskeriterritoriet hvert år inden 1. november og må ikke genudsættes, før mulighed for isgang er ophørt.

§ 20. Hvor der nægtes en erhvervs eller bierhvervsfisker plads til ophaling af hans både, oplagsplads for hans bundgarnspæle og tørreplads for hans garn med nødvendige garnhuse og tjæregryder, og mindelig overenskomst ikke opnås, kan han forlange spørgsmålet, om og hvor en passende ophalings, oplags og tørreplads kan anvises enten på den udyrkede og for græsvækst blottede strandbred eller, hvor en sådan ikke findes, andetsteds i nærheden, afgjort på sin bekostning af 3 dertil af retten udmeldte uvildige mænd, hvoraf mindst den ene skal være fiskerikyndig. Stk. 2. Ved sagens afgørelse skal det tages under overvejelse, om der efter de forhåndenværende omstændigheder er vægtig begrundelse for at opfylde fiskerens begæring imod vedkommende ejers eller brugers protest, og iagttages, at afsavnet af den plads, der anvises fiskeren, ikke forvolder dens ejer eller bruger større skade eller ulempe end uundgåelig fornødent, og navnlig at plads ikke anvises inden for områder, hvis særlige erhvervsmæssige udnyttelse eller benyttelse til have, gårdsplads eller lignende er til hinder herfor. I øvrigt vil det ved anvisning af pladsen være at iagttage, at denne kommer til at ligge så nær som muligt ved det sted, hvor både og redskaber føres i land. Både ejer og fiskere er berettigede til at forlange, at pladsen skal indhegnes efter hegnsmyndighedernes anvisning. Stk. 3. Erstatningen for pladsen fastsættes, i mangel af mindelig overenskomst, for 5 år ad gangen af de af retten udmeldte, uvildige personer. Erstatningen udredes årligt forud, forinden pladsen må tages i brug. Enhver, som deltager i erstatningens udredelse, er berettiget til at bruge pladsen. Stk. 4. Er nogen af parterne utilfreds med den trufne afgørelse, kan vedkommende inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt ham, forlange udmeldt det dobbelte antal uvildige personer, hvoraf mindst 2 skal være fiskerikyndige, og hvis afgørelse ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed. Ved afgørelsen skal bestemmes, hvem der skal bære omkostningerne. Disse kan pålægges en af parterne eller fordeles mellem begge parter. Omkostninger skal betales inden 15 dage efter afgørelsens forkyndelse og kan inddrives ved udpantning. Stk. 5. Når 5 år er forløbet efter, at en sag sidst er blevet afgjort ved uvildige personers skøn, har såvel ejeren som fiskerne eller andre deri interesserede ret til på samme måde at kræve spørgsmålet afgjort på ny.

Indbyrdes ordensregler for fiskeriet mv.

Indbyrdes ordensregler for fiskeriet mv.

§ 24 c. ( 14) Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at personer eller selskaber, der er registrerede som berettigede til at drive erhvervsmæssigt fiskeri i medfør af § 3, kan erhverve og bevare fortrinsret til at fiske på bestemte pladser i op til 6 år med nærmere angivne typer af faststående redskaber. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at tildelingen af fortrinsrettigheder foretages ved lodtrækning mellem flere erhvervsfiskere eller erhvervsfiskerselskaber. Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at en fortrinsret bevares for personer, der arver eller sidder i uskiftet bo efter indehaveren af en fortrinsret. Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at fiskerikontrollen skal udfærdige og opbevare kort eller kortskitser over tildelte bundgarnspladser, og at dette materiale skal være afgørende for antallet af garn i bundgarnsrækker.

§ 25. ( 15) Uden særlig adkomst, jf. § 15, må intet fiskeri finde sted nærmere ved åers, bækkes og indvandes naturlige eller ved kunst frembragte udløb eller udmunding i havet eller fjordene ved almindeligt dagligt højvande end 500 m, når åen, bækken eller indvandet ved udløbet eller udmundingen har en bredde af mindst 2 m. I lige retning ud for vandløbets eller indvandets udløb eller udmunding skal der altid være uhindret gennemgang til fredningsbæltet på en strækning, der har en bredde af mindst 500 m og en længde af mindst 100 m. Foranstående bestemmelser gælder såvel ved et vandløbs udløb eller udmunding i et indvand som ved indvandets udløb eller udmunding i en fjord eller havet. Undtaget er dog i august, september, oktober og november måned ovenvandsruser, der er bestemt til fangst af blankål, og hvis munding og fangarme vender mod strømmen, og som anmeldes til fiskerikontrollen. For indvandes vedkommende kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter forhandling med det udvalg, der er nævnt i § 12 a, og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri og Havundersøgelser fastsætte et efter forholdene passende fredningsbælte inden for udmundingen eller udløbet. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte bestemmelser kommer også til anvendelse ved udløbet i havet, fjorde eller indvande af vandløb samt indvandes udløb eller udmunding, når bredden ved udløbet eller udmundingen er mindre end 2 m, fra 2 måneder før den for farvet laks og havørred fastsatte fredningstids begyndelse til fredningstidens udløb. Stk. 3. Er der tvivl om grænserne for de i stk. 1 og 2 nævnte fredningsbælter, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri nærmere fastlægge deres beliggenhed. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter forhandling med det udvalg, der er nævnt i § 12 a, og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri og Havundersøgelser, hvor forholdene efter hans skøn måtte gøre det ønskeligt, fastsætte et større eller mindre fredningsbælte end foran angivet, fastsætte anden retningslinie og anden længde for den fredede gennemgangsstrækning samt fastsætte anden form for fredning end den i stk. 1 nævnte totalfredning. I forbindelse hermed kan iværksættes forbud mod brug af de i stk. 1 nævnte åleruser. Stk. 4. I og ved fjordes udmunding i havet kan der af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter forhandling med det udvalg, der er nævnt i § 12 a, og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri og Havundersøgelser fastsættes et fredningsbælte, inden for hvilket fangstredskaber ikke må bruges. Fredningsbælte kan fastsættes såvel inden for som uden for udmundingen. For Ringkøbing og Nissum Fjorde skal der, når udløbet er åbent, være et sådant fredningsbælte på 750 m uden for udmundingen. B. Kystnært fiskeri

§ 26. ( 16) Ved trawlfiskeri forstås fiskeri med ethvert vodredskab fæstet til båd eller fartøj, som bevæges ved hvilken som helst kraft. Stk. 2. Trawlfiskeri er forbudt inden for en afstand af 3 sømil fra lavvandslinien. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser dispensere fra dette forbud på nærmere fastsatte vilkår. Stk. 3. Langs alle kyststrækninger er det hele året forbudt i en afstand af 100 m fra lavvandslinien at anvende nedgarn. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter forhandling med det udvalg, der er nævnt i § 12 a, og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser foretage ændringer i afstanden fra kysten og forbudsperioden. Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte forbud mod eller vilkår for fiskeri med andre redskaber end trawl inden for det i stk. 2 nævnte område. C. Ophjælpning og beskyttelse af fiskebestandene

§ 27. ( 17 ) Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og Danmarks Fiskeri og Havundersøgelser med henblik på at ophjælpe og beskytte bestande af fisk, krebs og bløddyr samt andet dyre- og planteliv eventuelt for visse perioder og områder fastsætte regler om:

1. totalt tilladte fangstmængder af nærmere angivne bestande,
2. hel eller delvis fredning af nærmere angivne bestande,
3. mindstemål og mindste maskestørrelse,
4. fiskerfartøjers størrelse, herunder om tonnage og motorkraft, og
5. anvendelse af typer af redskaber.

§ 29. Brugen af risgårde, ålekam, piglyster, skrabepilk, eksploderende, giftige eller bedøvende stoffer til fiskeri er forbudt. Stk. 2. Brugen af vod, der drages langs kysten ved hjælp af heste, motorkøretøjer eller af anden trækkraft på land, er ligeledes forbudt. Stk. 3. Faststående redskaber skal, i det omfang vejrforholdene tillader det, røgtes regelmæssigt og så ofte, at den fangede fisks levemuligheder ikke unødigt forringes. Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan forbyde brugen af redskaber, der er forsynede med skærende anordninger egnet til afskæring af bundvegetationen.

§ 30. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri afgør efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri og Havundersøgelser, hvorvidt nyopfundne fiskeredskaber og hjælpemidler, hvis konstruktion væsentligt afviger fra hidtil kendte redskabers, må benyttes til fiskeri, og kan herunder fastsætte nærmere betingelser for deres anvendelse. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan eventuelt for visse dele af fiskeriterritoriet efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og efter indhentet udtalelse fra Danmarks Fiskeri og Havundersøgelser fastsætte nærmere regler for indretning af de til optagning af tang, søstjerner og andre bunddyr benyttede redskaber. D. Udsætning og omplantning

§ 31. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri yder tilskud, der fastsættes på de årlige bevillingslove, til fiskepleje, herunder udsætninger. Stk. 2. Tilskuddet kan anvendes til fiskepleje i farvande omfattet af denne lov og søer, vandløb mv. omfattet af lov om ferskvandsfiskeri. Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri træffer efter indhentet udtalelse fra det udvalg, der er nævnt i § 12 a, afgørelse om anvendelsen af det tilskud, der afsættes i medfør af stk. 1, og indtægterne fra fritidsfiskerbidraget til fiskepleje. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri skal herunder tilstræbe, at den samlede fiskeplejeindsats i videst muligt omfang tilgodeser alle farvandsområder og et bredt udsnit af fiskearter. Stk. 4. Udarbejdelse af udsætningsplaner og iværksættelsen af fiskeplejen i øvrigt varetages af Danmarks Fiskeri og Havundersøgelser.

§ 32. Udsætning eller omplantning af fisk, krebs og bløddyr samt æg og yngel heraf er forbudt, medmindre særlig tilladelse er givet af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og efter indhentet udtalelse fra Danmarks Fiskeri og Havundersøgelser. Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan for de vande, hvor der gives tilladelse efter stk. 1, træffe særlige bestemmelser for fiskeriets udøvelse, herunder udstede helt eller delvist forbud mod fiskeri.

Vedtægtsbestemmelser

Vedtægtsbestemmelser

§ 33. For fiskeri overalt på fiskeriterritoriet kan der træffes nærmere bestemmelser i særlige vedtægter, når en eller flere lokale fiskeriforeninger fremsætter begæring herom over for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som udtryk for et ønske fremført af tilsammen mindst halvdelen af de herom stemmeberettigede. Stk. 2. Stemmeberettigede er enhver, der:

1. er registreret som erhvervsfisker i medfør af § 3, stk. 1 og stk. 4 og
2. har bopæl i en kommune, der grænser op til det pågældende vandområde, eller
3. som efter oplysning fra fiskerikontrollen helt eller delvis fisker i det farvandsområde, som ønskes omfattet af en vedtægt. Stk. 3. Når vedtagelse om fremme af en vedtægtssag har fundet sted i en fiskeriforening i overensstemmelse med foranstående, indsender foreningen gennem fiskerikontrollen begæringen til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vedlagt:
4. en af fiskerikontrollen udarbejdet fortegnelse over de i vedtægtssagen stemmeberettigede medlemmer af foreningen,
5. redegørelse for afstemningsresultatet i foreningen,
6. forslag til 4 medlemmer af det i § 34 omhandlede vedtægtsudvalg udpeget af foreningen (foreningerne) på grundlag af afstemning blandt dens (deres) stemmeberettigede medlemmer, jf. stk. 2, med angivelse af det antal stemmer, der er afgivet på hver enkelt, idet dog formanden for foreningen altid skal udpeges til medlem. Stk. 4. Når ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har modtaget den (de) i stk. 1 omhandlede begæring(er), og når mindst halvdelen af fiskerne har støttet begæringen, og han efter samråd med vedkommende hovedorganisation inden for fiskeriet og Danmarks Fiskeri og Havundersøgelser finder, at det pågældende vandområde efter de naturlige forhold, dets størrelse, grænser og beskaffenhed er egnet til vedtægtsvand, nedsætter han det i § 34 omhandlede vedtægtsudvalg til nærmere behandling af sagen.

§ 34. Forslaget til de i § 33 omhandlede vedtægter affattes af et udvalg bestående af en af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri beskikket formand samt de 4 af den begærende forening dertil valgte medlemmer. For så vidt flere foreninger har fremsat begæring, udpeger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri de 4 medlemmer i forholdsmæssigt antal fra hver forening efter antallet af stemmeberettigede fiskere i disse og således, at de udpeges, som er valgt med største stemmeantal. De nærmere regler for valgets foretagelse fastsættes i øvrigt af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Stk. 2. Udvalget tiltrædes for så vidt angår vedtægtsvande, hvori der udmunder ferske vande, for hvilke der er oprettet fiskeriregulativer, af et af Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark valgt medlem. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan, i tilfælde hvor han skønner det ønskeligt, endvidere udpege et medlem med særlig biologisk indsigt og et af Danmarks Sportsfiskerforbunds bestyrelse indstillet medlem til at tiltræde udvalget. Hverken det af Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark valgte medlem, den af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri udpegede biologiske sagkyndige eller det af Danmarks Sportsfiskerforbunds bestyrelse indstillede medlem har dog stemmeret i udvalget. Udvalgets afgørelser træffes ved flertalsbeslutning. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Stk. 3. Det af udvalget udarbejdede forslag til vedtægt skal fremlægges til almindeligt eftersyn i 14 dage på et eller flere for fiskerne let tilgængelige steder. Om fremlæggelsen skal udvalget på den på egnen sædvanligt anvendte måde udsende meddelelse, ved hvilken tillige alle de stemmeberettigede fiskere indvarsles til et møde på en i meddelelsen nærmere angiven dag efter fremlæggelsesfristens udløb for at forhandle om forslaget. Udvalget kan dog, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, i stedet sende meddelelse ved anbefalet brev til alle de stemmeberettigede fiskere. Er der ikke mødt eller repræsenteret over halvdelen af samtlige stemmeberettigede fiskere, bliver der at afholde et nyt møde, hvortil indkaldes med mindst 8 dages varsel på den foran angivne måde. På mødet sættes forslaget efter behandling af eventuelle ændringsforslag under afstemning. Til forslagets vedtagelse kræves over halvdelen af de afgivne stemmer. På de ovennævnte møder kan de mødende, når de er forsynet med skriftlig fuldmagt, afgive stemme for ikke mødende stemmeberettigede, dog kan ingen afgive mere end 4 stemmer. Udvalgets formand leder møderne og lader optage protokol over forhandlingerne på disse. Det endeligt vedtagne forslag tillige med protokollen eller bekræftet udskrift af denne indsendes til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægten stadfæstes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, der iværksætter offentliggørelse herom i de lokale blade og i fagbladene. Stk. 4. Der tilkommer udvalgets medlemmer, når de giver møde over 2 km fra deres hjem, godtgørelse for befordring efter regning eller, hvis egen befordring benyttes, den for tjenestemænd for egen befordring til enhver tid fastsatte godtgørelse. Udgifterne herved, såvel som andre udgifter i anledning af vedtægternes affattelse eller forandring samt udgifter ved vedtægtsvandes afmærkning, afholdes af statskassen. Der tillægges de af bestyrelserne for Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og Danmarks Sportsfiskerforbund udpegede medlemmer af udvalget diæter efter tjenestemandslovens regler.

§ 35. ( 18) I vedtægterne kan der under iagttagelse af denne lovs bestemmelser gives nærmere regler om:

1. tiden, hvori, og måden, hvorpå de forskellige fiskerier må drives,
2. brug, indretning m.m. af alle redskaber, af hvilken brugen ikke er forbudt i henhold til denne lov,
3. indtagelse af pladser til redskaber,
4. udvidelse eller indskrænkning af afstanden mellem redskaber i brug samt
5. anbringelse af de til muslingeavl fornødne pæle, ris m.m. Stk. 2. For sådanne steder, hvor fiskeyngel særligt opholder sig eller udklækkes, kan det bestemmes, at alt fiskeri undtagen med kroge og nedgarn skal være forbudt. Stk. 3. Brugen af et redskab kan, når flertallet af de stemmeberettigede fiskere anser redskabet for skadeligt, helt forbydes, såfremt biologiske grunde eller hensynet til erhvervsfiskeriets udøvelse taler afgørende herfor. I tvivlstilfælde afgør ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, hvorvidt der i en vedtægt kan optages forbud mod benyttelse af et redskab. Stk. 4. I vedtægterne kan der endvidere fastsættes mindstemål og fredningstider for fisk og hvirvelløse havdyr og gives bestemmelser om ordning af forholdet mellem fiskeri og sejlads, jf. dog regler fastsat i medfør af § 18, samt om færdsel med forbudte redskaber på vedtægtsområder og om ordenens overholdelse under fiskeriet. Stk. 5. Ved vedtægt kan de i henhold til § 27 fastsatte fredningstider udvides, men ikke forskydes eller afkortes og fastsatte mindstemål forhøjes, men ikke nedsættes.

§ 36. Forandring af vedtægterne kan ske i overensstemmelse med reglerne i § 33 og § 34, når mindst halvdelen af de i henhold til § 33, stk. 2, stemmeberettigede fiskere ønsker det. Indeholder en vedtægt forældede og overflødige eller som følge af forholdenes udvikling åbenbart urimelige bestemmelser, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bestemme, at vedtægten skal optages til revision. Bestemmelserne i § 33 og § 34 finder da anvendelse. Stk. 2. Ophævelse af en vedtægt kan ske, når flertallet af de i henhold til de i § 33, stk. 2, stemmeberettigede personer ønsker det. Begæring om ændring eller ophævelse af en vedtægt kan tidligst fremsættes og bestemmelse om revision i henhold til stk. 1, 2. pkt., tidligst træffes 5 år efter vedtægtens stadfæstelse. Stk. 3. Er der oprettet vedtægt for en del af et større vandområde, for hvilket fiskeriet ønskes ordnet ved vedtægt, bortfalder vedtægten for det mindre vandområde, såfremt mindst 23 af samtlige stemmeberettigede fiskere ved hele det større vandområde stemmer for vedtægtens ophævelse og der derefter bliver oprettet vedtægt for hele det større vandområde.

§ 38. Tilsynet med overholdelse af bestemmelserne i denne lov og de i henhold til loven givne forskrifter mv. påhviler den under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri hørende fiskerikontrol. Stk. 2. Politiet yder tilsynsmyndigheden bistand ved udøvelsen af dens opgaver. Justitsministeren kan efter forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte nærmere regler herom. Stk. 3. Tilsynsmyndigheden har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til fiskerfartøjer, fisketransportfartøjer, og i øvrigt overalt, hvor fisk, alger, krebs og bløddyr eller dele deraf opbevares, transporteres og behandles mv. Stk. 4. Tilsynsmyndigheden kan herunder foretage undersøgelser, udtage prøver eller lade prøver udtage, foretage kontrolvejning, indhente dokumentation og oplysninger, samt meddele påbud og forbud i det omfang og på de områder, hvor det skønnes nødvendigt for tilsynets udøvelse. Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter de nærmere regler til gennemførelse af stk. 14. Stk. 6. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte bestemmelse om indretning og drift af fiskerfartøjer, fisketransportfartøjer og virksomheder, hvor det skønnes nødvendigt for tilsynets udøvelse.

§ 40. Partier af fisk, alger, krebs eller bløddyr, der er fisket i strid med forskrifter om fiskeriets udøvelse, må ikke opbevares, transporteres eller behandles mv. Sådanne fisk, alger, krebs og bløddyr skal straks efter fangsten genudsættes, så vidt muligt i levende tilstand. Stk. 2. Aftagere og modtagere af partier af fisk, alger, krebs og bløddyr eller dele deraf, som er fisket i strid med de i stk. 1 nævnte forskrifter, eller hvis indhold ikke er i overensstemmelse med forskrifter om fangstens sammensætning, kan fri sig for ansvar ved i forbindelse med modtagelsen at gøre anmeldelse til fiskerikontrollen med angivelse af fangstens omtrentlige størrelse og sammensætning samt afsenderens navn og adresse. Anmeldt fisk, alger, krebs og bløddyr eller dele heraf skal opbevares, således at tilsyn hermed kan udøves, og må ikke transporteres eller behandles mv. uden samtykke fra fiskerikontrollen. Stk. 3. For så vidt der forekommer partier af fisk, alger, krebs og bløddyr eller dele deraf, hvis indhold er i strid med gældende forskrifter, betragtes hele partiet som bestående heraf, medmindre frasortering af den ulovlige del finder sted under fiskerikontrollens tilsyn eller prøveudtagning foretages for at fastslå den ulovlige dels omfang. Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele undtagelse fra samt fastsætte forskrifter om opbevaring, transport og behandling mv. af fisk, alger, krebs og bløddyr eller dele heraf under fredningstider, fiskestop mv.

Afgivelse af oplysninger

Afgivelse af oplysninger

§ 41. ( 19) Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om følgende:

1. Afgivelse af oplysninger om fartøjer, redskaber og øvrigt materiel.
2. Afgivelse af oplysninger om fiskeri, fangst, omsætning, oplagring, tilvirkning, opdræt mv. af fisk, krebs- og bløddyr og alger samt produkter tilvirket heraf, herunder fra hvem disse er erhvervet.
3. Afgivelse af oplysninger af teknisk, økonomisk og driftsmæssig karakter fra fiskeribedrifter.
4. Afgivelse af regnskaber og driftsøkonomiske oplysninger til statistisk brug.
5. Registrering af de afgivne oplysninger.

Straf og påtale

Straf og påtale

§ 42. ( 20)( 21) Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der:

1. overtræder § 2, § 4, stk. 3, §§ 8 og 9, § 12, stk. 2, § 14, stk. 1 og stk. 5, §§ 15 og 16, § 17, stk. 1 og 2, § 19, § 22, stk. 2, § 23, § 25, § 26, stk. 2 og 3, § 29, § 32, §§ 39 og 40,
2. tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse efter § 4, stk. 5, § 14, stk. 1, § 14, stk. 7, eller § 26, stk. 2,
3. undlader at efterkomme påbud eller forbud meddelt i henhold til loven eller de i medfør heraf udfærdigede forskrifter,
4. afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for den i § 3, § 4 og § 38 omhandlede dokumentation og
5. afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, eller fortier oplysninger der afkræves i henhold til § 38 og § 41. Stk. 2. I forskrifter og vedtægter der udfærdiges i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne og vedtægterne. Stk. 3. For overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller på tilsvarende måde af et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 44. ( 22) Fisk, krebs- og bløddyr samt alger, som er fanget i strid med lovens bestemmelser eller regler fastsat i medfør af loven, eller værdien heraf kan konfiskeres, selv om det ikke med sikkerhed kan godtgøres, at fangsten i det hele hidrører fra ulovligt forhold. For så vidt de konfiskerede fisk, krebs- eller bløddyr er i levedygtig stand, skal de genudsættes i frit vand af fiskerikontrollen. Stk. 2. Findes der ulovligt redskab i vandet eller redskab, som ikke er mærket eller afmærket efter forskrifterne, eller som ikke er røgtet i overensstemmelse med bestemmelserne i § 29, stk. 3, eller som i øvrigt ikke opfylder krav efter loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven, kan redskabet konfiskeres, uanset at det ikke kan oplyses, hvem det tilhører. Det samme gælder redskaber, der er sat eller forladt på steder, hvor fiskeri med disse redskaber ikke må finde sted, eller på steder, hvor en anden er eneberettiget til fiskeri eller til den pågældende art af fiskeri.

§ 45. ( 22) Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan i sager om overtrædelser, der straffes efter § 42, i et bødeforelæg tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Dette forudsætter dog, at den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist at betale en bøde, hvis størrelse er angivet i bødeforelægget. På samme måde kan krav om konfiskation, herunder værdikonfiskation, vedtages uden retslig forfølgning. Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet af anklageskift tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 46. Udenlandske skibe, der har været anvendt til fiskeri på dansk fiskeriterritorium under sådanne omstændigheder, at strafansvar er indtrådt efter reglerne i § 42, kan tilbageholdes af de tilsynsførende myndigheder, indtil de forskyldte bødebeløb og sagsomkostninger er betalt eller der er stillet sikkerhed for betalingen. Sker dette ikke 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i skibet. Stk. 2. Med hensyn til de nævnte myndigheders iværksættelse af tilbageholdelsen finder de i §§ 824 og 825 i lov om rettens pleje fastsatte regler om beslaglæggelse af ting, der findes at burde konfiskeres, tilsvarende anvendelse. Tilbageholdelsen kan kun ske, såfremt det er påkrævet for at sikre betaling af de nævnte beløb. Var den, der havde rådighed over skibet under fiskeriet, uberettiget i besiddelse af det, kan tilbageholdelse ikke ske. Stk. 3. Fredet fisk eller undermålsfisk skal af fiskerikontrollen umiddelbart efter bevaringstagelsen eller beslaglæggelsen udsættes i frit vand, for så vidt fisken er i levedygtig stand.

§ 49. Samtidig ophæves følgende lovbestemmelser:

1. Lov nr. 195 af 26. maj 1965 om saltvandsfiskeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 26. oktober 1985.
2. Lov nr. 210 af 19. maj 1971 om internationale reguleringsforanstaltninger vedrørende fiskeri og
3. Lov nr. 570 af 21. december 1972 om forbud mod laksefiskeri i det nordvestlige Atlanterhav. Stk. 2. Samtidig ophæves kongeligt åbent brev af 4. februar 1587 om forbud mod at fange østers ud for Vestersøen i Riberhus Læn, mandat af 26. februar 1720 om østerstyveris afskaffelse, plakat af 10. juli 1770 angående fredningen af østersfiskeri under Aalborg Stift mellem Schagen og Hirtzholm med videre og bekendtgørelse af 21. december 1860 om østersfiskeri i de danske farvande og om meddelelse af bevillinger til anlæg af kunstige østersbanker ved kongerigets kyster.

§ 50. Nærværende lovs § 18, stk. 1, § 26, § 27 og § 28 træder først i kraft efter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris nærmere bestemmelse. Indtil dette tidspunkt forbliver de i § 5, stk. 13 og 7, § 9, § 13, § 17, § 18, § 20 og § 21 fastsatte bestemmelser i lov nr. 195 af 26. maj 1965, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 16. oktober 1985, i kraft. Stk. 2. For så vidt angår forhold, hvorom der efter loven skal eller kan fastsættes administrative forskrifter, forbliver administrative forskrifter udstedt i medfør af lov nr. 195 af 26. maj 1965, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 16. oktober 1985, i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov. Stk. 3. Overtrædelse af §§ 5, stk. 1, 2 og 7, 9 nr. 9, 13, 17, 18, stk. 1, 20 og 21 i lov nr. 195 af 26. maj 1965, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 16. oktober 1985, straffes med bøde. §§ 42, stk. 3, 43 og 44 finder anvendelse i sager om straf efter stk. 1 og ved overtrædelse af de administrative forskrifter, der er nævnt i stk. 2. Stk. 4. De i henhold til tidligere lovgivning om saltvandsfiskeri oprettede vedtægter bort-falder ikke. Overtrædelse heraf straffes med bøde. Dog bliver de i henhold til denne lov givne almindelige bestemmelser, som ikke kan ændres ved vedtægt, gældende for vedtægtsområderne fra denne lovs ikrafttræden.