Bekendtgørelse om produktionsafgift ved slagtning og ved eksport af kaniner og ved salg af angorakaninuld
BEK nr 864 af 21/11/1997
§ 1
For hver kanin, som er produceret i Danmark, og som slagtes på et autoriseret kaninslagteri samt ved offentlig kontrol ubetinget godkendes til menneskeføde, skal erlægges en afgift.
Afgiften udgør 0,50 kr. pr. slagtet kanin.
§ 2
Ved hvert kvartals afslutning skal slagterierne til Kaninafgiftsfonden, c/o Landbrugets Rådgivningscenter, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N, indsende beretning om antallet af slagtninger og samtidig til Kaninafgiftsfondens girokonto nr. 7 10 76 68 indbetale den heraf skyldige afgift.
Ved hvert års afslutning skal slagterierne til nævnte afgiftsfond indsende en af slagteriernes revisor bekræftet indberetning om virksomhedens samlede slagtninger af kaniner i det forløbne år.
§ 3
For hver kanin, der er produceret i Danmark, og som udføres levende her fra landet, skal eksportøren erlægge en afgift, der udgør 0,50 kr. pr. kanin.
Det påhviler eksportøren ved hver måneds afslutning at afgive beretning til Kaninafgiftsfonden, c/o Landbrugets Rådgivningscenter, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N, om den stedfundne eksport med oplysning om antallet af levende kaniner og samtidig til Kaninafgiftsfondens girokonto nr. 7 10 76 68 at indbetale den herefter skyldige afgift.
Ved hvert års afslutning skal eksportøren til nævnte afgiftsfond indsende en af eksportørens revisor bekræftet indberetning om virksomhedens totale eksport af levende kaniner i det forløbne år.
§ 4
For hver kg. uld af angorakaniner, som er produceret i Danmark, og som sælges af en registreret uldcentral, skal erlægges en afgift på 5 kr. pr. kg. Ved en uldcentral forstås en virksomhed, der modtager angorauld og efter sorteringskontrol sælger den videre til eksport eller til forarbejdning i Danmark.
Det påhviler uldcentralen ved hvert kvartals afslutning at indsende beretning til Kaninafgiftsfonden, c/o Landbrugets Rådgivningscenter, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N, om mængden af solgt uld og samtidig til Kaninafgiftsfondens girokonto nr. 7 10 76 68 at indbetale den heraf skyldige afgift.
Ved hvert års afslutning skal uldcentralerne til nævnte afgiftsfond indsende en af uldcentralens revisor bekræftet beretning om virksomhedens totale salg af uld fra angorakaniner i det forløbne år.
§ 5
Beløb, der ikke betales rettidigt, tillægges en rente på 1,3 pct. månedligt for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.
§ 6
Der er udpantningsret for forfaldne beløb, herunder for de i § 5 nævnte rentebeløb.
§ 7
Den, der overtræder eller forsøger at overtræde §§ 2-5, straffes med bøde, men mindre højere straf er forskyldt i medfør af § 25 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 8
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1998.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 273 af 23. april 1992. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 21. november 1997 Henrik Dam Kristensen / Fl. Duus Mathiesen
pre_paragraph I medfør af § 6, stk. 1 og 3 og § 24 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 65 af 9. februar 1996, fastsættes:
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1997
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1997